Eller downloades gratis her... - Roskilde Museum

38
tegnes ved lettere funderede stolper på 15-20 cm. Den bevarede
vestgavl karakteriseres ved et jævnt buet forløb. En særlig
konstruktionsdetalje er, at vægstolperne ud for den midterste
tagbærende stolpe er gravet lige så dybt ned som den tagbærende
konstruktion. De skal formentlig opfattes som en del af
den bærende konstruktion, og markerer muligvis også husets
indgange. Det sidste indikeres af to eventuelle færdselslag
i form af aflange, uregelmæssige plamager, der lå umiddelbart
uden for vægforløbene på hver side af huset. Disse færdselslag
består af kulturmateriale, jokket ned i den grusede/lerede
undergrund.
Der var ikke arkæologiske fund i huset, som kan bidrage til
at fastslå alderen. Imidlertid fandt vi forkullede frø fra jordprøverne
i de fleste stolpehuller. Flere af disse frø er blevet kulstof
14-dateret til perioden 2000-1500 f.v.t., hvilket betyder,
at huset har samme alder som højen, eller blot er lidt ældre
[fig. 4]. 10 Sammenligner man husets grundplan med andre
hustomter fra netop den periode, så er der også overensstemmelse,
selv om variationen kan være ret stor. 11
et hus for de levende eller de døde?
Huset under højen er altså ikke meget ældre end selve højen,
og selv om det naturligvis ikke kan udelukkes, at højen er lagt
henover hustomten ved et tilfælde, så er det en nærliggende
tanke at søge en forbindelse mellem de to konstruktioner. Andre
fund fortæller nemlig, at der nok ikke er tale om tilfældets
luner. Allerede fra den tidligste del af yngre stenalder findes
eksempler på, at gravmonumenter er lagt direkte oven på
hustomter. På Bygholm Nørremark ved Horsens udgravede
arkæologerne i1978 en såkaldt langhøj – forgængeren til de
runde gravhøje med dysser og jættestuer. Under langhøjen
fandtes flere bygninger, blandt andet et toskibet langhus på
ca. 10 m længde og knap 5 m bredde. Midt i huset var anlagt
en stensat grav, ikke nedgravet, men direkte på overfladen. Af
den gravlagte var næsten intet bevaret, kun lidt tandemalje,
som imidlertid var nok til at fastslå, at afdøde har været en
person på blot 13-15 år. Mærkværdigvis lader det til, at huset
har været fjernet før graven blev anlagt, da den dækkede
to af de tagbærende stolpehuller. 12 Beslægtede fund kendes
fra Damsbo på Sydvestfyn, hvor der under flere dysser fandtes
spor efter toskibede langhuse. Under langdyssen A2 kunne et
forløb tydeligt udkrystalliseres: huset var brændt ned, tomten
efterfølgende pløjet med ard, dernæst blev dyssen bygget
hen over. 13 Dermed tegner sig et mønster af langvarige ritualer,
opdelt i flere stadier, omkring begravelsen af datidens døde.
Tilsvarende ser det ud hele 2.000 år senere, i tiden hvor
huset og højen ved Trekroner blev opført. Således kendes eksempelvis
Diverhøj på Djursland, hvor der fandtes tre toskibede
huse fra sen yngre stenalder, efterfulgt af ardspor, dækket
med et gravmonument i flere faser. 14 Skikken kan følges ind
i ældre bronzealder, for eksempel ved Trappendal nær Kolding
og Hyllerup nær Slagelse, hvor begge steder er udgravet
treskibede langhuse, dækket af gravhøje. 15 Et lignende, men
udateret fund, kendes fra Hovstien ved Borup. 16 Den mest vel-