det fLyvende tÆppe : 18 : 2010 - Undervisningsministeriet

nyhedsbrev om dansk som andetsprog for børn, unge og voksne 

det fLyvende tÆppe : 18 : 2010 

Bedre undervisning og fLere i joB 

– erhvervsmentor i danskuddanneLsen gør en forskeL 

Af Susie Skov Nørregård, Foreningen Nydansker 

I Århus har erhvervsmentorer fra lokale virksomheder hjulpet 

21 ud af 22 nydanske kvinder i arbejde eller uddannelse 

på bare seks måneder. Fælles for kvinderne er, at de er højtuddannede, 

de er landet i Danmark for nyligt, og de er i 

gang med at lære dansk på sprogcentret Lærdansk Århus. 

Kvinderne har titler, som spænder fra øjenspecialist til 

historiker, og er alle ressourcestærke og motiverede for at 

komme i arbejde. Men mange oplever, at det kan være vanskeligt 

at sparke døren ind til det danske arbejdsmarked. 

På den baggrund har Foreningen Nydansker udviklet et koncept, 

hvor de nydanske kvinder får tilbud om at blive matchet 

med en erhvervsmentor fra lokalområdet samtidig med, 

at de modtager sprogundervisning hos Lærdansk Århus. 

En række århusianske virksomheder har indgået aftale 

med projektparterne Foreningen Nydansker, Lærdansk 

Århus og Jobcenter Århus om at stille medarbejdere til 

rådighed som erhvervsmentorer i arbejdstiden. 

Gennem erhvervsmentoren møder den ledige kvinde både 

en virksomhed og en person, der kan hjælpe hende tættere 

på arbejdsmarkedet. Erhvervsmentoren øser ud af sin erfaring, 

viden og netværk og guider den ledige gennem jung- 

len af uskrevne regler på det danske arbejdsmarked. At det 

hjælper, levner de flotte resultater af indsatsen ingen tvivl 

om. Projektet er støttet af Integrationsministeriet. 

Læs mere på side 4

indhoLd 

side 3 

side 4 

side 6 

side 6 

side 7 

side 9 

nyt fra undervIsnIngsmInIsterIet 

grundskoLe og foLkeopLysning 

Fokus, fødselsdag og facebook 

Af Nana Jørgensen, Tosprogs-Taskforcen, 

Skolestyrelsen 

nyt fra IntegratIonmInIsterIet 

danskuddanneLser 

Bedre undervisning og flere i job 

…. fortsat fra forsiden 

Af Susie Skov Nørregård, Foreningen Nydansker 

Nu kan virksomhederne søge tilskud 

til arbejdsmarkedsdansk 

Af Peter Villads Vedel, Danskuddannelsesenheden 

Har din skole eller kommune 

behov for en skole-hjemvejleder? 

Af Katrine Stenild, Beskæftigelseskontoret 

Ændringer i kursistantal og kursistsammensætning 

på danskuddannelserne 

Af Mette Kjærgaard Thomsen, Analyseenheden 

Kvalitetssikringen af danskprøverne 

Af Gitte Østergaard Nielsen, 

Danskuddannelsesenheden 

Udgives af Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet. 

Nyhedsbrevet bringer informationer fra følgende 

uddannelses- og skoleområder: 

Undervisningsministeriet: grundskole og folkeoplysning, 

erhvervsfaglige uddannelser, forberedende voksenundervisning 

(fvu), arbejdsmarkedsuddannelser (amu), almen 

voksenuddannelse (avu)/højere forberedelseseksamen (hf), 

gymnasiet (det almene gymnasium), handelsgymnasium 

(hhX), teknisk gymnasium (htX), korte og mellemlange 

videregående uddannelser samt øvrige tilbud, herunder 

vejledning. 

Integrationsministeriet: danskuddannelse til voksne 

udlændinge m.fl. 

det flyvende tæppe udsendes elektronisk fire gange årligt. 

dette nummer er udsendt december 2010. 

deadline for næste numre: 

21.02.2011, 16.05.2011 og 31.08.2011 

det fLyvende tÆppe : 18 : 2010 : sIde 2 ud af 18 

side 12 

side 13 

side 15 

side 15 

side 15 

side 15 

side 16 

opsLagstavLen 

Voksen- og efteruddannelse styrker 

integrationen på arbejdsmarkedet 

Af Karen Lund, Danmarks Pædagogiske 

Universitetsskole, Aarhus Universitet 

Dansksimulatoren – tal dig til sprog og kultur 

Af Thomas K. Hansen, Vifin 

Sprogpas til uddannelsessøgende 

og arbejdstagere 

Informationsmøder og efteruddannelse 

Kurser i demokrati og medborgerskab 

for sprogskolelærere 

Konference for skoleledere og skolebestyrelser 

om Værktøjskassen Skoleledelsen 

Rapporter og materialer 

Tilmelding til nyhedsbrevet: 

du kan tilmelde dig ”det flyvende tæppe” via undervisningsministeriets 

hjemmeside på adressen: http://www.uvm.dk/ 

aktuelt/abonner.aspx. nye og gamle nyhedsbreve kan 

læses på adressen: http://www.uvm.dk/uddannelse/ 

uddannelse%20og%20undervisning%20for%20voksne/ 

erhvervsrettet%20voksen-%20og%20efteruddannelse/ 

arbejdsmarkedsuddannelser/tosprogede/det%20 

flyvende%20taeppe.aspx , eller søg det flyvende tæppe på: 

www.uvm.dk. 

det flyvende tæppe offentliggøres på www.nyidanmark.dk 

bidrag til det det flyvende tæppe skal være korrekturlæste 

og korte, dvs. max 1-2 a4 sider. redaktionen vil gerne have 

kommentarer eller forslag til artikler. 

Redaktion og kontaktpersoner i Integrationsministeriet: 

peter villads vedel (ansvarshavende): pvv@inm.dk 

Kontaktperson i Undervisningsministeriet: 

annette ramsøe, e-post: annette.ramsoe@uvm.dk 

anna raundahl, e-post: anna.raundahl@uvm.dk 

Layout: tingkov design

undervIsnIngsmInIsterIet / grundskoLe og foLkeopLysnIng 

fokus, fødseLsdag og faceBook 

Af Nana Jørgensen, Tosprogs-Taskforcen, Skolestyrelsen 

Udenfor rusker efterårsblæsten, men hverken mørke eller 

kulde har lagt sig over Tosprogs-Taskforcen. Her fejres 

taskforcens to års fødselsdag sammen med glæden over, at 

100 skoler nu er tilmeldt kampagnen To sprog - én udfordring, 

der skal motivere og hjælpe skoler i hele landet til at 

lave en plan for undervisningen af tosprogede elever. 

“Det har stor betydning, at så mange skoler rundt om i hele 

landet nu er tilmeldt. Med en så stor gruppe kan budskabet 

om, at det gør en stor forskel at sætte fokus på tosprogede 

elever nå rigtig langt”, fortæller projektleder Anja Ougaard. 

