Forfatteren i Kongens Have august 1967. Foto © Lars Rothenborg.

»Hej skægabe, hvor har du alt det hår fra?«
»Det har jeg efter min mor,« sagde han og udløste grinen »Hvordan ligger det
med hendes skæg?« spurgte en anden og sigtede til det som befandt sig hvor
Vibekes lange ben mødtes.
»R.S.V.T.« svarede Billie D.
»Hvad betyder det?«
»Regular Super Vee-Form Teen-Age.«
Alle mand hylede og grinede, selv den fjollede lille banjermester der stod og
holdt skarpt udkig efter snavsede huer. Der stod et par sorte i rækken og Vibeke
trykkede sin smidige krop op mod en af dem i forbifarten og strøg ham over
kinden. Alle de hvide sømænd blev tavse og mugne.
»Åh Honey,« sagde en anden neger, »den drypper efter dig.« Og hun sendte
ham et fingerkys.
De kom til en dyb skakt og gik ned ad flere lejdere til fem etager under
hoveddækket. I skaktens side sad en luge med et skilt af rustfrit stål hvor der
med røde bogstaver stod: RESTRICTED AREA AUTHORIZED
PERSONNEL ONLY. Deres fører løftede klamperne med genlydende
metalklang og skubbede den op med et sus som om det var imod vinden, og de
trådte ind i den antiseptiske freonatmosfære i ildledercentralen.
Vibeke tabte aldeles pusten. Her var det hemmelige sted som Billie havde sagt
at de skulle ned i, det allerhelligste i det store krigsskibs inderste centrum, under
vandlinien, det følsomme nervecenter hvorfra kanonerne blev dirigeret. Hendes
øjne gled over det vældige kontrolpanel og fangede computere og
stabilelementer. To unge ildlederteknikere var i gang med at fodre en af
computerne med testprogmmmer fra tykke blå hemmeligtstemplede
instruktionsbøger. De så på de to civilister med mistænksomme blikke. Vibeke
skælvede lidt og Billie D. tog hendes hånd.
»Nå nå nådada,« skar en stemme ind fra ildledercentralens modsatte ende. »Er
det gode gamle Billie D. Double Eagle Stonecipher?«
Vibeke og Billie D. stillede deres tunge skuldertasker fra sig ovenpå en af
Mark-One-Ablerne, så de hvilede mod lysbombe-beregneren...
»Kærlighed er en lysbombe
136