Gardasøen

More documents

Recommendations

Info

Verona. Trafikken uden for den gamle del er ægte italiensk – heftig og dramatisk og så indviklet, at GPS’en slet ikke kan nå at opdatere sig inden vi holder i det næste komplicerede kryds. Det er smukt i den gamle bydel – den er der skrevet meget om af nogle, der ved meget mere om byens historie end jeg gør, så goggle dig frem til mere af deres viden, hvis du har lyst. Vi vadede rundt i de timer, der skulle til for at kunne sætte vi-har-været-der-krydset, og vi oplevede det, som turister fornemmer – de mange kulturers præg på byen. Venetianerne, og deres imposante byggestil: Og så var der en eller anden gammel englænder, der havde gang i noget skriveri om en uskyldig bette pige, det blev jagtet af en eller anden ung lømmel, - sikkert med ureelle hensigter, når det kommer til stykket. Han rendte rundt og drev naboerne til vanvid med musik og larmen midt om natten (hørt før?) - her under en tilfældig balkon, som nu er genstand for en vis opmærksomhed. (Der er en potent bil, der vist er opkaldt efter knægten.) Romerne, der byggede arenaen, der står fantastisk velbevaret – og anvendes i dag til de populære og berømte operaopførelser, der trækker i tusindvis af turister til byen. Nej, vi så ingen opera – jeg var sikker på, at det ville blive regnvejr, den aften !! 27
Rammerne strammer Efter weekenden begyndte antallet af reservationsskilte at tiltage, det var tydeligt, at stamgæsterne ville dukke op i løbet af nogle dage. Vi var ved at være klar til at vende hjemad, så det passede os godt nok at rykke ud, samtidig med at det blev superhøjsæson på pladsen. Der har under hele vores ophold været en konstant tilgang af danske campister, der er virkeligt mange her, men det mærker vi ikke meget til, her er de stilfærdige. Nede i sø-ghettoen er der fuldt af hollændere, med få indeklemte danskere imellem. Det er mærkeligt med de hollændere. De bor i et lille land, de er mange, så de bor tæt, og de er et flittigt campistfolk, så man kan være sikker på, at er der sol, vin og en campingplads, er der hollændere. Man skulle tro, at de ville benytte chancen til at få lidt fred, ro og afstand til landsmændene, men sådan er det ikke, tværtimod. De klumper sig sammen med stort grej på små pladser, og området er plastret til med ting og sager og støj. Hollandsk er det grimmeste sprog at lytte til, som man kan forestille sig (udlændinge kan ikke høre forskel på dansk og hollandsk!), og hollændere ynder at snakke med hinanden – på lang afstand, hvorfor gå over til genboen, når man kan råbe ham op fra sin campingvogn? Min bror har en veludviklet hollænderallergi (han skal også omgås dem arbejdsmæssigt), det er sådan set ham, der har fået mig til at studere fænomenet. Om jeg har noget mod hollændere? - næh egentlig ikke, de er nemme at kommunikere med, fordi de ofte taler godt engelsk og tysk, men jeg undrer mig over deres adfærd – det er måske genetisk kodet ind i dem, og det var de egenskaber, der gjorde dem til en stor kolonimagt for nogle hundrede år siden – rejs ud og besæt de gode pletter og gør det så hollandsk som muligt – så får man ikke så hurtigt hjemve og det holder andre væk fra stedet! Hen under aften stoppede der en dansker med en flunkny Hobby campingvogn neden for vores udkigspost. Det måtte da være nybegyndere – at ville proppe den store vogn ind på den bette plads, det var der ikke noget fornuft i. Der var mover på vognen, men den brød sig ikke om at bøvle kareten op på den lille knoldede plads, så de måtte have det ”vildt sjovt” med deres første tur med campingvogn. Der var et ungt par med, der tog bilen med op på vores ”tyskerhylde” og slog et telt op, mens de gamle sad med campingvognen nede på det umulige hjørne, der var knapt nok plads til et bord uden for vognen. Gammel kærlighed ruster ikke.. Mandag morgen havde Hanne og jeg besluttet at pakke om aftenen og køre hjem tidligt tirsdag morgen, og da vi kunne se, at Hobbyejerne var ude at lede efter en bedre plads, kunne vi da lige så godt spørge, om de ville arve vores plads dagen efter. Det ville de meget gerne. Det viste sig, at Rie og Carsten var drevne campister, og de havde været på La Rocca mange gange, også før den var blevet berømt i Danmark via DCU-bladet. De kendte pladsen ud og ind og havde hjemmefra reserveret en bestemt superfin plads over toiletbygningen, hvor der var en kanon udsigt. Hvad de ikke vidste, var, at La Rocca havde bygget om foran denne plads, så i stedet for at se ud over <strong>Gardasøen</strong>, kunne de se bagsiden af et fitnesscenter – det var for træls, derfor havde de valgt den lille hjørnegrund som en midlertidig nødløsning. De havde solgt deres campingvogn, fordi børnene ikke ville med mere, men nu havde de unge fået lyst til camping igen, så de havde slået til på et kanontilbud på den nye Hobbyvogn – forhandlerne er ret desperate i øjeblikket, så der er virkeligt noget at hente på at købe vogn nu i ren handel. Henter man den så i Tyskland til tysk moms, får man forteltet foræret af Told og Skat, så det dur. 28
Page 1 and 2: Gardasøen Juli 2009 ©Jens Anton D
Page 3 and 4: Her konstaterede jeg problem nr. 1.
Page 5 and 6: måtte vi tage med. Vi var lige ude
Page 7 and 8: parkeret hos ham, og det tog han me
Page 9 and 10: Afbalanceringen tog lang tid, det v
Page 11 and 12: Et tilvalg af et koncept. Vi har ef
Page 13 and 14: Så skal vi til det Hanne har nok i
Page 15 and 16: I Paradis var der en, her er der fl
Page 17 and 18: Det var på det tidspunkt at vi ble
Page 19 and 20: discount) Der var også er flot sup
Page 21 and 22: De laver ca. 50.000 flasker om åre
Page 23 and 24: Amarone La Coeta - en specialitet L
Page 25 and 26: så var det lige som om vi løb ind
Page 27: Malcesine Byen ligger strategisk go
Page 31 and 32: Vi havde et væsentligt stop at gø

Gardasøen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?