Søndersø Søndersø Kommune Kommune

Søndersø Søndersø Kommune 

Kommune 

Kommuneplan Kommuneplan 2004 

2004

Den offentlige debat 

Vedtagelse 

mandag den 21. juni 2004 

Kommunalbestyrelsen godkender kommuneplanforslaget til 

foreløbig godkendelse. 

Offentliggørelse 

tirsdag den 3. august2004 

Offentliggørelse af kommuneplanforslag 

Offentlig debatperiode 

3. aug. – 28. sep. 2004 

I perioden 3. august 2004 til 28. september 2004 har borgerne 

mulighed for at komme med skriftlige forslag, synspunkter 

og bemærkninger til kommuneplanforslaget. 

Synspunkter til kommuneplanforslaget skal indsendes senest 

den 28. september 2004. 

Offentlig debatmøde 

september 2004 

Der vil blive holdt et debatmøde i begyndelsen af september. 

Udarbejdelse af endelig kommuneplan 

oktober 2004 

Kommunalbestyrelsen vurderer de indkomne forslag, synspunkter 

og bemærkninger og foretager en sidste behandling 

hvorefter en ny kommuneplan vil blive endeligt vedtaget. 

Offentliggørelse af kommuneplan 

april 2006 

Side 4 

Kommuneplan 2004 - 2016 

Den offentlige debat

Søndersø Kommune 

Søndersø Kommune er befolkningsmæssigt 

Fyns sjette største kommune med ca. 11.300 

indbyggere og ligger på Nordfyn - nordvest 

for Odense Kommune. 

Kommunen dækker et areal på 181,36 km 2 

og er dermed den kommune med det tredje 

største areal på Fyn. 

Side 5 


Præsentation af Søndersø Kommune 

Kommunen er en landkommune med i alt 

seks bysamfund og adskillige mindre landsbyer. 

De seks byer er Søndersø, Morud, Veflinge, 

Hårslev, Særslev og Skamby. Disse 

kan ses på Figur 1 

Figur 1 Søndersø Kommune med de seks bysamfund Søndersø, Morud, Veflinge, 

Hårslev, Særslev og Skamby

Side 6 


Præsentation af Søndersø Kommune

Forudsætninger 

I dette kapitel redegøres for kommunens udvikling 

og status - fordelt på forskellige temaer 

– for at give et billede af, i hvilken retning 

kommunen udvikler sig. Denne beskrivelse 

danner samtidig grundlag for, i hvilken retning 

kommunen skal udvikle sig i fremtiden. 

Side 7 


Forudsætninger

Hidtidig planlægning 

Den sidste kommuneplan blev vedtaget i december 

1997. I marts 2000 vedtog kommunalbestyrelsen 

at forlænge denne plan, som 

er gældende indtil vedtagelse af den her foreliggende 

Kommuneplan 2004-2016. 

Siden Kommuneplan 1997 er der vedtaget 

flere lokalplaner og tillæg til kommuneplanen. 

Disse planer og ændringer gennemgås nedenfor. 

Der er vedtaget i alt 10 kommuneplantillæg. 

Disse tillæg har sammen med 

kommuneplanen dannet grundlag for 23 nye 

lokalplaner samt 1 lokalplanforslag. 

Der er udarbejdet nye planer indenfor vandforsyning 

(2004), spildevand (2004), affald 

(2005) og trafiksikkerhed (2005). Ydermere 

har Fyns Amt udarbejdet en ny regionplan 

2005. 

Kommuneplantillæg 

Nr. Ændring 

Nr. 1 Udvidelse af erhvervsområde E.5.3 i Hemmerslev. 

Nr. 2 Ændring af erhvervsområderne E.1.1, 

E.1.2, E.1.3, E.1.4, E.1.5, E.1.6, E.1.7, 

E.1.8, E.1.9 til erhvervsområderne E.1.1 

og E.1.2 i Søndersø. 

Nr. 3 Ændring i centerområde C.1.1 i Søndersø. 

Nr. 4 Ændring af erhvervsområde E.2.2 til centerområde 

C.2.2 i Morud. 

Nr. 5 

Indskrænkelse af omfanget af område 

O.2.2 

Nr. 8 Udvidelse af erhvervsområde E.4.2 i Hårslev. 

Nr. 9 Ændring af erhvervsområde E.3.2 til boligområde 

B.3.8 i Veflinge. 

Nr. 10 Offentligt område O.7.4 Golfbane ved 

Langesø. 

Nr. 12 Område O.7.5 Golfbane i Langesø Park 

Nr. 13 Boligområde ved Dallundvej og Langebyende 

i Søndersø 

Side 8 



Nr. 14 Udvide område O.5.2 til at omfatte område 

O.5.3 og del af O.5.5 Nordfyns Ungdomsskole. 

Lokalplaner 

Plan Område 

Nr. 83 Boligområde i Søndersø (Kærgårdstoften 

Lindetoften) 

Nr. 84 Centerområde i Søndersø (Vesterled) 

Nr. 85 Containerplads (Rue fyldeplads) 

Nr. 86 Erhvervsområde Hemmerslev (Henning 

Lund) 

Nr. 87 Søndersø bymidte 

Nr. 88 Udvidelse af erhvervsområde i Søndersø 

Nr. 89 Udgået jf. lokalplan 97 

Nr. 90 Odensevej 73, blandet bolig og erhverv 

(gamle mølle) 

Nr. 91 Boligområde i Søndersø (Ullerupvænget) 

Nr. 92 Boligområde i Særslev (Slagstrupvej) 

Nr. 93 Boligområde i Skamby (Vestervang) 

Nr. 94 Centerområde i Særslev (Særslev kro) 

Nr. 95 Centerområde i Veflinge (Veflinge bageri) 

Nr. 96 Boligområde i Morud (Frugthaven) 

Nr. 96 Tillæg 1 til lokalplan 96 Boligområde i 

Morud (Frugthaven) 

Nr. 97 Boligområde ved Idrætsvej i Morud 

Nr. 98 Boligområde i Hårslev, Kastanievej 

Nr. 99 Centerområde Morud (Morudgård café) 

Nr. 100 Område til offentligt formål i Morud 

Nr. 104 Udgået jf. lokalplan nr. 109 

Nr. 105 Udvidelse af erhvervsområde i Hårslev 

Nr. 107 Offentligt område med golfbane ved 

Langesø 

Nr. 108 Boligområde i Søndersø (Floravænget) 

Nr. 109 Boligområde i Veflinge (Havrekær) 

Nr. 111 Golfbane i Langesø park 

Nr. 112 Boligområde ”Ved Engen” i Morud 

Nr. 113 Boligområde i Søndersø Øst

Lokalplan 

Nr. 114 Boliger i Centerområde ”Forhenværende 

slagter” i Veflinge 

Nr. 115 Udvidelse af Nordfyns Ungdomsskole i 

Særslev 

Den overordnede planlægning 

Det er ikke kun kommuneplanen, som fastlægger 

kommunens udvikling. Staten og amtet 

vedtager også planer, som påvirker den 

kommunale planlægning. 

Planlægningen i Danmark er på alle niveauer 

(lands-, regionalt og kommunalt niveau) omfattet 

af Lov om planlægning (Planloven), 

som trådte i kraft 1. januar 1992. Planlovens 

formålsparagraf er følgende: 

Side 9 



Lov om planlægning kapitel 1 

Formål 

§ 1 

Stk. 1. Loven skal sikre, at den sammenfattende 

planlægning forener de samfundsmæssige 

interesser i arealanvendelsen og 

medvirker til at værne landets natur og miljø, 

så samfundsudviklingen kan ske på et 

bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets 

livsvilkår og for bevarelsen af dyre- 

og plantelivet. 

Stk. 2. Loven tilsigter særlig, 

1. at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk 

helhedsvurdering sker 

en hensigtsmæssig udvikling i hele landet 

og i de enkelte amtskommuner og 

kommuner, 

2. at der skabes og bevares værdifulde 

bebyggelser, bymiljøer og landskaber, 

3. at de åbne kyster fortsat skal udgøre en 

væsentlig natur- og landskabsressource, 

4. at forurening af luft, vand og jord samt 

støjulemper forebygges, og 

5. at offentligheden i videst muligt omfang 

inddrages i planlægningsarbejdet. 

Den danske planlægning opererer efter et 

rammeprincip på fire niveauer. Rammeprincippet 

betyder, at en plan ikke må stride imod 

en overordnet plan, eksempelvis må en 

kommuneplan ikke være i strid med en regionplan, 

og en lokalplan må ikke være i strid 

med en kommuneplan. 

Planlægningens lagdeling kan beskrives på 

følgende måde : 

Landsplanlægning 

Varetager den fysiske planlægning, som har 

national interesse og administreres af staten 

via miljøministeriet.

Regionplanlægning 

Varetager de fysiske planer, som har interesse 

for de enkelte regioner i landet og administreres 

af amterne. 

Kommuneplanlægning 

Varetager bl.a. interesser for den kommunale 

arealanvendelse som helhed og administreres 

af kommunerne. 

Lokalplanlægning 

Er den detaljerede planlægning, som kommunen 

foretager for specifikke arealer af varierende 

størrelse. Lokalplaner skal være i 

overensstemmelse med kommuneplanrammerne. 

Landsplanlægningen 

Kommunens udvikling og planlægning påvirkes 

af landsplanlægningens værktøjer, som 

består af 

• landsplanredegørelse 

• landsplandirektiver 

• regionplanudmeldinger 

• planfaglige vejledninger og informationer. 

De seneste og væsentligste udmeldinger fra 

staten er landsplanredegørelse 2003 Et 

Danmark i balance – Hvad skal der gøres?. 

Landsplanredegørelsen tager udgangspunkt 

i, hvordan den fysiske planlægning kan sikre, 

at vi får fysisk og funktionelt bedre byer og 

landområder og samlet set fremmer en balanceret 

regional udvikling i overensstemmelse 

med en bæredygtig udvikling. 

Målet er at sikre en balanceret udvikling i 

Danmark, hvor alle områder skal være attraktive 

på hver sin egen måde. Landets egne er 

ikke ens og skal heller ikke være det. Hver by 

og egn har sine særkender, attraktioner og 

kompetencer. 

Side 10 



Midlet til at sikre en balanceret udvikling er at 

styrke de enkelte egnes lokale styrker og 

særpræg. 

Ændringen af zonebestemmelserne i Planloven 

i 2002 har givet nye og bedre muligheder 

for landdistrikternes udvikling herunder øget 

mulighed for udnyttelse af gamle landbrugsbygninger. 

Lovændringen overførte kompetencen 

fra amterne til kommunerne, som derved 

har mulighed for at skabe en udvikling i 

landdistrikterne og dermed gøre områderne 

attraktive på egne præmisser. 

Regionplanlægning 

Regionplanlægningen er underlagt landsplanlægningen. 

Amtets værktøjer i planlægningen 

er: 

• regionplanen 

• vedtagne målsætninger 

• vejledninger 

• informationer 

Amtet er planlægningsmyndighed for arealer 

og anlæg, som har regional interesse. 

Regionplanen fastlægger rammerne for udviklingen 

i amtet for en periode på 12 år. 

Fyns Amts regionplan er opdelt i emner, som 

samlet beskriver retningslinierne for hele regionen. 

Regionplan 2005 indeholder emner 

som: 

• Byudvikling – udlæg af nye byzonearealer 

• Detailhandel 

• Udviklingen i det åbne land 

• Muligheder for ferie og fritid 

• Mål og retningslinier for infrastrukturen 

• Lokalisering, prioritering og retningslinier 

for tekniske anlæg 

• Beskyttelse af og prioritering af miljøet 

og naturens ressourcer.

• Beskyttelse af kulturhistoriske værdier 

Regionplanen er revideret hvert 4. år. Fyns 

Amt har netop her 2005 udarbejdet en regionplan, 

der forventes offentliggjort i februar 

2006. Planen ophøjes til landsplandirektiv i 

forbindelse med nedlæggelse af amterne. 

Kommuneplanlægning 

Som en del af kommuneplanen er der sideløbende 

vedtaget en række planer for miljø- og 

forsyningsområdet. De planer, som indgår 

som en del af forudsætningerne for dette 

kommuneplanforslag, er følgende: 

• Varmeforsyningsplan 

• Affaldsplan 

• Vandforsyningsplan 

• Spildevandsplan 

• Trafiksikkerhedsplan 

Samtlige planer kan fremvises eller købes i 

deres fulde omfang ved henvendelse til Søndersø 

Kommunes tekniske afdeling. I skrivende 

stund er spildevandsplanen, 

vandforsyningsplanen, og forslag til affaldsplan 

tilgængeligt på kommunens hjemmeside. 

Planerne vil efterhånden som de revideres 

være tilgængelige på kommunens hjemmeside. 

Varmeforsyningsplan 

Varmeforsyningsplanen blev godkendt d. 7. 

juli 1986. 

Planen indeholder bindende retningslinier for 

hele kommunen. Retningslinierne er udformet 

således at opvarmningsforholdene fastlægges 

by for by. 

De fleste byer er i dag forsynet med naturgas 

til individuel naturgasforsyning. Enkelte byer 

og landområder har ikke mulighed for forsyning 

med naturgas. Her er individuel energi- 

og brændselsbesparende foranstaltninger en 

mulighed. 

Side 11 



Eksisterende bebyggelse pålægges ikke tilslutningspligt 

til naturgasnettet. Nye boligområder, 

der udlægges i en lokalplan, vil generelt 

få tilslutningspligt til naturgasnettet, såfremt 

området kan forsynes. Også ny bebyggelse 

i områder med naturgas vil blive pålagt 

tilslutningspligt. 

Affaldsplan 

Forslag til Affaldsplan for Søndersø Kommune 

2005 – 2016 udgør kommunens plan for 

affaldsindsamling og -bortskaffelse. 

Planen omfatter både affald fra husholdninger 

og erhverv. Formålet med affaldsplanen 

er at udstikke retningslinier for, hvordan affaldet 

fra både private og erhvervsvirksomheder 

skal håndteres. Dette sker ved hjælp af en 

statusopgørelse, målsætning samt en opstilling 

af en kort- og langtidsplan. 

Forslaget er i høring og forventes endeligt 

godkendt i starten af 2006. 

Vandforsyningsplan 

Vandforsyningsplanen er revideret i 2004. 

Planen består af to dele, en statusdel og en 

plandel. Statusdelen udgør en oversigt over 

vandværkerne og deres standard. Plandelen 

beskriver den fremtidige vandforsyning og de 

betingelser, som vandværkerne skal drives 

under. 

Formålet med vandforsyningsplanen er at 

sikre befolkningens og erhvervslivets behov 

for en tilstrækkelig og kvalitetsmæssig tilfredsstillende 

forsyning med vand. For at sikre 

dette er det vigtigste, at vandværkerne har 

en god forsyningssikkerhed, samt at vandværkerne 

bliver holdt i en fornuftig og opdateret 

stand. 

Planen dækker kommunens 18 private vandværker.

Spildevandsplan 

Spildevandsplanen 2003 og 2004 blev endeligt 

godkendt i december 2004. 

Spildevandsplanen har til formål at udgøre et 

godt arbejds- og planlægningsredskab i det 

daglige og fremtidige arbejde. Dette gælder 

både for den daglige sagsbehandling og for 

kommende anlægsarbejder. 

Spildevandsplanen omfatter kravene til spildevandsrensningen 

for henholdsvis renseanlæg 

og regnvandsbetingede udledninger 

samt en beskrivelse af de fremtidige forhold 

for afløbssystemerne. Ydermere beskæftiger 

spildevandsplanen sig med spildevandsafledningen 

i det åbne land herunder både eksisterende 

og fremtidige forhold for enkeltejendomme 

samt for mindre samlede bebyggelser. 

Endelig omfatter spildevandsplanen en redegørelse 

vedrørende økonomi og tidsplan, 

hvori der er udarbejdet en investeringsplan 

for fremtidige spildevandsanlæg samt en kort 

beskrivelse af finansieringsforhold. 

Trafiksikkerhedsplan 

I 1997 blev der udarbejdet en Trafiksikkerhedsplan 

for Søndersø Kommune, den er 

gennemført på tilfredsstillende vis. Og der er 

netop her i efteråret 2005 vedtaget en ny trafiksikkerhedsplan. 

Vindmølleplan 

Vindmølleplanen blev vedtaget i 1996 og er 

en integreret del af Kommuneplan 1997. 

Vindmølleplanen tilpasses med denne kommuneplan 

med hensyn til de ændringer lovgivningen 

har undergået siden 1996 samt 

ændringer i region- og kommuneplanen. 

Vindmølleplanen har til formål at anvise egnede 

områder til opstilling af vindmøller samt 

at fastlægge rammer for lokalplanlægningen 

af vindmøller med en minimumseffekt på 500 

Kw. 

Side 12 


Detailhandelsplan 


I maj 2002 vedtog Folketinget en ændring af 

planlovens regler om detailhandelsplanlægning. 

Planlægningen skal fortsat fremme et 

varieret butiksudbud i mindre og mellemstore 

byer. Hovedreglen er fortsat, at arealer til 

butikker skal udlægges i bymidten. 

Med lovændringen overtog kommunerne 

kompetencen for detailhandelsplanlægningen. 

Kommunerne skal fremover selv afgrænse 

de enkelte bymidter samt fastsætte 

rammer for udviklingen. Dagligvarebutikker 

over 3.000 m 2 og udvalgsvarebutikker over 

1.500 m 2 kræver fortsat en særlig planlægningsmæssig 

begrundelse. 

Detailhandelsplanen er ligesom vindmølleplanen 

en integreret del af kommuneplanen.

Befolkningsudvikling 

Den fremtidige befolkningsudvikling er stærkt 

afhængig af en række faktorer, som kommunen 

selv kun delvist har indflydelse på: 

• Udviklingen i antal boliger. 

• Bosætningsmønstre, herunder flyttemønstre 

by - land og land - by. 

• Børnetal pr. familie. 

• Erhvervsudviklingen. 

• Transportøkonomien for pendlere. 

Kommunen fik i år 2000 udarbejdet en befolkningsprognose 

for årene 2000 – 2014. 

Prognosens rigtighed afhænger af, om borgernes 

adfærd i prognoseperioden foregår 

som forudsat. Prognosen har størst sikkerhed 

i begyndelsen af planperioden. 

Befolkningstallet i kommunen forventes i følge 

befolkningsprognosen at stige frem til år 

2008, hvorefter det igen vil falde, jf. Figur 3 

Faldet i befolkningen forventes primært at ske 

i aldersgrupperne 0-6 år og 25-49 år, mens 

aldersgrupperne 17-24 år, 50-66 år og 66-99 

år forventes at stige, jf. Figur 2 og Figur 3. 

