fokus på krigens folkeret - IPmonopolet

More documents

Recommendations

Info

Diskurser i krisetider – Island, finanskrisen & EU Metodisk fremgangsmåde Med udgangspunkt i Lene Hansens poststrukturalistiske diskursanalyse, som den kommer til udtryk i bogen Security as Practice (2006), har vi i vores bachelorprojekt analyseret, hvilken indflydelse finanskrisen har haft på den islandske diskurs om EU. Metoden har overordnet været den, at vi på baggrund af officielle regeringsdokumenter såvel som mediernes dækning af Islands forhold til EU har identificeret en række nøgleord eller såkaldte ’tegn’, som har været omdrejningspunkter i den politiske diskurs om EU. I poststrukturalistisk diskursanalyse er en central erkendelse, at politisk identitetskonstruktion og stabilisering af en bestemt identitet foregår ved henholdsvis sammenkobling og differentiering af tegn. Identitet konstrueres bl.a. igennem en række tegn, som er enten positivt eller negativt koblet til andre tegn. Et klassisk eksempel er feminismens påpegning af, at kvinden diskursivt konstrueres som en modsætning til manden, Af Emilie Kromann-Andersen og Andreas Baumann Som det eneste land i Norden har Island aldrig haft en folkeafstemning om medlemskab af EU, og i mange år er det blevet opfattet som nærmest landsfjendtligt at diskutere emnet. Opfattelsen har været den, at Island har klaret sig aldeles glimrende både økonomisk og handelsmæssigt, selvom den lille, isolerede vulkanø kan synes noget afsondret fra omverdenen. Ifølge den hidtidige herskende politiske diskurs på Island, har landet netop ved at stå uden for fællesskaber som EU klaret sig langt bedre end de fleste EUlande. Seriøse overvejelser om et EU-medlemskab har derfor aldrig rigtig været på den politiske agenda. Sådan var det – i hvert fald lige indtil efteråret 2008 hvor den finansielle krise brød ud og ramte Island specielt hårdt. og at værdier koblet til manden differentieres fra kvindens værdier. Denne metode har vi overført til vores case om Island og EU med henblik på at analysere, hvordan identitet konstrueres i den politiske diskurs. Vi har identificeret specifikke ’net af tegn’, der via sammenkobling og differentiering viser en ændring i den politiske identitetskonstruktion og diskurs før og efter finanskrisen. Det islandske våbenskjolder prydet med nationalromantisme og styrke Diskursen før finanskrisen I vores analyse af de officielle islandske dokumenter og af mediedækningen i landet fremgår det meget tydeligt, hvordan italesættelsen af EU har forandret sig, da finanskrisen ramte landet. Den politiske diskurs inden finanskrisen var gennemgående præget af dels et fokus på Islands selvstændighed som værende en ubestridelig grundpille i landets politiske kultur, og dels et fokus på Islands økonomiske vækst samt landets formidable udnyttelse af globaliserin- IPMONOPOLET NR 6 UDBLIK SIDE 38
gen. Samtidig blev EU karakteriseret i landets diskurs ved bl.a. lav vækst samt dårlig udnyttelse af globaliseringen og dermed differentieret fra Island. Selvstændighed Islands hidtidige regeringsparti, det borgerlige Selvstændighedspartiet, har historisk været det dominerende parti i landet. Som partinavnet måske kan af- Den islandske udenrisminister, Ossur Skarphedinsson (venstre) overrækker Islands ansøgning om EU-medlemskab til den Svenske Udenrigsminister, Carl Bildt ved en ceremony Stockholm juli 2009. sløre, er selvstændighed, selv her over 60 år efter landets selvstændighed fra Danmark, et vigtigt element i den islandske politiske identitet og debat. Selvstændighedspartiet har før finanskrisen med en taktfast argumentation om suverænitet klart udelukket EUmedlemskab fra den politiske agenda. Partiets tidligere formand og regeringsleder fra 1991-2004, Davíð Oddsson, udtrykte således i sin nytårstale i 2001, at det på samme måde som da Danmark herskede over landet, ville være usundt for Island at være afhængig af EU. Diskursen om selvstændighed og suverænitet har været så vellykket, at de andre islandske partier