Blad nr. 3.indd - Sønderbro Horsens

Side 4
Skoleleder efterlader en del af sin sjæl på Sønderbro
til 1. oktober vil jeg forsøge at aflevere
mine forbindelser til Jer, der bliver tilbage.
Mange af dem skal jeg jo ikke bruge til
noget fremover. Jeg håber virkelig også, at
Sønderbrogruppen bliver ved med at spille
kortene rigtigt. Jeg håber, at det uformelle
netværk, der er skabt i Sønderbrogruppen
vil blive udbygget fremover. Det er jo først
og fremmest via denne gruppe, at vi har
skabt den situation, at vores skoledistrikt
er gået fra at være et af byens mest kriminelle
distrikter til i dag at være et af
byens mindst kriminelle områder. Det
er et resultat, ingen enkeltperson eller
enkeltinstitution kan skabe alene. Kun en
tværgående gruppe, hvor beboerne tager
medansvar sammen med skole, socialforvaltning,
politi og mange andre parter kan
sikre at den gode udvikling fortsætter.
Men tryghed er noget af det uhåndgribelige
”arvesølv”, jeg efterlader mig. Det
er mit håb, at boligforeningerne og afdelingsbestyrelserne
bliver lidt mere tydelige
i Sønderbrogruppens fremtidige arbejde.
De var med til at skabe gruppen i sin tid,
og der er brug for dem netop nu, hvor
uligheden i samfundet er blevet større, og
mange beboere marginaliseres og havner
på et sidespor, konstaterer Mogens Falk.
Mange bliver gjort til klienter i et dårligt
samspil mellem det private erhvervsliv og
det offentlige system. Socio-økonomien
bliver en stor udfordring fremover.
Garant for samarbejde.
Glem ikke internationale kontakter
- Hidtil har jeg været en garant for samarbejdet
mellem det offentlige, de frivillige
og det private. Jeg har nydt en vis tillid i
den rolle. Men andre i gruppen må overtage
den rolle med at samle og koordinere.
Kort fortalt er frivilligsiden sårbar. De private
er ben-stærke, og det offentlige har
noget, de skal lære. I øjeblikket forsøger
det offentlige at lukke huller i økonomi og
service ved hjælp af frivillige. Men efter
min mening hverken kan eller skal man
”kommunalisere” frivillighed. Frivilligheden
skal spire nedefra, og det offentlige
skal lære at gøde den frivillige spire og
vilje. Når vi taler og skriver om ”Community
Immunology”, mener vi jo lokalsamfundets
kollektive immunforsvar og
modstandsevne. At styrke dette immunforsvar
kræver ”resurse-mobilisering”. Frivilligheden
er en af resurserne, men det
offentlige og det private har andre resurser,
der bør mobiliseres til beboernes og
lokalområdernes bedste, uden at nogen
dikterer, hvad den enkelte skal gøre.
- I de 13 år jeg har arbejdet sammen med
alle Jer andre, er det blevet tydeligt, at
Sønderbro er et lærestykke. Vi er godt
på vej til at finde ud af hvilke faktorer,
der holder mennesker sunde, og vi er
godt på vej til at kunne svare på, hvordan
man ”resurse-mobiliserer”. Det betyder, at
Sønderbro-viden er attraktiv andre steder.
Vi så det, da vi samarbejdede med en
fattig bydel i Kazakhstan. Vi får invitationer
fra mange dele af verden: Polen,
Argentina, Schweiz. Vi har bare ikke en
pose penge at arbejde internationalt for,
og det kniber med at finde tid til det internationale
arbejde. Men det er vigtigt at
have det internationale perspektiv. Vi skal
skabe nyt sammen med vore kolleger i
udlandet. Det er typisk dansk at tro, vi kan
selv. Vi er de bedste. Det passer bare ikke.
I Danmark arbejder vi alt for traditionelt
og konservativt. Se på sundhedsvæsenets
såkaldte KRAM (kost, røg, alkohol og
motion)…Det kram, vi vil have på Sønderbro,
er der mere perspektiv i. Vi siger
K for kompetencer, R for resurser, A for
anerkendelse og M for mestring.
Sønderbro - et lærestykke
Det gør også Sønderbro-arbejdet interessant
som lærestykke og case for alle
professionsuddannelserne i VIA-systemet
(lærer- pædagog, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelsen).
