29:1 - Mål og Mæle

6 MÅL OG MÆLE 1-2006
Det tror jeg da godt man kan sige
Om sætningsknuder
På dansk har vi nogen frihed med
hensyn til, i hvilken rækkefølge vi
kan placere ord i en sætning. Når vi
siger Kasper så jeg i går, så betyder
det i store træk det samme som Jeg
så Kasper i går. Begge sætninger kan
beskrive den samme hændelse, hvor
jeg så noget, og Kasper blev set. Forskellen
i ordstilling har så noget at
gøre med, hvilket perspektiv man vil
beskrive hændelsen ud fra. Når jeg
står først, tager man udgangspunkt i,
at jeg så noget, men hvis Kasper står
først, så tager man udgangspunkt i, at
Kasper blev set.
Ordstillingsfriheden er dog ikke total.
Sætningen Jeg Kasper så i går lyder
underlig, så der er nogle begrænsninger.
Men sætningerne her viser,
at man både kan placere subjektet og
objektet før verbet.
Muligheden for at rykke rundt med
ordene er dog mere omfattende end
som så. Tag fx den følgende ytring:
De handsker tror Jonas, at Peter køher.
Denne ytring er mere kompliceret end
det sidste eksempel, fordi den indeholder
en ledsætning at Peter køher.
Men hvem er det nu, der gør hvad?
Jonas tror noget, og det, han tror, er,
at Peter vil købe nogle handsker. Det
pudsige ved denne sætning er, at de
handsker betydningsmæssigt hører til
i ledsætningen at Peter køher, men er
placeret i begyndelsen af hele sætningen.
Normalt er det sådan, at verber har
deres subjekter og objekter stående
i nærheden, men i denne sætning er
der blevet blandet rundt, så objektet
for køher står i nærheden af et andet
verbum, nemlig tror. Denne form
for ombytning kalder man for sætningsknude.
Nogle vil måske kunne
genkende begrebet fra reglerne for
det traditionelle komma. Ved sætningsknude
er det nemlig som en
undtagelse valgfrit, om man vil sætte
komma før ledsætningen (fx at Peter
køber). Jeg har valgt at sætte komma
for at vise, hvor ledsætningen starter.
Man kan få lidt bedre hold på fænomenet
ved at sammenligne en sætningsknude
med en variant af sætningen,
hvor der ikke er sætningsknude:
Jonas tror, at Peter køber de handsker.
De handsker tror Jonas, at Peter køber.
Ligesom med det mere simple eksempel,
jeg indledte med, så kan disse to
sætninger bruges til at beskrive de
samme situationer, selvom ordstillingen
er forskellig.
Her er yderligere tre eksempler
på sætningsknuder. Eksemplerne er
autentiske ytringer fra interviewsituationer.
Det forbyttede element og det
verbum, det hører til, er fremhævet:
Det er jeg sikker på, at han gør.
Det synes jeg, er virkelig flot bygget.
Den begrundelse synes jeg, var god.