fokus på krigens folkeret - IPmonopolet

More documents

Recommendations

Info

om nationale domstole, der forsøger at straffe fremmede staters statsrepræsentanter for internationale forbrydelser. Det har været omdiskuteret i den folkeretlige litteratur, hvorvidt internationale forbrydelser med individer som pligtsubjekt, såsom folkedrab, krigsforbrydelser osv. nogensinde kan anses for at være officielle handlinger, der sker i sammenhæng med statsrepræsentantens embede i staten. Debatten går altså på, at disse forbrydelser er af så grov karakter, at statsrepræsentanterne mister deres immunitet. Den israelske domstol tog det standpunkt, som også senere er blevet anerkendt af mange folkeretsteoretikere og blandt andre Amnesty International, at ”the international rule that head of state and government officials are not immune from criminal prosecution for crimes under international law applies to national courts as well as to international courts”. Altså har det været generelt anerkendt, at det var uden betydning hvilken domstol, der behandlede sagen og straffen kun blev bedømt udfra hvilken forbrydelse der var begået. Dette kan også ses i sager som den meget omtalte Pinochetsag. Derfor lagde det også op til debat, da ICJ med sin dom i Arrest Warrant-sagen indrømmede Yerodia fuld immunitet for internationale forbrydelser begået før sin embedsperiode. Individuel ansvarlighed Dette ligger langt fra Eichmann-dommen, hvor den israelske domstol fandt det uomstridt, at statsrepræsentanter, der begik forbrydelser af denne karakter ikke kunne nyde beskyttelse pga. immunitet, men at der måtte være individuel ansvarlighed. Derimod mente ICJ at hensynet til at beskytte statsrepræsentanters immunitet i det internationale samfund strækker sig så langt, at nationale domstole, selv i kraft af deres universelle jurisdiktion, ikke kan dømme, jf. præmis 59. Dermed er der en uoverensstemmelse mellem Folkeret Eichmann- dommen og Arrest Warrant-dommen, om hvorvidt individuel ansvarlighed for internationale forbrydelser af denne karakter kan sætte immunitet ud af kraft ved nationale domstole, som det kan ved internationale domstole. Hvem skal kunne fratage immuniteten? Der kan sættes spørgsmålstegn ved, om der er størst fordel ved, at det kun er internationale domstole, der kan fratage immunitet, eller om det kunne være til større gavn for det internationale samfund at lade nationale domstole retsforfølge? På den ene side kan det anføres, at der er et hensyn at tage til det internationale retssamfund til at få gennemført en retsforfølgning af Der har i folkeretten udviklet sig en sædvane for, at visse internationale forbrydelser med individer som pligtsubjekter får status af jus cogens, dvs. at de anses for at være ufravigelige. Altså kan de ikke fraviges ved indgåelse af traktat eller andet, jf. Traktatretskonventionens art. 53 disse forbrydere. Det skaber uro og krænker retsfølelsen, at statsrepræsentanter ikke i tilstrækkeligt omfang bliver retsforfulgt og straffet for deres overtrædelser. Selv med oprettelsen af den Internationale Straffedomstol, ICC i 2002, der har jurisdiktion til at dømme i disse sager og kompetence til at fratage al form for immunitet, virker det usandsynligt at de internationale domstole og tribunaler kan varetage denne opgave alene. Det kunne formentlig afhjælpes ved, at de nationale domstole bar en del af byrden. På den anden side, kan fratagelsen af immunitet ved nationale domstole munde ud i, at statsrepræsentanter, og dermed staten, ikke nyder den beskyttelse, de har ret til, fordi nationale domstole selv skal bestemme, hvornår der er tilstrækkelig formodning for, at pågældende har begået en international forbrydelse. Til dette synspunkt skal tilføjes, at statsrepræsentanter muligvis ikke vil få en ligeså retfærdig rettergang ved nationale domstole, som ved internationale domstole, da nationale dommere ikke nødvendigvis er uddannet tilstrækkeligt indenfor folkeretten og anvendelsen af internationale regler er forskellige i forskellige retssystemer. Menneskerettigheder må vejer tungest Ifølge min optik kan det fremføres mod ovenstående, at det måske kan have en præventiv effekt på statsrepræsentanter, at det gøres ”nemmere” at rets- IPMONOPOLET NR 6 TEMA SIDE 12
