Nr. 47 - 2012 - Krabbeshus Heldagsskole

More documents

Recommendations

Info

Refleksioner om undervisning: Livsfærdigheder og livskvalitet Af Pia Lauge Jensen, Krabbeshus Heldagsskole På Krabbeshus Heldagsskole bliver der ofte debatteret, hvad vi kan gøre for at tilbyde det bedst mulige undervisningstilbud til vores elever. Hele tiden stræbes der efter, at refleksion og udvikling bliver en del af hverdagen. Dette gælder både små detaljer i hverdagen, men også mere overordnede overvejelser – for hvordan medvirker vi til at give vores elever livskvalitet? Igennem et skoleforløb på ti år, er der fra både personalets, forældrenes og elevens side en forventning om, at eleven her vil blive tilbudt en kvalificeret undervisning, som vil føre til, at eleven tilegner sig visse færdigheder. På skolen vil eleven via undervisning tilegne sig fagfaglige kundskaber, men der vil også via undervisning, samtale og socialt samspil være grundlag for, at eleven tilegner sig forskellige kundskaber indenfor det socialfaglige område. En påstand vil være, at næsten alle undervisere og forældre i bund og grund ønsker, at deres elev/barn tilegner sig kundskaber der gør, at den pågældende vil få et liv med meningsfuldhed og kvalitet. Der vil dog ikke være nogen manual, som vi kan slå op i for at finde ud af, hvilke kundskaber der skal til, for at opnå dette. Der vil nemlig altid være stor forskel på, hvilke forudsætninger, behov og ønsker den enkelte elev kommer med. Som underviser på Krabbeshus står man ofte i den situation at skulle prioritere, hvilke områder der skal fokus på hos den enkelte elev. Der må løbende foregå en vurdering i samarbejde med forældre og eleven, da behovet kan forandres og undervisningen må derfor hele tiden tilpasses. | 8 | Nr. 47 – Oktober 2012 | KRABBEN | Vi kan til tider opleve, at der både er et godt grundlag for fagfagligt input, men at der samtidig er stort behov for at arbejde med emner indenfor socialfag. Begge dele vil selvfølgelig blive prioriteret, men vi kan opleve, at prioritering af undervisning i visse kundskaber, bliver nødt til at være på bekostning af andet. Her vil det altid være vigtigt, at både underviseren, forældrene og eleven i åben dialog ser på denne problematik. Det helt centrale bliver at have for øje, hvilke kundskaber der på det pågældende tidspunkt vil give mening og grobund for udvikling for den enkelte elev. Livsfærdigheder kan f.eks. være at kunne følge en opskrift, at kunne læse, at kunne tage bussen, at kunne regne eller at kunne deltage i større familiefester. Mulighederne er mange, men det afgørende er, at det er individuelt, hvilke livsfærdigheder der giver mulighed for at medvirke til oplevelsen af livskvalitet. På Krabbeshus Heldagsskole vil der være lige så store individuelle behov at tage, som på enhver anden skole. Det der er fælles for elever, der går på Krabbeshus er, at de alle har en diagnose indenfor autismeområdet. Dette gør, at mange elever har brug for en dybere og mere tydelig undervisning i flere sociale anliggender. Vi har på skolen netop taget initiativ til udarbejdelse af en handleplan for socialfag, og set i lyset af ovenstående påpeger det blot vigtigheden af at få tydeliggjort indhold og relevans af dette fag for netop vores elever. Helt grundlæggende må der være et godt og åbent samarbejde mellem underviser, forældre og elev, hvor der er fokus på at give eleven nogle gode livsfærdigheder, som vil være med til at skabe livskvalitet for den enkelte.
Kan bypiger malke køer? Det lugter lidt derude ”Kan du malke en ko Mie?” spurgte eleven. ”Selvfølgelig kan jeg da det, jeg kommer jo fra landet af” svarede bypigen. Sådan startede vores tur ud på landet. Jannick havde svært ved at tro, at en pige som bor i byen kunne malke en ko. Men det skulle komme an på en prøve, da Jannicks søde taxachauffør, Bjørn, hørte om det. Bjørn bor nemlig på en nedlagt landejendom uden for Viborg, og han var så sød at inviterer os hjem en dag. Så klokken 8.20 en onsdag morgen blev vi hentet og kørt ud til Bjørn, hvor vi startede med en gang morgenbrød og kaffe, inden vi skulle ud og fodre hans høns. Men det var ikke så let, som det måske kunne lyde, da de skulle have gammelt brød og kage, som skulle opblødes i vand og rives i småstykker med hænderne. Godt klisteret til gik vi ind i hønsegården, hvor hønsene straks blev vilde med os (eller muligvis den mad, vi medbragte). Æg kommer jo som bekendt fra høns, så vi samlede ved samme lejlighed de frisklagte æg sammen til trods for, at vi var en lille smule bange for de høns, der lå og rugede. Køerne gik på marken, så dem kunne vi ikke malke, men i stedet skulle der ordnes brød til dem også. Der blev lagt kræfter i, og snart var maden til dem også parat. For at køerne ikke skulle komme op og skændes om maden, så skulle maden fordeles over et stykke, uden vi fik stød af hegnet. Af Mie Østergaard Pedersen, Krabbeshus Heldagsskole Når man bor på landet, så skal hegnet jo også tjekkes engang imellem, så Jannick og jeg sprang op bag i traktoren, mens Bjørn kørte os rundt på markerne. Bjørn bor et sted, hvor der er en meget smuk natur, så det skulle også nydes. Vi gik rundt på markerne og nød den friske luft. Jannick mente, at det var skønt at være på landet, men lugten kunne han nu godt være foruden. Når man har boet på landet, så kender man godt den dejlige følelse af og træde i en kokasse med bare tæer en lund sommerdag. Jannick syntes godt nok, at Bjørn og jeg var en lille smule ulækre, men kunne alligevel ikke helt dy sig for selv at prøve, da muligheden bød sig. Så selvom det ikke var varmt, så skulle han lige prøve at træde i en kokasse, dog med sine gummistøvler på. Vi sluttede dagen hos Bjørns svigerforældre, som selv har lavet en pragtfuld naturlegeplads. Svigermor bød på sodavand, kaffe og kage. Det blev en helt igennem skøn dag, som vi meget gerne vil prøve igen, så vi sender en stor tak til Bjørn, som var en formidabel vært . | Nr. 47 – Oktober 2012 | KRABBEN | 9 |
Page 1 and 2: Oktober 2012 - nr. 47 KRABBEN KRABB
Page 3 and 4: Faglighed og fælles forståelse: A
Page 5 and 6: Personaleuddannelse i større sikke
Page 7: Mit navn er Lene Berg, jeg er pæda
Page 11 and 12: laver hver dag, og tilpasset den en
Page 13 and 14: såsom opmærksomhed, turskifte, ve
Page 15 and 16: 4000 små venner Af Mie Ø. Pederse
Page 17 and 18: styr ælte, riffel/pistol og gasmas
Page 19 and 20: Små biologiske sensationer: Krybdy

Nr. 47 - 2012 - Krabbeshus Heldagsskole

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?