Håndbog i risikobaseret dimensionering - Beredskabsstyrelsen

BILAG 5
3. Åbningsfaktoren beskriver forholdet mellem arealerne af de åbne vinduer og døre til det fri samt
de indvendige overfladearealer i brandrummet af lofter, vægge og gulv. En stor åbningsfaktor,
svarende til eksempelvis O = 0,12, skaber store varmegrader. Mens en lille åbningsfaktor, eksempelvis
O = 0,02, giver et mindre brandforløb med knapt så store varmegrader. Til brandkurven i
dette scenarie er valgt en åbningsfaktor på O = 0,02. Temperaturangivelserne er et udtryk for
gennemsnitstemperaturen i brandrummet.
Det bør bemærkes, at brandkurven ikke beskriver fasen med kaffemaskinen, der smelter eller initialbranden.
Kurven starter der, hvor branden har fået fat i væggen og skabene.
Som grundlag for at kunne beregne strålingsbidraget fra flammen, som har betydning for brandspredning
til stalden, nabostalden og stuehuset, er det nødvendigt at udregne brandeffekten.
Brandeffekten er et udtryk for den effekt, som branden i gennemsnit producer i det tidsrum, hvor
branden er på sit højeste. Brandeffekten Q [MW] kan beregnes til
Q = (Af * qf,d )/Tf = (21m 2 * 250 MJ/m 2 )/1200s = 4,4 MW,
hvor Af er gulvareal i brandrum, Tf er tidsrum med fuld effekt (1200 sek.).
Brandeffekten Q kan bruges til beregning af flammehøjden ud ad vinduet og røgfyldningen i stalden.
Flammehøjden kan derefter bruges til beregning af strålingsbidraget fra flammen. I det
nedenstående gennemføres en analyse af, hvor længe branden er om at sprede sig fra køkken/
brandrummet til følgende bygninger og rum ud fra de givne forudsætninger:
1. Stald 3
2. Nabostalden – stald 4.
3. Stuehuset over for vindue i gavl (afstand 5m)
Analysen danner beslutningsgrundlaget for indsatskapaciteten, og dermed valg af ressourcer og
udrykningstid for redningsberedskabet.
2. Brandspredning til stald 3
Det forudsættes, at alle døre er forsynet med dørpumper, og at der derfor er lukket mellem rummene
og ud til stalden. Ud fra brandkurven kan det konkluderes, at branden vil sprænge ruden
inden for de første 3-6 minutter, da de fleste ruder sprænger ved en rumtemperatur på mellem
150°C og 400°C. Derved får branden ilt.
Da væggene er af en konstruktion, der giver en brandmodstand på 60 minutter, og der er to døre
(2 x 30 min.) fra brandrummet til stalden, vil loftskonstruktionens brandmodstandsevne være
udslagsgivende for brandspredningen. Loftskonstruktionens brandmodstandsevne vurderes således:
De 145 mm reglar og de 100 mm isolering med listeloft skønnes at have en modstandsevne, der er
mindre end 30 min. Gennembrydninger til emfang og installationer letter gennembrændingen. Den
typiske indbrændingshastighed i træ er 0,7 mm/min., derfor vil et træloft af 13 mm profilbrædder
eller træplader gennembrænde efter 18-19 min. over arnestedet, hvor påvirkningen antages at have
varet længst og været kraftigst.
Branden vil efter gennembrydningen af det indvendige loft fylde stalden med røg inden for 5-8
minutter ned til et niveau på 2-2,5 m over gulvet, svarende til halvdelen af staldens samlede volu-
114