Kampagnen, der er et samarbejde mellem Tosprogs-Taskforcen 

og DR, løber helt frem til udgangen af 2011. 

Roskilde kommune kunne med hele otte skoler tilmeldt 

kampagnen åbne dørene til en workshopdag. Hvis flere end 

tre skoler fra samme kommune tilmelder sig kampagnen, 

tilbyder Tosprogs-Taskforcen en workshop, der afholdes 

ude i kommunen. Her vil dagens program blive planlagt i 

samarbejde med Tosprogs-Taskforcen. 

Skolerne i Roskilde fik med workshoppen både mulighed 

for at få nogle faglige oplæg med hjem om de områder, hvor 

de ønsker at igangsætte indsatser, ligesom de også satte 

gang i arbejdet med at lave en plan. En plan, der målretter 

arbejdet for at styrke de tosprogede elevers faglighed, så de 

kan gennemføre en ungdomsuddannelse. 

plan i praksis 

En af deltagerne på workshopdagen var en tilfreds skoleleder, 

Lars Kruse fra Sct. Jørgens Skole i Roskilde. Han 

fortæller: “Workshoppens indhold satte en masse tanker i 

gang, og vi er blevet bekræftet i, at mange af de indsatser, vi 

laver, der har fokus på tosprogede elever, kan gøre en forskel 

for alle elever på skolen”. 

Som en del af arbejdet med planen er der allerede nu nedsat 

et udvalg på skolen, der skal få de indsatser, som skolen har 

fundet frem til, ført ud i livet. Et af målene i skolens plan 

handler om at styrke skolens skole-hjem-samarbejde, og 

der er i den forbindelse blevet igangsat en række indsatser. 

En af disse går ud på at afholde forventningssamtaler med 

forældrene. Med samtalerne håber skolen, at det kan gøre 

skolestarten lettere for både elever, forældre og skole. 


Skoler i Roskilde kommune laver en plan der skal styrke de 

tosprogede elevers faglighed 

Som en opfølgning på workshoppen har skolen afholdt et 

pædagogisk rådsmøde for hele personalegruppen, der har 

et andet af skolens indsatser på dagsordenen. Formålet er at 

klæde alle lærere og pædagoger på til at højne tosprogede elevers 

læring ved at inddrage sproget i alle fag. Med sin to års 

fødselsdag bestemte Tosprogs-Taskforcen sig for at følge de 

opfordringer, de har fået om at gå på Facebook. Som fan af 

Tosprogs-Taskforcen på Facebook vil man hurtigt og nemt 

kunne modtage nyheder og få mere at vide om, hvordan skoler 

og kommuner arbejder for at styrke tosprogede elevers 

faglighed, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse. 

alle grundskoler i danmark kan tilmelde sig kampagnen 

to sprog - én udfordring. hvis mindst tre 

skoler fra samme kommune tilmelder sig kampagnen, 

tilbyder tosprogs-taskforcen at lave en 

workshopdag ude i den konkrete kommune. Læs 

mere om workshopper og kampagnen to sprog 

- én udfordring, og se hvordan din skole kan tilmelde 

sig på www.tosprogstaskforce.dk

IntegratIonmInIsterIet / danskuddanneLser 


... fortsat fra forsiden 

Mentorordningen har også vist sig at være en gevinst for 

sprogcentret, fordi den smitter positivt af på sprogundervisningen. 

”Kvinderne kommer til Danmark for at leve og arbejde - 

ikke for at lære dansk. Sproget er et redskab, som de skal 

tilegne sig, og det er et svært projekt. Men med en mentor 

fastholdes de på projektet og opnår motivation, så indlæringen 

bliver nemmere og mere smidig,” forklarer Poul Neergaard, 

der er forstander for Lærdansk Århus. 

”Kontakten til arbejdsmarkedet er vigtig i sprogundervisningen. 

Der skal være et fornuftigt samspil mellem læring 

og praksis. At kursisterne får en mentor og dermed adgang 

til et netværk og hjælp til jobsøgning gør, at sprogundervisningen 

bliver mere autentisk. Det er med til at understøtte 

den sproglige læring,” siger han. 

Underviser på Lærdansk Århus, Kirsten Dennild, oplever 

også andre fordele ved projektet: 

”Når kursisterne møder mentorerne, bliver de mødt som 

de kompetente professionelle, de er, uanset deres manglende 

sprogkundskaber. Det virker meget motiverende, og i 

mødet med virksomhederne får kursisterne hele tiden målt 

deres danskfærdigheder og kan se, hvad de har behov for at 

lære. Er min lytteforståelse ikke god nok, eller mangler jeg 

noget på det skriftlige? Det giver dem nogle mål og gør det 

nemmere for dem at planlægge deres danskstudier.” 

Poul Neergaard påpeger yderligere en fordel, som sprogcentret 

oplever ved samarbejdet: 


Erhvervsmentor Gitte Høyer, direktør i Kragelund 

kommunikation, har hjulpet Liselle Rodney-Færch fra 

Jamaica i kampen for at finde job. Liselle er nu ansat som 

underviser på Center 10, Århus High School – et job der 

matcher hendes kompetencer og karrieremæssige ønsker. 

”Når vi er med i denne type projekter, bliver vi synlige for 

virksomhederne som den relevante partner, vi er for dem. 

Projektet giver en meget direkte kontakt, som begge parter 

kan få glæde af.” 

unikt partnerskab 

En af styrkerne i projektet er det tætte samarbejde mellem 

sprogcenter og jobcenter. Repræsentanter fra jobcenteret 

har kontorplads i sprogcentrets bygning og ved at dele lokaler, 

opnår begge parter en tæt kontakt til både kursisterne 

og hinanden, og det gør støtten til den enkelte kursist mere 

sammenhængende og smidig. I partnerskabet bidrager de 

respektive aktører med hver deres kompetencer, og rollefordelingen 

har fra starten været klar. Lærdansk Århus og 

Jobcenter Århus er ansvarlige for de nydanske kvinder, og 

Foreningen Nydansker er ansvarlig for virksomhedssamarbejdet 

og erhvervsmentorerne. 

”I projektet indgår netop de parter, der kan være med til at 

gøre en forskel for kvinderne, for deres kommende arbejdspladser 

og ikke mindst for det danske samfund, der nu kan 

få glæde af nogle af de uudnyttede ressourcer, der findes 

rundt omkring på jobcentre og sprogskoler,” udtaler virksomhedskonsulent 

Allan Nedbo fra Århus Jobcenter. 

Projektet ’Erhvervs- og netværksmentorer i Århus’ er finansieret 

af Integrationsministeriet. 

yderligere information 

Susie Skov Nørregård, 

mentorkonsulent hos Foreningen Nydansker, 

Mail: sus@foreningen-nydansker.dk 

Telefon: 3393 4383



... fortsat fra forsiden 

hvad er et erhvervsmentorforløb? 