Aldersgruppe Befolkningsudvikling i pct. 

fra årene 2003-2014 

0-2 år 

-24,3% 

3-6 år 

-21,4% 

7-16 år 

-1,8% 

17-24 år 

25,5% 

25-49 år 

-15,0% 

50-66 år 

10,7% 

67-99 år 

26,8% 

Figur 2 Forventet stigning/fald i befolkningsudviklingen 

i årene 2003-2014. Kilde: KMD. 

Side 13 



Som det kan ses i Figur 5 er det primært i 

Søndersø by og Morud/Bredbjerg by, at befolkningstallet 

forventes at stige. I Særslev 

samt i landdistrikterne forventes befolkningstallet 

at falde i prognoseperioden. I Veflinge, 

Hårslev og Skamby forventes befolkningstallet 

at forblive nogenlunde konstant.

Antal personer 

11400 

11300 

11200 

11100 

11000 

10900 

10800 

1997 

Figur 4 Prognose for 

befolkningsudviklingen i 


fordelt på aldersklasser 

fra årene 2004 til 2014. 

Kilde: KMD 

2000 

2003 


2006 

År 

4500 

4000 

3500 

3000 

2500 

2000 

1500 

1000 

500 

0 

2004 

2009 

2005 

2006 

2012 

2007 

Side 14 

2008 

2009 

År 


2010 

Prognose 

Faktiske 

udvikling 

2011 

2012 

2013 

2014 


Figur 3 Befolkningsudviklingen 


Kommune fra år 1997 

til 2014. Kilde: KMD. 

0-2 år 

3-6 år 

7-16 år 

17-24 år 

25-49 år 

50-66 år 

67- år


5000 

4500 

4000 

3500 

3000 

2500 

2000 

1500 

1000 

500 

0 

2004 

2006 

2008 

2010 

År 

2012 

2014 

Side 15 

Søndersø By 

Morud By 

Veflinge By 

Særslev By 

Hårslev By 

Skamby By 

Landdistrikterne 



Figur 5 Befolkningsprognose 

for Søndersø 

Kommune fordelt på 

områder i årene 2004 til 

2014. Kilde: KMD

Boliger 

Der er i perioden 2000 til 2004 bygget 119 

nye boliger i kommunen. Boligbyggeriet siden 

år 2000 kan ses i Figur 6. 

Område Boligtype 00 01 02 03 

Søndersø Parcel 5 1 4 2 

Række 20 8 7 16 

Veflinge Parcel 1 1 1 

Række 6 

Morud Parcel 7 2 4 4 

Række 3 3 

Hårslev Parcel 1 1 3 

Række 6 6 

Særslev Parcel 

1 1 2 

Række 3 

I alt 37 28 20 34 

Figur 6 Antal nye boliger fordelt på områder. 

Figur 6 viser kun antallet af nye boliger, boliger 

som for eksempel er genopført efter 

brand, eller hvor stuehuset er udskiftet indgår 

dog ikke. Boligen er medtaget i det år, hvor 

bygningen står opført i BBR. For det totale 

antal boliger jf. afsnit Arealanvendelsen. 

Figur 6 viser, at der fortsat er gang i byggeriet 

i kommunen. 

Der er fortsat ledige byggegrunde i eksisterende 

boligområder. Ligeledes er der planlagt 

helt nye boligområder. 

Som det kan ses af nedenstående figurer 

(Figur 7 til Figur 18) er der fortsat gode muligheder 

for at udvide og etablere boligområder 

i kommunens bysamfund. 

Der er knap 3 ha ledig i de eksisterende boligområder. 

Herudover er ca. 40 ha allerede overført til 

byzone, men mangler den endelige byggemodning, 

før områderne kan bebygges. Om- 

Side 16 



kring 8 ha er udlagt som boligområder i 

kommuneplanens rammer, men er fortsat 

beliggende i landzone. 

Endeligt er der udpeget 2 mulige vækstretninger 

fra Søndersø. 

I perioden 2004-2016 ventes opført ca. 360 

boliger i Søndersø Kommune. Ved beregning 

af arealbehovet ved boligbyggeriet, er det 

skønnet, at 8-10 boliger med tilhørende grund 

cirka dækker 1 ha, hvilket svarer til et arealbehov 

på ca. 40 ha. Vurderingen er dog meget 

usikker. 

I Særslev har kommunen udpeget et mindre 

areal på ca. 0,5 ha til centerområde i forlængelse 

af eksisterende centerområde. Området 

er udpeget med henblik på at ”binde byen 

sammen”. 

Søndersø Kommune ønsker at kunne tilbyde 

særligt attraktive grunde af forskellig karakter. 

Ud fra en vurdering af kommunens behov for 

arealer til byudvikling i form af rummelighed 

og beliggende, har Søndersø kommune udpeget 

et nyt boligområde på 4 ha ved Dallundvej 

og Langebyende. 

Området er beliggende nær bymidten og i 

naturskønne omgivelser. Da der ud fra ovennævnte 

vurdering ikke er behov for yderligere 

udlæg af boligareal er der tilbageført et tilsvarende 

areal, i den nordlige del af Søndersø 

by, til landzone.

Søndersø 

Side 17 



Område Zonestatus Restrummelighed Bemærkninger Rammeområde 

Askevænget 

Ahornvænget 

Byzone 

0,5 ha (4 grunde) 

Bebyggelse påbegyndt 

B.1.8 

4,5 ha Ikke byggemodnet 

Nordmarken Byzone 16 ha Ikke byggemodnet B.1.6 zone III 

Langebyende/Dallundvej Landzone 4 ha Ikke byggemodnet B.1.9 

S for Sandvad Landzone Vækstretning 

Figur 7 Byggemuligheder i Søndersø by, jf. Figur 8. 

Figur 8 Byggemuligheder i Søndersø by.

Hårslev 

Side 18 




Kastanievej og Ballebjerg Byzone 0,4 ha Delvist bebygget B.4.7 

N for Åløkken 

V for Bogensevej 

Landzone 1,7 ha 

Skal overføres til 

byzone 

B.4.5 

Figur 9 Byggemuligheder i Hårslev by, jf. Figur 10. 

Figur 10 Byggemuligheder i Hårslev by.

Morud 

Side 19 




Tokkerodparken 

Byzone 0,3 ha 

Enkelte ledige 

grunde 

B.2.5 

Æblehaven 

Byzone 0,4 ha 

Delvist bebygget B.2.9 og del af 

B.2.10 

Frugthaven 

Byzone 

0,9 ha 

10 ha 

Delvist bebygget 

Ikke byggemodnet 

Del af B.2.10 

N for Frugthaven Landzone 7 ha Udpeget til kommende 

byzone 

S for Rugårdsvej 

V for Møllebakken 

Landzone 

1 ha Udpeget til kommende 

byzone 

Figur 11 Byggemuligheder i Morud by, jf. Figur 12. 

Figur 12 Byggemuligheder i Morud by.

Veflinge 

Side 20 




N for Frederiksberg Byzone 2,5 ha Ikke byggemodnet B.3.5 – C.3.1 

Hestehaven Byzone Delvist bebygget 

Private grunde 

Havrekær Byzone Delvist bebygget 

Figur 13 Byggemuligheder i Veflinge, jf. Figur 14. 

Figur 14 Byggemuligheder i Veflinge by. 

Private grunde 

B.3.1 

B.3.8

Særslev 

Side 21 




Slagstrupvænget 

Byzone 

0,4 ha (4 grunde) 

6,5 ha 

Delvist bebygget 

Ikke byggemodnet 

N for Østergade 

Lokalplanramme 

V for Askebyvej 


udarbejdet i forbindelse 

med 

kommuneplanen. 

Figur 15 Byggemuligheder i Særslev, jf. Figur 16 

Figur 16 Byggemuligheder i Særslev. 

B.5.6 – B.5.7 

C.5.3

Skamby 

Side 22 




Vestervang Byzone 1,3 ha Ikke byggemodnet B.6.8 

Ø for Bokærsvej 


Skal overføres til 

byzone 

B.6.6 

Figur 17 Byggemuligheder i Skamby jf. Figur 18 

Figur 18 Byggemuligheder i Skamby.

Erhverv 

Erhverv i en kommune betyder arbejdspladser 

og udgør dermed et befolkningsgrundlag. 

Siden 1997 har antallet af beskæftigede været 

svagt stigende, mens også antallet af ledige 

har været svagt stigende. Antallet af 

pendlere har ligeledes været stigende, det 

gælder både antallet af ind- og udpendlere. 

Antallet af arbejdssteder i kommunen siden 

1997 er faldet. 

Arbejdssteder 

Siden 1997 er antallet af arbejdssteder faldet 

med 1,7% til 766 arbejdssteder. Dette fald 

dækker bl.a. over et større fald i brancherne 

landbrug, fiskeri og råstof samt en mindre 

stigning i finansiering og forretning samt handel. 

Kommunens arbejdssteder fordelt på erhverv 

kan ses i Figur 19 

Procentvis fordeling 

i brancher 


Fyn Hele 

landet 

Landbrug, fiskeri og 

råstof 

31,6 18,8 17,5 

Industri 7,6 8,0 7,3 

Energi og vandforsyning 

1,3 0,9 0,7 

Bygge og Anlæg 11,2 9,1 9,2 

Handel 14,5 20,6 20,2 

Hotel og restauration 

2,1 4,2 4,1 

Transport og post 5,2 4,3 5,2 

Finansiering og 

forretning 

12,8 15,4 19,5 

Offentlig og personlig 

tjenesteydelser 

13,7 18,7 18,2 

Øvrige / Uoplyst 0 0 0 

% I alt 100 100 100 

Figur 19 Kommunens arbejdssteder, år 2001. 

Kilde: Danmarks Statistik. 

Side 23 



Antallet af arbejdssteder er ikke et udtryk for 

antal arbejdspladser, idet der kan være flere 

arbejdspladser på et arbejdssted. 

Arbejdspladser 

I 2001 var der 4630 arbejdspladser i kommunen. 

Antallet af arbejdspladser er således 

steget med 3,8% siden 1997. 

Det er brancherne transport, post og tele, 

bygge og anlæg samt finansiering og forretning, 

som har oplevet de største stigninger. 

Brancherne landbrug, fiskeri og råstof samt 

industri har derimod oplevet de største fald. 

Opstillet i hovedbrancher fordeler arbejdspladserne 

sig som vist i Figur 20. 

Procentvis for- Søndersø 

deling i brancher 

1997 2001 

Fyn Hele 

landet 

Landbrug, fiskeri 

og råstof 

15,5 14,6 6,0 3,8 

Industri 28,4 26,2 18,1 16,8 

Energi og vandforsyning 

0,1 0,1 0,5 0,5 

Bygge og Anlæg 9,2 11,0 6,7 6,3 

Handel 11,1 11,6 14,7 15,2 

Hotel og restauration 

1,6 1,3 3,1 2,9 

Transport og post 2,5 3,0 4,4 6,3 

Finansiering og 

forretning 

6,8 7,2 10,5 13,1 

Offentlig og personligtjenesteydelser 

24,4 24,4 35,6 34,6 

Øvrige / Uoplyst 0,5 0,6 0,5 0,4 

% I alt 100 100 100 100 

Figur 20 Kommunens arbejdspladser fordelt efter 

hovedbrancher, år 2001. Kilde: Danmarks Statistik. 

Som det kan ses af Figur 20 er det karakteristisk 

for kommunen sammenlignet med Fyns 

Amt og på landsplan, at der er flere arbejdspladser 

indenfor brancherne Landbrug, fiskeri 

og råstof, Industri og Bygge og anlæg. Omvendt 

er der færre arbejdspladser indenfor

ancherne Hotel og restauration og Offentlige 

og personlige tjenesteydelser. 

Pendling til og fra kommunen 

Der er ikke direkte sammenhæng mellem 

hvor den enkelte bor og arbejder. En stor del 

af dem, som arbejder eller bor i kommunen, 

pendler hver dag til og fra kommunen. Pendlingen 

har siden 1997 været svagt stigende. 

Andelen af pendlere til og fra kommunen for 

år 2002 kan ses Figur 21 nedenfor. Tabellen 

viser, at der i 2002 var en nettoudpendling på 

i alt 1433 pendlere. Den primære pendling 

foregår til og fra nabokommunerne. 1/3 af 

indpendlerne kommer fra nabokommunerne, 

mens nabokommunerne modtager 2/3 af udpendlerne. 

Kommuner Indpendlere Udpendlere 

Odense 

789 1913 

Bogense 

309 

261 

Otterup 

231 

145 

Ejby 

86 

91 

Vissenbjerg 

61 

84 

Nørre Åby 

25 

37 

Middelfart 

18 

85 

Aarup 

32 

59 

Assens 

10 

15 

Nyborg 

9 

16 

Svendborg 

10 

15 

Fåborg 

18 

5 

Trekantsområdet 35 

131 

Langeland 

1 

5 

Sydøst Fyn 

2 

5 

Midtøst Fyn 

39 

30 

Midtvest Fyn 

48 

58 

Øst Fyn 

36 

80 

Øvrige 

61 

218 

I alt 1820 3253 

Figur 21 Antal pendlere til og fra kommunen af 

beskæftigede, år 2002. Kilde: Danmarks statistik. 

Side 24 


Ledige i kommunen 


Ledighedsprocenten i kommunen ligger generelt 

ca. 1 procentpoint under fynsgennemsnittet, 

men på niveau med landsgennemsnittet. 

I 4. kvartal 2003 var kommunens ledighed 

på 6,0 pct., mens årets øvrige 3 kvartaler 

havde en ledighed på 7,1 pct. 

Årsagen til kommunens lave ledighed i forhold 

til det øvrige Fyn er en god og bred vifte 

af virksomheder, der dækker mange brancheområder. 

Repræsentation af såvel mindre 

håndværksvirksomheder, handel/butik, gartneri/jordbrug, 

møbelindustri, mellemstor 

fremstillingsindustri som offentlig service sikrer, 

at kommunen beskæftigelsesmæssigt 

står stærkere ved konjunktursvingninger end 

ved en smal eller specialiseret erhvervsprofil. 

Den lave ledighed skyldes samtidig en geografisk 

god placering i forhold til Odense og 

Trekantsområdet samt et politisk fokus med 

handlingsplaner for, hvordan ledigheden kan 

nedbringes. 

Nordfyns Erhvervsråd 

Nordfyns Erhvervsråd er en erhvervsorganisation, 

der i tæt samspil med de tre nordfynske 

kommuner Søndersø, Bogense og Otterup 

arbejder med at udvikle positive rammer 

og betingelser for eksisterende og nye virksomheder 

på Nordfyn. 

Erhvervsrådet er ligeledes en medlemsorganisation 

med ca. 250 medlemsvirksomheder. 

Servicen overfor medlemmerne består bl.a. i 

virksomhedssamarbejde, kontaktformidling, 

virksomhedsrådgivning samt vejledning i forretningsudvikling 

for nye virksomheder – 

iværksætterrådgivning. 

Erhvervsrådet blev etableret i 1992 på initiativ 

af erhvervslivet i Bogense og Søndersø, 

hvorefter Otterup i 2000 ligeledes blev en del 

af samarbejdet. 

For at understøtte den erhvervsmæssige udvikling 

bidrager kommunen til finansieringen 

af Nordfyns Erhvervsråd.

Erhvervsrådet arbejder efter en erhvervspolitik, 

som er vedtaget af de tre kommuner og 

arbejdet følges af en bestyrelse på 11 medlemmer, 

hvoraf de tre kommuner er repræsenteret 

med deres borgmestre. 

Nærmere information kan ses på 

www.nordfynerhverv.dk 

Side 25 


Forudsætninger

Arealanvendelsen 

Kommunen er, som allerede nævnt, en landkommune 

med 6 bymønsterbyer. Langt størstedelen 

af kommunens areal er karakteriseret 

ved det åbne land med mindre landsbysamfund. 

Bymønster 

I Regionplan 2005 har amtet anvist et overordnet 

system for bymønstret i regionen. 

Systemet udpeger fremtidige byvækstområder 

og -retninger, som er foretaget på baggrund 

af en overordnet afvejning af kommunale 

byudviklingsinteresser. 

Bymønstret betyder, at der kun kan udlægges 

arealer til byformål i følgende byer, jf. Figur 1: 

• Søndersø by (kommunecenter) 

• Morud 

• Veflinge 

• Særslev 

• Hårslev 

• Skamby 

Søndersø by er udpeget til kommunecenter 

for den overordnede offentlige og private service. 

Resten af bymønsterbyerne er udpeget 

til lokalcentre. 

Bymønstret er en afspejling af byernes betydning 

for egnen og oplandet. De 5 lokalcentre 

har således primært lokal betydning. 

Det betyder, at servicefunktioner og detailhandel 

har til formål at betjene det lokale opland 

i og omkring den enkelte by. 

Udover de 6 bysamfund er der 13 afgrænsede 

landsbyer i kommunen. Disse er alle beliggende 

i landzone, hvilket betyder, at der 

kan bygges enkelte nye boliger som afrunding 

af landsbyerne, men at der ikke kan udlægges 

egentlige større vækstområder i 

landsbyerne, jf. afsnit Afgrænsede landsbyer. 

Side 26 


Ejendomme typer og antal 


Pr. april 2004 var der i alt 4.886 ejendommen 

i kommune. Ejendommens anvendelse kan 

ses i Figur 22. 

Formål 2004 

Parcelhuse 3.320 

Tofamiliehuse 33 

Flerfamiliehuse 161 

Landbrugsejendomme 598 

Fabrikker, værksteder o.l. 57 

Forretningsejendomme 172 

Øvrige ejendomme 545 

Figur 22 Ejendomme fordelt på anvendelse. 

Øvrige ejendommen dækker over byggegrunde, 

kommunale ejendomme m.v. I kommunen 

er der i alt 3 sommerhuse. 

Det åbne land 

Det åbne land er karakteriseret ved det areal, 

som er beliggende udenfor byzone. 

Der er mange interesser at varetage i det 

åbne land herunder bl.a. udviklingen af landdistrikterne, 

jordbrugserhverv, naturen og 

miljøet, landskabet, kulturhistorien og friluftslivet 

samt rent drikkevand. 

Et af Amtsrådets mål i Regionplan 2005 er: 

”at byudvikling sker ved byerne og at det fynske 

landskab skal fastholdes som åbne og 

attraktive landskaber.” 

Anvendelsen reguleres primært af amtet 

gennem regionplanen. Kommunen påvirker 

udnyttelsen af det åbne land igennem planlægning 

af byudvikling, landzonetilladelser, 

udnyttelsen af landsbyerne m.v.

Natur- og fritidsområder 

Det åbne land indeholder områder, som er 

særligt værdifulde biologisk, kulturhistorisk, 

landskabeligt og geologisk set 

For at bevare disse værdier udpeger regionplanen 

større områder til sammenhængende 

naturområde og særlige beskyttelsesområder. 

Disse områder er vigtige at tage i betragtning 

i forbindelse med ændringer i det 

åbne land. Områderne er alle værdifulde for 

landskabet og udgør samtidig grundlaget for 

dyrenes eksistens. 

