Eller downloades gratis her... - Roskilde Museum

FIg. 1 Udklip fra Roskilde Tidende fra den 29. oktober 1970.
Nationalmuseets arkiv.
FIg. 2 Udsigten mod nord fra der, hvor bronzealderhøjen engang lå.
Foto Ole Kastholm 2011. Roskilde Museum.
FIg. 3 Udgravningen 1970. Det udgravede område ligger umiddelbart
t.h. for personen. Set fra øst.
Nationalmuseets arkiv.
FIg. 4 De to stensatte gravrum er blevet blotlagt, 1970. I grav A (t.v.)
ses rester af kistetræ over sværdet, i grav B ses knoglerester
i vestenden. Set fra øst.
Nationalmuseets arkiv.
truede stedet, besluttede den daværende Rigsantikvarens
Fortidsmindeforvaltning at undersøge sagen nærmere. 3 Og
ganske rigtigt: efter en måneds udgravning i efteråret 1970,
kunne det konstateres, at der var tale om en gravhøj med en
dobbeltbegravelse fra ældre bronzealder. 4
Vi har i den foregående artikel set, hvor ødelagt en gravhøj
kan være, når ploven har taget sin del. Ved Skvatbrinke stod
det heldigvis ikke helt så slemt til, om end højen må siges at
have tabt den monumentale fremtoning, som menneskene
i bronzealderen havde tiltænkt den – nu fremstod den blot som
en jævnet bule på ca. 20 m udstrækning og knap 1½ m højde,
lettere afgravet mod vest og delvist ødelagt af hovedvejens gennemskæring
mod syd, samt af en arbejdsvej, som entreprenørerne
nåede at etablere, før arkæologerne kom til [fig. 3].
Ved en gravemaskines hjælp arbejdede arkæologerne sig
ned i højen, og allerede under nutidens pløjelag traf man i højens
vestlige del på en stenpakning, der skulle vise sig at gemme
på de gravlagte – her måtte skovl, spade og graveske i sving.
Hvad højen skjulte
De afdøde, som højen var sat til minde over, var lagt i hver sit
rum i en samlet stensætning [fig. 4]. Stensætningen var 4,2
m lang og 3,3 m bred og orienteret i retning vestnordvestøstnordøst.
De to gravrum havde samme orientering og var tydeligt
anlagt samtidig på en sammenhængende, stenbrolagt
flade, adskilt af en stenvæg. Lad os se nærmere på indholdet
i de to grave, som blev benævnt A og B.
45