fokus på krigens folkeret - IPmonopolet

More documents

Recommendations

Info

spørgsmål, og disse spørgsmål har givetvis også været baggrunden for en del vælgeres kryds på stemmesedlen. Grøn fremgang, konservativ dominans Valget har medført nye styrkeforhold i Parlamentet. Der er sket en højredrejning, hvor både kandidater fra den yderste højrefløj og mere moderate konservative har haft et godt tag i vælgerne. Situationen i Parlamentet efter valget er nu den, at den konservative gruppe EPP sidder på over en tredjedel af pladserne (265 ud af 736). Det betyder, at det praktisk talt vil være umuligt at skabe flertal uden om den konservative lejr. I sager, hvor der kan forventes fælles fodslag mellem EPP, den liberale ALDE-gruppe (hvor Venstre sidder) og den nye konservative og EUskeptiske gruppe ECR, er der nu et gedigent flertal. Dette vil især få stor betydning på områder som det indre marked, hvor de liberale og de konservative traditionelt er enige langt hen ad vejen. Dette betyder samtidig også, at det kan vise sig ganske problematisk at opnå flertal for grønne initiativer. Margrete Auken har godt nok udtalt, at den grønne gruppe er styrket, men socialdemokraternes forfærdelige valg indsnævrer manøvremulighederne betragteligt. Den grønne gruppes fremgang fra 43 til 55 mandater er imponerende, men selv ikke i samarbejde med både socialdemokraterne, venstrefløjsgruppen og eventuelt den liberale ALDE-gruppe kan det nødvendige flertal på 369 nås. Den rød-grønne miljøalliances svækkelse i Parlamentet kan således tænkes at tippe magtbalancen mod mere erhvervsvenlig politik og mindre fokus på de miljømæssige konsekvenser – i den økonomiske krises hellige navn. Det kan især få betydning for det forestående klimatopmøde i København. Højreorienterede EU-kritikere på spring Når man snakker politik på europæisk niveau, giver det intuitivt god mening også at se på styrkeforholdet mellem fortalerne for henholdsvis mere og mindre integration. Hvor den traditionelle politiske skala viser en bevægelse mod højre, mod en stærkere konservativ/borgerlig blok, er der stort set status quo på det integrationsmæssige spektrum. Ind er kommet flere, især højreorienterede, EU-kritikere, men samtidig har føderalisterne også fået forstærkning. De nye grupper og de nedlagte grupper til trods, er magtbalancen altså stort set uændret på dette punkt. Tendensen er dog, at kritikerne nu i højere grad har et nationalistisk udgangspunkt, hvorfor udskiftningen godt kan ende med at få en betydning alligevel. Netop fremgangen til den yderste højrefløj har været et af de store samtaleemner i kølvandet på valget. I Storbritannien har British National Party fået to kandidater valgt ind; begge har forbindelse til den nazistiske bevægelse og partiet har med ekstreme holdninger til bl.a. korporlig afstraffelse, voldtægt og Holocaust skabt massiv furore på de britiske øer. I Italien har det indvandrerfjendske Lega Nord opnået 9 mandater. Bl.a. er den berygtede Mario Borghezio blevet valgt ind. Borghezio er tidligere blevet straffet for at have tændt ild til nogle sovende immigranters ejendele og for at have banket et marokkansk barn. I Østrig stormede Jörg Haiders gamle Frihedsparti frem, mens Geert Wilders islamfjendtlige parti af samme navn fik en jordskredssejr i Holland. Hele 17 % af vælgerne stemte på Frihedspartiet, hvilket gjorde det til Hollands næststørste parti, blot 3 procentpoint efter regeringspartiet Kristendemokraterne med premierminister Jan-Peter Balkenende