Regionplanen viser og udstikker retningslinier 

for naturbeskyttelsesinteresserne i det åbne 

land. 

Jordbrugsinteresser 

Det vil ofte være vanskeligt at forene jordbrugsinteresserne 

med behovene for jord til 

byudvikling. Det er derfor vigtigt, at der i forbindelse 

med inddragelse af landbrugsjord til 

byudvikling tages højde for såvel en fornuftig 

arondering, som at arealerne forbliver som 

landbrugsjord længst muligt. 

Landsbysamfund med særlig bevaringsinteresse 

Som i mange andre lande og egne har landskabet 

gennem tiden undergået forandringer. 

For eksempel er flere landsbyer forandret 

igennem udflytning af gårde. Nogle få fynske 

landsbyer har bevaret den oprindelige bebyggelsesstruktur, 

hvor landsbyens gårde er 

forblevet samlet. 

Regionplan 2005 er følgende landsbysamfund/ejerlav 

i Søndersø Kommune forsat udpeget 

som havende særlig bevaringsinteresse 

: 

• Ejlby Lunde 

• Kosterslev 

Side 27 



• Tværskov med tilhørende struktur af 

ejerlav. 

Generelt gælder for disse områder, at ændringer 

eller ny bebyggelse kun må ske, såfremt 

de respektive bevaringsinteresser ikke 

tilsidesættes. 

Der kan læses mere om kriterierne for, hvordan 

de særligt bevaringsværdige landsbyer 

og landsbyejerlav er udpeget i Regionplanen. 

Bebyggelse 

I 2002 blev Planloven ændret således, at 

landzonekompetencen overgik fra amterne til 

kommunerne. Det betyder, at Søndersø administrerer, 

om der kan bygges, hvad der kan 

bygges, og hvor der kan bygges i det åbne 

land. 

Hovedhensynet er fortsat, at områder i landzone 

som udgangspunkt skal friholdes for 

anden bebyggelse m.v. end den, der er nødvendig 

for driften af landbrug, skovbrug og 

fiskeri. 

Miljøministeriet har oktober 2002 udarbejdet 

en vejledning om landzoneadministration. 

Afgrænsede landsbyer 

Som tidligere beskrevet omfatter kommunen 

et stort landområde med flere landsbyer. I 

Kommuneplan 1997 var 13 af kommunens 

landsbyer afgrænset, hvilket betød, at det var 

kommunalbestyrelsen, som havde landzonekompetencen 

i disse landsbyer. I forbindelse 

med overdragelse af landzonekompetencen 

fra amterne til kommunerne har de afgrænsede 

landsbyer ingen administrativ særstatus 

længere. 

Ved at beholde afgrænsningen af landsbyerne 

gives der udtryk for, at landsbyernes udvikling 

ønskes styrket. Det er således i disse 

by- og landsbysamfund, at den fremtidige 

udvikling vil og skal foregå gennem fortætning 

og udbygning. Landsbyerne vil fortsat 

være beliggende i landzone. 

De afgrænsede landsbyer kan ses i Figur 23.

Side 28 



Figur 23 Afgrænsede 

landsbyer.

Dagpasning 

Dagpasningstilbuddene består af dagpleje og 

børnehave. Det er desuden muligt at ansøge 

om tilskud til privat pasning, pasning af egne 

børn samt mulighed for at vælge et dagtilbud 

i en anden kommune. 

Kommunen har pasningsgaranti, således alle 

børn bosat i kommunen kan få en plads. 

Hele kommunen betragtes som et distrikt. 

Som hovedregel tilbydes plads i lokalområdet, 

men der kan tilbydes plads udenfor lokalområdet 

Dagpleje 

Dagplejen er kommunens pasningstilbud til 

børn under 3 år. Dog sker det, at børn over 3 

år passes i dagplejen, når der er venteliste til 

børnehaverne. 

Pr. 1/1-2004 er der 252 fuldtidspladser fordelt 

på 77 dagplejere. Der er dagplejere spredt 

over hele kommunen. 

Dagplejehjemmene har forskellige åbningstider 

af hensyn til det enkelte barns pasningsbehov. 

Åbningstiderne i de enkelte hjem er 

maksimalt 48 timer om ugen mellem kl. 06.00 

og 18.00. 

Børnehave 

Børn fra 3 år og indtil skolealderen tilbydes så 

vidt muligt plads i en børnehave. 

Pr. 1/3-2004 er der i alt 8 børnehaver med ca. 

460 pladser, jf. Figur 24 

Siden 1997 er der sket en væsentlig udbygning 

af antallet af pladser, jf. Figur 24 

Side 29 



Børnehave 1997 2003 

Adamsminde 41 76 

Morud 44 54 

Skamby 33 40 

Birkemose 34 60 

Floravænget* 44 

Mejerivej** 22 

Mælkevejen 66 

(2004) 

Vejruphuse 28 60 

Veflinge 44 44 

Særslev 44 64 

Total 334 464 

Figur 24 Maksimale antal pladser i kommunens 

børnehaver. * Floravængets børnehave overgår til 

Mælkevejen ** Mejerivejens børnehave er nedlagt 

pr. 1. juli 2003. 

Som det kan ses af Figur 24 er der etableret i 

alt 130 ekstra pladser siden 1997. 

Med den nuværende udvikling vil der med 

tiden være behov for en forøgelse af kapaciteten 

i Morud, Veflinge og Særslev. 

Undervisning 

I kommunen ligger der udover de 6 folkeskoler 

- Skamby Friskole, Nordfyns Ungdomsskole, 

produktionsskole og Nordfyns Gymnasium 

og VUC Søndersø. 

Folkeskoler 

Kommunen har pr. august 2005 i alt 6 folkeskoler, 

jf. Figur 25. Det er besluttet, at sammenlægge 

Søndersøskolen og Nordmarksskolen 

pr. august 2006.

Skole Klassetrin 

Søndersøskolen 1.-10. kl. 

Nordmarkskolen 1.-7. kl. 

(Ovenstående skoler 

sammenlægges 

pr. august 2006) 

8.-9 kl. (Søndersøskolen) 

Særslev skole 1.-9. kl. 

Havrehedskolen 1.-9. kl. 

Veflinge skole 1.-7. kl. 

8.-9. kl. (Havrehedskolen) 

Hårslev skole 1.-7. kl. 

8.-9. kl. (Særslev skole) 

Skamby skole 1.-7. kl. 

(Friskole pr. august 

2005) 

8.-9. kl. (Særslev skole) 

Figur 25 Kommunens folkeskoler og deres klassetrin. 

Forældrene har krav på, at et barn optages i 

skole i det distrikt, hvor barnet bor. Barnet 

kan optages udenfor distriktet, hvis skolen er 

villig til at optage barnet, og det i øvrigt kan 

ske indenfor de overordnede økonomiske 

retningslinier, som er fastlagt af kommunalbestyrelsen. 

Udviklingen i antallet af elever siden 1997 

kan ses i Figur 26. 

Skole 1997 2004 

Søndersøskolen 292 336 

Nordmarkskolen 179 175 

Særslev skole 240 257 

Havrehedskolen 332 382 

Veflinge skole 117 164 

Hårslev skole 144 173 

Skamby skole 

(Friskole pr. august 

2005) 

103 85 

I alt 1407 1572 

Figur 26 De 7 folkeskolers elevtal i år 1997 og år 

2004. 

I Søndersø by findes desuden værkstedsklasser, 

som hører hjemme sammen med 

fritidsklubben. Værkstedsklasserne er for 

Side 30 



elever i 5. – 10. klasse, som har brug for en 

mere praktisk betonet undervisning. Tilbuddet 

sker under Søndersøskolen. 

Dagtilbud 

Eleverne tilbydes pasningstilbud i sammenhæng 

med skolen. Der er forskellige tilbud 

tilpasset de forskellige aldersgrupper. 

Skolefritidsordning (SFO) 

Alle 7 folkeskoler tilbyder eleverne skolefritidsordning 

efter skole. SFO’en er for elever i 

0. til 3. klasse. 

Antallet af børn i SFO er siden 1997 steget 

med 18 børn, jf. Figur 27 

SFO 1997 2004 

Hårslev 54 42 

Havrehed 74 129 

Særslev 70 57 

Søndersø 66 73 

Skamby 50 24 

Veflinge 59 60 

Nordmark 79 85 

I alt 452 470 

Figur 27 Antal børn i kommunens SFO’er i år 

1997 og 2004. 

Som det kan ses af Figur 27, er antallet af 

børn i kommunens SFO’er ikke ændret markant. 

Det, der har ændret sig, er, hvilke 

SFO’er børnene benytter. Specielt SFO’en på 

Havrehedskolen har haft stor tilgang i antal 

børn. SFO’erne på Hårslev, Særslev og 

Skamby skole har derimod haft en tilbagegang 

i antallet af børn. 

Klubben 

Klubben er en fritidsklub med tilbud til børn i 

4. – 6. klasse. Klubben er beliggende i Søndersø 

by på Ullerupvænget. Klubbens åbningstider 

er pt. 12.00-17.00

På Veflinge Skole er der ligeledes et fritidstilbud 

– Fru Hansens Kælder. Dette drives af 

forældre med støtte fra Søndersø Kommune. 

Rådgivning og vejledning 

Rådgivning og vejledning er en social ydelse, 

som kan ydes enten alene eller sammen med 

anden form for hjælp. 

Der er flere muligheder for at få råd og vejledning 

for både børn, unge, voksne og hele 

familier. Det er en kommunal forpligtigelse at 

yde rådgivning og vejledning inden for: 

• Aktivlovens bestemmelser om dels at 

forebygge passiv forsørgelse og dels at 

afhjælpe akutte fastlåste situationer 

• Servicelovens forebyggende områder 

– bl.a. ældre/handicappede og familier 

• Det pædagogiske-psykologiske område 

• Det sundhedsfaglige område 

Familiecenteret 

Familiecenteret kaldes til daglig Karens Hus 

efter husets tidligere ejer. Karens Hus ligger i 

Søndersø by. 

Formålet med Karens Hus er at tilbyde rådgivning 

og behandlingstilbud for familier med 

børn under 18 år. Eksempler på de problemer, 

der kan søges hjælp til i Karens Hus, er 

manglende trivsel, konflikter, sorg og skilsmisse. 

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 

(PPR) 

Formålet med den pædagogiske psykologiske 

rådgivning er at sikre, at børn og unge får 

de bedst mulige vilkår i deres opvækst. 

Kontakten til PPR kan ske ved at forældrene, 

børnene eller den unge selv henvender sig til 

PPR, at skolen eller daginstitutionen aftaler 

tid med forældrene gennem en børn- og un- 

Side 31 



gesagsbehandler, eller at skolelægen, sundhedsplejersken 

eller børneergoterapeuten 

tager kontakten. 

Hos PPR er der ansat psykologer, en læsekonsulent 

og tale/hørekonsulenter, som hver 

rådgiver og vejleder indenfor deres felt. 

Ældre og handicappede 

De kommunale opgaver i forhold til ældre- og 

handicappede ændres meget i disse år. 

Der er indført frit valg på ældreområdet, hvilket 

vil sige, at de ældre, der visiteres til praktisk 

bistand og personlig pleje i eget hjem, nu 

har mulighed for at vælge, hvem der skal 

udføre opgaven. Det kan være den kommunale 

hjemmehjælp eller et privat firma. 

Søndersø Kommune har pt. indgået kontrakt 

med to private firmaer, der tilbyder praktisk 

bistand. Pt. er der dog ingen private firmaer, 

som har ønsket at tilbyde personlig pleje. 

Plejehjemsbegrebet bortfalder og der bygges 

nu 2-rums plejeboliger, hvor de ældre følger 

de almindelige regler for boligudlejning. Det 

vil sige, at der betales indskud og husleje, 

samt at den ældre modtager boligstøtte efter 

gældende regler. 

Plejeboligerne opføres som leve – og bomiljøer, 

hvor det tilstræbes, at de ældre har stor 

grad af medindflydelse og medbestemmelse 

på deres dagligdag. 

Personaleressourcerne til disse boliger er 

tilrettelagt således, at personalet og de ældre 

har mulighed for at tilberede morgenmad og 

aftensmad sammen, i det omfang de ældre 

har ressourcer til det. 

Boliger 

Den 1/1- 2004 var der 114 almene ældreboliger 

i kommunen. Boligerne er placeret i følgende 

områder: 

Søndersø by 24 

Veflinge 12

Skamby 12 

Gamby 12 

Særslev 30 

Morud 24 

Ifølge prognoserne er antallet af ældre først i 

år 2010 steget til et niveau, som vil kræve en 

samlet udbygning. Antallet af ældre over 68 

vil ifølge befolkningsprognosen stige med 

knap 8%, jf. Befolkningsudvikling. 

I år 2000 blev 20 plejeboliger på Vesterbo 

taget i brug, samtidig fik kommunen træningsfaciliteter 

samme sted. Vesterbo udbygges i 

2005 med 30 nye boliger, 24 boliger reserveres 

til ældre mens de sidste 6 boliger reserveres 

til yngre handicappede. 

Søbo er et fælleskommunalt plejehjem med 

61 pladser, hvoraf Søndersø Kommune råder 

over de 32. Det er planen, at Søbo skal ombygges 

fra almindeligt plejehjem til moderne 

plejeboliger. Antallet af pladser for Søndersø 

Kommune reduceres herefter til 6 pladser. 

Gambo er et bofællesskab med plads til 10 

demente borgere. 

Aktivitets- og træningstilbud 

Aktivitetstilbud 

Aktivitetshuset i Veflinge er et åbent tilbud for 

kommunes pensionister samt personer over 

60 år. Der er ingen visitation til tilbuddet og 

der betales et kontingent på 40, - kr. om måneden 

(2004). Der er kørselsordning hver 14. 

dag fra lokalområderne. De ældre kan bruge 

huset efter behov. 

Aktiviteterne styres i høj grad af brugerrådet. 

Aktivitetshuset har følgende aktiviteter: 

• EDB 

• Træværksted 

• Engelsk 

Side 32 


• Gymnastik 

• Kortspil 

• Foredrag 

• Udflugter m.v. 


Der tilbydes ligeledes aktiviteter i fælleshusene 

ved ældreboligerne i lokalområderne. 

Fredensbocenteret tilbyder som visiteret tilbud 

15 dagcenterpladser.. 

Træning 

Til de ældre borgere, der har et træningsbehov, 

der ikke er omfattet af et behandlingsforløb 

på sygehuset, tilbydes genoptræning. 

Hvis en borger ønsker genoptræning eller 

vedligeholdelsestræning, kræver det en visitation. 

Denne visitation foretages af terapeuterne 

på Vesterbo. 

Vesterbo træningscenter har følgende tilbud : 

• Genoptræningshold for borgere med 

forskellige fysiske handicaps. 

• Genoptræningshold for borgere med 

indlæringsmæssige og sociale handicaps. 

• Vedligeholdelsestræning. 

Ligeledes er der tilbud, som ikke kræver visitation. 

• Åben træning, et slags ældremotionscenter, 

hvor terapeuterne vejleder og 

instruerer. 

• Vedligeholdelsestræning i fælleshuse 

og på dagcenter, hvor aktivitetspersonalet 

vejleder og instruerer. 

Andre tilbud 

Kommunens ældre og handicappede borgere 

har udover ovenstående tilbud også tilbud 

som 

• Hjemmehjælp

• Hjemmesygepleje 

• Hjælpemidler 

• Madordning 

• Forebyggende hjemmebesøg 

Psykiatri 

Nordfyns Psykiatricenter er udbygget med 8 

boliger, således der i dag er 16 boliger med 

et aktivitetshus på 250 m 2 . Aktivitetshuset 

fungerer som dagcenter med 18 heldagspladser. 

Centeret drives i samarbejde med 

Bogense og Otterup Kommuner. 

Søndersø Kommune råder over 11 boliger, 

heraf sælges 3 til andre kommuner. 

Bogense Kommune råder over 2 boliger og 

Otterup over 3 boliger. 

Pladserne i aktivitetshuset fordeles med halve 

og hele pladser, hvor kommunerne fordeler 

pladserne efter behov. 

Psykisk udviklingshæmmede 

Kommunen har to bomuligheder for psykiske 

udviklingshæmmede: 

Edelkær Bofællesskab for 6 

unge psykisk udviklingshæmmede 

Toftekær Støttecenter for 10 

ældre udviklingshæmmede 

Side 33 


Forudsætninger

Kultur og fritid 

Kommunen ønsker at udbrede kendskabet til 

og forståelsen for kultur, musik, kulturhistorien 

og de kulturhistoriske værdier i kommunen. 

Kommunen har blandt andet et lokalhistorisk 

arkiv, der har lokaler på Havrehedskolen, et 

lille museum beliggende i Søndersø og Glavendrupstenen 

med Danmarks længste runeindskrift. 

Lokalområderne i kommunen har et rigt foreningsliv. 

Mange af disse foreninger benytter 

kommunale faciliteter, såsom skoler, klubhuse, 

spejderhuse, Borgerhuset i Søndersø by 

og udendørs sportsanlæg. Herudover benytter 

foreningerne dels egne lokaler, lejede 

lokaler, og de selvejende idrætshaller. Kommunen 

rummer 5 selvejende idrætshaller. 

Ydermere er der 2 kommunale og 4 private 

forsamlingshuse i kommunen. 

Folkeoplysning/fritidsundervisning 

Folkeoplysningsområdet er inddelt i 2 områder, 

den folkeoplysende voksenundervisning 

og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde. 

Kommunalbestyrelsen har udarbejdet specielle 

retningsliner for tilskud til ovenstående to 

områder. Kommunalbestyrelsen har nedsat et 

Folkeoplysningsudvalg, som fordeler disse 

tilskud. 

Ungdomsskolen 

Søndersø Ungdomsskole er for alle unge i 

kommunen fra 14 år til og med 18 år. I 1997 

havde ungdomsskolen 565 medlemmer, 

mens antallet af medlemmer i 2003 var 543. 

Ungdomsskolens formål er at give unge mulighed 

for at fæstne og uddybe deres kendskab, 

give dem forståelse af og dygtiggøre 

dem til samfundslivet og bidrage til at give 

Side 34 



deres tilværelse forøget indhold samt udvikle 

deres interesse for og evne til aktiv medvirken 

i et demokratisk samfund. 

Ungdomsskolen har undervisnings- og klubtilbud 

til kommunens unge på overbygningsskolerne 

Søndersøskolen, Havrehedskolen 

og Særslev Skole. Undervisningen foregår i 

skolernes lokaler, mens klubberne er oprettet 

i særligt indrettede lokaler. 

Musikskolen 

Kommunen har en veludbygget musikskole, 

som primært holder til på Søndersøskolen. I 

1997 havde musikskolen ca. 900 elever, 

mens tallet i 2003 var på ca. 1300 elever. I 

2003 fejrede musikskolen sit 25 års jubilæum. 

