Gardasøen

En tvivlsom start
Der var noget med en fødselsdag, der skulle afvikles først, så måtte vi tænke på ferieplaner
efterfølgende. Den ene dag tog den anden i vores første ferieuge – det var dejligt vejr i Viborg,
så mens jeg tæskede rundt med næsen nede i to-do-listen, studerede Hanne vejrudsigter
woldwide, med primært fokus på Skagen og sydlige himmelstrøg.
Vi var ikke vældigt opsat på at køre langt, faktisk gad vi slet ikke køre længere end til en
dansk strand med solskins- og tropenats-garanti. Som dagene gik, blev vejrudsigten mere og
mere sikker på, at Skagen ikke ville blive leveringsdygtig i de artikler, hvilket påvirkede
Hannes humør i alarmerende grad – hun blev så stresset af det, at noget måtte gøres.
Når jeg sagde, det bliver nok bedre end udsigten, lød svaret: JEG GIDER IKKE SOMMERFERIE I
16 GRADERS REGN !!, når jeg så sagde, fint, så kører vi sydpå: JEG GIDER IKKE BRUGE 4
DAGES FERIE PÅ AT SIDDE I EN BIL. OK, så kører vi til Alsace, der er ikke så langt, ALSACE
ER IKKE SOMMERFERIE, DET ER PÅSKEFERIE, - øh Normandiet, DER ER GARANTERET OGSÅ
DÅRLIGT VEJR - - Bodensøen er da meget pæn, DET SIGER MIG IKKE NOGET.
Hvor vil du så hen – blive hjemme ? - Svaret egner sig ikke til tryk (og jeg er usikker på,
hvordan man staver til det.)
Det var på det tidspunkt, vi besluttede at holde ferie hver for sig. Hanne ville køre til Billund og
hoppe på det første fly et eller andet sted hen, bare væk fra tvivlen om ”det rigtige valg” og
rejsefeberen, der sad i kroppen, men følelsen var så diffus, at den ikke var konstruktiv i
faconen.
Det var da ok, hvis hun ville det, men jeg skulle bestemt ikke på charterferie i en
danskerkoloni i juli måned, det var helt og aldeles sikkert, no way, så hellere alt andet, det
skulle være på egne hjul og i eget tempo.
Efter en passende pause spurgte Hanne så, hvad jeg ville gøre, hvis/når hun tog til
Kreta/Rhodos, eller hvad ved jeg. Så stilfærdigt som muligt nævnte jeg, at jeg nok ville rulle
sydpå med campingvognen uden at sigte på noget specielt.
Jeg trængte voldsomt til at slappe af og få kureret en akut kalenderallergi – at være uden
Birgitte og Hannes effektive dagsprogrammer med maksimum indhold af pligter, døgndækket
kalender og en fandens masse nu-vi-er-her-skal-vi-nå-se-punkter, (de gør det for at hjælpe
mig, det ved jeg godt), men så hellere trucke på cruise control ”ned ad gaden” og lade tingene
komme i den rækkefølge, skæbnen ville det.
- Om det kunne tænkes, at jeg kørte til Gardasøen ? (målet vi aldrig nåede i påsken) – Det
vidste jeg nu ikke, det var jo langt at køre på soloferie – hvis hun tog med mig på ferie, ville
det så være en mulighed ? Det kunne da ikke afvises, men der var stadigvæk 4 dages kørsel
inkluderet i af vælge Garda som destination – Tanken om de 4 dages autobahn gjorde svært
ondt i hendes utålmodige sind.
Nu er Hanne jo meget omsorgsfuld, så hun ville godt hjælpe mig med at pakke
campingvognen, jeg havde stadigvæk mange ting at ordne hjemme, inden jeg tog af sted, så
det var jeg da glad for – så glemte jeg ikke væsentlige ting. Da viste sig ret hurtigt, at hun
samtidig benyttede lejligheden til at ”smugle” sit eget tøj ind i oppakningen, så Middelhavs
flyturen blev lige så stille annulleret (det er også så dyrt at parkere 14 dage i Billund)
Let’s roll
Det blev torsdag, pakkelisten modtog checkkryds efter checkkryds, - boarding completed – vi
var klar til at rulle ved 16- tiden.
Første stop var vores faste base 1 – Shelltanken i Rødekro – dels for at supplerede Hannes
beholdning af de sladderblade hun ikke ville drømme om at købe hjemme, dels for at tanke
billig dansk benzin – det lyder lidt sygt med vores priser, men benzin på autobahnerne er
dyrere end i DK.
1