Forfatteren i Kongens Have august 1967. Foto © Lars Rothenborg.

stegt kylling med pommes frites i krogen inde bagved, samtalesprog engelsk
som de regnede med at den spanske tjener ikke forstod meget af.
»... hvad er der løs? Keder du dig? Hellere være dum end kede sig. Kan
forsvares fra min skanse.«
»Du ved jeg ikke keder mig, så jeg må vel være dum.-
»At stole på en kvinde er som at tro på at der er en mening med livet. Succes i
det ene gør det andet let.«
»Det er det jeg mener. Det er det jeg ikke vil gøre imod ham.«
»Jeg snakker om mig selv.«
»Altid. Selv når du snakker om ham, og I har kendt hinanden så længe ... «
»Bliv ikke for forbavset. Tiden er kortere for ham. Han husker ikke i tiden;
kun tingene der skete.«
»Du snakker ligesom du skriver breve. Det er lige det modsatte med andre
mennesker. Deres bedste breve lyder ligesom de snakker.«
»Nu pjatter vi igen.«
»For at slå tiden ihjel.«
»Skal vi så ikke holde op med det. Jeg tror jeg ved hvad der er galt, Birgit,
med dig. Du har en anelse om hvad der er mellem Robert Gemshørn og Chester
Flynn og du er jaloux, akkurat lige som en amerikansk ægtemand blir grøn hvis
han får mistanke om at hans kone ikke har været upunkteret. Du har en
mistanke om at jeg kender din mands tissemand bedre end du gør, og det
stemmer.«
»Åh, det ved jeg alt om. Og ved du hvad? jeg tror det er dig der er jaloux. «
Gemshorn ligbleg af raseri, kæbemuskler i aktivitet uden noget at tygge.
»Jeg elsker dig.«
Birgits hånd varm over hans.
»Jeg ved det, Bob, og jeg er meget, hvad hedder det nu ... ?«
»Betaget,« foreslog han.
»Ja. Jeg er meget betaget af dig. Måske endda mere end det.«
»Men ikke nok til at du har lyst ... «
»Åh Bob, skal vi ikke lade være med at snakke om det nu igen. Du ved det
ville såre Chester, særlig fordi du er hans bedste ven. Desuden er han en af de
sjældne amerikanere der ikke kom her til landet for at få et nyt syn på moralen.«
168