fokus på krigens folkeret - IPmonopolet

More documents

Recommendations

Info

Om retten som et middel i moderne krigsførelse Væbnede styrker på slagmarken og militære strateger har det ofte ambivalent med krigens folkeret. På den ene side er det naturligvis rart for de kæmpende soldater at vide, at selv slagmarken er reguleret, og at der derfor – i teorien i hvert fald – er grænser for, hvilke grusomheder man kan blive mødt med af sin fjende. På samme måde er det rart for strateger at vide, at der findes visse rammer inden for hvilke enhver krig må forventes at blive udkæmpet. På den anden side kan krigens regler også til tider virke som en unødig begrænsning for både soldater og strateger. Retlige begrænsninger kan vanskeliggøre gennemførelsen af soldaternes taktiske operationer og gøre strategernes planlægning frustrerende. Hertil skal tilføjes den mere generelle indvending mod krigens regler: at der af åbenlyse årsager ikke altid er den store fokus på regler og procedurer, når kanonerne buldrer og livet står på spil. Det var ikke mindst af den grund, at den moderne strategis grundlægger Carl von Clausewitz i On War noterede sig, at betydningen af krigens regler var begrænset i krig 1 . Siden Clausewitz’ berømte værk er der imidlertid sket meget, og betydningen af krigens regler er steget betragteligt. Eller det er måske mere korrekt at sige, at det er opretholdelsen af en mere eller mindre korrekt forestilling om, at krigens regler efterleves, der er blevet vigtigere. I de seneste årtier har man nemlig kunnet se en udvikling i retning af, at forestillinger om ret og respekt for ret i sig selv er blevet et middel i krigsførelsen. Ret er med andre ord gået fra at være en mere eller mindre frustrerende biting til et helt nødvendigt element i moderne krig. I modsætning til på Clausewitz’ tid har nutidens kombattanter nemlig opdaget, at det Af Anders Henriksen Det har længe været den almindelige antagelse, at spørgsmål om ret og regler kun har begrænset betydning, når kanonerne buldrer under krig. For hvem går op i formaliteter, når livet står på spil? De seneste år har imidlertid ændret ved denne grundopfattelse, og det er i dag ikke forkert at påstå, at netop ret er blevet et af de allervigtigste våben i udkæmpelsen af det 21. århundredes konflikter. er muligt at vinde såvel taktiske som strategiske sejre ved hjælp af retlige argumenter. I amerikanske kredse benyttes begrebet lawfare som samlebetegnelse for ”a method of warfare where law is used as a means of realizing a military objective”. 2 En anden måde at anskue begrebet på, er ved at anse det som en strategi ”of using – or misusing – law as a substitute for traditional military means to achieve an operational victory”. 3 http://www.lies.cvom/wp/images/powell_anthrax_jbc.jpg For at forstå hvordan brugen – eller misbrugen – af retlige argumenter kan have afgørende taktisk og strategisk betydning, er det nødvendigt at forstå forbindelsen mellem legalitet og folkelig opbakning til (fortsat) krigsdeltagelse. Legalitet i form af en forestilling om efterlevelse af krigens regler har stor betydning for legitimiteten af de fleste moderne krige. Altså, en krig ses IPMONOPOLET NR 6 TEMA SIDE 14
som legitim, hvis den er lovlig, og krigen føres i overensstemmelse med krigens regler. Grunden er den simple, at krigsdeltagelse for mange af de deltagende stater i høj grad er et spørgsmål om tilvalg – ikke om et absolut nødvendigt onde. Stater vælger at gå i krig i steder som det tidligere Jugoslavien, Afghanistan eller Legalitet i form af en fore-stilling om efterlevelse af krigens regler har stor betydning for legitimiteten af de fleste moderne krige Irak for at eksportere værdier eller bistå med at opbygge stabile samfund, men de kunne ligeså godt lade være i den forstand, at krigsdeltagelsen ikke har nogen fundamental indvirkning på disse staters umiddelbare sikkerhed. Netop af den grund er stater afhængige af legitimitet. Og legitimitet opnås i dag først og fremmest gennem legalitet – forestillingen om efterlevelse af regler. Så legalitet er altså ofte helt nødvendig for at få legitimitet. Og da ingen befolkning ønsker at være involveret i en krig – eller ønsker at fortsætte et engagement i en krig – uden legitimitet, er netop legitimitet også afgørende for opretholdelsen af en folkelig opbakning til krigsdeltagelse. Så