22 ledere og medarbejdere fra forskellige virksomheder 

fungerer som erhvervsmentorer for 

ledige selvforsørgede kvinder med mellemlange 

og lange videregående uddannelser. alle kvinder 

er under integrationsloven og har derfor kun 

været i danmark i en kort periode. alle kvinder er i 

gang med danskuddannelse 3 på højeste niveau. 

efter seks måneders forløb er 18 ud af de 22 i 

kompetencesvarende job eller uddannelse. derudover 

er en enkelt i kompetencesvarende job 

med løntilskud og to i praktik. den sidste har 

været til en række jobsamtaler og forventer at 

finde arbejde indenfor meget nær fremtid. 

aktiviteter 

mentor og mentee mødes på mentors arbejdsplads 

ca. 2 gange om måneden. de arbejder med 

alt fra ansøgninger og Cv, træning af jobsamtale, 

udvidelse af netværk og branchekendskab 

til uskrevne regler på det danske arbejdsmarked. 

mange mentorer hjælper også deres mentee med 

at træne deres danske sprog. 

som en del af forløbet har kvinderne arbejdet 

sammen i mindre netværksgrupper, hvor de har 

udvekslet erfaringer og hjulpet hinanden under 

jobsøgningen. flere af erhvervsmentorerne har 

holdt oplæg for netværksgruppperne om fx Cvskrivning, 

dansk arbejdspladskultur og alternative 

jobsøgningsmetoder. mentees har også været 

på en række virksomhedsbesøg hos de deltagende 

virksomheder. 


hvad er en erhvervsmentor? 

en erhvervsmentor er en medarbejder fra en 

dansk arbejdsplads, der hjælper en nydansker 

med fx afklaring, jobsøgning og uddannelsesvalg. 

typisk videregiver mentoren sin viden om 

jobsøgning, det danske arbejdsmarked, uskrevne 

normer og regler og hjælper den ledige med netværk. 

mentorerne deltager frivilligt og er alle uddannet 

på 1½ dags mentorkursus via foreningen nydansker. 

I det beskrevne forløb er mentorerne rekrutteret 

i et samarbejde mellem foreningen nydansker og 

erhvervsorganisationen erhverv Århus. 

hvem er foreningen nydansker? 

foreningen nydansker er en forkortelse af det 

noget længere navn ’foreningen til integration 

af nydanskere på arbejdsmarkedet’. foreningen 

arbejder for at bane vejen for nydanskere på 

arbejdsmarkedet og gøre mangfoldighedsledelse 

til et naturligt element i dansk erhvervsliv. 

foreningen nydansker beskæftiger sig meget 

med mentorordninger, hvor frivillige mentorer fra 

erhvervslivet inddrages i integrationsarbejdet. 

Læs mere på www.foreningen-nydansker.dk


nu kan virksomhederne seLv søge tiLskud 

tiL arBejdsmarkedsdansk 

Af Peter Villads Vedel, Danskuddannelsesenheden 

Nye regler skal gøre det nemmere for virksomhederne at 

tilbyde kurser i arbejdsmarkedsdansk til deres udenlandske 

medarbejdere. Det er nu muligt for virksomhederne 

selv at søge tilskud gennem Integrationsministeriets pulje 

”Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk – Pulje til nye fleksibel 

beskæftigelsesrettet danskundervisning”. Ansøgningsreglerne 

er også blevet forenklede således, at ansøgere får 

mulighed for at indsende én ansøgning til flere, identiske 

hold og aflægge én samlet evaluering og ét samlet regnskab. 

Ændringerne er en del af 4-partsaftalen, som blev vedtaget 

oktober 2010 om styrkelse af den beskæftigelsesrettede 

integration. Aftalen er indgået mellem DA, LO, Kommunernes 

Landsforening, Beskæftigelsesministeriet og Ministeriet 

for Flygtninge, Indvandrere og Integration. 

Der er under Integrationsministeriet afsat en pulje på 27 

mio. kr. i perioden 2010 – 2012 til tilskud til særlige under- 

har din skoLe eLLer kommune Behov for 

en skoLe-hjemvejLeder? 

Af Katrine Stenild, Beskæftigelseskontoret 

Integrationsministeriet støtter ansættelse af skole-hjemvejledere 

på skoler med mange tosprogede elever. Skole-hjemvejlederen 

er en ressourceperson, der kan vejlede og støtte 

kolleger, ledelse og forældre på skolen om skole-hjem samarbejdet 

med nydanske forældre. Skole-hjemvejlederen kan 

blandt andet skabe kontakt til forældregruppen, medvirke 

ved forældrearrangementer og give faglig sparring til kolleger. 

Integrationsministeriet giver støtte til et efteruddannelsesforløb 

samt ansættelse af en skole-hjemvejleder i 2 år. 

Det er sidste gang puljen udbydes. 

ansøgningsfristen er den 7. januar 2011 


visningsforløb for arbejdstagere. Der gives primært støtte 

til forløb for udlændinge, der som udgangspunkt har boet 

i Danmark i en længere periode, men som har behov for en 

dansksproglig opkvalificering, så de kan fastholde et arbejde 

eller komme i beskæftigelse. Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk 

er målrettet den konkrete arbejdsplads, og både 

kommuner, sprogcentre og virksomheder kan søge om støtte 

via puljen. 

Retningslinjer for ansøgning til puljen: 

www.nyidanmark.dk/ puljer 

yderligere oplysninger 

Peter Villads Vedel, pvv@inm.dk, 

Integrationsministeriets Danskuddannelsesenhed. 

21 skole-hjemvejledere startede på efteruddannelsesforløb i 

august 2010. Det er endnu et engageret hold, som allerede 

er godt i gang med kursusforløbet. Det første hold skolehjemvejledere 

startede i 2009. De to hold dækker til sammen 

over 70 skoler på landsplan. 

Puljen findes her: http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Integration/puljer/puljebeskrivelser/skole-hjemvejleder.htm


Ændringer i kursistantaL og kursistsammensÆtning 

på danskuddanneLserne 

Af Mette Kjærgaard Thomsen, Analyseenheden 

Integrationsministeriet udgiver årligt en rapport omhandlende 

aktiviteten blandt udbyderne af dansk-uddannelse til 

voksne udlændinge. Den seneste rapport blev offentliggjort 

i oktober 2010 og indeholder bl.a. et afsnit, som beskriver 

kursistsammensætningen og undervisningsaktiviteten på 

danskuddannelserne i 2009. Derudover indeholder rapporten 

yderligere to afsnit, som præsenterer tal for de afsluttende 

prøver ved danskuddannelserne i 2009 samt nogle hovedtal 

for udviklingen i kursistsammensætning, undervisningsaktivitet 

og de afsluttende prøver i perioden 2007-2009. 

