fokus på krigens folkeret - IPmonopolet

More documents

Recommendations

Info

SYNSPUNKT KR: Ja. Det etisk indlysende er vel, at når vi har opnået den rigdom, vi har – bl.a. gennem en meget udstrakt anvendelse af fossil energi og derved skabt det her problem – så skal vi ikke alene selv omstilles, vi skal også sørge for at finansiere, at u-landene ikke skal gennem en fase med tung industrialisering baseret på fossil energi, men skal springe direkte ud i anvendelse af vedvarende energi. Det vil være dyrere, og det hviler naturligvis tungere på dem, fordi de har dårligere råd, end vi har. Derfor er der set fra et etisk synspunkt ingen tvivl om, at det er vores ansvar at sørge for, at det sker. En del af løsningen er at finde en model hvor i-landene effektivt finansierer, at u-landene undgår at skulle gennemgå udviklingen hen mod meget stærk fossilenergibenyttelse. Men er u-landene ikke også i risikozonen i forhold til klimaforandringerne? KR: Jo, men det er den anden side af sagen. Ikke alene skal vi betale for, at u-landene undgår at gennemgå denne her type af industriel udvikling baseret på fossil energi, som vi har været igennem. Vi skal også bidrage til at finansiere deres tilpasning til de klimaændringer, som er i gang og som vil komme, og som primært skyldes vores emission af drivhusgasser. Det drejer sig om at betale vores egen omstilling, deres omstilling plus kompensere for de tab, som de lider på grund af vores historiske emission. Det taler man også meget om i relation til COP15. Der skal udvikles finansielle virkemidler, som gør det muligt for u-landene at få kompenseret for deres tab og få tilpasset sig de klimaændringer, som er på vej, og som allerede er kommet. Med hensyn til ressourceudnyttelse i u-landene, hvilke konkrete tiltag kunne man bruge der? KR: Man skal passe på med at generalisere omkring u-lande. Der er stor forskel på, skal vi sige, Brasilien, som er måske ved at miste sin status som u-land, i det ene ende af spektret til Burkina Faso eller Mozambique i den anden ende. Den forskel er jo større end forskellen på os og Brasilien. Så man skal ikke se dem som en homogen gruppe. Men mange af de fattigere u-lande er primært landbrugslande. Det vil sige, at de dels er hårdere ramt af klimaændringerne. Hvis der er mærkbare effekter af klimaforandringerne i deres region, så er de selvfølgelig hårdt ramt, fordi det er en klimaafhængig sektor, som udgør en større del af deres bruttonationalprodukt, end det gør af vores. På den anden side er en rent teknisk løsning jo at udnytte fotosyntese som basis for energiproduktion. Mange af disse lande har en komparativ fordel, fordi de ligger i troperne og har en stor solnedstråling osv., så i princippet har de muligheder for at blive konkurrencedygtige på for eksempel biobrændstofområdet. Det er klart nogle muligheder, som skal udnyttes, og som vi må hjælpe dem med at udnytte. Både til at dække deres eget forbrug, men også til eksportformål. Der har været nogle meget store diskussioner om det specielt sidste år, fordi man hurtigt kommer ud i et problem med konkurrence mellem fødevareafgrøder og energiafgrøder. Man har også set en anden type problemer, hvor u-landene mere eller mindre frivilligt stiller store områder til rådighed for europæiske, asiatiske eller amerikanske firmaer, som vil producere energiafgrøder. Dermed bringer de måske deres egen fødevaresikkerhed i fare. Der er mange problematiske ting omkring det her. Grundlæggende er der et potentiale i, at u-landene vil kunne producere biofuels og blive rige på det, eller rigere på det. Og samtidigt oven i købet få egne energiressourcer til rådighed. Det er så et element, hvor u-landene har mulighed for at udnytte det til egen fordel. Ville det så ikke i højere grad sætte fokus på stordrift i de her u-lande? KR: Det er der ingen, der siger. Men det er jo det, der sker i øjeblikket. Store firmaer udefra går ind, ser mulighederne og udnytter dem. Jeg synes ikke, at det kan udelukkes, at man også kan forestille sig modeller, hvor man baserer det på små bønder. Men det er klart at uddannelsesniveauet osv. gør, at der er lang vej, før små bønder i Afrika bliver effektive producenter til verdensmarkedet. Udviklingen, der er i gang i øjeblikket, fik priserne på alle landbrugsprodukter til at gå kraftigt op – i hvert fald sidste år. Når man læser i aviserne lyder det som om, at u-landene har et kæmpe problem med det. Det har nogle u-lande også, specielt nogle be- IPMONOPOLET NR 6 SYNSPUNKT SIDE 56