uden legitimitet – ingen folkelig opbakning. Og folkelig opbakning er selvsagt afgørende for, at en stat kan opretholde en krigsdeltagelse. Intet illustrerer forbindelsen mellem legalitet, legitimitet og folkelig opbakning bedre end skandalen med fangemishandlinger i Abu Ghraib i Irak i 2004. Som Charles Dunlap rammende skriver, så var Abu Ghraib-skandalen det største nederlag for det amerikanske militær siden den 11. september 2001. Snarere end de mange angreb fra irakiske oprørere var det nemlig billederne af de ydmygede fanger i amerikansk varetægt, der skabte problemer for såvel de amerikanske styrker i Irak som for politikerne i Washington i tiden herefter. 4 Det er på grund af forbindelsen mellem legalitet i form af en forestilling om efterlevelse af regler, legitimitet, folkelig opbakning og opretholdelsen af en krigsindsats, at en effektiv lawfare-strategi først og fremmest kan give god strategisk mening. Lawfare er nemlig rettet mod at cementere eller manipulere med en given forestilling om efterlevelse af krigens regler. For hvis man kan cementere eller manipulere med denne forestilling i den ene eller anden retning, kan man jo også påvirke legitimiteten af en krigsindsats, hvorved man igen kan påvirke den folkelige opbakning til krigen og i sidste ende også selve krigsengagementet. Hvis en krigsførende stat kan holde fast i en forestilling om, at den overholder krigens regler, kan den bidrage til at fastholde legitimiteten og dermed den folkelige opbakning til krigsindsatsen. Hvis statens modstander – med rette eller urette – omvendt kan skabe tvivl om, hvorvidt staten efterlever krigens regler, kan modstanderen selvsagt også svække statens legitimitet og dermed undergrave den folkelige opbakning. En effektiv lawfare-strategi kan herved opnå de samme strategiske mål, som traditionel krigsførelse kan. Men det er ikke kun på det strategiske niveau, at en effektiv lawfare-strategi kan gøre en forskel. Det samme gør sig gældende på det taktiske niveau. Alene frygten for modstanderens manipulation med befolkningens forestilling om efterlevelsen af kri- http://dancull.wordpress.com/2009/07/15/the-art-of-torture/ gens regler kan nemlig have betydning for de taktiske beslutninger, som en stat træffer i moderne krige. I Afghanistan er det således en kendt sag, at NATO ofte opgiver at gennemføre planlagte luftangreb af frygt for, at Taleban efterfølgende manipulerer med først og fremmest civile tabstal for at påvirke befolkningernes fores- IPMONOPOLET NR 6 TEMA SIDE 15
Page 1 and 2: IPMONOPOLET.DK ÅRGANG 2 NR 6 PRIS
Page 3 and 4: LEDER Kære læser af IPmonopolet.
Page 5 and 6: INDHOLD 3 6 7 10 14 18 22 26 29 30
Page 7 and 8: Private sikkerhedsfirmaer i krig De
Page 9 and 10: PMF’ere er kommet for at blive; d
Page 11 and 12: ers immunitet og nationale domstole
Page 13: forfølge dem. Dette kunne være en
Page 17 and 18: fare jo ikke kun er noget, som svag
Page 19 and 20: Retten til Habeas Corpus må såled
Page 21 and 22: tilbageholdte på Guantanamo, har p
Page 23 and 24: and education were also noted as es
Page 25 and 26: pertise should join with those who
Page 27 and 28: States in relation to such breaches
Page 29 and 30: I sektionen Udblik finder du en ræ
Page 31 and 32: sempelvis førte privatiseringen af
Page 33 and 34: Dansk udviklingspolitik efter 2001
Page 35 and 36: Resultatorientering og innovation D
Page 37 and 38: merkantilistiske teori, der også e
Page 39 and 40: gen. Samtidig blev EU karakterisere
Page 41 and 42: dighedspartiet, da krisen ramte Isl
Page 43 and 44: med sin abstrakte natur bliver brug
Page 45 and 46: IPhorisont IPhorisont er IPmonopole
Page 47 and 48: heller ikke gået så godt siden ko
Page 49 and 50: M ONOPOLET 1. Lukningen af Guantán
Page 51 and 52: IPanmeldelse International ret kan
Page 53 and 54: IPanmeldelse forskning kan nævnes
Page 55 and 56: SYNSPUNKT af de store effekter, så
Page 57 and 58: SYNSPUNKT folkningsgrupper i u-land
Page 59 and 60: Det er ikke bare gas! Gas som kilde
Page 61 and 62: efter den første gaskrise, at komm
Page 63 and 64: group, including the Future Movemen
Page 65 and 66:
50 To skridt til højre og fem år
Page 67 and 68:
og svenske centrum-venstre EU-skept
Page 69 and 70:
IPMONOPOLET NR 6 SIDE 69
show all

fokus på krigens folkeret - IPmonopolet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?