Håndbog i risikobaseret dimensionering - Beredskabsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

2. RISIKOIDENTIFIKATION Temaer Eksempler på risikoobjekter • Gågader • Storcentre •Teatre/biografer Steder med mange mennesker • Biblioteker – hovedsageligt dagophold • Diskoteker • Idrætshaller, anlæg og stadions • Restauranter • Forsamlingshuse •Seveso virksomheder • Miljøfarlige virksomheder •Brandfarlige virksomheder Industri, produktion og lager • Oplag af brandfarligt/eksplosivt materiale (papir, træ) • Oplag af farlige stoffer (ammoniak) • Benzinstationer • Drivhuse • Kirker •Museer Kulturværdier • Slotte •Fredede bygninger • Gamle bykvarterer Tabel 2.3 Udsnit af inspirationsliste over objekter. Fuldstændig liste vedlagt som bilag 3a Som det ses i tabel 2.3 er inspirationslisten over risikoobjekter inddelt i en række temaer som f.eks. steder med mange mennesker, industri mv. og kulturværdier. 20
Hændelser •Brand •Eksplosioner • Sammenstyrtninger i/ved bygninger • Sammenstyrtninger i naturen (eks. jordskred v. klinter) • Markante vejrfænomener (tørke, regn, varme, kulde) • Lynnedslag •Naturkatastrofer (storm, orkan, snefald, regn) • Udslip af farlige stoffer (olie, kemikalier, radioaktive stoffer) • Forstyrrelse af forsyningssikkerheden (vand, gas, el) • Trafikulykker (fly, tog, skib, bil m.v.) • Drukneulykker • Angreb (atomare, kemiske og biologiske våben) • Evakuerings- og rømningsopgaver (rømning af festival, redning af indesneede bilister og togpassagerer) • Krigshandlinger • Nedstyrtning af fly, helikopter, satellitter etc. Tabel 2.4 Inspirationsliste over hændelser. Vedlagt som bilag 3b Når der ikke kommer flere input til disse to lister, går man videre til næste trin. I andet trin brainstormes der på tværs af de to lister med henblik på at identificere mulige kombinationer af risikoobjekter og hændelser. Også her er det centralt at få de involverede parter til at tænke utraditionelt, idet det kan inspirere til identifikation af yderligere risici. I brainstormingen vil hændelser, der ofte forekommer, hurtigt blive identificeret, mens det kan være vanskeligt at identificere potentielle ulykker, som redningsberedskabet har få eller ingen erfaringer med. Redningsberedskabet i kommunen skal derfor også tænke på større ulykker, som det daglige redningsberedskab ikke nødvendigvis kan håndtere uden bistand. Sådanne større ulykker skal ikke nødvendigvis ligge til grund for <strong>dimensionering</strong>en af kommunens redningsberedskab, men skal indgå i analysen af risici. 21 2. RISIKOIDENTIFIKATION
Page 1 and 2: HÅNDBOG I RISIKOBASERET DIMENSIONE
Page 3 and 4: Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Dim
Page 5 and 6: FORORD Den 21. juni 2002 besluttede
Page 7 and 8: INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning .
Page 9 and 10: KAPITEL 1 INDLEDNING 1.1 Håndbogen
Page 11 and 12: nens politikere til at fastlægge s
Page 13 and 14: Værktøjer til at styre arbejdet m
Page 15 and 16: KAPITEL 2 RISIKOIDENTIFIKATION 2.1
Page 17 and 18: • Døgn- og socialinstitutioner
Page 19: Redningsberedskabet kan med fordel
Page 23 and 24: Struktureringen af identificerede r
Page 25 and 26: KAPITEL 3 RISIKOANALYSE 3.1 Risikoa
Page 27 and 28: Risikogruppe Undergrupper Bygningsb
Page 29 and 30: Forskellige risici kan have forskel
Page 31 and 32: Tabel 3.3 viser et eksempel på, hv
Page 33 and 34: Scenarie: lejlighedsbrand med perso
Page 35 and 36: KAPACITETSANALYSE 3.3 Kapacitetsana
Page 37 and 38: For at finde frem til, hvad redning
Page 39 and 40: Kapacitetsanalyse Lejlighedsbrand
Page 41 and 42: I tabel 3.8 er vist et eksempel på
Page 43 and 44: Ledelse Brandslukning Taktisk brand
Page 45 and 46: De to eksempler understreger, at de
Page 47 and 48: Man kan få et samlet overblik over
Page 49 and 50: Målgruppe Kommunens trælastvirkso
Page 51 and 52: Tjekliste Fik vi det hele med i kap
Page 53 and 54: KAPITEL 4 OPLÆG TIL SERVICENIVEAU
Page 55 and 56: Oplæg til forebyggelseskapacitet O
Page 57 and 58: Figur 4.3 Eksempel på udrykningsti
Page 59 and 60: Brug af frivillige Når man fastlæ
Page 61 and 62: Et eksempel på, hvordan et service
Page 63 and 64: KAPITEL 5 STØTTEVÆRKTØJER TIL L
Page 65 and 66: 1. Fra serviceniveau til målsætni
Page 67 and 68: nybygning, ombygning, drift og vedl
Page 69 and 70: Trin 6: Revidering På grundlag af
Page 71 and 72:
5.5 Erfaringsopsamling 5.5.1 Formå
Page 73 and 74:
ODIN er både et registreringssyste
Page 75 and 76:
LITTERATURLISTE Litteraturlisten er
Page 77 and 78:
Om indsatsopgaver og indsatsenheder
Page 79 and 80:
BILAG Bilag 1. Ordliste . . . . . .
Page 81 and 82:
BILAG 1 ORDLISTE MED DEFINITIONER P
Page 83 and 84:
Målparametre Målsætninger Oplæg
Page 85 and 86:
Styring og opfølgning Særlige ris
Page 87 and 88:
BILAG 2 VÆRKTØJER TIL PROJEKTSTYR
Page 89 and 90:
4) Implementering Implementeringsfa
Page 91 and 92:
Bilag 2B Milepælsplan Eksempel på
Page 93 and 94:
Kapacitetsanalyse Eksempel på en p
Page 95 and 96:
BILAG 3 INSPIRATIONSLISTER TIL RISI
Page 97 and 98:
• Tivoli •… Steder med mange
Page 99 and 100:
BILAG 4 GEOGRAFISKE INFORMATIONSSYS
Page 101 and 102:
· planlægning af redningsberedska
Page 103 and 104:
Figur 4.2 UdrykningsGIS. Skærmbill
Page 105 and 106:
BILAG 5 GENNEMGÅENDE SCENARIER Det
Page 107 and 108:
...fortsat fra forrige side. Indsat
Page 109 and 110:
...fortsat fra forrige side. Scenar
Page 111 and 112:
... fortsat fra forrige side. Figur
Page 113 and 114:
Beskrivelse af branden 1. Brandens
Page 115 and 116:
men. Afkølingen af røgen i den fj
Page 117 and 118:
På baggrund af hændelsestræet ud
Page 119 and 120:
5.3 Udslip af ammoniak ved læsning
Page 121 and 122:
...fortsat fra forrige side. Virkso
Page 123 and 124:
2. Udslip af ammoniak i gas- og/ell
Page 125 and 126:
Bilag 5.3B Hyppigheds- og konsekven
Page 127:
1. Risikoidentifikation Indsamling
show all

Håndbog i risikobaseret dimensionering - Beredskabsstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?