Musikskolens formål er at give eleverne mulighed 

for at udvikle evner og færdigheder til 

at udtrykke sig skabende, kunstnerisk og musikalsk 

i fællesskab med andre samt i øvrigt 

at virke til fremme af det lokale musikmiljø. 

Musikskolen samarbejder bl.a. med dagplejeområdet, 

daginstitutionerne, folkeskolerne, 

AOF-Søndersø og Søndersø Musikforening. 

Biblioteket 

Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, 

uddannelse og kulturel aktivitet ved 

at stille bøger og andet egnet materiale vederlagsfrit 

til rådighed, ligesom folkebibliotekerne 

skal formidle kommunal og statslig information 

og information om samfundsforhold 

i øvrigt. 

Biblioteket er centralt beliggende i Søndersø 

by. Bibliotekets rullende filial betjener de øvrige 

bysamfund. I november 2003 fik biblioteket 

ny bogbil. 

Bibliotekets aktiviteter er meget andet end 

direkte udlån af materialer. Mange ekspeditioner 

klares i dag ved hjælp af Internettet og 

via www.bibliotek.dk. Bibliotekets internetadgang 

for publikum er fortsat meget benyttet.

Turisme 

Søndersø er beliggende i et landskab, som er 

en blanding af det bløde nordfynske og det 

bakkede og skovklædte sydfynske landskab. 

Kommunen er en typisk landkommune med 

et stort opland med små hyggelige landsbyer. 

Det smukke og kuperede terræn omkring 

Søndersø indbyder til dejlige cykelture, hvor 

det er muligt at komme rigtig tæt på naturen, 

mens Søndersøs flotte, renoverede bymidte 

indbyder til et stop på turen rundt i kommunen. 

Kommunen rummer flere større og mindre 

turistattraktioner som: 

• Glavendrupstenen, som har Danmarks 

længste runeindskrift. Stenen 

står i en lille lund ved Skamby. 

• Flere større herregårde eller slotte 

som Rugård, Elvedgård, Margård, 

Dallund slot samt Langesø slot. 

• Morud friluftsbad, som i 2002 undergik 

en total renovering, og som også har 

tilknyttet en teltplads samt en naturlegeplads. 

• Gokartbane, beliggende mellem Ejlby 

og Melby, til dem der ønsker fart og 

spænding (banelængde på 690 m). 

• Golfbane i naturskønne omgivelser 

ved Langesø slot. 

• Ditlevsdal Bison Farm, som har Danmarks 

største bisonbesætning med 

omkring 120 af de store amerikanske 

dyr. 

• Kommunen har 9 kirker. 

Der er overnatningsmuligheder på kroen i 

Søndersø, Mørkenborg kro, de private bed & 

breakfast steder, teltpladsen ved friluftsbadet 

i Morud og en af de primitive lejrpladser. Der 

findes endnu ingen overnatningsmuligheder i 

form af hoteller, vandrehjem eller campingpladser. 

Side 35 


Forudsætninger

Infrastruktur 

Veje 

Vejnettet i kommunen er en blanding af 

amtsveje, kommuneveje, private fællesveje 

og private veje. 

Det overordnede vejnet har til formål at betjene 

regionens delområder med veje og trafikforbindelser 

på et rimeligt sikkerheds- og serviceniveau. 

Ansvaret for de overordnede veje 

ligger hos Fyns Amt. 

De lokale veje har til formål at fordele trafikken 

i lokalområdet. Ansvaret for de lokale 

veje ligger hos Søndersø Kommune. 

Kommunen passeres af følgende amtslandeveje 

: 

Figur 28 Overordnede veje i kommunen. 

Side 36 



Landevej 503 Odense - Skovs Højrup 

Landevej 504 Kærby - Ørsted 

Landevej 506 Odense - Bogense 

Landevej 531 Morud - Søndersø 

Landevej 533 Vissenbjerg – Morud 

Som det kan ses af Figur 28 er kommunen 

godt dækket. Ud af de seks bysamfund er det 

kun Veflinge og Skamby, som ikke bliver betjent 

af en overordnet vejforbindelse. 

Der er gode forbindelser til Odense via Rugårdsvej 

(landevej 503) samt via Odensevej 

(landevej 506). Ligeledes er der god forbindelse 

til Motorvejen E20 via Søndersøvej 

(landevej 533).

Stier 

Kommunen har i dag stier i byerne og i det 

åbne land. 

I Søndersø og Morud findes et veludbygget 

stinet. Byerne Veflinge og Særslev har enkelte 

stiforbindelser. 

Der er i øjeblikket ikke stiforbindelser mellem 

de enkelte bysamfund. 

Kollektiv trafik 

Den kollektive trafik igennem kommunen 

består af regionale busforbindelser (Fynbus), 

lokale busruter indenfor kommunegrænsen 

(skolebusser) samt specialkørsel (handicap- 

og pensionistkørsel). 

Af regionale busforbindelser kører følgende 

igennem kommunen, jf. Figur 29: 

Figur 29 Busruter i kommunen. 

Side 37 



• 806 – Odense, Otterup, Skamby, Søndersø, 

Morud og Vissenbjerg. 

• 810 – Odense, Søndersø, Særslev og 

Bogense 

• 850 – Bogense, Hårslev, Veflinge, Morud 

og Odense 

De lokale busruter består af skolebusser, 

hvor ruterne betjener de enkelte skoledistrikter. 

Ruterne planlægges ved den enkelte skole. 

Såfremt der er plads i busserne, kan der 

medtages andre passagerer. 

Kommunen har tillige en kørselsordning for 

pensionister. Der køres i fem forskellige områder 

(Morud, Skamby, Særslev, Søndersø 

og Veflinge) en gang om ugen. Tilmelding 

sker direkte til den enkelte vognmand.

Miljøforhold 

Som en del af kommunens planstrategi vedtog 

kommunalbestyrelsen en lokal agenda 

21. 

Lokal Agenda 21 er en dagsorden for, hvordan 

man sikrer en bæredygtig udvikling i det 

21. århundrede. 

Idéen bag lokal agenda 21 er at sikre de 

kommende generationer samme muligheder, 

som dem vi har i dag. Vi skal tænke globalt, 

men handle lokalt. En fælles opgave og et 

fælles ansvar. 

De mange planer, som er nævnt under afsnit 

om kommuneplanlægningen er med til at 

sikre et godt miljø. 

Lokal Agenda 21 

Søndersø Kommune, borgerne og virksomhederne 

i hele kommunen bør, i de beslutninger 

der tages, arbejde for en bæredygtig 

udvikling, indenfor de muligheder, vi har. 

Kommunen har mange naturområder, hvor 

der lægges vægt på miljøet og naturen. I den 

kommende periode vil kommunen støtte 

Agenda 21-arbejdet for at bevidstgøre borgerne 

om nødvendigheden af en bæredygtig 

udvikling og inspirere til en miljøbevidst adfærd. 

Det er en fælles opgave for kommunen og 

dens borgere at sikre, at miljøbelastningen 

mindskes. Kommunen vil via tiltag så som 

møder og oplysningskampagner skabe større 

opmærksomhed om, hvordan miljøbelastningen 

kan mindskes – såvel i den enkelte husholdning, 

i erhvervslivet som i kommunens 

egne institutioner og afdelinger. 

Kommunens initiativer på f.eks. affaldsområdet 

med fremstød for hjemmekompostering 

og med den nye genbrugsplads i front er eksempler 

på tiltag til mindskelse af miljøbelastningen. 

Energistyring i kommunale bygninger ønskes 

udbygget, hvilket skal være med til at danne 

Side 38 



grundlag for en holdningsbearbejdning og 

adfærdsændring af de ansatte med en afsmittende 

effekt på de øvrige borgere. 

Kommunen vil, hvor det er muligt, i stigende 

grad bakke op om byomdannelse. Fraflyttede 

erhvervsbygninger og lignende søges fjernet 

eller omdannet f.eks. til boligformål. 

Kommunen har megen skov og mange vandløb 

og søer, der danner grundlag for biologisk 

mangfoldighed. I den kommende planperiode 

vil kommunen bakke op om initiativer, der 

kan medvirke til at fremme biologisk mangfoldighed 

ved retablering af vådområder, restaurering 

af vandløb, skånsom vedligeholdelse 

og sørge for, at der etableres en varieret beplantning, 

som er almindelig for området, i 

tilknytning til nyudlagte bolig- og erhvervsområder. 

Kommunen vil inddrage borgere, virksomheder, 

foreninger og institutioner m.v. i beslutninger 

og handlinger ved åbenhed og information 

om disse. 

Kommuneplanlægningen og budgetlægningen 

er værktøjer, som sikrer sammenhængen 

på tværs i kommunens beslutninger. 

Inddragelse af borgere og erhvervsliv i kommune- 

og lokalplanlægning trækker i samme 

retning. 

Åbenhed om kommunens beslutninger med 

dagsordener og referater af udvalgs- og 

kommunalbestyrelsesmøder tilgængelige på 

kommunens hjemmeside sammen med en 

stigende informationsmængde på hjemmesiden 

om alle kommunens forretningsområder 

er ligeledes en vej til at skabe gennemsigtighed, 

sammenhæng og samspil i de 

overordnede beslutninger. 

Drikkevandsinteresser 

Fyns Amt har udpeget næsten hele kommunens 

areal som et område med særlige drikkevandsinteresser. 

For at sikre en god og 

rigelig drikkevandsforsyning er det amtsrådets 

politik, at grundvandet effektivt bliver 

beskyttet mod forurening. Derfor bør aktivite-

ter, som negativt kan påvirke kvaliteten af 

grundvandet i indvindingsområder, undgås. 

I kommunen er der i alt 18 private vandværker, 

hvor ca. 95% af kommunens ejendomme 

er tilsluttet, resten forsynes fra private enkeltboringer 

eller brønde. 

Omkring hver enkelt drikkevandsboring ved 

de 18 vandværker er der udpeget en 300 m 

beskyttelseszone med de restriktioner som 

fremgår nedenfor. 

Vandforsyningen er omfattet af vandforsyningsplanen, 

som beskriver den samlede 

vandforsyning i kommunen. 

Grundvandsbeskyttelse 

For at sikre rent drikkevand er det nødvendigt 

at beskytte grundvandet mod forurening. 

Søndersø Kommune følger derfor følgende 

krav, som angivet i Regionplan 2005: 

• Virksomheder der oplagrer, anvender 

eller fremstiller olie- og kemikalieprodukter 

bør placeres uden for 

indvindingsoplande til vandværker. 

• Ved placering i vandværkernes indvindingsoplande 

skal en vurdering af forureningsrisikoen 

godtgøre, at placeringen 

er forsvarlig. 

• Der skal etableres særlige beskyttelsesforanstaltninger 

og overvågningssystemer, 

hvor der er særlig risiko for 

grundvandsforurening. Kommunalbestyrelsen 

skal anvise løsningsmulighed 

for omlægning af indvinding til almen 

vandforsyning der må ophøre som følge 

af risiko for forurening. 

• Nye byområder, tekniske anlæg, hovedtrafikårer 

m.v. skal placeres, så det 

sikres, at vandindvindingsanlæg ikke 

udsættes for forureningsrisiko, således 

skal de til enhver tid gældende vejledende 

afstandskrav herfor normalt sikres 

opfyldt. 

• Nye byområder bør placeres uden for 

300 meter beskyttelsesområderne for 

vandværksboringer. Desuden skal der 

Side 39 



tages hensyn til vandværkernes indvindingsopland. 

Det kan derfor være 

nødvendigt at lave en nøjere kortlægning 

af grundvandsforholdene, inden 

der planlægges for nye byområder. 

Spildevand 

Spildevandet i kommunen renses enten hos 

den enkelte ejendom ved hjælp af for eksempel 

et nedsivningsanlæg (i det åbne land) 

eller hos et af kommunens renseanlæg. 

Der er i dag 6 kommunale renseanlæg, som 

hver har forskellige metoder for rensning af 

spildevandet. De 6 renseanlæg ligger i Søndersø, 

Hårslev, Svendstrup, Ørritslev nord og 

syd og Melby. 

Retningslinier for spildevandsafledning fremgår 

af spildevandsplanen. 

Energi 

Kommunens naturgasforsyning varetages i 

dag af Naturgas Fyn. Ifølge varmeforsyningsplanen 

er der for nye boliger tilslutningspligt til 

naturgas. Mange gamle ejendomme samt 

ejendomme beliggende udenfor naturgasnettet 

er individuelt forsynet med fyr eller el. 

Elforsyningen til kommunens ejendomme 

varetages af Energi Fyn samt Odense Energi. 

Det er kun en mindre del af ejendommene, 

hvis elforsyning varetages af Odense Energi. 

Kommunen har i dag 14 vindmøller. Retningslinierne 

for vindmøller fremgår af afsnittet 

Vindmøller. 

Renovation 

I 1997 indførte kommunen et vægtafhængigt 

affaldssystem. Ordningen betyder, at der er 

penge at spare for borgeren, når affaldet sorteres. 

Affaldsbeholderen tømmes hver 14. dag. I 

sommerperioden tømmes affaldsbeholderne 

dog en gang om ugen. Pap, papir, reklamer, 

aviser og flasker kan afleveres på genbrugs-

pladsen eller i de bobler/containere, som er 

opstillet 18 forskellige steder i kommunen 

Derudover findes en række indsamlingsordninger 

for såvel private som erhvervsdrivende. 

Kommunens genbrugsplads er beliggende i 

Søndersø by. Aflevering af affald på genbrugspladsen 

er gratis for private, udgiften 

hertil er indeholdt i den faste afgift for affaldsordningen. 

Erhvervsdrivende skal have et 

klippekort, som kan købes i Teknisk Afdeling. 

Kommunens renovation er omfattet af affaldsplanen, 

jf. afsnit vedtagne planer under 

Kommuneplanen. 

Fyns affaldskoordinerings selskab 

(faks) 

Søndersø Kommune indgår i et fælles kommunalt 

affaldsselskab FAKS. FAKS har 12 

medlemskommuner og yderligere 4 kommuner, 

som kun indgår i lossepladssamarbejdet. 

Søndersø Kommune har været med fra selskabets 

begyndelse. 

FAKS forestår følgende aktiviteter for medlemskommunerne: 

• Administration af forbrændingssamarbejdet 

• Administration af lossepladssamarbejdet 

(Søndersø Kommune deltager d 

ikke i lossepladssamarbejdet) 

• Indgår aftaler om afsætning af genanvendelige 

materialer 

• Forestår bortskaffelsen af medlemskommunernes 

elektronikskrot 

• Administrerer en bortskaffelsesordning 

for alm. kølemøbler samt for "grønne" 

kølemøbler 

• Udarbejder affaldsplaner, regulativer, 

informationsmaterialer etc. 

• Forestår diverse udbud inden for affaldsområdet 

Side 40 



• Rådgiver og vejleder erhvervsvirksomheder 

om affaldshåndtering 

Miljøtilsyn 

Søndersø Kommune er medejer af Miljøcenter 

Fyn/Trekantområdet, som er et interessentskab 

med 29 fynske og 4 jyske kommuner 

som ejere. 

Miljøcentrets grundlæggende funktion er at 

varetage tilsyn og sagsbehandling inden for 

lovgivningsområderne miljøbeskyttelse, vandforsyning 

og badevand på vegne af kommunerne. 

Omfanget af det arbejde, som miljøcentret 

skal udføre for interessentkommunerne, er 

beskrevet i et basisprogram. 

Miljøcentret varetager sagsbehandling, tilsyn 

og kontrol indenfor: 

• Industriområdet 

• Spildevandsområdet 

• Vandforsyningsområdet, bade- og 

bassinvandsområdet 

• Landbrugsområdet og Jordforureningsområdet

Hovedstruktur 

Hovedstrukturen er den sammenfattende del 

af kommuneplanen og omfatter hele kommunen. 

I hovedstrukturen fastlægges de overordnede 

mål for kommunens udvikling og 

arealanvendelse. Hovedstrukturen er således 

kommunalbestyrelsens overordnede retningslinier 

for kommunens udvikling. 

Side 41 


Hovedstruktur 

Efterfølgende opstilles en række målsætninger 

og handlinger for, hvordan den ønskede 

målsætning for kommunen nås. 

Der er ikke lagt en fast tidsplan for iværksættelse 

af enkelte eller bestemte tiltag. Det er 

kommunalbestyrelsens holdning, at nye tiltag 

gennemføres, når der opstår behov herfor, 

samt når økonomien tillader det.

Overordnet målsætning 

Som optakt til kommuneplanen udarbejdede 

Søndersø Kommune i vinteren 2003 en planstrategi. 

Heri vedtog kommunalbestyrelsen 

en overordnet vision for kommunen: 

Byer 

Søndersø Kommune skal være et 

godt sted at bo og arbejde med en 

god kommunal service, nærhed til 

naturen, gode og varierede indkøbsmuligheder 

og gode trafikforbindelser 

til og fra kommunen. 

Målsætning 

Kommunalbestyrelsen ønsker at fastholde og 

videreudvikle Søndersø by som kommunens 

centrale centerby med stort udbud af forretninger 

og andre servicefaciliteter. 

Ligeledes skal der arbejdes for at styrke udviklingen 

i de øvrige 5 byområder – Morud, 

Særslev, Veflinge, Skamby og Hårslev. 

Handling 

Videreudvikle Søndersø by som kommunens 

centrale centerby med stort udbud af forretninger 

og andre servicefaciliteter. 

Sikre mulighed for bosætning, god infrastruktur 

og detailhandel i alle bymønsterbyerne. 

Bosætning – 

et godt sted at bo 

Målsætning 

Fastholde og gerne øge befolkningstallet i 

kommunen med en bred alderssammensætning. 

Side 42 


Hovedstruktur 

Det er Kommunalbestyrelsens målsætning, at 

der til enhver tid er et alsidigt udbud af boliger 

i kommunen. 

Kommunalbestyrelsen ønsker, at boligudbygningen 

primært foregår i byområderne og i 

mindre omfang i landsbyerne 

Opretholde og styrke eksistensen og strukturen 

i kommunens bysamfund og landsbyer 

Søge at indpasse særlige boliger til unge, 

ældre og handicappede 

Handling 

Løbende vurdere behovet for nye udstykninger 

på baggrund af til- og fraflytning samt 

efterspørgsel og derved sikre det nødvendige 

antal byggegrunde. 

Sikre et varieret boligudbud eller byggemuligheder. 

Fremme mulighederne for udfyldende nybyggeri 

til boligformål i både de større bysamfund 

og i landsbyerne. 

Erhvervsudvikling – 

et godt sted at arbejde 

Beskæftigelse 

Målsætning 

Kommunalbestyrelsen ønsker at tilstræbe 

beskæftigelse til alle gennem en aktiv medvirken 

fra borgeren. 

Det er kommunalbestyrelsens hensigt at skabe 

mulighed for, at flest mulige af kommunens 

borgere sikres en fast tilknytning til arbejdsmarkedet 

med hel eller delvis selvforsørgelse. 

