29:1 - Mål og Mæle

More documents

Recommendations

Info

6 MÅL OG MÆLE 1-2006 Det tror jeg da godt man kan sige Om sætningsknuder På dansk har vi nogen frihed med hensyn til, i hvilken rækkefølge vi kan placere ord i en sætning. Når vi siger Kasper så jeg i går, så betyder det i store træk det samme som Jeg så Kasper i går. Begge sætninger kan beskrive den samme hændelse, hvor jeg så noget, og Kasper blev set. Forskellen i ordstilling har så noget at gøre med, hvilket perspektiv man vil beskrive hændelsen ud fra. Når jeg står først, tager man udgangspunkt i, at jeg så noget, men hvis Kasper står først, så tager man udgangspunkt i, at Kasper blev set. Ordstillingsfriheden er dog ikke total. Sætningen Jeg Kasper så i går lyder underlig, så der er nogle begrænsninger. Men sætningerne her viser, at man både kan placere subjektet og objektet før verbet. Muligheden for at rykke rundt med ordene er dog mere omfattende end som så. Tag fx den følgende ytring: De handsker tror Jonas, at Peter køher. Denne ytring er mere kompliceret end det sidste eksempel, fordi den indeholder en ledsætning at Peter køher. Men hvem er det nu, der gør hvad? Jonas tror noget, og det, han tror, er, at Peter vil købe nogle handsker. Det pudsige ved denne sætning er, at de handsker betydningsmæssigt hører til i ledsætningen at Peter køher, men er placeret i begyndelsen af hele sætningen. Normalt er det sådan, at verber har deres subjekter og objekter stående i nærheden, men i denne sætning er der blevet blandet rundt, så objektet for køher står i nærheden af et andet verbum, nemlig tror. Denne form for ombytning kalder man for sætningsknude. Nogle vil måske kunne genkende begrebet fra reglerne for det traditionelle komma. Ved sætningsknude er det nemlig som en undtagelse valgfrit, om man vil sætte komma før ledsætningen (fx at Peter køber). Jeg har valgt at sætte komma for at vise, hvor ledsætningen starter. Man kan få lidt bedre hold på fænomenet ved at sammenligne en sætningsknude med en variant af sætningen, hvor der ikke er sætningsknude: Jonas tror, at Peter køber de handsker. De handsker tror Jonas, at Peter køber. Ligesom med det mere simple eksempel, jeg indledte med, så kan disse to sætninger bruges til at beskrive de samme situationer, selvom ordstillingen er forskellig. Her er yderligere tre eksempler på sætningsknuder. Eksemplerne er autentiske ytringer fra interviewsituationer. Det forbyttede element og det verbum, det hører til, er fremhævet: Det er jeg sikker på, at han gør. Det synes jeg, er virkelig flot bygget. Den begrundelse synes jeg, var god.
MÅL OG MÆLE 1-2006 I det første eksempel er det igen objektet i den underordnede sætning, der står først i hele sætningen; det er objekt for gør, så sætningen svarer til Jeg er sikker på, at han gør det. De to næste sætninger er lidt anderledes. Her er det subjektet fra ledsætningen, der står først i helsætningen. Eksemplerne svarer altså til sætningerne: Jeg synes, det er virkelig flot bygget og Jeg synes, den begrun delse var god. Er sætningsknuder godt dansk? Man kan måske synes, at denne ombytning af sætningsled er noget ulogisk. Den kunne måske endda give anledning til forvirring, fordi den indebærer, at et verbum ikke nødvendigvis er knyttet til de elementer, der står i nærheden af det. Sætningsknuder er imidlertid almindeligt brugt i dansk, måske dog med en overvægt i talesproget. Hvis man er lidt opmærksom, opdager man, at der ikke er langt mellem udsagn af typen Det synes jeg, er en god ide. Og der er ingen grund til at tro, at fænomenet generelt volder vanskeligheder. Sætningsknuder er da også tilstrækkeligt udbredt til, at Dansk Sprognævn har valgt at nævne dem i deres kommateringsregler, som nævnt ovenfor. Når man nu kan beskrive den samme situation uden at bruge sætningsknude, kan man selvfølgelig spørge, om ikke sætningsknuder bør undgås. Ville det ikke være meget bedre at bruge den "normale" ordstilling, så sætningerne blev mere logisk opbygget? Men så kunne man også gøre ind vending mod passivkonstruktionen. Hvorfor skulle man både kunne sige Kasper fangede bolden på sidelinjen og Bolden blev fanget på sidelinjen af Kasper? De to sætninger betyder jo det samme. Det beviser imidlertid ikke at passivkonstruktionen er overflødig. En grammatisk konstruktionsform kan nemlig brugs til at anlægge et bestemt perspektiv på en situation. Hvis man er i gang med at fortælle om Kaspers bedrifter på fodboldbanen, så er den første måde at konstruere sætningen på fornuftig. Hvis man i stedet beskriver kampens gang, så kan man holde perspektivet på bolden ved at bruge passivkonstruktionen. Der lader altså til at være det generelle princip, at sætningens begyndelse er det sted, man forankrer sætningens perspektiv. Noget lignende gør sig gældende med sætningsknude. Denne konstruktionsform gør os i stand til at forankre sætningens perspektiv i noget, der egentlig hører betydningsmæssigt til i en underordnet sætning. Sammenlign følgende sætninger: Den hest tror jeg, vinder væddeløbet. Jeg tror, den hest vinder væddeløbet. Den første sætning kan man bruge, hvis ens ytring primært skal handle om, at det er en bestemt hest, som vil vinde væddeløbet, men hvor man samtidigt vil tilføje, at det godt nok kun er noget, man tror. Den anden sætning virker bedre i en situation, hvor man gerne vil fremhæve, at man har en forudsigelse, nemlig at en bestemt hest vil vinde. 7
Page 1 and 2: Sætningsknuder "Grøn synes jeg ik
Page 3 and 4: MÅL OG MÆLE i-2006 kontor. Eller
Page 5: MÅL OG MÆLE i • 2006 Vi kan hø
Page 9 and 10: MÅL OG MÆLE 1-2006 brydes, så er
Page 11 and 12: MÅL OG MÆLE i - 2006 knuder. Og l
Page 13 and 14: MÅL OG MÆLE 1- 2006 ser, om ord e
Page 15 and 16: MÅL OG MÆLE 1-2006 15 ved substan
Page 17 and 18: MÅL OG MÆLE i • 2006 ordene kan
Page 19 and 20: MÅL OG MÆLE i-2006 Elektronisk st
Page 21 and 22: MÅL OG MÆLE i - 2006 21 600 ; 500
Page 23 and 24: MÅL OG MÆLE 1-2006 Er der et spro
Page 25 and 26: MÅL OG MÆLE 1-2006 25 Flere slags
Page 27 and 28: MÅL OG MÆLE i - 2006 27 i al dere
Page 29 and 30: MÅL OG MÆLE l - 2006 trækkes en
Page 31 and 32: MÅL OG MÆLE 1-2006 31 3. Det gik

29:1 - Mål og Mæle

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?