SYNSPUNKT folkningsgrupper i u-landene. Men generelt har et af de største problemer for de landbrugsbaserede u-lande været, at landbrugspriserne har været lave og faldende gennem hundrede år. Realpriserne på landbrugsprodukterne er faldet og faldet og faldet. Det gør det svært som u-land at udvikle sig, når ens hovedprodukt står stadig dårligere rent prismæssigt. Det udgør faktisk en mulighed, at priserne stiger. Det kan også gøre det rentabelt for småbønder at udvikle landbruget og bruge mere input og teknik osv. Jeg synes ikke, det er håbløst, jeg synes bestemt, der er muligheder også baseret på små farmers. Sammen med Risø og et konsulentfirma har Institut for Geografi og Geologi et projekt undervejs i Mali, hvor vi skal kigge på småbønders mulighed for at dyrke biobrændselsafgrøder, både til lokal anvendelse, til national anvendelse og til eksportformål. Mali har en klar politik om, at det skal være organiseret omkring småbønder, at det ikke skal være store firmaer, der kører det. Jeg kan selvfølgelig ikke sige, om det kommer til at virke i den lange ende, men det er da en mulighed. Sikkerhedsliggørelse uden konsekvens Nu lagde du ud med at sige, at politikere altid forholder sig til det næste valg, og miljø er jo virkelig blevet et af de emner, som kan betyde noget i forhold til at blive valgt. KR: Ja, det har vi jo set i Danmark. Men globalt set har i-landene størst magt både økonomisk og militært, så når klima går hen og bliver et high politic-område, er det vel netop ilandene, der kan slippe af sted med at sætte krav til u-landene? KR: Det er en meget interessant situation, fordi det går hen og bliver sikkerhedspolitik. Jeg er med i et projekt sammen med Ole Wæver, som handler om climate changes og security (CAST, red.). Sådan som security-begrebet har været dyrket i international politik har meget med militær magt at gøre, men der findes jo andre forståelser af, hvad sikkerhed er. Lad os bare tage udgangspunkt i den traditionelle sikkerhedspolitikopfattelse. Ved at gøre det til et sikkerhedsspørgsmål, hæver man det op over almindelig dagligdags småpolitik. Men vi er i den situation, at den største synder på området og den, som der skulle gribes ind over for, samtidigt er den eneste magt på jorden, der har en militær styrke til at gøre noget som helst på global skala. Det er jo en interessant situation. Hvis vi diskuterer mange andre sikkerhedspolitiske emner, såsom spredning af atomvåben for at tage Nordkorea og Iran, så er det jo muligt for USA at smadre alle atomanlæg i Nordkorea og Iran på en dag ved hjælp af de magtmidler, de har – og henvise til, at det er sikkerhedspolitisk nødvendigt. Men hvem vil forhindre amerikanerne i at køre i deres store firehjulstrækkere, fordi de er med til at forsage, at ø-stater forsvinder fra jordens overflade? Vi er i en situation, hvor vi nok gør det til sikkerhedspolitik, men jeg kan ikke rigtigt se, at der er nogle gevinster. Vi har intet FN, som man kan forestille sig gribe ind over for den største synder af dem alle: USA. Jeg kan ikke rigtigt se, hvor det er på vej hen. Et interessant stykke sikkerhedspolitik, sandelig. IPMONOPOLET NR 6 SYNSPUNKT SIDE 57
Page 1 and 2:
IPMONOPOLET.DK ÅRGANG 2 NR 6 PRIS
Page 3 and 4:
LEDER Kære læser af IPmonopolet.
Page 5 and 6: INDHOLD 3 6 7 10 14 18 22 26 29 30
Page 7 and 8: Private sikkerhedsfirmaer i krig De
Page 9 and 10: PMF’ere er kommet for at blive; d
Page 11 and 12: ers immunitet og nationale domstole
Page 13 and 14: forfølge dem. Dette kunne være en
Page 15 and 16: som legitim, hvis den er lovlig, og
Page 17 and 18: fare jo ikke kun er noget, som svag
Page 19 and 20: Retten til Habeas Corpus må såled
Page 21 and 22: tilbageholdte på Guantanamo, har p
Page 23 and 24: and education were also noted as es
Page 25 and 26: pertise should join with those who
Page 27 and 28: States in relation to such breaches
Page 29 and 30: I sektionen Udblik finder du en ræ
Page 31 and 32: sempelvis førte privatiseringen af
Page 33 and 34: Dansk udviklingspolitik efter 2001
Page 35 and 36: Resultatorientering og innovation D
Page 37 and 38: merkantilistiske teori, der også e
Page 39 and 40: gen. Samtidig blev EU karakterisere
Page 41 and 42: dighedspartiet, da krisen ramte Isl
Page 43 and 44: med sin abstrakte natur bliver brug
Page 45 and 46: IPhorisont IPhorisont er IPmonopole
Page 47 and 48: heller ikke gået så godt siden ko
Page 49 and 50: M ONOPOLET 1. Lukningen af Guantán
Page 51 and 52: IPanmeldelse International ret kan
Page 53 and 54: IPanmeldelse forskning kan nævnes
Page 55: SYNSPUNKT af de store effekter, så
Page 59 and 60: Det er ikke bare gas! Gas som kilde
Page 61 and 62: efter den første gaskrise, at komm
Page 63 and 64: group, including the Future Movemen
Page 65 and 66: 50 To skridt til højre og fem år
Page 67 and 68: og svenske centrum-venstre EU-skept
Page 69 and 70: IPMONOPOLET NR 6 SIDE 69
show all

fokus på krigens folkeret - IPmonopolet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?