Rapporten for 2009 viser bl.a., at der siden 2007 har været 

en væsentlig stigning i antallet af kursist på danskuddannelserne 

samt at antallet og andelen af selvforsørgende kursister 

på danskuddannelserne er steget betydeligt. 

udviklingen i kursistantallet 

på danskuddannelserne 

Det samlede antal kursister, som har modtaget undervisning 

på mindst én af de tre danskuddannelser efter lov om 

danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., er steget 

væsentligt de seneste år. I 2007 modtog 34.567 kursister 

danskundervisning mod 37.834 og 44.383 kursister i hhv. 

2008 og 2009. Ud over, at der har været en markant stigning 

i kursistantallet, er der i samme periode sket en del 

Tabel 1: Kursister fordelt på henvisningskategori, 2007-2009. Antal og pct. 

1) Kursister kan blive henvist til danskuddannelse efter en række forskellige henvisningskategorier. 

For en uddybning af henvisningskategorierne henvises til den seneste aktivitetsrapport på danskuddannelsesområdet. 

2) Indbefatter henvisningskategorierne: S1 og S2. 

3) Indbefatter henvisningskategorierne: I1, K, A1 og A2. 


forskydninger, mht. hvordan kursisterne fordeler sig på forskellige 

henvisningskategorier . 

kursisternes fordeling 

på henvisningskategorier 

Som nævnt kan kursister blive henvist til danskuddannelse efter 

en række forskellige henvisningskategorier. I og med at indvandringsmønstret 

har forandret sig, er der også sket ændringer 

i kursisternes fordeling på de ni henvisningskategorier. 

I 2007 var der ca. 18.500 kursister, som var henvist til danskuddannelse 

som selvforsørgende svarende til 53 pct. af 

samtlige kursister . Denne gruppe består hovedsageligt af 

arbejdskraftindvandrere, studerende samt ægtefælleforsørgede. 

Til sammenligning var ca. 29.000 kursister svarende 

til 65 pct. af samtlige kursister på danskuddannelserne i 

2009 henvist til dansk-uddannelse som selvforsørgende. 

Tidligere har en stor del af kursisterne, som modtog 

dansk-undervisning været på forsørgelsesydelse, dvs. 

enten introduktionsydelse, kontakthjælp, starthjælp eller 

dagpenge. I 2007 var det tilfældet for ca. 7.800 kursister 

eller 22 pct. af alle kursister . Til sammenligning var dette 

tal faldet til ca. 6.000 kursister i 2009 svarende til 14 pct. 

af samtlige kursister. 

2007 2008 2009 

henvist efter integrationsloven med ydelse (I1) 2.365 (7%) 2.198 (6%) 2.347 (5%) 

henvist efter integrationsloven selvforsørgende (I2) 5.779 (17%) 6.544 (17%) 7.301 (16%) 

kommunalt henvist efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats (k) 4.089 (12%) 2.596 (7%) 2.303 (5%) 

henvist efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats (a1 & a2) 1.324 (4%) 1.209 (3%) 1.344 (3%) 

selvforsørgende (s1 & s2) 18.472 (53%) 22.815 (60%) 28.950 (65%) 

andre kursistgrupper 2.540 (7%) 2.471 (7%) 2.138 (5%) 

I alt 34.569 (100%) 37.833 (100%) 44.383 (100%) 

Kilde: Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase.


Ændringer i kursistantaL og kursistsammensÆtning 

på danskuddanneLserne 

Fortsat ... 

kursisterne som går til de afsluttende prøver 

Rapporten viser desuden tal for de afsluttende prøver ved 

danskuddannelserne opdelt på selvstuderende og ikke-selvstuderende 

i 2009. Heraf fremgår det, at 23 og 17 pct. af 

samtlige tilmeldte kursister ved PD1, PD2 og PD3 var selvstuderende 

i 1. og 2. prøvetermin 2009. 

Generelt viser tallene for de afsluttende prøver i 2009, at 

beståelsesprocenten er lavere ved PD3 end ved PD1 og PD2. 

En mulig forklaring herpå er, at der er en betydelig større 

andel af selvstuderende kursister ved PD3, end tilfældet er 

ved PD1 og PD2. Selvstuderende kursister, som f.eks. går 

til PD3, er nødvendigvis ikke visiteret til Danskuddannelse 

3 og har derfor måske ikke de nødvendige danskkompetencer 

til at bestå alle prøvedele indeholdt i PD3. 

Tallene viser desuden, at beståelsesprocent og karaktergennemsnit 

ved PD3 for kursister, som ikke er selvstuderende, 

er betydelig højere end for selvstuderende kursister i 2009. I 

1. prøvetermin 2009 var der eksempelvis 66 pct. af de selvstuderende 

kursister ved PD3, som bestod med et samlet 

karaktergennemsnit på 02 eller derover mod 95 pct. af de 

ikke-selvstuderende kursister ved PD3. 

For yderligere informationer om resultaterne ved de afsluttende 

prøver på danskuddannelserne henvises til den seneste 

aktivitetsrapport for 2009. 

Den seneste rapport om aktiviteten på danskuddannelserne 

kan hentes på: www.nyidanmark.dk/publikationer 

det fLyvende tÆppe : 18 : 2010 : sIde 8 ud af 18


kvaLitetssikringen af danskprøverne 

Af Gitte Østergaard Nielsen, Danskuddannelsesenheden 

Der har været afholdt centralt stillede danskprøver for voksne 

udlændinge to gange årligt siden prøveterminen maj-juni 

1999. Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2, Prøve i Dansk 3 og 

Studieprøven har været afholdt siden prøveterminen majjuni 

2004. Da alle prøver med undtagelse af Prøve i Dansk 

1 i dag er højrisikoprøver, dvs. forbundet med rettigheder, 

er det afgørende, at prøverne er af højeste kvalitet og holder 

niveau. Med til kvalitetssikringen hører bl.a., at censorerne 

er sikre bedømmere. Hvis censorerne ikke kan bedømme 

korrekt, er prøverne uden værdi. 

Prøverne udvikles af en Opgavekommission, som er nedsat 

af Integrationsministeriet, og som beskikkes årligt. Opgavekommissionen 

består af fire opgaveudvalg, et for hver 

af det fire prøver. Medlemmerne er alle særdeles erfarne 

andetsprogslærere, som bl.a. har været igennem et optræningsforløb 

og/eller testteorikurser. For at sikre at prøverne 

er ens konstrueret fra gang til gang og i overensstemmelse 

med prøvebekendtgørelsens bestemmelser benytter opgaveforfatterne 

specifikationer til prøven, dvs. retningslinjer for 

prøven mht. til fx opgavetype, tekstlængde, instruktioner, 

antal spørgsmål og spørgsmålstyper. 

prætestning af opgaver i læseforståelse 

Når udkast til læseopgaver er færdige, gennemføres der en 

prætestning: Opgaverne løses af omkring 75 personer, som 

svarer til målgruppen, dvs. personer, som dansksprogligt 

er parate til at gå til pågældende prøve. Derfor finder prætestning 

sted på sprogcenterhold umiddelbart inden afholdelsen 

af den ”rigtige” prøve. Sprogcentrene er positive og 

hjælpsomme i forbindelse med prætestningen, og frem for 

alt er kursisterne oftest meget tilfredse med at få mulighed 

for at gennemføre ”en træningsprøve” før den rigtige prøve. 

