46 grav a Grav A var den største af de to med sit rum på ca. 2,5x0,5 m. I dette rum havde været nedsænket en kiste af træ, sat på det brolagte gulv. Kistelåget havde været dækket af sten, der nu lå i uorden i gravrummet efter at være faldet ned, da træet mørnede. Selve kisten var der kun ganske lidt tilbage af og var nærmest en sortbrun, tørveagtig masse. Der var imidlertid nok tilbage til at konstatere, at kisten formentlig havde været opbygget af skaller fra egetræ – altså den yderste del af stammen med bark på den ene side. 5 Måske har det været meningen at efterligne de kister af udhulede egetræsstammer, som kendes fra adskillige af bronzealderens gravhøje. I vores tilfælde vendte barksiden dog nogle steder indad, andre steder udad. I bunden af kisten fandt man spor af, hvad der formentlig er resterne efter den kohud, som svøbtes om den døde, og som kendes fra så mange andre bronzealdergrave. Af den døde selv var der næsten intet tilbage – kun lidt tandemalje, der er den sværest nedbrydelige del af menneskekroppen. Ud fra størrelse og slid var der tale om en 20-30-årig person. Yderligere informationer om køn og helbredstilstand kunne det sparsomme materiale ikke fravristes. 6 Men det kunne fastslås, at den døde havde ligget med hovedet i vest. I kisten fandt man også rester af gravgaver [fig. 5]. Størst var et bronzesværd, dog dårligt bevaret – grebet var helt væk – længden er knap 63 cm, men oprindeligt har sværdets fulde længde været over 70 cm. På klingen fandt man spor efter sværdskeden, som var udført i træ, beklædt med læder [fig. 6]. Sværdet har været anbragt langs den gravlagtes venstre side, ud for brystkassen. Sværdet er en hyppig gravgave i mandsgrave. Under sværdet lå to smykkeplader af bronze, såkaldte tutuli (eller tutulus, hvis der kun er én); det er små, cirkulære hattelignende genstande, der har været en del af både mænd og kvinders dragter, og som ofte forekommer i bronzealderens grave. I mandsgrave finder vi typisk tutuli i to eksemplarer, mens antallet i kvindegravene kan være højere. Smykkepladerne synes ikke at have haft nogen praktisk funktion – for mændenes vedkommende har de sandsynligvis siddet på koftens skulderstropper eller som en del af sværdophænget, og for kvindernes nok som pynt på dragten. 7 grav b Denne grav bestod af et lidt kortere rum, ca. 2,2x0,6 m, hvori der var spor efter en kiste af samme art som i grav A. Også <strong>her</strong> var barksiden nogle steder vendt indad, andre steder udad. I denne grav var der ikke spor efter koskind, men det kan være helt nedbrudt. Den dødes krop var meget nedbrudt, dog var enkelte knogler bevaret: rester af kraniet, arme og skulderparti samt tandemalje. Kønnet lod sig heller ikke <strong>her</strong> fastslå, mens alderen blev anslået til mellem 20 og 40 år. 8 Den døde lå udstrakt på ryggen med hovedet i vestenden, overarmene ned langs kroppen og underarmene lagt op på brystet. Denne person var ikke gravlagt med gravgaver af bronze – i hvert fald var de ikke bevaret. Derimod lå i venstre side ved
FIg. 5 Inventaret fra de to grave. Bronzesværd og tutuli fra grav A, henholdsvis målestok 1:4 og 1.2. Ildslagningsten fra grav B, målestok 1:2, bemærk sporene efter organisk materiale. Tegning Ole Kastholm. FIg. 6 Fundæske med de bevarede fragmenter af sværdets træskede. Foto Ole Kastholm. 47
- Page 2: 6000 år i grøften — arkæologi
- Page 7: Indhold Forord 9 Tom Christensen Fo
- Page 10 and 11: 10 SIGNaTUR Blå Undersøgte areale
- Page 12 and 13: 12 til anlægsarbejdet, blev hermed
- Page 14 and 15: 14 Fig. 2 Motorvejens projektering
- Page 16 and 17: 16 -4000 -4000 -3500 -3500 -3000 -3
- Page 18 and 19: 18 FIg. 1 Prøvegravningen er i gan
- Page 20 and 21: 20 den første gård opføres Den f
- Page 22 and 23: 22 Fig. 6 Den dybe stolpe i hus 9,
- Page 24 and 25: 24 Husets bredde kendes ikke, men d
- Page 26 and 27: 26 n 0 meter 10 SIGNaTUR Sort Stolp
- Page 28 and 29: 28 i dem. Vi ved dog, at de første
- Page 30 and 31: 30 -4000 -3500 -3000 -2500 -2000 -1
- Page 32 and 33: 32 tog fart ved landboreformerne i
- Page 34 and 35: 34 arbejdning - hvoraf der blev reg
- Page 36 and 37: 36 SIGNaTUR Sort Vægstolper Grøn
- Page 38 and 39: 38 tegnes ved lettere funderede sto
- Page 40: 40 at enhver af disse overgangsrite
- Page 43: 0 skvatbrInke — en bronzealderHø
- Page 48 and 49: 48 FIg. 7 Resultat af kulstof 14-da
- Page 50 and 51: 50 gravhøj, og disse fantastiske b
- Page 52 and 53: 52 5 cm SIGNaTUR Stjerne Skvatbrink
- Page 54 and 55: 54 -4000 -3500 -3000 -2500 -2000 -1
- Page 56 and 57: 56 n 0 meter 15 FIg. 1 Plan over bo
- Page 58 and 59: 58 et simpelt liv Der er ikke grund
- Page 60: 60 Vi ved ikke meget om, hvad koste
- Page 63 and 64: Fløng - et attraktivt område Ogs
- Page 65 and 66: ning fra bopladsen, hvor vi kender
- Page 67 and 68: 0 gårde og grøFter — 1000 år v
- Page 69 and 70: SIGNaTUR Raster Huse og hegn Rød K
- Page 71 and 72: opvarmet nævestore sten, der enten
- Page 73 and 74: gård I et tvetydigt billede, med t
- Page 75 and 76: på de bærende stolper i gavlene,
- Page 77 and 78: lev det dog til: i hus VI fandt man
- Page 79 and 80: n 0 meter 30 5 cm SIGNaTUR Raster H
- Page 81 and 82: 5 cm FIg. 17 Et fragment af en tung
- Page 83 and 84: istiske for middelalderen, men kan
- Page 85 and 86: FIg. 20 Potteskår af Østersøtype
- Page 87 and 88: 5 cm FIg. 22 Et bæltespænde samt
- Page 89 and 90: 0 korn og klInte — planteFund Fra
- Page 91 and 92: meget besværlige at sortere fra h
- Page 93 and 94: FIg. 5 Blomst af klinte. Foto Sabin
- Page 95 and 96: Hus under høj ved trekroner 1 Unde
- Page 97 and 98:
Fløng - et godt sted at bo 1 Kropp
- Page 99 and 100:
korn og klinte - plantefund fra vik
- Page 101 and 102:
Hvass, S. 1988: Jernalderens bebygg
- Page 103:
Om forfatterne Tom Christensen Muse