som formand. Messerschmidts nye gruppe En del af de højrenationale har samlet sig i den nye EFD-gruppe, der er opstået i asken fra den EU-kritiske IND/DEM-gruppe. Her sidder også Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt og Anna Rosbach. De har prominent selskab af bl.a. førnævnte Borghezio og hans partifæller fra Lega Nord samt det britiske uafhængighedsparti Ukip. Det storsatsende Libertasparti, der blev annonceret som en kommende pan-europæisk magtfaktor af bagmanden Declan Ganley, har også sin eneste repræsentant i denne gruppe. Nemlig Philippe de Villiers fra det franske nationalistparti Mouvement pour la France, der indvilligede i at stille op under Libertas’ banner. Ganley selv formåede ikke engang at opnå et mandat i Irland. Hvor forgængeren i skikkelse af IND/DEM-gruppen var en noget broget forsamling med eksempelvis danske EPP (de konservative) S&D (socialdemokraterne) ALDE (de liberale) de grønne ECR (konservative EU-skeptikere) GUE/NGL (venstrefløjsgruppen) EFD (højrenationale og EU-kritikere) Partiløse 265 184 84 55 54 35 32 27 Kilde: www.elections2009.eu IPMONOPOLET NR 6 IPUPDATE SIDE 66
og svenske centrum-venstre EU-skeptikere og græske nationalister, er den nye EFD-gruppe væsentligt mere homogen. De fleste medlemmer er højrenationale og kan formentlig tænkes at stemme primært i samklang med den borgerlige lejr. Det er imidlertid et åbent spørgsmål, hvordan EFD’s indflydelse på magtbalancen reelt bliver, idet gruppen givetvis vil stille sine medlemmer meget frit – modsat de andre store grupper, hvor der forventes en høj grad af partidisciplin. Partiløs i dag, men måske ikke imorgen På nuværende tidspunkt er der hele 27 partiløse MEP’er, og disse tæller først og fremmest en stor del af de mest ekstreme højreorienterede politikere. Bl.a. har British National Party, det flamske separatistparti Vlaams Belang og franske Front National endnu ikke opnået plads i nogen gruppe. Ligesom Wilders Frihedsparti bliver disse partier i høj grad opfattet som personae non gratae i det parlamentariske miljø i Bruxelles. Front National er i øvrigt repræsenteret af den tidligere franske præsidentkandidat Jean-Marie Le Pen, der i 2002 chokerede store del af Europa ved få flere flere stemmer end socialisternes kandidat Lionel Jospin, før han i anden runde tabte til den siddende præsident Jacques Chirac. En vigtig grund til det høje antal gruppeløse parlamentarikere er Parlamentets nye og strammere regler om oprettelse af parlamentariske grupper. Kravet er nu minimum 25 MEP’er fra syv forskellige medlemslande. Det efterlader de gruppeløse i noget af et magtmæssigt vakuum, idet betingelsen for at opnå adgang til taletid, personale, partitilskud og foreslå debatter er betinget af et gruppemedlemskab. Der er imidlertid løbende forhandlinger i gang mellem forskellige MEP’er og grupper. Det er altså på ingen måde sikkert, at det politiske landskab er lige så fragmenteret om et par måneder. Folkeafstemning i Irland bestemmer Parlamentets magt Europa-parlamentets nuværende 736 medlemmer kan blive til 754 medlemmer, hvis Lissabon-traktaten bliver endeligt ratificeret i alle EU-lande. Det er vælgernes dom fra det just overståede valg, der bliver bestemmende for, hvilke 18 kandidater, der i så fald træder ind. Lissabon-traktaten betyder imidlertid ikke kun en ændring i antallet af MEP’er. Også Parlamentets magt undergår en forandring, idet flere områder overgår til den såkaldte fælles beslutningsprocedure, hvor Parlamentet er medlovgiver