29:1 - Mål og Mæle
29:1 - Mål og Mæle
29:1 - Mål og Mæle
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
MÅL OG MÆLE 1-2006 25<br />
Flere slags skånsk<br />
Hvis man skal svare mere detaljeret<br />
på om skånsk er et spr<strong>og</strong> eller en<br />
(svensk eller dansk) dialekt, så er man<br />
faktisk nødt til at være meget præcis<br />
mht. hvad for et skånsk vi taler om.<br />
Og den præcision går både på det historiske,<br />
det sociolingvistiske (dvs.<br />
forholdet mellem spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> samfund),<br />
det skriftspr<strong>og</strong>lige <strong>og</strong> det talespr<strong>og</strong>lige.<br />
På den måde kan man under den<br />
store samlede paraply skånsk tale om<br />
mindst tre forskellige ting:<br />
(1) moderne skånskpræget sydsvensk<br />
regionalspr<strong>og</strong>. Her kan man skelne<br />
mellem i hvert fald tre varianter:<br />
(1a) "højere", dannet, let skånskpræget<br />
sydsvensk regionalspr<strong>og</strong>, kaldet<br />
skånefint, ådelskånska o.l.<br />
(ib) "lavere", meget skånskprægede<br />
bysociolekter, fx Malmo-dialekt, <strong>og</strong><br />
(IC) skånskpræget sydsvensk regionalspr<strong>og</strong><br />
med islæt fra de klassiske<br />
skånske dialekter.<br />
(2) de klassiske skånske dialekter<br />
- som kan grovopdeles efter de fire<br />
verdenshjørner SV, SØ, NV, NØ.<br />
(3) middelalderens skånske skriftspr<strong>og</strong>,<br />
der både omfatter<br />
(3a) tekster fra senmiddelalderen<br />
(omkring 1550) <strong>og</strong><br />
(3b) gammelskånske tekster som<br />
Skånske Lov (ca. 1150, nedskrevet kort<br />
efter 1200).<br />
Lad os se på disse forskellige slags<br />
skånsk. Hvad forener <strong>og</strong> adskiller<br />
dem? Hvordan står de i forhold til<br />
(forskellige slags) dansk <strong>og</strong> {forskellige<br />
slags) svensk? Og giver det n<strong>og</strong>en<br />
mening at tale om en selvstændig<br />
skånsk spr<strong>og</strong>historie <strong>og</strong> et selvstændigt<br />
skånsk spr<strong>og</strong>?<br />
Skånefint<br />
Den variant af skånsk jeg her kalder<br />
"skånefint", er det spr<strong>og</strong> der bruges af<br />
blandt andre højere uddannede skåninger<br />
som fx akademikere ved Lunds<br />
Universitet. Skånefint adskiller sig fra<br />
det stockholmske eller centralsvenske<br />
rigsspr<strong>og</strong> ved at have bagtunge-r <strong>og</strong><br />
ikke tungespids-r. Derudover er der<br />
karakteristiske forskelle i tonegangen<br />
i ord (de såkaldte musikalske accenter)<br />
<strong>og</strong> sætninger.<br />
Skånefint tales ikke blot i Skåne<br />
i snæver forstand, men i hele Sydsverige<br />
syd for en linje Falkenberg-<br />
Jonkoping-Kalmar. Sydsvensk i den<br />
"skånefine" udgave opfattes, <strong>og</strong>så i<br />
Sverige nord for denne linje, som et<br />
næsten fuldgyldigt rigsspr<strong>og</strong>, som<br />
uden at vække n<strong>og</strong>en form for anstød<br />
kan bruges i fuldt omfang i højere<br />
stillag, i kirke, skole <strong>og</strong> radio. Sociolingvistisk<br />
kan dette skånefint sammenlignes<br />
med det finlandssvenske<br />
høj spr<strong>og</strong>, som ingen finlandssvenskere<br />
i Finland forsøger at få til at<br />
lyde mere sverigesvensk. Man ser d<strong>og</strong><br />
enkeltstående eksempler på skånskfødte<br />
scenekunstnere, som har tillagt<br />
sig centralsvensk udtale, men det gælder<br />
mest i den ældre generation (Jarl<br />
Kulle, Birgit Nilsson).<br />
Lavskånsk<br />
Det spr<strong>og</strong> som fx tales af den traditionelle<br />
arbejderklasse i en by som<br />
Malmø, er nok det de fleste københavnere<br />
<strong>og</strong> andre danskere i dag opfatter<br />
som skånsk par excellence. Det adskil-
Change language