Forfatteren i Kongens Have august 1967. Foto © Lars Rothenborg.

lukkede op for endnu et dansk par, Karsten Fønss og Trylle Lohals. De så
bekymrede ude begge to og var næsten mutte da de hilste.
Birgit var ved at stille krydderier frem, og hun hviskede fortroligt til Linda:
»Jeg ville ikke have for meget med de to at gøre, hvis jeg var dig. Og tænk i
hvert fald aldrig at gå med Karsten hjem.«
Linda holdt vejret: »Hvad mener du egentlig med det?«
Birgit smilede overbærende: »Jeg mener at de har bylder begge to. Virkelig
slemme bylder. Og de bliver ved med at smitte hinanden frem og tilbage og
hvem som helst ellers der kommer for nær. Ken M’Bango, du ved, fra Nigeria,
er lige sluppet af med en byld på næsen som han fik af TryIle.«
Den indsigt som disse oplysninger gav gjorde Linda skidt tilpas. En indsigt
som hun aldrig nogensinde havde nærmet sig før. I hele sit liv. Hun holdt en
hånd for munden og vendte sig bort. Ud af køkkenet. Netop da hele selskabet
væltede ind for at få noget at spise. Ken M’Bango klemte sig forbi og hun kunne
ikke lade være med at se grundigt på den. Næsen. I sikker forvisning om at
hendes blik var en invitation blinkede han til hende.
Bob øste lækkerier op på hendes tallerken og alle spiste løs. Pludselig følte
hun sig bedre tilpas ved hele situationen. Ligefrem begejstret.
»Skål,« sagde hun.
»Skål,« svarede alle de fornøjede ansigter med fiske- og griseånde. Og Linda
tog selv en ny øl og en snaps til.
Maden var pragtfuld og gav omgående halsbrand. Hun sad ude på wc og
bæede og plumpede. Hun havde ikke spor imod halsbrand når bare det ikke var
mexikansk halsbrand, som hun altid led af når hun havde spist chili con carne
og det elskede hun. Hun tørrede røv og inspicerede papiret bagefter. Det var
sort som sædvanlig af hendes jerntabletter. Hun gik ud fra at alle kiggede på
papiret for at se hvad der kom ud af dem og spekulerede dovent over om og i så
fald hvordan Chester bar sig ad.
En banken på døren splittede hendes drømmerier og irriterede hende. Så længe
havde hun heller ikke været om det, og da hun trak i snoren kom vandet med et
syndflodsagtig brøl som et vandfald ned fra den gammeldags cisterne der hed
Neptune og ned i den dybe gammeldags kumme ved navn Victoria. Men
midlertid uden at føre stanken bort med sig. Hun vaskede sine hænder ad det
48