You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
v/Walter Russell<br />
Planeterne er født af Solen. Alle himmellegemer indtager<br />
energi/ernæring ved polerne og udsender energi ved deres<br />
ækvator. Således skabes - for os at se med lange mellemrum<br />
- en tågeagtig ring omkring deres ækvator. Disse<br />
ringe vokser og frigør sig langsomt, kondenseres og får<br />
efterhånden ved polarisering deres eget centrum, for til<br />
sidst at kappe “navlestrengen” og blive et selvstændigt<br />
væsen.<br />
Således er Jordens måne skabt såvel som andre planeters<br />
måner. Månerne ender med at blive kometer, når de har<br />
fjernet sig langt nok fra deres ophav, men de ender med i en<br />
eller anden form at vende tilbage til den sol, de oprindeligt<br />
kom fra, for atter herfra<br />
at blive født påny, når<br />
tiden er inde. Al skabelse<br />
i universet er fødselsprocesser,<br />
ikke pludselige<br />
big-bang-eksplosioner.<br />
Iøvrigt er vor Jord ved<br />
at blive tyk på “maven”,<br />
dvs bredest ved ækvator,<br />
så engang vil den føde en<br />
ny måne.<br />
Mens menneskets ind- og<br />
udånding tager sekunder,<br />
bruger solen ca 11 år<br />
om sin “vejrtræknings”cyklus.<br />
I begyndelsen står de<br />
nyfødte planeters akse<br />
parallel med deres ophav,<br />
men som andre levende<br />
væsner skaber de med<br />
deres relativt frie vilje en<br />
vis disharmoni i deres “sind” og mister lidt af balancen,<br />
hvilket blot er en del af læreprocessen, der hører med til<br />
at være fysisk inkarneret. Hvad der gælder planeter i et<br />
solsystem, gælder også elektroner i et atom-system. Kun<br />
i kulstof roterer elektronerne harmonisk omkring deres<br />
sol/kerne. De er i en så ful<strong>dk</strong>ommen balance, at de krystalliserer<br />
som en ægte terning, og derfor har de det højeste<br />
smeltepunkt af alle stoffer.<br />
Venus og Mercur har endnu ingen måner, for det er de for<br />
unge til. Planeter kommer først i den “fødedygtige” alder,<br />
48<br />
Om solsystem<br />
når de er blevet afkølede nok til at holde på vandet. Så<br />
længe de ikke kan udsende vanddamp, kan de ikke forme<br />
ækvatorialringe. Det kan kun ske ved hjælp af vand. Med<br />
vandet kommer også ilt, og dermed er en planet trådt ind i<br />
sin “pubertet”. En planet er først moden, når den muliggør<br />
et mineral- , plante- og dyreliv.<br />
Engang vil Jorden ligge derude, hvor Mars er idag, og<br />
Venus har da overtaget rollen som bærer af menneskelig<br />
udvikling. Når Venus får vand, vil dette gå i forbindelse<br />
med mineralerne og således udfolde planteliv. Mineraler<br />
og planter frembringer ved hjælp af vand et dyreliv, der<br />
atter ved vandets hjælp udvikler sig til et menneskerige.<br />
Og således fortsætter<br />
den evige kosmiske udvikling.<br />
På spørgsmålet om, hvad<br />
“sfærernes musik” er,<br />
svarer Russell:<br />
Vi lever i et univers af<br />
strålingsenergi kaldet<br />
elektromagnetiske svingninger.<br />
Disse bærer alle<br />
virkninger i sig, også<br />
lyden. Hvis vort fysiske<br />
øre var indstillet til det,<br />
kunne vi høre stjernernes<br />
rytmiske svingninger.<br />
Vinden der suser gennem<br />
trækronerne kan vi høre,<br />
ligesom vi kan høre havets<br />
bølger brydes mod<br />
stranden. De har forskellig<br />
karakter, men hører<br />
dog til samme tone.<br />
Hver planet og hver stjerne har sin egen tone. Tonen F<br />
hører til vor Jord’s sfære, og overalt hvor vi hører vor<br />
sfæres musik, er det tonen F. Andre himmellegemer har<br />
andre toner, men de er for langt væk til at vi kan høre dem.<br />
Men de er her og brydes mod Jordens overflade, hvorfra<br />
de tilbagesendes som ekko. En græshoppes sang på Jorden<br />
bliver f.eks. tilbagekastet som ekko fra overfladen af det<br />
fjerne Arkturus.<br />
(oversat fra tysk af Ruth O. - måske lidt frit ind i mellem)
Change language