Fastholde og evt. integrere personer, som i 

øjeblikket ikke er en del af arbejdsmarkedet, 

på arbejdsmarkedet.

Indgå tæt samarbejde med virksomhederne, 

hvor kommunen påtager sig ansvaret for en 

effektiv og smidig jobformidlings- og arbejdsfastholdelsesservice 

i forhold til borgere på 

kontanthjælp og sygedagpenge. 

Sikre et tæt samarbejde med arbejdsformidlingen, 

således alle borgere i kommunen – 

såvel forsikrede som ikke-forsikrede ledige – 

oplever kortest mulig vej til beskæftigelse. 

Handling 

Samarbejde med bl.a. Nordfyns Erhvervsråd 

om at fremme erhvervsudviklingen. 

Støtte op omkring et rigt og varieret erhvervsliv. 

Arbejde for et rummeligt arbejdsmarked, hvor 

der tages udgangspunkt i den enkeltes ressourcer 

og erfaring. 

Servicere de lokale virksomheder ved løbende 

at matche kontanthjælpsmodtagere til erhvervslivets 

til enhver tid gældende arbejdskraftbehov. 

Dette forestås gennem kommunens 

jobkonsulent. 

Erhvervsområder 

Målsætning 

Kommunalbestyrelsen ønsker at sikre mulighed 

for etablering af større virksomheder i 

Søndersø by og mindre virksomheder i lokalområderne 

Sikre at eksisterende virksomheder har mulighed 

for at udvide. 

Sikre en sammenhæng mellem erhvervsog 

boligområderne, således at disse ikke er til 

gene for hinanden. 

Handling 

Sikre at de nødvendige udstykninger af erhvervsarealer 

er til rådighed. 

Sikre planbestemmelser som regulerer de 

forskellige virksomhedstypers placeringsmuligheder. 

Side 43 


Det åbne land – 

nærhed til naturen 

Landskab 

Målsætning 

Hovedstruktur 

Kommunalbestyrelsen ønsker at bevare et 

aktivt land- og skovbrug med respekt for de 

rekreative og miljømæssige værdier i landskabet. 

Landskabet skal i størst mulig omfang være 

tilgængeligt for alle. 

Handling 

Arbejde for at bebyggelse sker med størst 

mulig hensyntagen til landskabet. 

Arbejde for reetablering af vådområder, restaurering 

og skånsom vedligeholdelse af 

vandløb samt en varieret beplantning. 

Byggeri 

Målsætning 

Fastholde og skabe mulighed for yderligere 

liv og aktivitet i landsbyerne indenfor de økonomiske 

og bæredygtige rammer. 

Undgå nybyggeri uden tilknytning til eksisterende 

byggeri i det åbne land i væsentligt 

omfang. 

Handling 

Udnytte mulighederne inden for Planloven om 

etablering af bolig og erhverv i landbrugsbygninger, 

som ikke længere er nødvendige for 

driften. 

Udnytte mulighederne indenfor Planloven 

med hensyn til at tillade udfyldning af huller 

med enkelte nye bygninger i landsbyerne.

Service – 

god kommunal service 

Kommunal service 

Målsætning 

Kommunalbestyrelsen ønsker at videreudvikle 

en moderne og veludbygget kommunal 

service rettet mod borgere, virksomheder, 

institutioner og foreninger. 

Handling 

Tilpasse den kommunale service til borgernes 

ønsker og behov indenfor de økonomiske 

muligheder. 

Dagpasning 

Målsætning 

Søndersø Kommune vil tilbyde børn og unge 

dagtilbud, således at barnets og familiens 

behov bedst muligt tilgodeses. 

Alle børn med et pasningsbehov skal have 

mulighed for at blive passet. 

Det er kommunalbestyrelsens mål, at børn 

optages i børnehave, når de fylder 3 år. 

Dagtilbuddene skal give børn og unge en tryg 

og udfordrende hverdag med mulighed for 

tæt kontakt mellem børn og voksne. 

Handling 

Arbejde for fleksible åbningstider for at leve 

op til familiernes leve- og arbejdsmønster. 

Søndersø Kommune lægger vægt på, at der 

er glidende overgang mellem de forskellige 

dagtilbud. 

Dagtilbuddene kan på mange områder indgå 

i et samarbejde med andre såvel offentlige 

Side 44 


Hovedstruktur 

som private tilbud til børn i lokalområderne, 

således at man af denne vej kan opnå fleksible 

tilbud og bedre ressourceudnyttelse. 

Søndersø Kommune lægger vægt på, at der i 

samarbejde med forældrene er et tæt samarbejde 

med alle faggrupper, f.eks. sundhedsplejersker, 

ergoterapeuter, psykologer o.a., 

idet dagtilbuddene er en ressource i det forebyggende 

arbejde. 

Der skal lyttes til børn og unge, som efter 

alder og modenhed medinddrages i den fælles 

planlægning og gennemførelse af aktiviteter. 

Forældrene skal have information om børnenes 

hverdag i de respektive dagpasningstilbud 

til gavn for det enkelte barns udvikling. 

Undervisning 

Målsætning 

Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at bevare 

en decentral skolestruktur på et bæredygtigt 

grundlag. 

Undervisningen skal give eleverne kundskaber 

og færdigheder, og medvirke til den enkelte 

elevs alsidige personlige udvikling. Undervisningen 

skal derfor tilgodese den åndelige, 

intellektuelle, musiske, fysiske og sociale 

side af elevernes udvikling. 

Det enkelte barn skal sikres optimale udviklings- 

og læringsmuligheder. 

Eleverne i 8. – 10. klasse skal sikres et alsidigt 

undervisningstilbud, der skaber grundlag 

for, at de kan foretage et kvalificeret uddannelses- 

og/eller erhvervsvalg, og som giver 

dem mulighed for at indse betydningen af at 

gennemføre valget. 

Handling 

Kommunens og den enkelte skoles arbejde 

med målsætningerne evalueres, og vurderingen 

skal være en del af skolevæsenets og 

skolens udviklingsproces, så resultaterne

danner grundlag for nye målformuleringer og 

handlinger i en løbende proces. 

Dialog og samarbejde vægtes højt på alle 

niveauer, så det pædagogiske miljø støtter 

barnets fortsatte udvikling, men også respekterer 

børnenes behov for selvorganisering af 

aktiviteter. 

Undervisning og øvrige tilbud skal præges af 

rummelighed. For en mindre gruppe vil der 

være behov for undervisning og samvær, der 

er målrettet og struktureret ud fra børnenes 

særlige behov. 

Indretningen af skolens fysiske rammer - såvel 

funktionelt som æstetisk - har stor betydning 

for elevernes læring og trivsel Skolebygningerne 

skal være lyse, positive og fleksible, 

så de skaber mulighed for meget varierende 

læreprocesser. De skal være lette at forandre, 

så eleverne kan udfolde sig på mange 

forskellige måder - både socialt, kropsligt og 

intellektuelt. 

Der ønskes et ligeværdigt og forpligtigende 

samarbejde mellem skolen og hjemmet, hvor 

opdagelse, læring og dannelse er et fælles 

anliggende. 

Rådgivning og vejledning 

Målsætning 

Kommunalbestyrelsen ønsker, at der er tilbud 

til alle borgere, voksne som børn, der har 

behov for hjælp – personligt eller økonomisk. 

En tidlig indsats overfor børn og unge med 

problemer skal sikres og styrkes bl.a. i form 

af en forebyggende indsats, således at blandt 

andet den stadigt stigende udskillelse af børn 

i folkeskolen formindskes. 

Handling 

Etablere tæt dialog imellem forældre, alle 

fagfolk på området samt politikerne. 

Fortsætte og styrke det tværfaglige samarbejde 

i de dertil oprettede tværfaglige teams. 

Side 45 


Hovedstruktur 

Sætte fokus på og tilgodese de svagtstillede 

gruppers behov. 

Ældre og handicappede 

Målsætning 

Kommunalbestyrelsen vil arbejde for et varieret 

tilbud til denne befolkningsgruppe. 

Borgeren skal sikres størst mulig medansvar 

og medindflydelse på de tilbud kommunen 

råder over. 

Kommunen ønsker at fremme en udvikling, 

der understøtter forebyggelse og sundhed 

samt understøtter den enkeltes egne ressourcer, 

selvbestemmelse, valgmuligheder 

og livskvalitet. 

Ældreområdets tilbud og indsatser skal samordnes 

ud fra et helhedssyn. 

Samarbejde med Ældre- og handicaprådet 

prioriteres højt. 

Handling 

Yde hjælp med fokus på ressourcer frem for 

mangler. 

Der skal lægges vægt på at støtte og genoptræne 

frem for behandle. 

Der skal lægges vægt på begreberne: respekt, 

medmenneskelighed, ligeværd og fortrolighed, 

således det enkelte menneskes 

ønsker og behov respekteres. 

Der skal sikres veluddannet personale. 

Bevare fokus på de handicappedes tilgængelighed 

til offentlige områder og institutioner. 

Involvere Ældre- og handicaprådet i alle ændringer 

og tiltag indenfor ældreområdet.

Kultur og fritid – 

et mangfoldigt kultur- og 

fritidsliv 

Forenings- og kulturliv generelt 

Målsætning 

Kommunalbestyrelsen ønsker at fremme og 

bevare et rigt forenings- og kulturliv i kommunen 

Sikre at foreningerne fortsat kan udnytte skoler, 

idrætshaller, klubhuse og sportsanlæg 

som findes i kommunen. 

Handling 

Arbejde på at eksisterende kommunale lokaler, 

haller, spejderhuse, forsamlingshuse, 

sportsanlæg og klubhuse lever op til en tidssvarende 

kvalitet og sikre, at flest mulige borgergrupper 

har mulighed for at benytte dem. 

Arbejde på at eksisterende selvejende 

sportshaller, foreningers egne og lejede lokaler 

fortsat kan benyttes til sportslige og andre 

kulturelle aktiviteter. 

Skabe et bredt kulturelt orienteret tilbud ved 

etablering af en sammenhæng mellem bibliotek, 

museum, lokalhistorisk arkiv og evt. andre 

kulturelle aktiviteter. 

Støtte op omkring idéer og tiltag fra initiativ- 

og borgergrupperne. 

Folkeoplysning 

Målsætning 

Kommunalbestyrelsen ønsker at sikre offentlige 

tilskud og lokaler til den fri folkeoplysende 

virksomhed med respekt for initiativtagernes 

egenart og egen forvaltning. 

Side 46 

Handling 


Hovedstruktur 

Udarbejde specielle retningslinier for tilskud til 

folkeoplysende voksenundervisning og for 

det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde. 

Ungdomsskolen 

Målsætning 

Kommunalbestyrelsen ønsker at sikre, at 

kommunens unge får et alsidigt undervisningstilbud 

og klubmulighed. 

Handling 

Udbyde en bred vifte af fag og aktiviteter. 

Musikskolen 

Målsætning 

Kommunalbestyrelsen ønsker, at den enkelte 

elev når den højst mulige beherskelse af sit 

instrument 

Udbrede kendskabet til og forståelsen for 

kultur, musik, kulturhistorien og kulturhistoriske 

værdier i kommunen. 

Handling 

Tilrettelægge undervisningen progressivt. 

Udvikle elevernes musikalske evner og gennem 

aktiv musikudøvelse at fremme elevernes 

forståelse for og oplevelse af musik som 

almen menneskelig og kunstnerisk udtryksform.

Biblioteket 

Målsætning 

Biblioteket skal udformes således, at det er et 

godt tilbud til kommunens borgere. 

Kommunalbestyrelsen ønsker endvidere, at 

biblioteket skal være et åbent, udadvendt og 

aktivt bibliotek med et fagligt højt niveau. 

Handling 

Søndersø bibliotek skal formidle kultur og 

information aktivt i et samfund i stadig bevægelse. 

Bevare og styrke et alsidigt, aktuelt og kvalitetsbevidst 

bibliotek. 

Opretholde afdelinger i landsbyerne og bymønsterbyerne 

i form af en bogbil. 

Udforme biblioteket og bogbilen som et rart 

sted at komme for såvel børn som voksne. 

Turisme 

Målsætning 

Kommunen skal være et attraktivt besøgsmål 

for turisterne, som har lyst til at opleve en 

anden side af Danmark udenfor storbyerne. 

Turismepolitikken skal være i overensstemmelse 

med kommunens erhvervspolitik med 

udgangspunkt i en bæredygtig udvikling. 

De besøgende skal tilbydes overnatninger/bespisning, 

mindre attraktioner, handelsmuligheder, 

sport, kultur og ikke mindst 

kommunens rige naturoplevelser. 

Handling 

Udnytte den centrale placering mellem Odense 

og Bogense og den tætte placering på 

motorvejen for at få turisterne til at ”mellemlande”. 

Side 47 


Hovedstruktur 

Inddrage erhvervslivet, foreningslivet og lokalbefolkningen 

for at sikre en realisering af 

turismepolitikken.

Infrastruktur – 

et godt sted at færdes 

Trafiksikkerhed 

Målsætning 

Kommunalbestyrelsen ønsker at styrke og 

sikre trafiksikkerheden for alle grupper af trafikanter 

herunder specielt de bløde trafikanter. 

Kommunalbestyrelsen ønsker fortsat at arbejde 

frem mod en 0-uheldssituation. 

Forbedre borgernes viden om sammenhængen 

mellem trafikantadfærd og sikkerhed/tryghed, 

herunder især biltrafikkens hastighed 

på trafikveje og lokalveje. 

Handling 

Arbejde for sikring af fodgængere og cyklister 

på stærkt befærdede veje. 

Bakke op omkring initiativer som skal få trafikanterne 

til at sætte farten ned, herunder 

lavere hastigheder omkring skoleområderne. 

Veje og stier 

Målsætning 

Kommunalbestyrelsen ønsker at sikre en god 

og sikker infrastruktur for kommunes borgere 

og erhvervsliv. 

Etablering af et sammenhængende stirutenet 

i bymæssige bebyggelser for såvel cyklister 

som gående. Herunder etablering af fortove, 

cykelstier og –baner samt sikring af krydsningsmuligheder 

mellem stier og trafikveje. 

Handling 

Vedligeholde veje og stier på et acceptabelt 

niveau. 

Side 48 


Udbygge kommunens stinet. 

Anvise cykelruter på de mindre veje. 

Kollektiv trafik 

Målsætning 

Hovedstruktur 

Det er kommunalbestyrelsens målsætning, at 

kommunens lokale skolebusruter fungerer 

som et supplement til Fyn Bus’ ruter. 

Handling 

Planlægge skolebusruterne således de dækker 

de tyndt befolkede dele af kommunen 

samt de områder, hvor FynBus ikke kører. 

IT 

Målsætning 

Kommunalbestyrelsen ønsker at fremme udbygningen 

af bredbåndsnettet og sikre mulighed 

for højhastighedsforbindelser for alle 

kommunens borgere. 

Handling 

Forberede muligheden for nedlægning af 

lyslederkabler i nye udstykninger.

Miljøforhold 

Generelt 

Målsætning 

Det er kommunalbestyrelsens mål at bevare 

og forbedre miljøet. 

Handling 

Reducere ressourceforbruget, nedsætte forureningen, 

forøge genanvendelse og genbrug 

samt støtte agenda 21 arbejde. 

Renovation 

Målsætning 

Kommunalbestyrelsen ønsker at øge genanvendelse 

således at genanvendelsen mindst 

er på niveau med landsgennemsnittet og kravene 

i Affald 21 

Tilstræbe enkle og overskuelige affaldssystemer, 

hvor det er nemt for borgere og virksomheder 

at komme af med deres affald på 

en hensigtsmæssig måde. 

Handling 

Medvirke til at udvikle eller afprøve nye måder 

at behandle eller indsamle enkelte typer 

af affald på, gerne i samarbejde med de øvrige 

FAKS kommuner. 

Løbende motivere borgerne til at sortere affald. 

Give borgerne gode muligheder for at aflevere 

affald til genbrug. 

Harmonisering af reglerne omkring håndtering 

af erhvervsaffald, således at reglerne i 

FAKS kommunerne er ens. 

Side 49 


Vandforsyning 

Målsætning 

Hovedstruktur 

Kommunalbestyrelsen ønsker at beskytte 

grundvandet for derved at kunne sikre en god 

og rigelig drikkevandsforsyning for hele 

kommunen. 

Alle ejendomme kan og skal tilbydes tilslutning 

til et alment vandværk, når der er behov 

eller ønske herom. 

Handling 

Aktiviteter som kan forringe kvaliteten af 

grundvandet i indvindingsområdet skal undgås 

bl.a. gennem effektiv beskyttelse af 

grundvandet mod forurening. 

Ved tilslutning til vandværk skal tidligere 

brønd sløjfes. 

Spildevand 

Målsætning 

Det er kommunalbestyrelsens hensigt, at 

fastholde et højt teknisk niveau med hensyn 

til afledning og rensning af spildevand 

Forbedre spildevandsrensningen i Det åbne 

land. 

Der skal være harmoni mellem kloakforsyningen, 

spildevandsafledningen, vandkvalitetsplanerne, 

regionplanlægningens hovedretningslinier 

for vandressourcen samt øvrige 

fysiske planer (for kommuneplanlægning, 

vandindvinding/-forsyning, affald, vandløb 

med videre). 

Sikre regionplanens målsætninger for recipienttilstand 

og badevandskvalitet tilgodeses 

med hensyn til et alsidigt plante- og dyreliv og 

med hensyn til menneskers hygiejniske og 

rekreative levevilkår. 

Beskyttelse af grundvandsforekomster bedst 

muligt.

Skader og gener som følge af overbelastning 

af kloaksystemet skal minimeres. 

Handling 

Løbende renovering og forbedring af eksisterende 

kloaksystemer for en bedre udnyttelse 

af kommunens renseanlæg. 

Løbende afstemme indsatsen med praktiske 

og økonomiske muligheder gennem en langsigtet 

planlægning og prioritering. 

Energi og varmeforsyning 

Målsætning 

Det er kommunalbestyrelsens målsætning at 

tilskynde til tilslutning til naturgasnettet. 

Handling 

Fastholde at nye ejendomme og udstykninger 

pålægges tilslutningspligt til naturgasnettet i 

det omfang det er muligt. 

Side 50 


Hovedstruktur

Detailhandel 

I 2002 ændredes Planloven således, at det 

fremover er kommunerne, som har kompetencen 

for detailhandlen. Det betyder, at det 

er kommunerne, som skal fastlægge afgrænsningen 

af butiksområdet i bymidten 

samt at fastsætte rammerne herfor. 

Indtil der er vedtaget bestemmelser i kommuneplanens 

hovedstruktur og rammedel for 

den samlede detailhandelsstruktur, skal der 

planlægges for butikker i overensstemmelser 

med Regionplanen. 

Søndersø Kommune vedtager med denne 

Detailhandelsplan bestemmelser for detailhandel 

i kommunen. 

