Nr. 47 - 2012 - Krabbeshus Heldagsskole

Faglighed og fælles forståelse:
Alt det man ikke kan se
I den igangværende debat fremføres mange
argumenter for og imod inklusion. Der refereres
til handicapresolutioners beskrivelser af
den enkelte borgers rettigheder til bl.a. deltagelse
i fællesskaber på lige fod med alle andre.
Behovet for at nedbringe et (for) stort
økonomisk ressourceforbrug til hele handicapområdet
nævnes ofte, - undertiden koblet
med ønsket om at føre midlerne ”tilbage til
normalområdet”. Positive beretninger om vellykkede
inklusionsforløb kan jævnligt læses i
dagspressen og faglige tidsskrifter. Der argumenteres
meget for nærhedsprincippet og
vigtigheden af lokal forankring af mange specialiserede
opgaver.
Mange organisationer, fagpersoner og brugere
bidrager løbende med input til debatten, og
mange borgere har deres egne meninger og
holdninger. En sådan debat om et så bredt
emne kan imidlertid let blive meget overordnet
og unuanceret. Hvilke brugere/borgere/
Af Kaj Kristiansen, Krabbeshus Heldagsskole
Her sidder pædagogikken på rygraden.
elever tales der om? Hvad er minimumsforudsætningerne
for, at disse personer kan fungere
i dagligdagen? Alle kan deltage i den overordnede
debat med en politisk, holdningsmæssig
eller økonomisk tilgang.
Hvis man bevæger sig fra det overordnede
niveau, fra helikopterperspektiv helt ned i den
konkrete virkelighed dukker ofte forhold op,
som også bør medtænkes. Når man går bag
om tingene og lader fagpersoner og brugere
med indgående personlige erfaringer til konkrete
områder udtale sig, bliver billedet meget
mere nuanceret.
Jeg vil i det efterfølgende beskrive en række
af de forhold, man ofte glemmer. Forhold,
som eksempelvis præger dagligdagen på
Krabbeshus Heldagsskole. Forhold, som af
skolens ansatte og af skolens brugere opleves
som noget selvfølgeligt, og noget man blot
tager for givet.
| Nr. 47 – Oktober 2012 | KRABBEN | 3 |