Alle besvarelser indtastes på spørgsmålsniveau i excelark, 

hvorefter der foretages en klassisk itemanalyse: hvert 

spørgsmål (=item) analyseres statistisk mht. sværhedsgrad 

og såkaldt diskrimination. Diskriminationen viser et tal for, 

hvorvidt det konstant er den dygtigste del af pågældende 

kursistgruppe, der klarer de vanskeligste spørgsmål bedst 

og omvendt. For lette/svære eller for dårligt diskriminerende 

spørgsmål justeres eller kasseres. Autentiske skannehæfter, 

som er let genkendelige, prætestes dog i mindre omfang 

på en anden målgruppe. For yderligere at sikre niveauet fra 

gang til gang, er ministeriet endvidere i gang med at udvikle 

flere ankerprøver. 


Statistikker over beståprocenter og opnåede karakterer efter 

prøvernes afholdelse kan fortælle meget, men da gruppen 

af prøvedeltagere kan - og formodentlig også vil - variere 

fra gang til gang med hensyn til fx sprogkulturel baggrund, 

uddannelsesbaggrund, alder, antal år i Danmark, omfanget 

af undervisningstimer og evne for at tilegne sig et nyt sprog, 

så er det især brug af ankerprøver, der kan garantere stabiliteten 

i en prøves niveau fra gang til gang og fra år til år. 

Når opgaverne er justeret til efter prætestningen, sendes 

de til grafiker og er først klar til endelig trykning efter fire 

korrekturgange, hvor en række opgaveløsere og korrekturlæsere 

er involveret. 

forcensur og censurering af læseforståelse 

Til hver prøvetermin er der udviklet et censor- og eksami-



Fortsat ... 

natorhæfte. I dette hæfte indgår der rettenøgler, som censor 

skal benytte sig af, når opgaverne rettes. Umiddelbart efter 

prøvernes gennemførelse foretages der forcensur. Ca. 100 

opgavebesvarelser i læseforståelse fra hver prøve analyseres 

statistisk på spørgsmålsniveau. Der er på baggrund af data 

mulighed for at justere den omregningstabel en anelse til, 

som udsendes til alle censorer og eksaminatorer. Ligeledes 

justeres de vejledende rettenøgler til, så censorerne bedømmer 

ensartet og validiteten sikres. 

censurering af skriftlig fremstilling 

og mundtlig kompetence 

Også prøverne i skriftlig fremstilling og mundtlig kompetence 

udvikles af Integrationsministeriet - dog med undtagelse 

af valg af emner til mundtlig præsentation ved Prøve 

i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3, som vælges 

decentralt efter ministeriets retningslinjer herfor. Der er 

udviklet et censor- og eksaminatorhæfte til hver prøvetermin 

og udsendt en række vejledninger, som bl.a. oplyser om 

valg af emner og korrekt gennemførelse af prøverne. Ved 

prøven i mundtlig kompetence er det altafgørende, at eksaminator 

er i stand til at omsætte prøvegrundlaget til korrekt 

mundtlig eksamination: eksaminator er med andre ord en 

del af prøvegrundlaget. 

Skriftlig fremstilling og mundtlig kompetence er produktive 

færdigheder. Ved disse prøver foretager censorerne en 

subjektiv bedømmelse. Ved subjektiv bedømmelse afhænger 

bedømmelsen af censor og eksaminators evne til at 

bedømme korrekt. Men det er naturligvis ikke op til hver 

censor og eksaminator selv at fastlægge niveauet. For at 

sikre korrekt og ensartet bedømmelse har Integrationsministeriet 

udarbejdet bedømmelsesvejledninger til censorer 

og eksaminatorer. 

En bedømmelsesvejledning til skriftlig fremstilling indeholder 

besvarelser, som repræsenterer eksempler på samtlige karakterer 

i 7-trins-skalaen, altså fra karakteren – 3 til karakteren 

12. Til hver besvarelse er der en begrundet bedømmelse, 

dvs. en begrundelse for, hvorfor karakteren er givet, med 

udgangspunkt i bedømmelseskriterier og fokuspunkter for 

prøven. Dette arbejdsredskab udsendes til samtlige eksaminatorer 

forud for hver prøve og skal benyttes ved selve 

censureringen. Bedømmelsesvejledninger med begrundede 

bedømmelser er de produktive færdigheders pendent til de 


receptive færdigheders ankerprøver: Mens brug af ankerprøver 

skal sikre at niveauet holdes i læseprøverne, er det 

censorernes brug af eksemplerne i bedømmelsesvejledninger, 

der skal sikre, at der bedømmes ensartet ved prøverne i 

skriftlig fremstilling. 

En bedømmelsesvejledning til mundtlig kommunikation udsendes 

tilsvarende forud for hver prøve til alle eksaminatorer 

og censorer. Som forberedelse til hver mundtlig prøve 

skal eksaminator og censor høre lydeksemplerne igennem 

og sammenholde dem med vejledningens bedømmelser 

for at være sikre på selv at bedømme korrekt og på niveau. 

Eksempler og begrundede bedømmelser er således den fælles 

standard, alle censorer skal læne sig op ad. Ellers risikerer 

niveauerne at skride fra censor til censor, fra gang til 

gang og fra år til år. 

eksaminator- og censortræning 

Det er absolut afgørende, at der altid bedømmes ensartet 

og på niveau og hverken mildere eller hårdere end standarden. 

Ellers er bedømmelserne ikke troværdige, og prøverne 

er uden værdi. For at sikre korrekt og ensartet bedømmelse 

har Integrationsministeriet gennem en årrække afholdt årlig 

censorkonference for de beskikkede censorer og siden 2009 

også via DPU (Danmarks Pædagogiske Universitetsskole) 

tretimers informationsmøder for alle involverede eksaminatorer 

og censorer, hvor regler for prøven repeteres, og hvor 

bedømmelse af skriftlig fremstilling og mundtlig kommunikation 

trænes, så den enkelte censor er rustet så godt som 

muligt til at bedømme korrekt. 

