Eller downloades gratis her... - Roskilde Museum

lignende parallel er dog nok det førnævnte fund ved Sigersted.
Her udgravede Nationalmuseet i 1998-99 en lokalitet, hvor
der blandt andet blev fundet en nedpløjet gravhøj. Under højen
lå resterne af et velbevaret toskibet langhus, 20,5 m langt og
6,25 m bredt, samt tre begravelser. Huset er kulstof 14-dateret
til 16/1500 f.v.t. på baggrund af et trækulsfragment, og er
dermed lidt yngre end huset fra Trekroner. 17
skygger af ritualer
Selv om det ikke kan udelukkes, at gravhøje af og til er anlagt
tilfældigt over en ældre bebyggelse, så tegner der sig efterhånden
et billede af visse forestillinger omkring døden. Taler vi om
tidlig yngre stenalder – men det er altså 2.000 år tidligere –
så har den engelske arkæolog Ian Hodder udviklet den tanke,
at gravmonumenterne var en aktiv del af bebyggelsen, så de
på sin vis skal opfattes som huse. 18 Gravhøjene kunne ligge
iblandt husene, de rodfæstede på den måde fællesskabet
mellem de levende, og skabte en helt fysisk sammenhæng,
som strakte sig længere end det enkelte korte menneskeliv.
Men hvordan har dette mere konkret udmøntet sig?
Det var den franske antropolog Arnold van Gennep, der
i starten af 1900-tallet formulerede begrebet ”overgangsrite”.
19 Hermed menes de ritualer, som knytter sig til overgange
i menneskelivet: eksempelvis fødsel, religiøs indvielse, indlemmelse
i ”de voksnes rækker”, indtræden i parforhold samt
naturligvis – uomgængeligt for det levende – døden. Van Gennep
kunne på basis af sine studier af traditionelle folkeslag se,
FIg. 7 Profilsnit af A76, den vestligste tagbærende stolpe i hustomten.
Målepinden er 40 cm.
Foto Mette Madsen 2009. Roskilde Museum.
39