forfølge dem. Dette kunne være en passende afvejning mellem hensynet til beskyttelsen af statsrepræsentanters immunitet og hensynet til de ofre, der lider under for overgrebene og det efterfølgende ønske om straf. Jeg mener, at hensynet til at beskytte menneskerettighederne må veje tungere end hensynet til at bibeholde statsrepræsentanters immunitet ved nationale domstole. Dette bliver meget fornemt formuleret af den danske folkeretsteoretiker Ole Spiermann: ”Foretager en person som repræsentant for en stat en embedshandling i strid med en folkeretlig regel, efter hvilken personen selv – og ikke (kun) staten er pligtsubjekt... kan pågribelsen af personen og retsforfølgning ved en anden stats nationale domstole næppe som udgangspunkt imødegås med anbringender om immunitet. Individet som selvstændigt pligtsubjekt er andet og mere end repræsentant for en stat og nyder næppe godt af en immunitet alene indrømmet af hensyn til staten.” Af Spiermanns beskrivelse kommer den skepsis, der findes blandt mange folkeretsteoretikere, til udtryk. Denne skepsis imod at give en immunitet, der giver en form for straffrihed for nationale domstole går imod ICJ’s udtalelser i ArrestWarrantsagen. Det er to forskellige måder at afveje hensynet til beskyttelsen af den enkelte stats suverænitet og hensynet til international Abdulaye Ndobasi Yerodia beskyttelse af menneskerettigheder. Et system under udvikling Altså, må det kunne udledes af ovenstående beskrivelse af den folkeretlige udvikling af statsrepræsentanters immunitet, at der fortsat hersker en vis usikkerhed omkring nationale domstoles jurisdiktionskompetence. I Eichmann sagen mente domstolen, at det var uomtvisteligt, at en statsrepræsentant ikke kunne indrømmes immunitet for en international forbrydelse, da disse forbrydelser ikke kunne ses som handlinger begået på vegne af staten, men at der måtte være individuel ansvarlighed. Udviklingen siden 2. Verdenskrig har inden for dette område været stor, og det er set flere gange siden, at statsrepræsentanter er blevet dømt ved nationale domstole. Derfor skabte det netop også stor debat, da ICJ for første gang, i Arrest Warrant-sagen, tog stilling og på sin vis afviste den universelle jurisdiktion og nationale domstoles mulighed for at fratage immunitet. Ikke desto mindre, har ICJ’s udtalelser i Arrest Warrant-dommen ikke ændret på mange folkeretsteoretikeres synspunkt om, at internationale domstole ikke i tilstrækkeligt omfang kan dømme disse statsrepræsentanter for deres overtrædelser, og det derfor ville være mere fordelagtigt for det internationale samfund, hvis de nationale og internationale domstole delte byrden. Det må med tiden vise sig, hvilken retning udviklingen tager. Artikel af Cecilie Kofoed, 23 år, ba.jur fra Københavns Universitet. Artiklen er skrevet på baggrund af bacheloropgave i folkeret; international strafforfølgning. IPMONOPOLET NR 6 TEMA SIDE 13
Page 1 and 2: IPMONOPOLET.DK ÅRGANG 2 NR 6 PRIS
Page 3 and 4: LEDER Kære læser af IPmonopolet.
Page 5 and 6: INDHOLD 3 6 7 10 14 18 22 26 29 30
Page 7 and 8: Private sikkerhedsfirmaer i krig De
Page 9 and 10: PMF’ere er kommet for at blive; d
Page 11: ers immunitet og nationale domstole
Page 15 and 16: som legitim, hvis den er lovlig, og
Page 17 and 18: fare jo ikke kun er noget, som svag
Page 19 and 20: Retten til Habeas Corpus må såled
Page 21 and 22: tilbageholdte på Guantanamo, har p
Page 23 and 24: and education were also noted as es
Page 25 and 26: pertise should join with those who
Page 27 and 28: States in relation to such breaches
Page 29 and 30: I sektionen Udblik finder du en ræ
Page 31 and 32: sempelvis førte privatiseringen af
Page 33 and 34: Dansk udviklingspolitik efter 2001
Page 35 and 36: Resultatorientering og innovation D
Page 37 and 38: merkantilistiske teori, der også e
Page 39 and 40: gen. Samtidig blev EU karakterisere
Page 41 and 42: dighedspartiet, da krisen ramte Isl
Page 43 and 44: med sin abstrakte natur bliver brug
Page 45 and 46: IPhorisont IPhorisont er IPmonopole
Page 47 and 48: heller ikke gået så godt siden ko
Page 49 and 50: M ONOPOLET 1. Lukningen af Guantán
Page 51 and 52: IPanmeldelse International ret kan
Page 53 and 54: IPanmeldelse forskning kan nævnes
Page 55 and 56: SYNSPUNKT af de store effekter, så
Page 57 and 58: SYNSPUNKT folkningsgrupper i u-land
Page 59 and 60: Det er ikke bare gas! Gas som kilde
Page 61 and 62: efter den første gaskrise, at komm
Page 63 and 64:
group, including the Future Movemen
Page 65 and 66:
50 To skridt til højre og fem år
Page 67 and 68:
og svenske centrum-venstre EU-skept
Page 69 and 70:
IPMONOPOLET NR 6 SIDE 69
show all

fokus på krigens folkeret - IPmonopolet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?