28 i dem. Vi ved dog, at de første gravhøje i Danmark blev bygget samtidig med, at de første beboere bosatte sig ved Nørreled. Vi ved også, at de fleste gravhøje blev brugt til gravlæggelser i mange årtusinder, så beboerne fra både den første og den anden gård ved Nørreled kan være blevet gravlagt i en af gravhøjene. Gravskikken var dog mangfoldig, og i slutningen af stenalderen var det også skik at begrave folk under flad mark. På en mark øst for Lille Vasby, ca. en km fra bopladsen ved Nørreled blev der i begyndelsen af 1960’erne pløjet menneskeknogler op. Den efterfølgende udgravning afslørede flere grave, <strong>her</strong>under tre jordfæstegrave fra slutningen af bondestenalder. 20 Der var også en fællesgrav med knogler fra mindst tre voksne. Kun få af knoglerne lå anatomisk korrekt, og det var tydeligt, at flere af de store lemmeknogler og kranierne var blevet fjernet fra graven. I nærheden af fællesgraven var der en fordybning med endnu flere knogler fra mange børn og voksne, og i kanten af fordybningen lå der fem barnekranier. Der er næppe tale om spor af simple begravelser, men om komplicerede begravelsesritualer, der kan være svære at begribe i dag. Om nogle af beboerne fra Nørreled virkelig endte deres dage i gravene ved Lille Vasby, eller om de sammen med deres forfædre blev gravlagt i gravhøjene forbliver rent gætværk. Det er dog givet, at bopladserne ikke var isolerede øer, og at beboerne indgik i et større samspil med omgivelserne og de nærmeste naboer. et skrivebordsfund Det sker ind imellem, at museumsfolk gør vigtige opdagelser ved skrivebordet, når de har haft tid til fordybelse og yderligere analyser. Sådan var det også med denne udgravning. Ud over de sjældne huse fra yngre stenalder gemte markerne ved Nørreled på en næsten endnu større sjældenhed, et hus fra ældre bronzealder. Under udgravningen registreredes et mere end 22 m langt treskibet hus. Ud fra stolpernes indbyrdes placering forventede vi en datering til jernalder, men meget overraskende placerede kulstof 14-dateringerne huset i ældre bronzealder. 21 Der er kun fundet ganske få huse fra ældre bronzealder i Kroppedal <strong>Museum</strong>s ansvarsområde [fig. 12]. Det er ikke så overraskende, at der var mennesker i Fløngområdet i ældre bronzealder. Vi kender deres grave. Dem er der flere af, blandt andet fra nu sløjfede gravhøje ved Kirkebakken i Fløng, og ved HF Møllehøj. 22 Problemet er at finde deres huse, og vi kan kun håbe på, at de fremover vil dukke op i større antal. de sidste huse ved nørreled I slutningen af yngre bronzealder eller begyndelsen af ældre jernalder blev der igen bygget huse ved Nørreled. To gårde, hver bestående af et hovedhus og et mindre udhus blev opført på det sted, hvor det første stenalderhus havde ligget tusinder år tidligere. Derefter ser det ud til, at arealerne ved Nørreled blev opgivet, og først langt senere fandt der igen anlægsarbejder sted, nemlig da Vejdirektoratet udgravede et regnvandsbassin, og vores behov for udvidet infrastruktur fjernede de sidste spor af oldtidens beboere.
FIg. 12 Huset fra ældre bronzealder. Tagstolperne er markeret med landmålerstokke. Foto Morten Damm 2009. Kroppedal <strong>Museum</strong>. 29
- Page 2: 6000 år i grøften — arkæologi
- Page 7: Indhold Forord 9 Tom Christensen Fo
- Page 10 and 11: 10 SIGNaTUR Blå Undersøgte areale
- Page 12 and 13: 12 til anlægsarbejdet, blev hermed
- Page 14 and 15: 14 Fig. 2 Motorvejens projektering
- Page 16 and 17: 16 -4000 -4000 -3500 -3500 -3000 -3
- Page 18 and 19: 18 FIg. 1 Prøvegravningen er i gan
- Page 20 and 21: 20 den første gård opføres Den f
- Page 22 and 23: 22 Fig. 6 Den dybe stolpe i hus 9,
- Page 24 and 25: 24 Husets bredde kendes ikke, men d
- Page 26 and 27: 26 n 0 meter 10 SIGNaTUR Sort Stolp
- Page 30 and 31: 30 -4000 -3500 -3000 -2500 -2000 -1
- Page 32 and 33: 32 tog fart ved landboreformerne i
- Page 34 and 35: 34 arbejdning - hvoraf der blev reg
- Page 36 and 37: 36 SIGNaTUR Sort Vægstolper Grøn
- Page 38 and 39: 38 tegnes ved lettere funderede sto
- Page 40: 40 at enhver af disse overgangsrite
- Page 43: 0 skvatbrInke — en bronzealderHø
- Page 46 and 47: 46 grav a Grav A var den største a
- Page 48 and 49: 48 FIg. 7 Resultat af kulstof 14-da
- Page 50 and 51: 50 gravhøj, og disse fantastiske b
- Page 52 and 53: 52 5 cm SIGNaTUR Stjerne Skvatbrink
- Page 54 and 55: 54 -4000 -3500 -3000 -2500 -2000 -1
- Page 56 and 57: 56 n 0 meter 15 FIg. 1 Plan over bo
- Page 58 and 59: 58 et simpelt liv Der er ikke grund
- Page 60: 60 Vi ved ikke meget om, hvad koste
- Page 63 and 64: Fløng - et attraktivt område Ogs
- Page 65 and 66: ning fra bopladsen, hvor vi kender
- Page 67 and 68: 0 gårde og grøFter — 1000 år v
- Page 69 and 70: SIGNaTUR Raster Huse og hegn Rød K
- Page 71 and 72: opvarmet nævestore sten, der enten
- Page 73 and 74: gård I et tvetydigt billede, med t
- Page 75 and 76: på de bærende stolper i gavlene,
- Page 77 and 78: lev det dog til: i hus VI fandt man
- Page 79 and 80:
n 0 meter 30 5 cm SIGNaTUR Raster H
- Page 81 and 82:
5 cm FIg. 17 Et fragment af en tung
- Page 83 and 84:
istiske for middelalderen, men kan
- Page 85 and 86:
FIg. 20 Potteskår af Østersøtype
- Page 87 and 88:
5 cm FIg. 22 Et bæltespænde samt
- Page 89 and 90:
0 korn og klInte — planteFund Fra
- Page 91 and 92:
meget besværlige at sortere fra h
- Page 93 and 94:
FIg. 5 Blomst af klinte. Foto Sabin
- Page 95 and 96:
Hus under høj ved trekroner 1 Unde
- Page 97 and 98:
Fløng - et godt sted at bo 1 Kropp
- Page 99 and 100:
korn og klinte - plantefund fra vik
- Page 101 and 102:
Hvass, S. 1988: Jernalderens bebygg
- Page 103:
Om forfatterne Tom Christensen Muse