29:1 - Mål og Mæle

30 MÅL OG MÆLE i-2006
Hvad synes vi om sætningsknuder?
Eksemplerne på bagsiden kan inddeles i
fire grupper:
Første led fra
komplementsætninger
I den første gruppe er det et led fra
en komplementsætning, der er flyttet
frem, fx den mappe:
1. Den mappe tror jeg, de glemmer på
kontoret.
Uden knude lyder den: Jeg tror, de glem­
mer den mappe på kontoret. Komplementsætningen
(understreget) er helsætningens
objekt. Uden objekt lyder helsætningen
underlig: Jeg tror.
Knuder af denne type er o.k. på
dansk; de er ret upåfaldende, når situationen
ellers gør det rimeligt at trække
et led frem. De andre eksempler på
samme konstruktion er:
5. Søren er jeg overbevist om, at de vil
invitere til festen. (Jeg er overbevist om,
at de vil invitere Søren til festen.)
8. Fisk har jeg hørt, skulle være så
sundt. (Jeg har hørt, fisk skulle være så
sundt.)
12. De penge håber jeg, at du kan købe
en lejlighed med. (Jeg håber, at du kan
købe en lejlighed med de penge.)
15. Det synes jeg, er en god idé. (Jeg synes,
det er en god ide.)
19. Kagerne sagde hun, at hun havde
glemt. (Hun sagde, at hun havde glemt
kagerne.)
20. Kagerne hviskede hun forlegent, at
hun havde glemt. (Hun hviskede forlegent,
at hun havde glemt kagerne.)
Første led fra definerende
relativsætninger
I den anden gruppe er det et led fra en
definerende relativsætning, der er flyttet
frem, fx is:
4. Is er der mange, der kan lide.
Uden knude lyder den: Der er mange, der
kan lide is. Den definerende relativsætning
er understreget, ordet is er taget
ud af den og flyttet frem i knudesætningen
(4). Relativsætninger indledes
typisk med som eller der og giver en
uddybende oplysning om et led i helsætningen.
Man kan skelne groft mellem
definerende og parentetiske relativsætninger.
De definerende relativsætninger
kan dårligt udelades, uden at helsætningen
bliver mangelfuld, fx Der er mange.
Helt så galt som at udelade en komplementsætning
er det dog ikke.
Knuder af denne type er nogle gange
acceptable, men ikke helt så upåfaldende
som dem med komplementsætninger.
De to andre af slagsen er:
6. Det var der nogen, der havde gjort.
(Der var nogen, der havde gjort det.)
10. Volvo snakker jeg tit med den nabo,
som også kører i. (Jeg snakker tit med
den nabo, som også kører i Volvo.)
Første led fra parentetiske
relativsætninger
Værre er det med sætningsknuder, hvor
det fremrykkede led kommer fra en
parentetisk relativsætning. Dem er der
også tre af: