Oversigt over Sindssygeasylernes Virksomhed Aaret 1903 - SSB

1903.
og forsaavidt Difteribaciller paavises uden kliniske Symptomer, maa der træffes
saadanne Forholdsregler, at der ikke ved disse danner sig nye Foci for Smitteudbredelse,
hvilket ved Seruminjektioner alene ikke vil opnaaes, efter Erfaringen
fra Epidemien her. Nogen rigorøs Isolation er dog neppe nødvendig, naar
man stadig holder Vedkommende under bakteriologisk Observation.
Den i Beretningerne omtalte Sindssyge, hos hvem Dbc. længst lod sig
paavise, havde endnu i Begyndelsen af December Maaned typiske Baciller, men
ved Aarets Udgang lod sig blot paavise korte Stave.
Der er udført enkelte Operationer. Paa en Epileptiker, der indkom med
udbredt Gangræn paa begge Fodder efter Forfrysning under en Forvirringsperiode,
gjordes Symes Operation paa venstre Ben og nogle Dage senere
Lisfrancs Operation paa højre Ben (Reservelægen). Efter den førstnævnte
Operation, hvor der var for lidet frisk Hud til at skaffe tilstrækkelig stor
Dækningslap, kom der delvis Gangræn i denne, hvorfor der gjordes Amputatio
cruris nedenfor Tuberositas tibiæ med gunstigt Resultat (Assistentlægen). Endvidere
foretoges ensidig Kastration med godt Resultat paa Grund af Tuberkulose
i høire Testis (Reservelægen).
Et forøvrigt resultatløst Forsøg paa Kausalbehandling al antaget traumatisk
Hysteri bør vel nævnes. L.-No. 145, en 2 2 Aar gammel Pige, uden arvelig
Belastning, indlagdes 2ode Februar 1902. Som Barn faldt hun ned i en
Kjælder og slog sig voldsomt i Hovedet, og i 7 ---- 8 Aars Alderen fik hun under
Leg et voldsomt Slag i Issen med et Banketræ, hvorefter hun bar Mærke. I
Opvæxten viste hun sig glemsom, lidet begavet og nærtagende. To Aars Tid
for Indlæggelsen mistede hun en yngre Broder, hvilket hun tog sig meget nær,
hun blev sløv, nedtrykt og -mistede Arbeidslysten, fik snart Hovedpine og
begyndte at føle sig tung i venstre Ben, saa hun havde ondt for at faa det
med under Gang; senere fik hun Krampe i højre Haand og Arm, og naar den
gav sig, i Nakken,. høire Fod og for Brystet. Herunder tabte hun Bevidstheden.
Under disse Anfald begyndte hun at banke i Sengen med venstre
Haand saa skjult, at Ingen forstod, hvorfra Bankningen kom. Dette vakte stor
Opsigt, og Folk kom langveisfra for at bore. Efterhaanden fik hun Syner og
Aabenbarelser. I Februar 1902 angaves hun anæsthetisk og analgetisk fra
venstre Ore nedover halve Legemet, hun kunde ligge dagevis i tilsyneladende
Bevidstløshed. Ved Indkomsten paa Asylet var der Kontraktur i }mire Arm,
der holdtes bøjet i Albuen i ret Vinkel, Haand og Fingre fast kontraheret i
Flexionsstilling, Berøring smertede, og Forsøg paa Udretning fremkaldte Kramper.
Der var stærk Stank fra Haandfladen, hvor Fingertuppene havde frembragt
Ulcerationer. Allerede i Badet begyndte disse Kontrakturer at løses for helt
at svinde efter faa Dages Forløb. Der var Ancesthesi over hele venstre Legemshalvdel,
tildels gribende over paa høire; Tungen ancesthetisk undtagen i høire
Halvdels bagerste Parti. Paa den bagerste Del af Os pariet. dextr. føltes en
betydeligere Depression af en Tokrones Størrelse omtrent, stærkt øm, selv for
let Berøring. Hun overflyttedes til Bodo Sygehus, hvor Overlæge Lund 8de
Januar 1904 foretog Trepanation. Depressionen viste sig at være ça fuld-
1 07