Nr. 47 - 2012 - Krabbeshus Heldagsskole

Mit navn er Lene Berg, jeg er pædagogstuderende
og denne praktikperiode er min sidste,
som jeg ønskede skulle være på Krabbeshus.
Som studerende er der overordnede mål, man
skal nå gennem nogle krav, fastsat af seminariet,
og derudover har skolen naturligvis også
nogle forventninger, der skal indfries. Ud fra
disse krav og forventninger samt naturligvis
personlige interesser, udarbejder man sine
læringsmål, så man kan indfri disse. Et af
mine læringsmål har været at lave et didaktisk
forløb med eleverne over en ude-aktivitet.
Et didaktisk forløb er at planlægge et forløb,
udføre det og evaluere på det efterfølgende.
Mit liniefag er VNT (Værksted, Natur og Teknik),
og med de fantastiske omgivelser, der er
på stedet, var det oplagt at vælge en udeaktivitet.
Omdrejningspunktet for mine aktiviteter
skulle være bål for at lære eleverne om naturen
og dens mangfoldighed og at give dem
redskaberne til at kunne mestre nogle ting om
emnet. Herved skulle de få følelsen af ”at kunne”
samt at give dem gode oplevelser sammen,
så de oplever følelsen af samhørighed.
Ud over dette ville jeg skabe rammerne for, at
eleverne inspireredes til at indgå relationer
med andre elever end dem, de normalt ville
vælge at være sammen med. Dette skulle
opnås ved at dele dem op i forskellige hold,
hvor der ville være forskellige opgaver, således
at kommunikation blev en nødvendighed.
Vi lavede bål fire gange, og opgaverne var
som følgende:
Bål: At lære at opbygge et bål og
en snak om sikkerhed når man
laver og omgås bål, samt hvad
man bruger og har brugt bål til
gennem tiderne. Vi snittede
snobrødspinde og lavede popcorn.
Mad-bål: Der blev lavet mad på bålet. Vi
snittede grøntsager og kartofler
til foliebakker og eleverne fyldte
fisk med krydderurter og citron.
Perle-bål: Perler udarbejdet i billedkunst
blev brændt på bålet i kagedåser
og vi snittede pinde som
skulle brændes til kul. Vi bagte
snobrød og brugte naturligvis de
pinde, vi selv havde snittet.
Dessert-bål: Eleverne opbyggede bål i hold.
De tændte det selv og passede
det. Her bagte vi pandekager og
bananer. Desuden prøvede vi ,
om vi kunne lave ild med briller
og forstørrelsesglas via solen.
Forløbet blev afsluttet med, at eleverne lavede
tegninger af bål med det kul, vi selv havde
lavet.
Vi havde nogle skønne dage i bålhytten, og
humøret var højt, også selvom det to af dagene
regnede en del. Børnene arbejdede godt
sammen og virkede interesserede i, hvad der
foregik og ville gerne være en del af det.
Jeg er som studerende slet ikke i tvivl om, at
det dannelsesperspektiv, der ligger i det at
lære at lave, omgås og håndtere et bål, er
noget, som eleverne lærer noget af, også
kaldt mestring, og det er naturligvis noget de
kan tage med og bruge senere i livet. Derudover
er det spændende at se, om der er forskel
på om man er indendørs eller i uderummet
med hensyn til at kunne sammenarbejde
og få gode dialoger og kommunikation i gang
eleverne i mellem. Det handler også om livskvalitet,
og det er et begreb hvorom, der er
skrevet tykke bøger, men som jeg har tænkt
det som: At være aktiv, at danne mellemmenneskelige
relationer, at have gode venner, at
få følelsen af sammenhørighed, at blive i
stand til at klare nogle ting selv samt at have
opfattelsen af at være nyttig. Flere af disse
ting bliver indfriet i uderummet for disse elever.
Det jeg ser som den helt store gevinst ved mit
projekt er, at nogle af eleverne efterfølgende
har søgt hinandens selskab på en anden måde
end tidligere.
| Nr. 47 – Oktober 2012 | KRABBEN | 7 |