årsberetning 2004 - Ankenævnet for Forsikring

I dom af 11/8 2004 udtalte Østre Landsret:
„Af de grunde, der er anført af byretten, findes det godtgjort, at [klageren] i
forbindelse med tegningen af forsikringen fik udleveret ‘Gruppeliv Forsikringsbetingelser’.
Mod [klagerens] benægtelse tiltrædes det, at det ikke godtgjort,
at [klageren] tillige har modtaget ‘Forsikringsmeddelelse … marts, 1996’.
Landsretten finder i overensstemmelse med praksis i Ankenævnet for Forsikring,
at en forsikring som den foreliggende må antages at være tegnet for at
sikre sparekassens låntager – i dette tilfælde [klageren] – at han har midler til
at tilbagebetale lånet, hvis han måtte komme ud for et varigt indtægtstab i
forbindelse med en alvorlig ulykke. En adækvat forsikring vil derfor skulle
dække sparekassens låntager ved et betydeligt tab af erhvervsevne frem for
ved en betydelig méngrad. Hvis forsikringen ikke er tegnet med sådanne forsikringsvilkår
– hvad sparekassens kollektive ulykkesforsikring hos Zürich
Forsikring ikke er – bør dette klart fremgå af de oplysninger, der gives til sparekassens
låntager. At det er méngraden, der er relevant for forsikringsdækningen,
fremgår af Zürich Forsikrings almindelige forsikringsbetingelser, men
der er mellem parterne enighed om, at disse forsikringsbetingelser ikke er
blevet udleveret til [klageren]. Under disse omstændigheder tiltræder landsretten,
at det er størrelsen af [klagerens] tab af erhvervsevne, som er afgørende
for hans dækning under den tegnede ulykkesforsikring. Da [klagerens] erhvervsevnetabsprocent
som følge af ulykken efter Arbejdsskadestyrelsens
vurdering er 30 pct., tiltrædes det endvidere, at Zürich Forsikring skal udbetale
den fulde forsikringssum til [klageren], idet [klagerens] krav herpå ikke kan
anses for bortfaldet ved passivitet.
I overensstemmelse med Zürich Forsikrings præcisering af friholdelsespåstanden
over for Sparekassen … tiltrædes det, at sparekassen er frifundet
for forsikringsselskabets påstand.
At forsikringen er tegnet gennem Sparekassen … , og at sparekassen i pensionsoversigterne
ved årsskifterne 1996/97, 1997/98 og 1998/99 har oplyst, at
[klageren] havde dækning ved erhvervsevnetab, findes ikke i sig selv at kunne
begrunde et erstatningsansvar for sparekassen. Sparekassen vil derfor være
at frifinde for [klagerens] påstand herom.
Landsretten stadfæster herefter dommen.“
25