Gennem de senere år har Integrationsministeriet endvidere 

via DPU afholdt kurser i eksaminatorrollen. Papirprøvegrundlaget 

fra ministeriet er værdiløst, hvis ikke eksaminatorerne 

er i stand til at omsætte det til korrekt praksis: 

instruktioner og formuleringer skal følges, tiden overholdes 

osv. Det overordnede sigte er, at prøverne skal afholdes 

ens, og at den enkelte prøvedeltager inden for de afstukne 

rammer sikres optimale betingelser for at vise, hvad vedkommende 

kan mundtligt på dansk på det niveau, prøven 

aftester. 

audit af prøverne i aLte-regi 

Integrationsministeriets Danskuddannelsesenhed er sammen 

med Studieskolen og Danmarks Pædagogiske Univer-



Fortsat ... 

sitet medlem af ALTE: Association of Language Testers in 

Europe. ALTE er en uafhængig institution, som har eksisteret 

siden 1990, og som har hovedsæde i Cambridge. I dag 

er 40 institutioner ALTE-medlemmer, repræsenterende 27 

forskellige sprog. 

Inden for de seneste år er det besluttet, at en institution skal 

kunne bevise en sprogprøves kvalitet for at blive medlem 

af ALTE. I den forbindelse er der bygget er særligt auditsystem 

op, hvorefter testeksperter ser de forskellige landes 

sprogprøver efter i sømmene ud fra 17 minimumstandarder. 

Det engelske ord audit betyder: revision/at revidere, og 

revidere (latin: se igen) betyder: gennemse kritisk, undersøge 

igen med ændringer for øje. 

I 2008 auditede den norske testekspert Cecilie Carlsen fra 

Norsk Språktest i Bergen Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 

2 og Prøve i Dansk 3. Et af resultaterne af denne audit var, 

at prætestningen blev introduceret som et nødvendigt kvalitetssikringsinstrument 

af højrisikoprøver. Studieprøven 

forventes at blive auditet i løbet af 2011. En audit af et lands 

eller en institutions sprogprøver skal finde sted hvert femte 

år, så der til stadighed er fokus på kvalitet, og så kvaliteten i 

sprogprøverne til stadighed kan sikres. 


opsLagstavLen 

voksen- og efteruddannelse styrker 

integrationen på arbejdsmarkedet 

Af Karen Lund, Danmarks Pædagogiske 

Universitetsskole, Aarhus Universitet 

Den første samlede tværnordiske kortlægning er afsluttet 

og forskerne bag undersøgelsen kan nu præsentere et unikt 

og aktuelt materiale om indvandreres voksen- og efteruddannelse. 

Nationalt Center for Kompetenceudvikling har, 

i samarbejde med forskere fra nordiske universiteter, kortlagt 

de nordiske landes anvendelse af voksen- og efteruddannelse 

med henblik på integration af indvandrere på 

arbejdsmarkedet. 

Undersøgelsen omfatter både forløb i tilknytning til det 

ordinære voksen- og efteruddannelsessystem og særlige initiativer 

rettet specifikt mod indvandrere og integration af 

indvandrere på arbejdsmarkedet. 

Undersøgelsen identificerer en række faktorer, der har betydning 

for uddannelsesforløbenes succes, og konkluderer, at 

det er vigtigt at: 

– Centrale aktører, såsom myndigheder, virksomheder, 

jobcentre og uddannelsesinstitutioner, anerkender deres 

medansvar i integrationsindsatsen, og at de relevante 

aktører samarbejder om indsatsen. Det gælder både på 

politisk og strategisk niveau og i forbindelse med 

konkrete initiativer. 

– Sprogundervisning kombineres med fagundervisning. 

De to virker gensidigt forstærkende. 

– Projekter tager udgangspunkt i målgruppen. Målgruppen 

bør altså være identificeret, og der bør være 

kontakt med målgruppen inden et projekt sættes i gang. 

– Der er et klart mål med projektet. Projekter hvortil der 

har været koblet en aftale om ansættelse ved gennemførelse 

af projektforløb, og projekter der har været rettet 

mod bestemte brancher, har haft succes med at opnå høj 

gennemførsel og høj ansættelsesfrekvens efterfølgende. 

– Tilbuddene er fleksible. Fleksibiliteten er vigtig både 

i forhold til niveau, organisering og tilgængelighed. 

Særligt tilgængeligheden kan blandt andet styrkes ved 

øget anvendelse af online læring. 


Undersøgelsen nævner endvidere, at alle de nordiske lande 

benytter sig af forskellige former for mentor- og guideordninger. 

Ordningerne lader til at have god effekt, men er samtidig 

relativt ressourcekrævende. Det er kendetegnende, at 

det generelt er vanskeligt at udtale sig om, hvor stor effekt de 

forskellige indsatser har i forhold til de anvendte ressourcer. 

På den baggrund anbefaler undersøgelsen at: 

– Der på nordisk plan arbejdes videre med mere 

systematiske vurderinger af sammenhængen mellem 

effekt og ressourcer. 

– Der bliver arbejdet mere med differentiering af 

undervisningen af voksne indvandrere i forhold til 

kompetencer, mål og behov 

– Der bliver arbejdet yderligere med at skabe klare 

sammenhænge mellem uddannelse og uddannelsens 

mål med hensyn til at komme videre i uddannelse 

eller på arbejdsmarkedet 

– Der bliver fokuseret på anvendelsen af IKT og online- 

undervisning med henblik på at øge tilgængeligheden 

– Der bliver arbejdet mere systematisk med validering 

af indvandreres realkompetencer. 

Ifølge rapporten bekræfter internationale erfaringer og 

undersøgelser de erfaringer, som Nationalt Center for Kompetenceudvikling 

har indsamlet. De viser blandt andet, at de 

nordiske lande i en international kontekst anvender vurdering 

og anerkendelse af real-kompetencer i vidt omfang, men 

både internationalt og i de nordiske lande bør arbejdet være 

mere systematisk. 

Ligesom de nordiske erfaringer peger de internationale erfaringer 

endvidere på, at der kun er meget lidt forskningsbaseret 

viden om samspillet mellem voksen- og efteruddannelse 

og integration og effekten heraf. 

Fakta om indvandring til de nordiske lande 

Sverige har med 16 % af befolkningen flest indvandrere. 

Norge har 11 % og Danmark indtager en tredjeplads 

med 9 % af befolkningen, umiddelbart efter ligger Island 

med 8 % mens indvandrere i Finland kun udgør 2,7 % af 

befolkningen. Mens indvandringen i Danmark, Finland, 

Norge og Sverige primært består af familiesammenførte, 

er hovedparten af indvandrerne til Island arbejdskraftindvandrere.

opsLagstavLen 

Fakta om undersøgelsen 

Nationalt Center for Kompetenceudvikling har gennemført 

undersøgelsen i samarbejde med Islands Universitet, Institut 

for fremmedsprog, litteratur og lingvistik, Norges Teknisk- 

Naturvidenskabelige Universitet, Forskningsenheden voksne 

i livslang læring, Gøteborgs Universitet, Institutionen 

for Pædagogik, og Åbo Akademi i Vasa, det pædagogiske 

fakultet. Forskerne har beskrevet de enkelte landes voksen- 

og efteruddannelse omfattende i de fem nationale rapporter, 

der er en del af den store undersøgelse. Undersøgelsen er 

gennemført for og finansieret af Nordisk Ministerråd. 

