Eller downloades gratis her... - Roskilde Museum

80
Et hårrivende motiv 14
Forsiden af det tungeformede smykke
er dekoreret med en stiliseret, menneskelignende
figur [fig. 16]. Centralt
træder cirkelrunde øjne, trekantet
næse og halvåben mund tydeligt frem
og danner et ansigt. Herover ses en
dyrelignende hovedbeklædning, prydet
med horn. Ansigtet flankeres af
et toslået fletværk, tydeligst i venstre
side, der må opfattes som langt, flettet
hår. Fletningerne bryder kortvarigt
ud fra smykkefladens ramme, danner
herved en udposning på selve smykkepladen,
for igen at træde ind umiddelbart
under ansigtet – her griber
figuren fast om sit hår. Den underste
del af smykkefladen må fortolkes som
skildrende et langt klædningsstykke.
Kort beskrevet: vi ser en person i en
kjole eller lang kjortel, der river sig selv
i sine to meget lange fletninger samt
bærer en hat eller hjelm med horn.
To spænder med næsten identisk
udformning og motiv som spændet
fra Hyrdehøjskoven er for nylig ble-
vet fundet ved Vester Egesborg på
Sydsjælland. 15 Smykkeformen og
motivet genfindes i øvrigt, dog i en
variant, fra et løsfund nær Tissø, hvor
figuren har oppustede kinder, markant
næse og tillige synes at bide sig
selv i håret. 16 Her får ansigtet næsten
maskelignende karakter med de dyrelignende
træk, der kendetegner de
hedenske vikingetidsmasker. Igen
bærer personen en hovedbeklædning
med dyre lignende træk. En nær parallel
til denne er fundet ved Kunderslev i
Hornsherred [fig. 17]. Med disse paralleller
– der er flere – kan vi slå fast,
at stykket fra Hyrdehøjskoven ikke er
unikt. Men dette særprægede motiv
findes også på andre genstandstyper
end de tungeformede dragtspænder.
Et lignende motiv kendes fra Stavnsager
ved Randers. 17 Det drejer sig om
en lille plade – tolket som en slags
matrice – som ligeledes er dekoreret
med en figur i lang klædedragt, der
trækker sig i håret [fig. 18]. Næsen
er kraftigt markeret, kinderne oppustede
og mundpartiet grotesk forvrænget
– rækker figuren rent faktisk
tunge af os? En anden parallel til motivet
ses på et hængesmykke fra storgårdskomplekset
ved Tissø på Vestsjælland.
18 Smykket består af en figur,
som flår sig selv i håret, er iført lang
klædedragt samt er afbildet med en
FIg. 16 Det tungeformede dragtspænde fra Hyrdehøjskoven,
hvor en hornet menneskefigur trækker sig i håret.
Foto Ole Kastholm.
mund, der viser tænder, eller som på
anden grotesk vis er forvrænget.
5 cm
Hårrivermotivets betydning er uklar,
men en ren dekorativ eller tilfældig
anvendelse synes utænkelig. Nærliggende
er det, at motivet som sådan
rummer en ensartet betydning, uafhængig
af den konkrete afbildningsform.
Gennemgående karaktertræk
er ansigternes forvrængede karakter
og den lange klædedragt samt – for
de tungeformede spænders vedkommende
– en dyreagtig hat med horn.
Måske skal vi langt væk hjemmefra for
at blive klogere. Visse af de nævnte
karaktertræk går igen i både arkæologisk
og etnografisk kildemateriale
om shamaner i det sibiriske område. 19
Således er der flere eksempler på
traditioner, hvor shamanerne bærer
hornede hovedbeklædninger. 20 Især
burjaterne omkring Bajkalsøen vækker
opsigt hér. Foruden det, at en hornet
hjelm er en del af shamandragten,
så omtales i en myte en ottebenet
hest, som shamanens transportmiddel
til de hinsides verdner; ganske
som Odins ganger, Slejpner. 21 Men
også det forkrampede og forvrængede
finder sine paralleller i visse former for
shamanistisk trance, som det ses af et
eksempel fra Mongoliet [fig. 19]. Der
er både langt i tid og rum fra Hyrdehøjskoven
til Sibiriens shamaner, og en
direkte forbindelse kan næppe findes.
Men som inspiration til at forstå visse
dele af den forhistoriske billedverden,
dele som måske ellers var uforståelige,
kan et sådant udblik være nyttigt.
Og at shamanisme i en eller anden
form rent faktisk var en del af vikingernes
religion, er i øvrigt en holdning, der
vinder frem i arkæologien disse år. 22