Forfatteren i Kongens Have august 1967. Foto © Lars Rothenborg.

legede i hendes skød, men selve eksistensen, ren og enkel, af den del af hende,
den eneste del der eksisterede. Alt andet var forsvundet. Hun var dernede.
Hans håndled var lige ved at brække da hun rullede henover det. Hun kom og
kom, tiggede ham om at blive ved for evigt og forsøgte at presse hele hans hånd
ind i sig. Han lagde en af de fine, håndvævede puder under hende da hun svajede
ryg, lempede sig så ned mellem hendes ben. Hans penis spillede frem og tilbage
som hans hånd havde gjort, hastigt, uden pardon, og mest i venstre side. Hun lå
stiv, dirrende, øjnene rullet helt tilbage i hovedet så kun det hvide kunne ses.
Hendes orgasmer nærmede sig deres apogæum da hans overfyldte pik trængte
ind i hende og bragte noget med der enten var mere eller mindre end smerte. Han
stønnede af gennemtrængningens sødme og den nøddeknækkerkrampe der fulgte
og hendes skælvende klynk. Hun knugede ham ind til sig og han tvang hende til
at bevæge sig så deres maver gned mod hinanden som en primitiv
industriproces. Så gik brølet af ham i bølge efter bølge som i lyd afspejlede de
langsomme glober af sæd der perlekædede som en forløsende hemmelighed ud
af ham og ind i hende.
De tog et brusebad sammen bagefter, og han knæppede hende på hundemaner
med det varme vand strømmende ned over deres kroppe. Så spiste de resten af
kagerne og tog en taxi til Star Club. Linda dansede som en besat kvinde og
udmattede fem mænd. Men kunne ikke udmatte Ole Hansen. Det var tilfældigvis
andendagen efter et syretrip og han sled syv piger op så de lå efter ham som
våde klude rundt om på gulvet.
210