Indholdsfortegnelse - Anne Marie Horn

lave øvelser og opgaver, som andre sætter rammerne for og styrer. SI barnet kan på
den anden side arbejde længe og målrettet, bare der er fred, og opgaven er passende.
Barnet flagrer ikke til og fra opgaven selvom det drejer sig om 1-2 timer. Børn med
andre og større problematikker giver op efter kort tid og er ikke til at få i gang igen.
Dette sker selvom der ikke er synlige forhindringer, og opgaveløsningen ellers går godt.
Tóroddsdóttir skriver at der sagtens kan være børn med ADHD diagnose, som i
virkeligheden er rene SI-børn. Dette gælder både i Færøerne, Danmark og vores
nabolande. Det afhænger af den undersøgende persons tolkning af
undersøgelsesresultater og dennes opfattelse af begrebet ADHD (Tóroddsdóttir 2001,
s. 79).
Deldiskussion på teoriafsnittet
Med udgangspunkt i ovenstående teorier og erfaringer tænker jeg at det er
foruroligende at antallet af ADHD diagnoser er steget så eksplosivt. Der er fagfolk, som
bl.a. Kaster, der stiller sig kritisk over for den enorme stigning af medicinering af børn,
og alligevel fortsætter stigningen med rekordfart.
Et af argumenterne hos medicinalproducenterne (www.adhd.dk og DDRP) er, at
medicinen skal gives fordi ADHD rent fysiologisk påvirker hjernestammen, som
regulerer vågenhedsniveaet. Dette område er uden for viljen og kontrol og kan derfor
kun påvirkes af medicinen til at vække den trætte hjerne. Med udgangspunkt i SI
teorien, min psykomotoriske tankegang og fysiologiske viden tænker jeg at en vej til at
vække dette område i hjerne kunne være sansestimulering. Bl.a. beskriver Ayres
hvordan man lige præcis bruger sansestimulering af det vestibulære system til at
modvirke hyperaktivitet og distraktion og om hvordan de retikulære processors
organisation har betydning for om en person kan fokusere sin opmærksomhed og få
hverdagsbegivenheder til ikke at få ham i en overdreven sindsbevægelse. Dette er
præcis nogle af kernesymptomerne i beskrivelsen af ADHD og bør i så fald kunne
arbejdes med ved sansemotorisk træning.
20