Sønderbro er netop
lagt ud på nettet som en permanent
lærings-case, og må forvente at mange
studerende i de kommende år vil komme
på besøg og i praktikker her. Det vi kan
bidrage med, er miljøer, der ved hvordan
man sætter læringsprocesser i gang, hvordan
man skaber og plejer sine netværksforbindelser
over hele kloden, og hvordan
man samskaber i et helt lokalområde med
skole og kulturhus som et naturligt og
neutralt centrum.
Sønderbro Nyt: - Du taler om at M’et i
KRAM udover motion også bør stå for
”mestring”. Hvad er det, du gerne vil
have at beboerne skal kunne mestre?
Mogens Falk: - Du har jo selv bragt en
læge fra dit Sund By-netværk ind som frivillig
i Sønderbro-arbejdet. Det er Gunner
Nielsen, jeg tænker på. Han er en fabelagtig
gevinst for arbejdet, bla. med initiativet
og arbejdsindsatsen i Aftenkonsultationen
”Fælles Hjælp”. Gunner Nielsen siger, at
en af de store arbejdsopgaver i ethvert
lokalområde med stor arbejdsløshed og
lav økonomi er at sikre at beboerne kan
udnytte sundhedstilbuddene fra systemet.
Det kan de nemlig ikke som udgangspunkt,
og det betyder, at vore beboere dør
7-8 år tidligere end gennemsnitsdanskeren!
- Jeg ser folkesundhedskøkkenet, vi netop
har sat i gang i Kulturhuset som et svar på
den opgave. Lige som jeg virkelig håber
at du, Gunner og de andre professionelle
vil holde dampen oppe på Aftenkonsultationen.
Her lærer beboerne at mestre deres
problemer, og her får de luft, så de kan
udvikle sig, i stedet for at gå til bunds i
tyngende problemer.
Ansvar for eget liv
Alle voksne må kunne tage ansvar for eget
liv i det mindste. Men i vores system er
det ikke altid let at få lov at tage ansvar.
Kommer man på offentlig forsørgelse,
findes der enorme mængder af regler og
barrierer for, hvad man må. Det er her klientgørelsen
kommer ind i billedet.
Men de voksne skal også gerne kunne
finde en mening med tilværelsen, for hvad
er det lige for en rolle, de har som forældre,
og hvad er det lige, de giver videre
til børnene? Som jeg ser det, har vi alle
mulighed for at mestre hverdagen, og alle
har det samme potentiale. Men vi får ikke
alle mulighed for at udvikle og udfolde
talenterne, vi har med os, siger Mogens
Falk og fortsætter med et eksempel: - Når
børn har en adfærd, der ikke er positiv,
skal man ikke skælde ud og straffe. De
skal derimod have redskaber. Sønderbro-
KRAM’et skal forståes på denne måde:
Giv dem kompetencer, så de i stedet får
anerkendelse. Så ender de med at have
resurser til at mestre deres liv.
På Sønderbro lægger vi vægt på fællesskaberne.
Hvis familien ikke er i stand til
at give børnene det, de har brug for, så kan
fællesskaberne. Her kan de få oplevelser,
som familien ikke giver. Skole og kulturhus
er fx ramme om floorball, mangfoldigt
musikliv med bla. musicals, og hvert
år sørger skolen for, at man kan komme på
1 uges oplevelsestur i sommerferien.
- Som sagt har drivkraften for mig netop
været børnene. Glæden ved at møde dem
i al deres mangfoldighed. Stoltheden over
at høre dem rost og positivt omtalt, når de
efter skoletiden er kommet ”ud i samfundet”,
slutter skoleleder Mogens Falk dette
tilbageblik på 13 års arbejde.
Fremover skal han lede en skole på
700 elever. Det gælder Fourfeldtskolen i
Esbjerg. ”Sønderbro Nyt” siger tak for et
usædvanlig tæt og godt samarbejde med
en skoleleder, der ikke blot har interesseret
sig for skolen, men også for livskvaliteten
i det lokalsamfund, skolen ligger
midt i.
Alt mulig held & lykke fremover herfra.
Mogens Falk er klar til at pakke sit kontor
sammen. Snart skal energien bruges på
700 skolebørn i Esbjerg.
Noget skal med til Esbjerg, noget skal bare
smides ud. Mogens Falk ved en skillevej.