Side 51 


Detailhandelsplan

Ifølge Planloven skal planlægningen for detailhandlen: 

• fremme et varieret butiksudbud i mindre 

og mellemstore byer samt i de enkelte 

bydele i de større byer. 

• sikre, at arealer til butiksformål udlægges, 

hvor der er god tilgængelighed for 

alle trafikarter, herunder især den gående, 

cyklende og kollektive trafik, og 

• fremme en samfundsmæssigt bæredygtig 

detailhandelsstruktur, hvor 

transportafstandene i forbindelse med 

indkøb er begrænsede. 

Udenfor byområderne kan der for en landsby 

eller lignede fastsættes arealer til butikker, 

der alene er tænkt til betjening af området. 

Desuden kan der udenfor bymidterne eller 

byområderne fastsættes arealer for særlig 

pladskrævende varegrupper. 

Dagligvarer og udvalgsvarer 

Fyns Amts regionplan definerer dagligvarer 

og udvalgsvarer som hhv.: 

Dagligvarer er varer, der forbruges samtidig 

med at de bruges (kortvarige forbrugsgoder). 

Dagligvarer er f.eks. mad, medicin, parfume 

og blomster m.v. [Regionplan 2005] 

Udvalgsvarer er varer, der bliver ved med at 

eksistere samtidig med brugen, og som først 

går til grunde efter nedslidning over en længere 

periode (langvarige forbrugsgoder). 

Udvalgsvarer er f.eks. møbler, beklædning 

og hårde hvidevarer m.v. [Regionplan 2005] 

Side 52 



Detailhandelsmønster i 


Søndersø by er udpeget som kommunecenter 

og skal derfor rumme funktioner af betydning 

for hele kommunen. Kommunens detailhandel 

er primært henvendt mod lokalbefolkningen, 

idet der er en høj tilgængelighed til 

Odense med et større og mere specialiseret 

udbud af detailhandelen. Det er specielt udvalgsvarebutikkerne, 

som har størst konkurrence 

fra butikkerne i Odense. 

I Søndersø by findes ligeledes den centrale 

administration af offentlig service og et bredt 

udvalg af personlig service. 

Særslev, Morud, Skamby, Hårslev og Veflinge 

betegnes alle som lokalcentre og betjener 

det enkelte bysamfund og det omkringliggende 

opland. 

Detailhandelsudbud 

Der er i dag detailhandel i kommunens 6 bysamfund, 

det omtrentlige antal butikker og 

deres bruttoetageareal fordeler sig som vist i 

Figur 30. Herudover ligger der flere butikker 

med særligt pladskrævende varegrupper. 

Disse er lokaliseret i Søndersø og Særslev 

og udgør hhv. ca. 5.500 m 2 og 1.500 m 2 . 

Der er i dag 41 butikker i kommunen, hvoraf 

knap halvdelen er lokaliseret i Søndersø by 

med antallet af dagligvareforretninger og udvalgsvareforretninger 

ligeligt fordelt.

Side 53 



Byområde Antal butikker Dagligvarer (m 2 ) Udvalgsvarer (m 2 ) Aktuelt total m 2 

Søndersø 23 7.700 3.100 10.800 

Morud 5 1.200 0 1.200 

Særslev 6 1.300 20 1.320 

Hårslev 1 300 0 300 

Veflinge 3 650 0 650 

Skamby 3 550 300 850 

I alt 41 11.700 3.420 15.120 

Figur 30 Fordeling af detailhandel i kommunen. Det totale bruttoetageareal i m 2 anno 2004. 

Fremtidigt butiksmønster 

Befolkningsgrundlaget udgør grundlaget for, 

hvor meget og hvilket detailhandelsudbud et 

område har. 

Befolkningstallet har siden 1997 været svagt 

stigende og forventes at stige frem til år 2008. 

Befolkningstallet forventes af falde i landdistrikterne 

og forventes at stige i Søndersø by 

og Morud/Bredbjerg by. 

Der vil dermed ikke være grundlag for etablering 

af nye større butikker i lokalcentrene. Der 

kan dog opstå behov for etablering af nærbutikker/kiosker 

som supplerende indkøbsmuligheder 

i disse områder. Ligeledes kan der 

opstå ønsker om diverse udvalgsvareforretninger, 

men som igen må forventes at være 

af mindre omfang. 

Mål og strategi for den 

fremtidige detailhandel 

Målet med detailhandelsplanlægningen efter 

lovændringen i 2002 er fortsat at fremme et 

varieret butiksudbud i mindre og mellemstore 

byer samt i de enkelte bydele i de større byer. 

Mål: 

Kommunalbestyrelsen ønsker at opretholde 

og styrke kommunens detailhandel med et 

varieret og righoldigt butiksudbud i alle 6 

bysamfund, således at borgerne har lokale 

indkøbsmuligheder. 

Handling: 

For at sikre den lokale detailhandel vil det 

være nødvendigt at sikre og evt. styrke befolkningsgrundlaget 

og dermed grundlaget 

for byernes detailhandel. 

Kommunalbestyrelsen opfordrer ligeledes 

befolkningen til at benytte de lokale handelsmuligheder 

i videst muligt omfang. 

Afgrænsning 

Ifølge Planloven skal ”Arealer til butiksformål 

udlægges i den centrale del af en by ….” 

[Planloven §5d] 

Hensigten med at arealudlæg til butiksformål 

skal udlægges i den centrale del af byen er, 

at få koncentreret detailhandlen i bymidten og 

derved at søge at styrke og fastholde handlen 

i de eksisterende bymidter. Dermed skabes 

et grundlag for et varieret og levende bymiljø. 

Specielt sårbare udvalgsbyer som Søndersø 

by, grundet dens høje tilgængelighed til

Odense, har brug for at koncentrere handlen i 

bymidten. Ifølge Regionplan 2005 er der en 

klar tendens til, at byer med en koncentreret 

detailhandel har bedre ved at klare sig end 

byer med en spredt detailhandel. 

For at sikre detailhandlen i Søndersø by er 

det derfor vigtigt at koncentrere den i den 

centrale del af byen. 

Udenfor de centrale bymidter kan der udlægges 

areal til mindre butikker til salg af egne 

produkter eller butikker med særlig pladskrævende 

varegrupper. 

Side 54 



Arealudlæg og butiksstørrelse 

Arealrammen er den parameter, som regulerer 

mulighederne for at styrke eller begrænse 

en bymidte. 

Arealrammen udpeges med henblik på at 

sikre og styrke handelslivet. Ligeledes tages 

der udgangspunkt i, at kommunen skal have 

mulighed for at planlægge butiksarealer, som 

svarer til stigningen i forbruget. 

Det samlede arealudlæg (maksimalt bruttoetageareal) 

for bysamfundene kan ses af 

Figur 31 

Butiksstørrelser Butiksstørrelser Arealramme 

(dagligvarebutik) (udvalgsvarebutik) (nybyggeri og omdannelse) 

Søndersø 3.000 m 2 1.000 m 2 4.000 m 2 

Morud 2.000 m 2 500 m 2 1.000 m 2 

Særslev 2.000 m 2 500 m 2 1.000 m 2 

Hårslev 2.000 m 2 500 m 2 500 m 2 

Veflinge 2.000 m 2 500 m 2 500 m 2 

Skamby 2.000 m 2 500 m 2 500 m 2 

Øvrige lokalområder 300 m 2 250 m 2 500 m 2 

I alt - - 8.000 m 2 

Figur 31 Samlet arealudlæg (nybyggeri og omdannelse) til detailhandel. 

Butikker med særligt pladskrævende varegrupper 

(som f.eks. biler, lystbåde, camping, 

tømmer, trælast, byggemarkeder og plantesalg) 

og salg af egen produktion fra virksomhed 

kan udlægges i erhvervsområderne med 

en maksimal størrelse på henholdsvis 1.500 

m 2 og 500 m 2 .

Rammer for detailhandel 

I områder med mulighed for detailhandel 

skelnes imellem centerområder med mulighed 

for butikker og erhvervsområder med 

mulighed for butikker i tilknytning til en produktionsvirksomhed 

til salg af egne produkter 

eller i tilknytning til det pågældende erhverv. 

I overensstemmelse med Planlovens intentioner 

er der lagt vægt på at give mulighed for 

at fremme et varieret butiksudbud i mindre og 

mellemstore byer. Der er derfor i rammerne 

lagt vægt på, at de skal udformes så tilpas 

rummelige, at de ikke forhindrer detailhandlens 

udvikling. 

Centerområder 

Figur 32 viser en oversigt over de rammeområder, 

hvori det er muligt at etablere butikker. 

Side 55 



Ydermere viser tabellen den maksimale arealramme 

og de maksimale butiksstørrelser i 

det pågældende bysamfund. 

Figur 33 til Figur 39 viser de 6 bysamfunds 

centerområder. 

I centerområder kan der etableres butikker. 

I erhvervsområder er der mulighed for mindre 

butikker med tilknytning til en produktionsvirksomhed 

til salg af egne produkter. 

I det åbne land er der mulighed for at etableres 

butikker i overflødiggjorte landbrugsbygninger 

på op til 250 m 2 . 

Rammeom- Arealramme (Nybyggeri Butiksstørrelser Butiksstørrelser 

råde og omdannelse) (dagligvarebutik) (udvalgsvarebutik) 

Søndersø C.1.1 – C.1.2 4.000 m 2 3.000 m 2 1.000 m 2 

Morud C.2.1 1.000 m 2 1.500 m 2 500 m 2 

Særslev C.5.1 – C.5.2 

– C.5.3 

1.000 m 2 1.500 m 2 500 m 2 

Hårslev C.4.1 500 m 2 1.000 m 2 500 m 2 

Veflinge C.3.1 500 m 2 1.000 m 2 500 m 2 

Skamby C.6.1 – C.6.2 

– C.6.3 

500 m 2 1.000 m 2 500 m 2 

Figur 32 Rammeområder som giver mulighed for etablering af detailhandel samt arealrammen i de pågældende 

bysamfund.

Geografiske afgrænsninger 

Figur 33 Centerområder i Søndersø by. 

Figur 34 Centerområder i Morud by. 

Side 56 


Detailhandelsplan

Figur 35 Centerområder i Særslev by. 

Figur 36 Centerområde i Hårslev by. 

Side 57 


Detailhandelsplan

Figur 37 Centerområde i Veflinge by. 

Side 58 


Detailhandelsplan

Figur 38 Centerområder i Skamby by. 

Figur 39 Centerområde i Skamby by. 

Side 59 


Detailhandelsplan


I bymønster byernes erhvervsområderne må 

der kun etableres : 

• Butikker som betjener en begrænset 

bydel. 

• Butikker som forhandler særligt pladskrævende 

varegrupper. 

• Butikker som forhandler egne produkter 

i tilknytning til virksomhedens produktionslokaler. 

Pladskrævende varegrupper 


kan udlægges i erhvervsområderne 

med op til 1.500 m 2 . 

Salg af egne produkter 

Det er ikke muligt på forhånd at fastlægge en 

øvre grænse af størrelsen af de butikker, som 

etableres i tilknytning til en produktionsvirksomhed. 

Dette skyldes, at størrelsen af virksomhedens 

produkter er varierende. Reglen 

er derfor, at butikkens størrelse skal stå i et 

rimeligt forhold til de produkter, som virksomheden 

selv producerer. 

Bysamfund Rammeområder 

Søndersø E.1.1 – E.1.2 

Særslev E.5.1 – E.5.2 – E .5.3 – E.5.4 

E.5.5 – E.5.6 – Bl.5.1 

Skamby E.6.2 – E.6.3 – BL.6.1 

Figur 40 viser en oversigt over de erhvervsog 

blandede bolig- og erhvervsområder, som 

åbner mulighed for produktionsvirksomhedsbutikker. 

Bysamfund Rammeområder 

Søndersø E.1.1 – E.1.2 

Særslev E.5.1 – E.5.2 – E .5.3 – E.5.4 

E.5.5 – E.5.6 – Bl.5.1 

Skamby E.6.2 – E.6.3 – BL.6.1 

Side 60 



Figur 40 Erhvervs- og blandede bolig og erhvervsområder 

med mulighed for produktionsvirksomhedsbutikker, 

jf. lokalplanrammerne for yderligere 

detaljer. 

Generelt gælder at der indenfor ovennævnte 

erhvervsområder ikke må drives handel med 

dagligvarer. Jf. endvidere lokalplanrammerne. 

I det åbne land 

Ifølge Planloven er der mulighed for, at jordbrugsbedrifter 

kan udøve stalddørssalg af 

bedriftens egne produkter. Produkterne skal 

være uforarbejdede vegetabilske produkter. 

Ydermere giver Planloven mulighed for at 

indrette en mindre butik i overflødiggjorte 

landbrugsbygninger. Butikkens bruttoetageareal 

må ikke væsentligt overstige 250 m 2 og 

må ikke have mere end 5 ansatte. Butikken 

skal kunne etableres indenfor bestående 

bygningsmasse. I tilknytning til butikken kan 

der etableres et mindre ikke skæmmende 

oplag. 

Der kan ikke meddeles tilladelse til at nyopføre 

butikker i landzone.

Vindmøller 

Søndersø Kommune vedtager med nærværende plan kommunens vindmølleplan. 

Side 61 


Vindmølleplan

Lovgivning for vindmøller 

og vindmølleområder 

Opstilling af vindmøller skal ske i henhold til 

Lov om planlægning, Cirkulære om planlægning 

for og landzonetilladelse til opstilling af 

vindmøller, Bekendtgørelse om støj fra vindmøller, 

Lov om naturbeskyttelse, Landbrugsloven 

samt de retningslinier som Regionplanen 

foreskriver. 

Udlagte vindmølleområder 

Fyns Amt har i Regionplan 2005 udlagt 7 

lokaliseringsområder for vindmøller i kommunen. 

Et af de udlagte lokaliseringsområder, 

som tidligere var betegnet som Regionalt 

Vindmølleparkområde (5 eller flere møller), er 

i nærværende kommuneplan betegnet som 

Vindmølleparkområde - V.8.1. 

Lokaliseringsområder 

Der er udpeget i alt 7 områder, som åbner 

mulighed for opstilling af vindmøller. Herudover 

er der et område ved Ullerup med 2 

vindmøller. Disse 2 vindmøller kan ifølge Regionplan 

2001 ikke udskiftes. 

Figur 41 viser en oversigt over de 7 områder. 

Bestemmelserne for områderne gennemgås 

senere i planen. 

Område Rammeområde 

Vindmølleparkområde R 1 V.8.1 (Lokalplan 82) 

Lokaliseringsområde L 1 V.8.2 

Lokaliseringsområde L 2: V.8.3 

Lokaliseringsområde L 3 V.8.4 



Vindmølleområde i det 

åbne land 

V.8.7 (Lokalplan 73) 

Side 62 


Figur 41 Mulige lokaliseringsområder for 

vindmøller. 


Nuværende vindmøller 

Der er udpeget i alt 7 vindmølleområder, 

samt et område med 2 vindmøller, som ikke 

kan udskiftes, i kommunen. 

Kun 2 af de 7 vindmølleområder har ikke 

vindmøller. Figur 42 viser en oversigt over 

vindmølleområderne og de vindmøller, som 

er placeret i området. 

Placering Antal 

møller 

Ved Gulleshøj 

(V.8.1) 

Ved Slagstrup 

(V.8.2) 

Ved Ejlby 

Lunde 

(V.8.3) 

Ved Maderup 

(V.8.4) 

Rostrup 

(V.8.5) 

Vedby 

(V.8.6) 

Ved Sdr. 

Esterbølle 

(V.8.7) 

Ved Ullerup 

Effekt/mølle 

(kW) 

Samlet effekt 

(kW) 

5 600 3000 

2 225 450 

- - - 

2 800 1600 

- - - 

- - - 

3 500 1500 

2 150 300 

Figur 42 Vindmøller i kommunen, for oversigt 

over områderne, jf. rammerne for vindmølleplanlægningen.

Mål og strategi for den 

fremtidige vindenergi 

Mål: 

Kommunalbestyrelsen ønsker fortsat at støtte 

opstilling af vindmøller i de allerede udpegede 

områder. 

Kommunalbestyrelsen ønsker ligeledes, at 

der ved opstilling af nye samt udskiftning af 

eksisterende vindmøller skal tages størst 

mulig hensyn til naturoplevelsen således at 

møllerne ikke skæmmer landskabet. 

Handling: 

Opretholde de allerede udpegede vindmølleområder. 

Stille krav om udarbejdelse af materiale, som 

kan give et visuelt billede af møllernes placering 

i landskabet. 

Krav til opstilling af 

vindmøller 

Opstilling af vindmøller kan kun ske i områder, 

som allerede specifikt er udpeget i en 

kommune- eller regionplan. Opstilling af vindmøller 

udenfor disse områder kan kun ske 

ved, at der udarbejdet regionplantillæg og 

eventuelt også ved en VVM vurdering. 

Opstilling af vindmøller kan kun ske på baggrund 

af en planlægning, som redegøre for 

hvordan møllerne visuelt vil påvirke beboelse, 

natur, landskab, og de kulturhistoriske værdier 

samt oplysninger om områdets vindenergimæssige 

egnethed. Opstilling af vindmøller 

kan derfor kun ske på baggrund af en lokalplan, 

som forholder sig til ovennævnte forhold. 

Lokalplanen skal ydermere indeholde oplysninger 

om vindmøllernes maksimale og 

mindste totalhøjde, udformning, farve, antal, 

præcise placering samt angive det geografiske 

konsekvensområde for nye støjfølsomme 

Side 63 



funktioner. Lokalplanen skal endvidere redegør 

for omfanget af støjgener samt skyggekast 

i forholdet til de nærmeste beboere. 

Højde 

Regionplanen giver mulighed for at opstille 

vindmøller med en total højde på op til 80 m. 

Kommuneplan kan dog fastlægge maksimale 

højder der er mindre. 

Udseende 

Indenfor samme vindmølleområde skal vindmøllerne 

have samme fysiske udformning, 

tilnærmelsesvis samme total højde, farve og 

omløbsretning samt være 3 bladet. Navhøjde, 

rotordiameter og omdrejningstal skal ligeledes 

være tilnærmelsesvis ens. 

Støjgrænser 

Regionplan 2005 angiver minimumsafstande 

for vindmøllers placering i forhold til beboelse 

og areal til støjfølsom anvendelse på 4 gange 

den enkelte vindmølles totalhøjde. 

Efterfølgende Figur 43 angiver støjgrænserne, 

som skal overholdes ved udendørs opholdsarealer 

i umiddelbar tilknytning til nabobeboelse 

og anden støjfølsom arealanvendelse. 

Såfremt der er tydeligt hørbare toner skal den 

målte/beregnede støj korrigeres med et tillæg 

på 5 dB(A). Den målte/beregnede støj inkl. 5 

dB(A) – tillæg skal kunne overholde støjgrænserne. 

