fokus på krigens folkeret - IPmonopolet

og svenske centrum-venstre EU-skeptikere og græske
nationalister, er den nye EFD-gruppe væsentligt mere
homogen. De fleste medlemmer er højrenationale og
kan formentlig tænkes at stemme primært i samklang
med den borgerlige lejr. Det er imidlertid et åbent
spørgsmål, hvordan EFD’s indflydelse på magtbalancen
reelt bliver, idet gruppen givetvis vil stille sine medlemmer
meget frit – modsat de andre store grupper, hvor
der forventes en høj grad af partidisciplin.
Partiløs i dag, men måske ikke imorgen
På nuværende tidspunkt er der hele 27 partiløse
MEP’er, og disse tæller først og fremmest en stor del
af de mest ekstreme højreorienterede politikere. Bl.a.
har British National Party, det flamske separatistparti
Vlaams Belang og franske Front National endnu ikke
opnået plads i nogen gruppe. Ligesom Wilders Frihedsparti
bliver disse partier i høj grad opfattet som
personae non gratae i det parlamentariske miljø i
Bruxelles. Front National er i øvrigt repræsenteret af
den tidligere franske præsidentkandidat Jean-Marie Le
Pen, der i 2002 chokerede store del af Europa ved få
flere flere stemmer end socialisternes kandidat Lionel
Jospin, før han i anden runde tabte til den siddende
præsident Jacques Chirac. En vigtig grund til det høje
antal gruppeløse parlamentarikere er Parlamentets
nye og strammere regler om oprettelse af parlamentariske
grupper. Kravet er nu minimum 25 MEP’er
fra syv forskellige medlemslande. Det efterlader de
gruppeløse i noget af et magtmæssigt vakuum, idet
betingelsen for at opnå adgang til taletid, personale,
partitilskud og foreslå debatter er betinget af et gruppemedlemskab.
Der er imidlertid løbende forhandlinger
i gang mellem forskellige MEP’er og grupper.
Det er altså på ingen måde sikkert, at det politiske
landskab er lige så fragmenteret om et par måneder.
Folkeafstemning i Irland bestemmer
Parlamentets magt
Europa-parlamentets nuværende 736 medlemmer kan
blive til 754 medlemmer, hvis Lissabon-traktaten bliver
endeligt ratificeret i alle EU-lande. Det er vælgernes
dom fra det just overståede valg, der bliver bestemmende
for, hvilke 18 kandidater, der i så fald træder
ind. Lissabon-traktaten betyder imidlertid ikke kun en
ændring i antallet af MEP’er. Også Parlamentets magt
undergår en forandring, idet flere områder overgår til
den såkaldte fælles beslutningsprocedure, hvor Parlamentet
er medlovgiver sammen med Rådet. Hvorvidt
Lissabon-traktaten ender med at blive vedtaget, af-
hænger dog først og fremmest af Irland og den snarlige
folkeafstemning i oktober. Godt nok mangler både
Polen og Tyskland også at ratificere traktaten, men det
betragtes i højere grad som formaliteter. En ting er i
hvert fald sikkert: Alle parlamentarikerne, uanset politisk
kulør, bliver påvirket af den nye traktat, hvis den
går igennem. Denne udsigt mødes med enten gru eller
glæde i Bruxelles, alt efter hvem man spørger.
Det nye parlament foran ilddåb
Efter en lang valgkamp er flyttebilerne fra hele Europa
endelig parkeret i Bruxelles. Med sig har de bragt
politikere, der nu udgør et Europa-parlament, hvor
den borgerlige fløj står stærkt, socialdemokraterne er
svækkede, de grønne og den yderste højrefløj er gået
frem, mens en helt ny gruppe af EU-kritiske konservative
er opstået. Både nye og gamle parlamentarikere
får noget af en ilddåb med udsigt til et travlt efterår,
hvor man bl.a. skal behandle den omfattende Telecompakke,
der har splittet Parlamentet i en disput om
forholdet mellem borgerrettigheder og ophavsrettigheder.
Hvor stor indflydelse den nye sammensætning reelt
får på den førte politik, er stadig relativt svært at svare
på, da samarbejdsmønstrene stadig forekommer noget
diffuse – især når det kommer til de nye grupper.
Spændende bliver det i hvert fald.
Jens Clausen er 23 år og har en
bachelorgrad i statskundskab.
De sidste fire år har han arbejdet
med europæisk politik på
flere niveauer, og som en del
af sin kandidatuddannelse skal
han det næste halve år i praktik
hos NGO’en Corporate Europe
Obtservatory i Bruxelles.
IPMONOPOLET NR 6 IPUPDATE SIDE 67