Rapporten ”Integration gennem voksen- og efteruddannelse” 

kan findes på hjemmesiden www.norden.org 

Yderligere information 

Bjarne Wahlgren, T: 8888 9441, E: wahlgren@dpu.dk 

Karen Lund, T: 8888 9866, E: karlund@dpu.dk 

Tinne Geiger, T: 8888 9594, E: tige@dpu.dk 


dansksimulatoren - tal dig til sprog og kultur 

Af Thomas K. Hansen, Vifin 

Dansksimulator projektet er et nyt projekt forankret hos 

Videnscenter for Integration i Vejle, der i samarbejde med 

en række andre offentlige og private aktører og sprogskoler 

udarbejder og tester den danske version af en computerbaseret 

sprogindlæringsplatform. Projektet er støttet af ABTfonden 

og havde opstart 1. oktober 2010 med afslutning 1. 

april 2012. 

Spil dig til sproget 

DanskSimulatoren er et pc-baseret, virtuelt, 3D univers 

baseret på Vejle by, hvor en fremmedsproget elev lærer dansk 

sprog og kultur ved at vandre gennem et udsnit af byen og 

løse specifikke opgaver, i forskellige læringsrelevante scenarier, 

ved brug af det talte sprog til at kommunikere med de 

lokale beboere som man støder på. Hvis de forstår hvad du 

siger, så svarer de tilbage og jo mere opmærksom du samtidig 

er på de kulturelle koder der gør sig gældende i Danmark, 

jo flere point optjener du på din vandring. 

Det virtuelle univers (eksempel fra Mission to Iraq ) 

Taleteknologien - det nye element 

Brugen af spil er for så vidt ikke et nyt element i sprogindlæringen. 

Det innovative aspekt i Dansksimulatoren er at du 

bruger din stemme til at navigere rundt i miljøet. Hvis du 

har behov for information for at løse spillets opgaver, så er 

du nødt til at henvende dig til en af de lokale og, ved direkte

opsLagstavLen 

at tale til computeren, spørge om de ting du har brug for at 

vide. Talegenkenderen der er bygget ind i spillet analyserer 

det du siger og hvis du har sagt det korrekt og forståeligt, så 

svarer de lokale på de spørgsmål som du stiller, og du kan 

bevæge dig videre ind i universet og løse din opgave. 

Et dialog eksempel. Du har netop hilst på manden til højre 

Og han hilser tilbage i tale og du ser det på skrift. 

De kulturelle koder – mere end bare sprog 

Dansksimulatoren handler ikke bare om sprog, men også 

om at opbygge en forståelse for den kultur man befinder sig 

i og kunne koble den i den rette sammenhæng. I vestlige 

miljøer har vi eksempelvis en tradition for at give hånd når 

vi mødes, hvilket måske ikke er tilfældet andre steder. Derfor 

kan det være vigtigt at huske når man møder personer 

i spillet at give hånd samtidig med at man introducerer sig 

selv. Husker man det ikke, så kan det resultere i minus point 

i spillet. 

Strukturen - Fra skill builder til scenarier 

Dansksimulatoren består af to separate sektioner, nemlig 

skill builderen og scenarierne. I skill builderen lærer du 

alle de basale sproglige færdigheder du har behov for for at 

kunne gennemføre scenarierne og bliver samtidig introduceret 

til de kulturelle koder der findes vigtige at beherske. 

Færdighederne indlæres gennem mundtlige øvelser, dialogeksempler 

på video og en række øvelser og tests der skal 

fastlægge om du har forstået og behersker de enkelte elementer 

du har brug for i scenarierne. Scenarierne er selve 


spillet hvor du bevæger dig rundt i 3D verdenen og praktisk 

skal anvende alle de ting du har lært i skill builderen, til at 

løse de specifikke opgaver du bliver stillet. 

Historien bag platformen 

Platformen blev oprindeligt udviklet i samarbejde mellem 

University of Southern California og det amerikanske 

forsvar som hjælpemiddel til personel der skulle udstationeres 

på internationale missioner i eksempelvis Irak. Det 

blev hurtigt klart at størstedelen af de udsendte manglede 

helt basale sprogfærdigheder og viden om den kultur de 

befandt sig i for at kunne give et positivt indtryk af tilstedeværelsen 

og interagere med den lokale befolkning. Den 

oprindelige platform var henvendt til militært personel men 

efterfølgende er spin-off firmaet, et privat firma opstået i 

forbindelse med det oprindelige projekt, Alelo (alelo.com) 

begyndt at udvikle til civilt brug. Eksempelvis er billedmaterialet 

i artiklen her fra den første civile platform ’Mission 

to Iraq’ hvor baggrundshistorien er at du er en amerikansk 

ingeniør der er kommet til Irak og skal have tilladelse til at 

genopbygge en skole. Første scenarie går ud på at finde den 

lokale chef for at få en tilladelse til at genopbygge skolen 

og for at finde ham er du nødt til at spørge om vej hos de 

lokale. Ligeledes skabes der en historie for Dansksimulatoren 

der tager udgangspunkt i de færdigheder der skal læres 

på danskuddannelserne. 

De mange fordele 

Af de fire normale færdigheder læse, skrive, lytte og tale, 

er tale som oftest den der er sværest at imødekomme i klassebaseret 

undervisning hvor der kan være mange kursister 

og kun en enkelt underviser. Dansksimulatoren, som bliver 

tilgængelig online som web-platform, giver nu mulighed for 

at kursisterne kan træne det talte sprog og kulturen i ’virkelige’ 

situationer, når som helst og hvor som helst de har 

lyst, så længe der er online adgang. Platformen kan reducere 

behovet for lærerkræfter ved at øge fokus på den enkelte 

kursists behov og træningsmuligheder og dermed intensiverer 

forløbet. 

For yderligere information om Dansksimulatoren, kontakt 

projektleder: Thomas K. Hansen, Videnscenter for Integration, 

thkha@vejle.dk, 21595949.

opsLagstavLen 

sprogpas - nyt europass til 

uddannelsessøgende og arbejdstagere 

Et sprogpas kan bruges af studerende og arbejdstagere 

Sprogpasset er et standardiseret europæisk værktøj, der frit 

kan bruges til at beskrive og dokumentere alle sproglige 

kvalifikationer og kompetencer. 

På fem forskellige parametre – lytte, læse, redegøre, samtale 

og skrive – beskrives sproglige kvalifikationer og kompetencer 

på baggrund af et selvevalueringsskema med en skala 

i seks trin. 