Område type Støjgrænse 

dB(A) 

Nabobebyggelse i det åbne land 45 

Boligområder og anden støjfølsom 40 

arealanvendelse 

Figur 43 Støjkrav i henhold til Miljøministeriets 

bekendtgørelse om ”Støj fra vindmøller”

Skyggekast 

Vindmøller må ikke påføre nabobeboelse og 

beboelse på ejendommen mere end 10 timers 

skyggekast om året. 

Nedtagning og udskiftning 

Møller, som har været ude af drift i et år, skal 

fjernes uden udgifter for det offentlige. 

Afstand til radiokædeforbindelser 

Opstilling af vindmøller nær radio- og kommunikationslinier 

må bero på en konkret vurdering. 

Reservationsområdet udgør 200 m på hver 

side af en radiokædeforbindelseshovedstråle. 

Omkring FM og TV stationer, samt stationer 

for mobile tjenester udgør reservationsområdet 

en cirkel med radius på 700 m målt fra 

sendemast. 

Afstand til el- og naturgasledninger 

På grund af gensidige påvirkninger og lynnedslag 

anbefales det at høje konstruktioner 

(vindmøller/antennemaster) placeres i en 

afstand af minimum 2 x den maksimale højde 

til transmissionledningerne. Ønskes møller 

placeret tættere på, skal h.h.v el- og naturgasselskabet 

høres. 

Afstanden fra vingespids til højspændingsledninger 

skal være mindst 2 m fra deklarationsarealet 

for højspændingsledninger, dog 

mindst 5 m. Er højspændingen 60 kV eller 

derover, er der en tillægsafstand på 2,3 m. 

Af hensyn til tilslutningsudgifter må der ikke 

være for langt til nærmeste 60 kVBtransformer. 

Afstand mellem møller 

Der er stor forskel på hvilke indbyrdes afstande 

mellem vindmølleanlæg, der er nød- 

Side 64 



vendige for at sikre at vindmøllerne opstilles i 

harmoni med landskabet. 

For vindmøller med en indbyrdes afstand 

mellem vindmølleklynger/enkeltstående vind- 

møller på mindre end 2,5 km, skal det dog 

belyses, hvorfor en sådan afstand vurderes at 

være ubetænkelig. 

I mindre vindmølleparker med højst 1 - 3 

rækker møller skal afstanden mellem møllerne 

være 5-7 vingediameters afstand. I større 

parker skal afstanden være på 8-10 vingediameter. 

Enkeltmøller i det åbne land bør ikke placeres 

nærmere end 2,5 km fra planlagte eller eksisterende 

vindmølleparker, såfremt det visuelle 

helhedsindtryk herved påvirkes i uheldig 

retning. 

Afstande til veje 

Afstanden til amts- og kommuneveje må ikke 

være mindre end 100 m. 

Ved nye vindmølleområder anbefaler Trafikministeriet, 

at vindmøllerne som minimum bør 

placeres 4 gange vindmøllernes total højde 

fra nærmeste overordnede vej. 

Øvrige forhold 

Flytrafik 

Der er udlagt et højdebegrænsningsområde 

med en radius på 5 km fra lufthavnen ved 

Beldringe. Dette indebærer, at Statens Lufthavnsvæsen 

skal godkende hvert enkelt projekt 

ved opstilling af vindmøller i område 

V.8.6. 

Tilladelse efter naturbeskyttelsesloven 

Der må ikke opstilles møller i fredede eller 

naturfredede områder.

De generelle bygge og beskyttelseslinier er 

også gældende for vindmøller. 

Sø- og åbeskyttelseslinje 300 m 

Skovbyggelinie 150 m 

Fortidsmindebeskyttelseslinje 100 m 

Kirkebeskyttelseslinje 300 m 

Tilladelse efter Landbrugsloven 

Ved opstilling af en vindmølle med et grundareal 

på over 25 m 2 eller ved opstilling af flere 

end 5 vindmøller på en landbrugsejendom, 

skal der indhentes en tilladelse fra Jordbrugskommissionen 

for Fyns Amt. 

Anmeldelse til amtet 

Alle vindmøller uanset størrelse, skal anmeldes 

til amtet inden de etableres. 

VVM 

Ved planlægning af flere møller med en total 

højde på over 80 meter eller for mere 4 møller 

og derover, skal der gennemføres en VVM 

procedure samt udarbejdes et regionplantillæg 

Der kan derudover være tale om VVM pligt, 

hvis det ved en screening af et vindmølleprojekt 

vurderes, at projektet vil påvirke miljøet i 

væsentligt omfang. 

Husstandsmøller 

En husstandsmølle defineres i Regionplan 

2005 som en mølle med en total højde på 25 

meter eller derunder. Møllerne skal være placeret 

mindst 150 meter fra nabobebyggelse 

og deres udendørs opholdsarealer. Endvidere 

må møllen maksimalt placeres 30 meter 

fra bebyggelse på egen grund. 

Side 65 



Der kan gives tilladelse til opstilling af husstandsmøller 

(under 25 kW) udenfor de udlagte 

vindmølleområder.. 

Opstilling af husstandsmøller kræver i hvert 

enkelt tilfælde en landzonetilladelse. Tilladelsen 

gives på baggrund af en konkret vurdering 

og afvejning i forhold til andre interesser. 

Tilladelsen kan kun gives såfremt, de nævnte 

afstandsforhold samt den kommunale planlægning 

i øvrigt overholdes. 

Regionplanens generelle retningslinier for 

vindmøller omfatter ikke husstandsmøller. 

Generelle rammebestemmelser 

for opstilling 

af vindmøller: 

Indenfor ovennævnte områder skal lokalplaner 

indeholde bestemmelser om følgende 

forhold: 

• Alle vindmøller skal have en minimumseffekt 

på 500 kW. 

• Vindmøller, der opstilles indenfor samme 

område, skal i væsentlighed være af samme 

type, farve, højde, tårnkonstruktion og med 

samme omløbsretning. Endvidere skal møllerne 

være 3-bladet. 

• Vindmøllernes farve skal være svage, lyse 

og afdæmpede, som ikke virker generende 

på omgivelserne. Farverne kan f.eks. være 

hvide eller grå. 

• Vindmøllers navhøjde må ikke overstige50 

m og totalhøjden må ikke overstige 75 m. 

• Støjen fra vindmøllerne skal overholde de 

gældende bestemmelser i Bekendtgørelse 

om støj fra vindmøller. Støjgrænserne gælder 

ved udendørs opholdsarealer i umiddelbar 

tilknytning til nabobeboelse. 

• Hvis der er opstillet flere vindmøller i et område, 

herunder parker, skal det samlede støjbidrag 

fra alle møllerne kunne overholde de 

aktuelle støjgrænser.

• Såfremt der i første omgang stilles færre 

møller op i et enkelt område end planlagt for 

området, kan der stilles mere vidtgående 

støjkrav til den enkelte vindmølle end beskrevet 

foranstående. 

• I forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan, 

skal der indføjes en bestemmelse om, 

at der af vindmøllelavets vedtægter/ejerens 

redegørelse skal fremgå, at møllerne fjernes, 

når de har været ude af drift i 1 år. 

• For alle vindmølleområder gælder, at der 

skal være mindst 600 m til nærmeste boligbebyggelse. 

Vindmøller må ikke påføre nabobeboelse 

og beboelse på ejendommen 

mere end 10 timers skyggekast om året. 

• Afstanden fra vingespids til højspændingsledninger 

skal være mindst 2 m fra deklarationsarealet 

for højspændingsledninger, dog 

mindst 5 m. Er højspændingen 60 kV eller 

derover, er der en tillægsafstand på 2,3 m. 

Af hensyn til tilslutningsudgifter må der ikke 

være for langt til nærmeste 60 kVB transformer. 

• For vindmøller med en indbyrdes afstand 

mellem vindmølleklynger/enkeltstående 

vindmøller på mindre end 2,5 km, skal det 

dog belyses, hvorfor en sådan afstand vurderes 

at være ubetænkelig. 

• I mindre vindmølleparker med højst 1 – 3 

rækker møller skal afstanden mellem møllerne 

være 5-7 vingediameters afstand. I større 

parker skal afstanden være på 8-10 vingediameter. 

• Enkeltmøller i det åbne land bør ikke placeres 

nærmere end 2,5 km fra planlagte eller 

eksisterende vindmølleparker, såfremt det 

visuelle helhedsindtryk herved påvirkes i 

uheldig retning. 

• Afstanden til amts- og kommuneveje må 

ikke være mindre end 100 m 

Side 66 


Vindmølleplan

Vindmølleparkområder V.8.1 

Side 68 


Vindmølleplan

Område V.8.1 

Side 69 



Planer Området er omfattet af lokalplan nr. 82. Området var tidligere betegnet som 

Regionalt Vindmølleparkområde. 

Beliggenhed Området er beliggende mellem Gulleshøj og Ørritslevvej, nordvest for Søndersø 

by. 

Antal møller Der er mulighed for 6 møller i en klynge. Der er kun mulighed for én klynge. 

Størrelse Området er ca. 400 x 500 m 

Topografi Området er beliggende ca. 40 m over havet. 

Vandløb og vandområder 

I den sydlige yderkant af vindmølleområdet løber Søndersø-Ullerup skelrende. 

I den nordlige yderkant af området løber Særslev-Ullerup afløbet. 

Hegn og skove Området grænser op til et område, hvor skovtilplantning er uønsket. 

Bebyggelse Nærmeste bebyggelse er en ejendom på Tårnbjergvej ca. 600 m fra vindmølleområdet 

og ca. 600 m fra den nærmeste vindmølle. 

Veje og stier Nærmeste veje er Ørritslevvej ca. 800 m vest for området, Gulleshøj beliggende 

ca. 400 m fra området, Askebyvej 600 m nord for området. 

Tekniske anlæg Der er ingen tekniske anlæg omkring området. 

Kommunikationslinjer Der er et radiokædetracé, som løber ca. 400 m øst for området. 

Historiske anlæg Der er ikke registreret historiske interesser på stedet. 

Afstand til andre vindmølleområder 

Der er opstillet 2 vindmøller, som ligger ca. 500 m fra området mod øst. 

Med en radius på ca. 3,5 km tangerer området vindmølleområde V.8.3 mod 

nord . 

Regionplanen Området er i Regionplanen udlagt som lokaliseringsområde for vindmøller. 

Kommuneplanen Området ligger i det åbne land.

Vindmølleområde V.8.2 

Side 70 


Vindmølleplan

Lokaliseringsområder 

Område V.8.2 

Planer Der er ikke udarbejdet planer for området. 

Side 71 



Beliggenhed Området er beliggende mellem Toderup og amtsvejen Vestergade, nordvest 

for Særslev by. 

Antal møller Der er mulighed for opstilling af 3 møller i en klynge. Der er kun mulighed 

for én klynge. 


Topografi Området er beliggende ca. 37 - 40 m over havet. 


Der er ingen vandløb i nærheden af området. 

Hegn og skove Området ligger i et område, hvor skovtilplantning er uønsket. 

Der er ca. 1 km til et skovrejsningsområde vest for området. 

Bebyggelse Nærmeste bebyggelse er en ejendom i Toderup ca. 600 m fra området og 

ca. 600 m til ejendomme i Bogense kommune, og ca. 600 m til ejendom ved 

Slagstrupvej. 

Veje og stier Nærmeste veje er Toderupvej ca. 350 m nordøst for området, Vestergade 

ca. 650 m syd for området og Slagstrupvej 700 m øst for området. 

Tekniske anlæg Der er ingen højspændingsledninger i nærheden af området. 

Kommunikationslinjer Der er ingen kommunikationslinjer i nærheden af området. 



Der er ca. 2,5 km til andre vindmølleområder. 




Side 72 


Vindmølleplan

Område V.8.3 


Beliggenhed Området er beliggende mellem Ejlby og Melby, nord for Ejlbyvej. 

Antal møller Der er mulighed for opstilling af 1 - 2 møller. 



Side 73 




I den vestlige yderkant af vindmølleområdet løber Ejlby - Jullerup afløbet. 

Hegn og skove Området ligger i et område, hvor skovtilplantning er uønsket. 

Bebyggelse Nærmeste bebyggelse er en ejendom på Ejlbyvej 100 ca. 600 m fra området 

og Tøvlidtvej 62 ca. 700 m fra området. 

Veje og stier Nærmeste veje er Ejlbyvej ca. 600 m syd for området, og Ejlbylundevej 

beliggende i den vestlige kant af området. 

Tekniske anlæg Der er ca. 650 m til en højspændingsledning nord for området. 




Med en radius på ca. 2,5 km tangerer området 3 andre vindmølleområder. 




Side 74 


Vindmølleplan

Område V.8.4 


Beliggenhed Området er beliggende mellem Maderup og Særslev. 




Side 75 




Der er ingen vandløb i nærheden af områderne. 

Hegn og skove Der er enkelte mindre skovområder ved Sdr. Esterbølle, og området grænser 

op til skovrejsningsområde mod vest. 

Bebyggelse Nærmeste bebyggelse er en ejendom på Maderupvej, som ligger ca. 650 m 

mod syd. 

Veje og stier Nærmeste kommunevej er Maderupvej ca. 650 m syd for området. 

Tekniske anlæg Der er ingen tekniske anlæg i nærheden af området. 




Der er ca. 2 km til vindmølleområde V.8.2. 




Side 76 


Vindmølleplan

Område V.8.5 


Beliggenhed Området er beliggende nord for Rostrup by. 






Hegn og skove Der er ingen skove i nærheden af området. 

Side 77 



Bebyggelse Der er ca. 600 m til nærmeste bebyggelse ved Bolmerodvej, ca. 600 m til 

Rostrupvej 75, og ca. 600 m til nærmeste ejendom i nabokommunen. 

Veje og stier Nærmeste kommunevej er Ormehøjvej ca. 100 m vest for området. 

Tekniske anlæg Der er en højspændingsledning ca. 400 m nord for nærmeste mølle. 




Der er ca. 3 km til andre vindmølleområder. 




Side 78 


Vindmølleplan

Område V.8.6 


Beliggenhed Området er beliggende syd for Vedby. 




Side 79 





Hegn og skove Der er ca. 1,5 km til Søndersø Skov i syd-østlig retning fra området. Der er 

ca. 1 km til Margård Skov i sydlig retning. 

Bebyggelse Nærmeste ejendom ligger på Odensevej ca. 600 m øst for området. 

Veje og stier Mod øst er der ca. 600 m til Odensevej (amtsvej), mod syd ca. 100 m til 

Margårdsvej, mod vest ca. 300 m til Margårdskovvej og ca. 700 m til Vedbyvej. 

Tekniske anlæg Der er en højspændingsledning ca. 400 m fra den nordligste side af området. 

Området ligger ca. 700 m fra højdebegrænsningsområde for Beldringe Lufthavn, 

hvilket indebærer, at Statens Lufthavnsvæsen skal godkende opstilling 

af vindmøller i området. 

Kommunikationslinjer Nærmeste radiokædetracéledning ligger ca. 2 km vest for området. 



Der er ca. 4,5 km til vindmølleområde V.8.1. 




Side 80 


Vindmølleplan

Område V.8.7 

Planer Området er omfattet af lokalplan nr. 73. 

Beliggenhed Området er beliggende i landzone, og skal forblive i landzone. 

Side 81 

Forslag til Kommuneplan 2004 - 2016 


Antal møller Der må indenfor området placeres max. 3 vindmøller, ligesom der må opføres 

de nødvendige bygninger, såsom transformatorer, manøvrebygninger 

m.v. 

Størrelse Navhøjden ved vindmøller må ikke overstige 42 m. 

Møller ude af drift De møller, som har været ude af drift i mere end 1 år skal nedtages uden 

udgift for det offentlige. 

Konsekvensområde Der skal udlægges et konsekvensområde på min. 500 m omkring det udlagte 

rammeområde, hvor der ikke må etableres nye boliger, opføres enkeltstående 

møller samt etableres anden støjfølsom aktivitet. 

Placering Møllerne skal placeres indenfor det i kortbilaget angivne område. 

Det skal tilstræbes, at der indenfor 1 km fra rammeområdet ikke planlægges 

for arealanvendelse, der kan forringe den vindenergimæssige udnyttelse 

indenfor vindmølleområdet. 

Vejbetjening Området vejbetjenes fra Brolundvej. 

Støj Der skal udarbejdes en støjredegørelse i lokalplanen.

Vindmølleplan

Side 83 


Kommuneplanrammer 

Kommuneplanens rammer for lokalplanlægning 

Lokalplanoversigt 85 

Generelt om rammer 89 

Søndersø by 94 

Morud 104 

Bredbjerg 110 

Veflinge 112 

Hårslev 118 

Gamby st 124 

Særslev/Hemmerslev 128 

Skamby 138 

Rammer for det åbne land 146 

Kortbilag: Rammernes zoneopdeling 163 

Side

Lokalplaner 

Nedenfor ses gældende lokalplaner. 