også har afvist EU-medlemskab - bortset fra nogle socialdemokrater, som dog er blevet totalt overtrumfet i deres spredte forsøg på at sætte emnet til debat. Globaliseringen I den politiske diskurs før finanskrisen var et af de tungt- vejende argumenter imod EU-medlemskab fænomenet globaliseringen. Ved at stå uden for EU har Island bedst muligt formået at udnytte globaliseringens muligheder. Det mindre forpligtende samarbejde gennem EØS (Europæisk Økonomisk Samarbejdsområde), som også Norge er medlem af, har ikke bundet Islands økonomi til Euroen, hvilket ifølge den hidtidige diskurs har sikret en økonomisk dynamik, som er gavnligt for et lille og afsidesliggende land. Et citat fra landets tidligere statsminister illustrerer den herskende diskurs – herunder tilfredsheden med Islands økonomiske succes: ”[...]the decision to remain outside the EU has not caused economic problems of any kind. On the contrary, Iceland has sustained impressive GDP growth ever since 1995 [...] Such growth figures leave no doubt about how difficult it would be for Iceland to take part in European Monetary Union.” (Oddsson, 27.04.04). Hvor Island i den politiske diskurs før finanskrisen blev forbundet med nøgleord som dynamik, økonomisk vækst, suverænitet og åbenhed overfor globaliseringen, blev EU forbundet med modsætningerne: træghed, lav vækst, manglende national suverænitet og lukkethed overfor globaliseringen. Udover disse økonomiske nøgleord har vi identificeret nogle kulturelle omdrejningspunkter, hvormed Islands identitet blev modstillet EU. Her var det bl.a. Islands Den politiske diskurs inden finanskrisen var præget af et fokus på Islands selvstændighed og […] økonomiske vækst […] Samtidig blev EU karakteriseret ved bl.a. lav vækst og dårlig udnyttelse af globaliseringen nordiske slægtskab, Islands særlige tilknytning til USA og et fokus på det velfungerende islandske demokrati, der blev differentieret fra EU. Overordnet er EU-medlemskab både via økonomiske og kulturelle identitetskonstruktioner blevet fremstillet som illegitimt og som et irrelevant diskussionsemne. Mest af alt er det globaliseringen, der er blevet tillagt afgørende betydning for IPMONOPOLET NR 6 UDBLIK SIDE 39
Page 1 and 2: IPMONOPOLET.DK ÅRGANG 2 NR 6 PRIS
Page 3 and 4: LEDER Kære læser af IPmonopolet.
Page 5 and 6: INDHOLD 3 6 7 10 14 18 22 26 29 30
Page 7 and 8: Private sikkerhedsfirmaer i krig De
Page 9 and 10: PMF’ere er kommet for at blive; d
Page 11 and 12: ers immunitet og nationale domstole
Page 13 and 14: forfølge dem. Dette kunne være en
Page 15 and 16: som legitim, hvis den er lovlig, og
Page 17 and 18: fare jo ikke kun er noget, som svag
Page 19 and 20: Retten til Habeas Corpus må såled
Page 21 and 22: tilbageholdte på Guantanamo, har p
Page 23 and 24: and education were also noted as es
Page 25 and 26: pertise should join with those who
Page 27 and 28: States in relation to such breaches
Page 29 and 30: I sektionen Udblik finder du en ræ
Page 31 and 32: sempelvis førte privatiseringen af
Page 33 and 34: Dansk udviklingspolitik efter 2001
Page 35 and 36: Resultatorientering og innovation D
Page 37: merkantilistiske teori, der også e
Page 41 and 42: dighedspartiet, da krisen ramte Isl
Page 43 and 44: med sin abstrakte natur bliver brug
Page 45 and 46: IPhorisont IPhorisont er IPmonopole
Page 47 and 48: heller ikke gået så godt siden ko
Page 49 and 50: M ONOPOLET 1. Lukningen af Guantán
Page 51 and 52: IPanmeldelse International ret kan
Page 53 and 54: IPanmeldelse forskning kan nævnes
Page 55 and 56: SYNSPUNKT af de store effekter, så
Page 57 and 58: SYNSPUNKT folkningsgrupper i u-land
Page 59 and 60: Det er ikke bare gas! Gas som kilde
Page 61 and 62: efter den første gaskrise, at komm
Page 63 and 64: group, including the Future Movemen
Page 65 and 66: 50 To skridt til højre og fem år
Page 67 and 68: og svenske centrum-venstre EU-skept
Page 69 and 70: IPMONOPOLET NR 6 SIDE 69

fokus på krigens folkeret - IPmonopolet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?