Gardasøen

østbredden. Tidligere var det småt med veje på den klippefulde kyst, hvorfor bøvle med at
lave veje, når man lige så godt kunne tage båden, når man skulle besøge naboen, eller tage til
handelspladsen og bytte fisk til andre livsnødvendigheder, så trafik var søtrafik
Tryk avler modtryk
For venetianerne var det oplagt at ”sætte sig” på magten over søen – det vidste de alt om,
hvordan man gjorde – har man de største og fleste krigsskibe, sætter man dagsordenen, og
hvilken pris fisk, kan købes til.
Nu er det ikke sådan lige at sejle
en flåde fra Venedig og op til
Gardasøen, det går et stykke vej
op af floderne med trækokser på
bredderne og slaver ved
gallajernes årer, men på et
tidspunkt var der for lidt vand i
den retning, man gerne ville.
Det kender moderne bådejere
godt, derfor er en bådtrailer et
nyttigt og nødvendigt stykke
tilbehør. Venetianerne havde vel
ikke lige nummeret på Brenderup,
så de gik selv i gang med, først at
bygge vejen, derefter at trække
gallajerne over bjergene, rullende
på et sindrigt ”trailersystem” af
rundstokke, besværligt, men det
virkede, og med nogle befæstede flådebaser var magten etableret.
Det passede ikke det mægtige Lombardiet mod vest, så de snakkede lidt med naboen længere
mod vest, den franske konge, og de blev enige om, at venetianerne skulle smides ud – for
princippets skyld, eller også var det nok noget andet, der provokerede.
Venetianerne var dygtige på vandet, lombardianerne – eller hvad sådan nogle hedder – var
rutinerede i krige på land, så da de havde omringet havnebyerne og lukket passet mod
Venedig, var der ikke meget nytte i at have de fine krigsskibe ude på søen.
Venetianerne satte selv skibene i
brand, for at sikre, at de ikke faldt i
fjendes hænder.
Byerne på østbredden, Peschiera,
Lazise, Garda og Malcesine oser af
historie og de skiftende besætteres
måde at gøre tingende på.
Venetianernes høje, elegante
slanke tårne og de karakteristiske
skift mellem teglsten og marmor i
murværket, står side om side med
solide ting, opført af østrigerne i
granitkvadrer, for ikke at nævne de
ældste ting fra romertiden.
25