sammen med Rådet. Hvorvidt Lissabon-traktaten ender med at blive vedtaget, af- hænger dog først og fremmest af Irland og den snarlige folkeafstemning i oktober. Godt nok mangler både Polen og Tyskland også at ratificere traktaten, men det betragtes i højere grad som formaliteter. En ting er i hvert fald sikkert: Alle parlamentarikerne, uanset politisk kulør, bliver påvirket af den nye traktat, hvis den går igennem. Denne udsigt mødes med enten gru eller glæde i Bruxelles, alt efter hvem man spørger. Det nye parlament foran ilddåb Efter en lang valgkamp er flyttebilerne fra hele Europa endelig parkeret i Bruxelles. Med sig har de bragt politikere, der nu udgør et Europa-parlament, hvor den borgerlige fløj står stærkt, socialdemokraterne er svækkede, de grønne og den yderste højrefløj er gået frem, mens en helt ny gruppe af EU-kritiske konservative er opstået. Både nye og gamle parlamentarikere får noget af en ilddåb med udsigt til et travlt efterår, hvor man bl.a. skal behandle den omfattende Telecompakke, der har splittet Parlamentet i en disput om forholdet mellem borgerrettigheder og ophavsrettigheder. Hvor stor indflydelse den nye sammensætning reelt får på den førte politik, er stadig relativt svært at svare på, da samarbejdsmønstrene stadig forekommer noget diffuse – især når det kommer til de nye grupper. Spændende bliver det i hvert fald. Jens Clausen er 23 år og har en bachelorgrad i statskundskab. De sidste fire år har han arbejdet med europæisk politik på flere niveauer, og som en del af sin kandidatuddannelse skal han det næste halve år i praktik hos NGO’en Corporate Europe Obtservatory i Bruxelles. IPMONOPOLET NR 6 IPUPDATE SIDE 67
Page 1 and 2:
IPMONOPOLET.DK ÅRGANG 2 NR 6 PRIS
Page 3 and 4:
LEDER Kære læser af IPmonopolet.
Page 5 and 6:
INDHOLD 3 6 7 10 14 18 22 26 29 30
Page 7 and 8:
Private sikkerhedsfirmaer i krig De
Page 9 and 10:
PMF’ere er kommet for at blive; d
Page 11 and 12:
ers immunitet og nationale domstole
Page 13 and 14:
forfølge dem. Dette kunne være en
Page 15 and 16: som legitim, hvis den er lovlig, og
Page 17 and 18: fare jo ikke kun er noget, som svag
Page 19 and 20: Retten til Habeas Corpus må såled
Page 21 and 22: tilbageholdte på Guantanamo, har p
Page 23 and 24: and education were also noted as es
Page 25 and 26: pertise should join with those who
Page 27 and 28: States in relation to such breaches
Page 29 and 30: I sektionen Udblik finder du en ræ
Page 31 and 32: sempelvis førte privatiseringen af
Page 33 and 34: Dansk udviklingspolitik efter 2001
Page 35 and 36: Resultatorientering og innovation D
Page 37 and 38: merkantilistiske teori, der også e
Page 39 and 40: gen. Samtidig blev EU karakterisere
Page 41 and 42: dighedspartiet, da krisen ramte Isl
Page 43 and 44: med sin abstrakte natur bliver brug
Page 45 and 46: IPhorisont IPhorisont er IPmonopole
Page 47 and 48: heller ikke gået så godt siden ko
Page 49 and 50: M ONOPOLET 1. Lukningen af Guantán
Page 51 and 52: IPanmeldelse International ret kan
Page 53 and 54: IPanmeldelse forskning kan nævnes
Page 55 and 56: SYNSPUNKT af de store effekter, så
Page 57 and 58: SYNSPUNKT folkningsgrupper i u-land
Page 59 and 60: Det er ikke bare gas! Gas som kilde
Page 61 and 62: efter den første gaskrise, at komm
Page 63 and 64: group, including the Future Movemen
Page 65: 50 To skridt til højre og fem år
Page 69 and 70: IPMONOPOLET NR 6 SIDE 69
show all

fokus på krigens folkeret - IPmonopolet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?