Ved hjælp af de fem parametre og de forskellige niveauer i 

den fælles europæiske referenceramme for sprog, kan sprogfærdighederne 

beskrives på en måde, som er nuanceret, forståelig 

og internationalt sammenlignelig og anerkendt. 

Kan downloades på Europass hjemmesider: www.europass. 

dk og www.europass.cedefop.europa.eu 

Sprogpasset eksisterer på de fleste europæiske sprog. 

Sprogpasset er i Danmark udsendt af Styrelsen for International 

Uddannelse 


informationsmøder, 

konferencer, 

efteruddanneLse m.v. 

kurser i demokrati og aktivt medborgerskab 

for sprogskolelærere 

Der har været stor interesse for de kurser i demokrati og 

medborgerskab, som Danmarks Pædagogiske universitetsskole, 

AU, i efteråret har afholdt i samarbejde med Ministeriet 

for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Kurserne 

er rettet mod undervisere på sprogskoler. 

På kurserne indføres deltagerne i medborgerskab ud fra forskellige 

teoretiske perspektiver, og på kurserne udvikles og 

afprøves desuden et nyt undervisningsmateriale til demokrati- 

og medborgerskabsundervisningen på danskuddannelse 

1, 2 og 3. Undervisningsmaterialet udvikles i samarbejde 

med kursusdeltagerne. Deltagerne i efteruddannelseskurserne 

får altså mulighed for at udvikle materiale til 

deres egen undervisning. 

Det undervisningsmateriale, der er udviklet på kurserne i 

efteråret, og baggrundslitteraturen til kurset kan læses på 

Integrationsministeriets hjemmeside www.nyidanmark.dk. 

Om kurserne 

Undervisningen er fordelt på 2 moduler af 2x2 dage. 

Der ledige pladser på kurset rettet mod undervisere på danskuddannelse 

1 den 10.-11. januar +17.-18. januar 2011. Det 

er besluttet, at der udbydes endnu et kursus i København 

den 31. marts, 1., 7. og 8. april 2011. Kurset er rettet mod 

undervisere på danskuddannelse 1, 2 og 3. 

Modul 1 (2 dage) 

omfatter medborgerskab i historisk-politisk og pædagogisk 

filosofisk perspektiv med udgangspunkt i, at 

kursisten kritisk skal tilegne sig viden og refleksive 

kompetencer om disse temaer i medborgerundervisningen.

opsLagstavLen 

Modul 2 (2 dage) 

omfatter etik, værdier og religion i medborgerskab 

med udgangspunkt i, at kursisten kritisk skal tilegne 

sig viden og kompetencer om disse temaer 

Deltagelse i kurserne er gratis. Læs studieordningen og tilmeld 

dig på www.dpu.dk/kalender. 

konference for skoleledere og 

skolebestyrelser om værktøjskassen 

skoleledelsen 

Integrationsministeriet har i samarbejde med Skolelederforeningen 

og Tosprogs-Taskforcen iværksat en kampagne om 

skoleledelsens rolle og muligheder i forbindelse med udvikling 

af skole-hjemsamarbejdet. Kampagnen tager udgangspunkt 

i et nyt procesværktøj: Værktøjskassen Skoleledelsen, 

som publiceres i november 2010. Værktøjskassen henvender 

sig især til ledere, som ønsker at sætte fokus på samarbejdet 

med nydanske forældre. 

Som led i kampagnen afholdes en konference for skoleledere 

og skolebestyrelsesmedlemmer om mulighederne for 

anvendelse af Værktøjskassen Skoleledelsen. Konferencen 

afholdes mandag d. 7. februar 2011 på Odense Rådhus. 

Yderligere information om program og tilmelding vil blive 

lagt på Integrationsministeriets hjemmeside i slutningen 

af november 2010. Kontaktperson: Katrine Stenild, tlf. 

3392 6137. 


rapporter og materiaLer 

værktøjskassen skoleledelsen 

Værktøjskassen Skoleledelse fokuserer på ledelsens rolle i 

skole-hjemsamarbejdet. Den er et praktisk redskab til skolens 

ledelse til at udvikle skole-hjemsamarbejdet med det 

formål, at nydanske forældre inddrages mere aktivt i deres 

børns skolegang. 

værktøjskassen forældredidaktik 

Værktøjskassen Forældredidaktik er et redskab til lærere, 

der ønsker at inddrage nydanske forældre mere i deres barns 

udvikling og læring. Værktøjskassen indeholder inspiration 

med konkrete idéer til forældredidaktik – altså at skabe 

læringssituationer i og udenfor skoletiden. Værktøjskasserne 

er nummer 4 og 5 i serien på i alt 5 værktøjskasser. De er udviklet 

i samarbejde med Amondo og Azena, og udkommer 

begge i slutningen af november 2010. Læs mere om værktøjskasserne 

her: http://www.nyidanmark.dk/da-dk/integration/uddannelse/skole_hjem_samarbejde_med_nydanske_foraeldre/vaerktoejskasser.htm 

Yderligere information: Katrine Stenild, tlf. 33 92 61 37. 

grammatik i brug 

Af Fanny Slotorub 

Materialet består af lærervejledning og opgavebog med 

både mundtlige og skriftlige øvelser og et grammatikhæfte 

til DU2 og DU3. ”Grammatik i brug” kan benyttes til selvstudium 

og individuel træning. Rettenøgle kan downloades 

gratis på alfabetaforlag.dk. Alfabeta 2010

opsLagstavLen 

doktor nej, Breve fra min mor og far, 

den forkerte otto kubak, den skaldede frisør, 

pia møder james Bond og gifttanden 

– ny romanserie, rød og grøn serie 

Af Morten Dürr og Dorthe de Neergaard 

Romaner på et enkelt sprogligt niveau til voksne udlændinge, 

der er i gang med at lære dansk. Romanerne er indtalte 

og kan downloades på Alfabetas hjemmeside. På hjemmesiden 

findes spørgsmål til at alle seks romaner. Alfabeta 

2010. 


opsLagstavLen 

5 nye emner 

Af Ben Lecocq 

Materialet er bygget op omkring fem emner: Hverdag, 

lokalområde, sundhed, fester og miljø. Opgaverne i materialet 

matcher de officielle modultestopgaver. Tilhørende 

hjemmeside til materialet ligger på www.5nyeemner.dk. 

Målgruppe er kursister på DU2 modul 3-4 og DU3 modul 

2. Alfabeta 2010 

det fLyvende tÆppe : 18 : 2010 : sIde 18 ud af 18 

vi besøger retten 

Af Ingrid Obdrup 

Undervisningsmateriale til brug fra Danskuddannelse 

3 modul 3 og Danskuddannelse 2 modul 4. Udarbejdet 

i samarbejde mellem retten i Næstved og Næstved 

Sprog- og Integrationscenter. Udgivet med støtte fra 

Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Forlaget 

Epsilon.dk

det fLyvende tÆppe : 18 : 2010 - Undervisningsministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?