Side 84 



Plan Område Område nr. Side 

nr. 1 Udgået – se lokalplan 54 

nr. 2 Offentligt område i Søndersø (Nordmarkskolen) O.1.3 100 

nr. 3 Område til industri og værksteder i Skamby (Søndervang) E.6.6 143 

nr. 4 Erhvervsområde i Søndersø E.1.1 102 

nr. 5 Let industri og værksteder i Særslev (Hemmerslev) E.5.4+E.5.5 136+137 


nr. 7 Landsbysamfund i Gamby BL.4.1 125 



nr. 10 Boligområde i Skamby (Brøndstrupvej 60) B.6.7 139 

nr. 11 Offentligt område i Hårslev (Sportsplads) O.4.2 121 



nr. 14 Offentligt område i Søndersø (Gymnasium) O.1.4 101 

Nr. 15 Boligområde/offentligt område i Søndersø (Toftekær) BL.1.1 98 

Nr. 16 Udgået – se lokalplan 40 


Nr. 18 Boligområde i Hårslev (Bogensevej/Nygårdsvej) B.4.6 119 

Nr. 19 Offentligt område i Veflinge (Veflinge skole) O.3.3 116 



Nr. 22 Boligområde i Veflinge (Frederiksberg) B.3.6 113 

Nr. 23 Offentligt område i Særslev (Sportsplads) O.5.5 134 

Nr. 24 Boligområde i Søndersø (Tofteparken) B.1.3 95 

Nr. 25 Boligområde i Søndersø (Floravænget) B.1.4 96 



Nr. 28 Boligområde i Veflinge (Hestehaven) B.3.7 114 

Nr. 29 Udgået se lokalplan 60 

Nr. 30 Boligområde i Bredbjerg (Jægerlunden) B.2.8 111 

Nr. 31 Boligområde i Særslev (Rs. Nielsenvej) B.5.8 130 

Nr. 32 Boligområde i Hårslev (Kastanievej/Ballebjerg) B.4.7 120 

Nr. 33 Boligområde Veflinge (Frederiksberg) B.3.5+C.3.1 113+114 

Nr. 34 Udgået – se lokalplan 96

Side 85 




Nr. 35 Boligområde Morud (Adamsminde) B.2.6+B.2.7 106 


Nr. 37 Erhvervsområde i Skovsgårde (Carna) E.7.2 149 

Nr. 38 Erhvervsområde i Skamby (N. Eilersen) E.6.3 143 

Nr. 39 Erhvervsområde i Skamby (Max Jacobsen) E.6.2 143 


Nr. 41 Erhvervsområde Søndersø E.1.2 102 

Nr. 42 Boligområde i Søndersø (Sømarksvej) B.1.1 95 

Nr. 43 Boligområde i Bredbjerg B.2.3 111 


Nr. 45 Erhvervsområde i Særslev (Klaus Berntsensvej vognmandsforretning) 

E.5.2 135 

Nr. 46 Boligområde i Morud (gl. frugtlager) B.2.4 105 

Nr. 47 Erhvervsområde i Særslev (Slagstrupvej) E.5.1 135 

Nr. 48 Erhvervsområde i Veflinge (Banevej) E.3.1 116 

Nr. 49 Offentligt område i Veflinge (Sportsplads) O.3.2 115 

Nr. 50 Boligområde i Skamby (ungdomsboliger) B.6.1 139 


Nr. 52 Kursuscenter Elvedgård O.7.1 153 

Nr. 54 Offentligt område i Særslev (Fredensbo) O.5.1+O.5.4 133+134 

Nr. 55 Boligområde i Særslev (Østergade) C.5.2 132 

Nr. 56 Udgået – se lokalplan nr. 58 



Nr. 59 Erhvervsområde i Farstrup E.7.1 147 


Nr. 61 Boligområde i Søndersø (Nordmarksvej) B.1.5 96 




Nr. 65 Offentligt område i Særslev (Ungdomsskolen) – ophævet se 

lokalplan 116 

O.5.2 

Nr. 66 Boligområde i Særslev (Kl. Berntsensvej) B.5.1 129 

Nr. 67 Centerområde i Søndersø (Thorvaldsvej/ Mejerivej) C.1.1 99 


Nr. 69 Offentligt område, bolig- erhvervsområde i Særslev (kirke mv.) BL.5.1 131 

Nr. 70 Erhvervsområde i Søndersø (Snedkergården) E.7.3 151 

Nr. 71 Offentligt område (Gokartbane) O.7.2 157 

nr. 72 Udgået – se lokalplan 86

Side 86 




nr. 73 Område for vindmøller ved Sdr. Esterbølle V.8.7 82 

nr. 74 Udgået - se lokalplan nr. 81 

nr. 75 Ikke udarbejdet 

nr. 76 Udgået - se lokalplan 84 

nr. 77 Offentligt område i Skamby (Børnehave) O.6.2 142 

nr. 78 Erhvervsområde i Særslev (Vestergade 32) E.5.6 137 

nr. 79 Erhvervsområde i Gamby (Korn- og foderstofforetning) E.4.1 126 

nr. 80 Boligområde i Morud (Tokkerodparken) B.2.5 105 

nr. 81 Erhvervsområde SAB i Skamby BL.6.1 144 

nr. 82 Vindmøller i Ullerup V.8.1 70 

nr. 83 Boligområde i Søndersø (Kærgårdstoften Lindetoften) B.1.2 95 

nr. 84 Centerområde i Søndersø (Vesterled) Bl.1.1+C.1.2 98+99 

nr. 85 Containerplads (Rue fyldeplads) O.7.1 159 

nr. 86 Erhvervsområde Hemmerslev (Henning Lund) E.5.3 136 

nr. 87 Søndersø bymidte C.1.1 99 

nr. 88 Udvidelse af erhvervsområde i Søndersø E.1.2 102 

nr. 89 Udgået - se lokalplan 97 

nr. 90 Odensevej 73, blandet bolig og erhverv (gamle mølle) C.1.1 99 

nr. 91 Boligområde i Søndersø (Ullerupvænget) B.1.8 97 

nr. 92 Boligområde i Særslev (Slagstrupvej) B.5.6+B.5.7 129+130 

nr. 93 Boligområde i Skamby (Vestervang) B.6.8 140 

nr. 94 Centerområde i Særslev (Særslev kro) C.5.1 132 

nr. 95 Centerområde i Veflinge (Veflinge bageri) C.3.1 114 

nr. 96 Boligområde i Morud (Frugthaven) B.2.9+B.2.10 106+107 

nr. 96 Tillæg 1 til lokalplan 96 Boligområde i Morud (Frugthaven) B.2.10 107 

nr. 97 Boligområde ved Idrætsvej i Morud C.2.1 108 

nr. 98 Boligområde i Hårslev Kastanievej (Ole Simonsen) B.4.4 119 

nr. 99 Centerområde i Morud (Morudgård cafe) C.2.2 108 

nr. 100 Område til offentlig formål i Morud (Idrætsområde) O.2.2 109 




nr. 104 Boligområde i Veflinge (Savværk) –ophævet se lokalplan 109 

nr. 105 Udvidelse af erhvervsområde i Hårslev E.4.3 122 


nr. 107 Offentligt område – Golfbane ved Langesø O.7.4 163 

nr. 108 Boligområde i Søndersø (Floravænget) B.1.1 95 

nr. 109 Boligområde i Veflinge (Savværk) B.3.8 114

Side 87 




nr. 111 Golfbane i Langsø park O.7.5 163 

nr. 112 Boligområde ”Ved engen i Morud” C.2.1 108 

Nr. 113 Boligområde Søndersø øst (Langebyende/Dallundvej) B.1.9 98 

Nr. 114 Boligområde ”Forhenværende slagter i Veflinge” C.3.1 114 

Nr. 115 Nordfyns Ungdomsskole O.5.2 133 

Partielle byplanvedtægter 

Vedtægt Område Område nr. Side 

Nr. 1 Offentligt område/boligområde/fælles opholds og friarealer 


B.1.7+O.1.5 97+101 

Nr. 2 Udgået - se lokalplan nr. 30 og 43 

Nr. 3 Boligområde i Søndersø B.1.6 96 

Nr. 4 Boligområde i Morud B.2.6+B.2.7 106 

Nr. 5 Offentligt område i Søndersø (Skole) O.1.6 101

Generelt om rammer 

I kommuneplanens hovedstruktur er angivet 

de mere overordnede retningslinier for udviklingen 

i kommunen frem til år 2016. Hovedstrukturen 

er imidlertid ikke umiddelbart bindende 

for borgerne/grundejerne, men kommunalbestyrelsen 

skal virke for kommuneplanens 

gennemførelse. 

Kommuneplanens intentioner skal sikres af 

kommunalbestyrelsen gennem udarbejdelse 

af lokalplaner, som tinglyses på de enkelte 

arealer, der omfattes af lokalplanerne. Først 

herved får kommuneplanen bindende virkning 

for kommunens borgere og/eller grundejeren. 

Sammenhængen mellem hovedstrukturen og 

lokalplanlægningen er nærværende rammer. 

Oversigt over rammer 

Der er i henhold til lov om kommuneplanlægningen 

udarbejdet rammer for lokalplanlægningen 

over følgende områder: 

Bysamfund 


Morud/Bredbjerg 

Veflinge 

Hårslev/Gamby 

Særslev/Hemmerslev 

Skamby 

Områder i det åbne land 

Erhvervsområde i Farstrup, 

Erhvervsområde i Skovsgårde, 

Erhvervsområde Odensevej 114, 

Offentligt område, Kursuscenter Elvedgård 

Offentligt område, Go-kartbane, 

Side 89 



Offentligt område, Fyldplads ved Rue. 

Offentlige områder, Golfbane ved Langesø 

Nummerering 

Hvert enkeltområde er nummereret. Bogstaver 

angiver områdetype - følgende områdetyper 

er anvendt: 

B = boligområde 

BL = blandet bolig/offentligt/erhverv 

C = centerområde 

O = offentligt område 

E = erhvervsområde 

V = vindmølleområder 

Første tal efter bogstavet angiver den pågældende 

by, hvor området er beliggende. De 

enkelte byområders numre er i det foranstående 

(under pkt. Bysamfund) angivet i parentes 

efter områdenavn, f.eks. 3 = Veflinge. 

Områder i det åbne land har områdenummer 

7 og vindmølleområder har områdenummer 

8. 

Sidste tal er en fortløbende nummerering af 

områdetypen i den pågældende by, f.eks. er 

B.3.2 boligområde nr. 2 i Veflinge. 

Områdenummereringen fremgår af oversigtskortene, 

som er vist i denne rammedel. 

Hvor der for et område/en del af et område er 

udarbejdet en lokalplan (Lp.) eller en partiel 

byplanvedtægt (Bp.), er disse påført oversigtskortene 

i parentes, f.eks. (Lp.24) = Lokalplan 

24. 

Zonestatus 

Hvor der i rammerne ikke er redegjort for zonestatusen 

er området beliggende i byzone.

Ændringer i kommuneplanrammer 

Ramme nr. Ændring 

E.5.3 Område E.5.3 udvides. 

E.1.1 

E.1.2 

E.1.3 

E.1.4 

E.1.5 

E.1.6 

E.1.7 

E.1.8 

E.1.9 

Rammeområderne slås sammen 

således 

E.1.6 bliver til E.1.1 

E.1.1, E.1.2, E.1.3, E.1.4, E.1.5, 

E.1.7, E.1.8 og E.1.9 bliver til E.1.2 

C.1.1 Indenfor en del af området bliver 

det ligeledes muligt at etablere 

selvstændige fremstillingsvirksomheder 

og vognmandsforretninger. 

Det ændrede område omfattes af 

lokalplan nr. 90. 

E.2.2 Område E.2.2 ændres til område 

C.2.2. 

O.2.2 Del af område O.2.2 overføres til 

landzone. Den resterende del af 

område O.2.2 omfattes af lokalplan 

nr. 100. 

E.4.2 Område E.4.2 udvides. 

E.3.2 Området ændres til område B.3.8 

C.5.3 Nyt område med kommuneplan 

2004 – 2016. 

Butiksarealer 


I bymønster byernes erhvervsområderne må 

der kun etableres : 

Side 90 



• Butikker som betjener en begrænset 

bydel. 

• Butikker som forhandler særligt pladskrævende 

varegrupper. 

• Butikker som forhandler egne produkter 

i tilknytning til virksomhedens produktionslokaler 

Pladskrævende varegrupper 


kan udlægges i erhvervsområderne 

med op til 1.500 m 2 . 

Salg af egne produkter 

Det er ikke muligt på forhånd at fastlægge en 

øvre grænse af størrelsen af de butikker, som 

etableres i tilknytning til en produktionsvirksomhed. 

Dette skyldes, at størrelsen af virksomhedens 

produkter er varierende. Reglen 

er derfor, at butikkens størrelse skal stå i et 

rimeligt forhold til de produkter, som virksomheden 

selv producerer. 

Vej- og stiforhold 

Lokalplaner skal respektere de veje, vejtilslutninger 

og stier, der er vist på kortene i 

dette afsnit (rammedelen). 

Støjhensyn 

Udlæg af arealer til ny støjfølsom arealanvendelse, 

der ved lokalplanlægning skal overføres 

til byzone, skal ske i respekt for retningslinierne 

nedenfor. 

• Støj fra virksomheder 

• Støj fra veje 

• Støj fra rekreative anlæg 

• Støj fra lufthavn og flyvepladser 

• Støj fra vindmøller (jf. afsnit om vindmøller 

)

I forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner 

skal der, såfremt der kan være konflikt mellem 

støjfølsom og støjbelastet arealanvendelse, 

udarbejdes en støjredegørelse,. Jf. i 

øvrigt bilag 1. 

Støj fra virksomheder: 

Ved udlæg af arealer til erhvervsformål skal 

der sikres en passende afstand til eksisterende 

og planlagt støjfølsom arealanvendelse, 

så virksomheder i erhvervsområdet kan overholde 

Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser 

ved disse arealer. Ved udlæg af nye støjfølsomme 

arealanvendelser skal det sikres, at 

der fastlægges den nødvendige afstand til 

eksisterende og planlagte erhvervsarealer, så 

de vejledende støjgrænser kan overholdes. 

Jf. bilag 1. 

Den nødvendige afstand fastlægges i hvert 

enkelt tilfælde bl.a. på baggrund af tilladt 

maksimal støjbelastning, kendt eksisterende 

støjudsendelse og topografiske forhold. 

Ved udlæg af arealer til egentlige erhvervs- 

og industriområder gives der generelt ikke 

mulighed for indretning af boliger. Eksisterende 

boliger i erhvervsområder ændres så 

vidt muligt til erhvervsmæssige formål.. 

Såfremt der tillades boliger i tilknytning til 

virksomhederne, skal det tillige præciseres, at 

tilladelse kun kan gives - i konkrete tilfælde - 

hvis det kan dokumenteres, at virksomhedens 

forsvarlige drift kræver, at der udenfor 

normal arbejdstid er en person til stede i virksomhedens 

umiddelbare nærhed. 

Støj fra veje: 

Der må som hovedregel ikke udlægges arealer 

til støjfølsom arealanvendelse (eksempelvis 

helårsbeboelse, inkl. udendørs opholdsarealer, 

og støjfølsomme institutioner) i områder, 

der er belastet med et støjniveau over 

55 dB(A) fra eksisterende eller planlagt vejtrafik. 

For rekreative områder i det åbne land, herunder 

fritidsbebyggelse, er den tilsvarende 

Side 91 



grænseværdi dog 50 dB(A) og for liberale 

erhverv mv. i byområder 60 dB(A). 

Særligt for så vidt angår støj fra hovedlandeveje 

og landeveje henvises til støjkonsekvenskort, 

jf. bilag 2. På kortet er vist et støjkonsekvensområde, 

der angiver, hvor 55 

dB(A) kan overholdes. Ved vejstrækninger, 

der ligger højere end det omliggende terræn, 

må der dog under alle omstændigheder foretages 

en særskilt beregning. Inden for dette 

konsekvensområde må der udlægges arealer 

til støjfølsom arealanvendelse, såfremt det 

kan dokumenteres, at de relevante grænseværdier 

kan overholdes. 

Det skal tilstræbes, at eksisterende eller planlagt 

støjfølsom arealanvendelse ikke påføres 

et støjniveau på mere end 55 dB(A) fra nye 

veje. For rekreative områder i det åbne land, 

herunder fritidsbebyggelse, er grænseværdien 

dog 50 dB(A) og for liberale erhverv mv. 

60 dB(A). 

Der kan i særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse 

med sammenhængende byfornyelse eller 

udfyldning af huller i karrébebyggelse, accepteres 

en overskridelse af forannævnte støjgrænser, 

såfremt det sikres: 

• at generne fra støjen minimeres mest 

muligt, herunder at det indendørs støjniveau 

i sove- og opholdsrum ikke 

overstiger 30 dB(A). 

• at støjniveauet ved mindst én af facaderne 

på boligbebyggelsen og ved 

primære opholdsarealer ikke overstiger 

støjgrænsen. 

Der bør dog normalt ikke placeres støjfølsomme 

funktioner på arealer, hvor støjbelastningen 

fra veje overstiger 65 dB(A). 

Støj fra rekreative anlæg: 

Nye skyde- og motorbaner kan som hovedregel 

kun etableres, såfremt der herved ud fra 

en samlet vurdering sker en miljømæssig 

forbedring, f.eks. i forbindelse med sammenlægninger 

og/eller flytninger af anlæg.

Nyanlæg af skyde- og motorbaner kan endvidere 

finde sted såfremt særlige, f.eks. lokale 

eller kapacitetsmæssige forhold taler derfor. 

Nye skydebaner eller udvidelser af sådanne 

må ikke placeres nærmere eksisterende eller 

planlagt støjfølsom arealanvendelse end 1,7 

km for flugtskydebaner og 3,6 km for 

riffelskydebaner, medmindre det ved undersøgelser 

er godtgjort, at der ikke er miljømæssige 

problemer forbundet hermed. 

Den tilsvarende afstand for udendørs salonriffelbaner 

og pistolskydebaner er henholdsvis 

0,7 km og 1,3 km. 

For nye motorbaner eller udvidelser af sådanne 

er den tilsvarende afstand 1,5 km. 

Nær de eksisterende baner må der ikke udlægges 

arealer til støjfølsomme formål indenfor 

de dokumenterede støjkonsekvensområder. 

Indenfor de tilnærmede konsekvensområder 

må disse arealer udlægges, såfremt 

Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser kan 

overholdes. Jf. bilag 2. 

Støj fra lufthavn og flyvepladser: 

I området, som fra Beldringe Lufthavn er belastet 

med et støjniveau højere end 55 dB(A), 

jf. Bilag 2, må der ikke udlægges arealer til 

boligområder, inkl. udendørs opholdsarealer, 

og støjfølsomme institutioner. For spredt bebyggelse 

i de åbne land er den tilsvarende 

grænseværdi dog 60 dB(A), for rekreative 

områder med overnatning 50 dB(A), for rekreative 

områder uden overnatning 55 dB(A) 

og for liberale erhverv mv. i byområder 60 

dB(A). 

Gasdistribution 

Nye boligområder skal kunne tilsluttes 

gasnettet i overensstemmelse med den godkendte 

varmeplan. 

Side 92 



Virksomheder i boligområder 

Indenfor boligområder kan kommunalbestyrelsen 

tillade etableret virksomheder indpasset 

i beboelsesbygninger, når disse virksomheder 

ikke forårsager støj, trafik eller andre 

gener, som overskrider det normale for et 

boligområde. 

Endvidere gælder følgende bestemmelser: 

• at virksomheden skal drives af den, 

som bor på den pågældende ejendom, 

• at ejendommens karakter af beboelsesejendom 

ikke må forandres, og områdets 

karakter som boligområde ikke 

må brydes, 

• at virksomheden ikke må medføre behov 

for parkering, der ikke er plads til 

på den pågældende ejendom. 

Fredninger 

Lokalplaner for arealer, der er omfattet af 

fredninger, naturfredningslovens bygge- og 

beskyttelseslinier, kirkeomgivelsesfredninger 

og naturfredningsloven, skal respektere disse 

bestemmelser. Kirkeomgivelsesfredninger 

berører alle kommunens kirker. 

Nedlagte lossepladser og 

forurenede industrigrunde 

Nedlagte lossepladser og forurenede industrigrunde 

kan udgøre et problem i forbindelse 

med ændringer i arealanvendelsen, byggeri, 

terrænregulering og lignende. 

Nedlagte lossepladser og forurenede industrigrunde 

kan medføre sundhedsmæssig 

risiko ved anvendelse af arealet, herunder

ved dyrkning af spiselige afgrøder. De forurenede 

grunde eller lossepladser kan endvidere 

udgøre en forureningsrisiko i forhold til 

grundvand, vandløb eller havet. 

Alle gamle lossepladser er omfattet af Affaldsdepotloven 

og skal registreres af Amtsrådet, 

som skal sikre, at den nødvendige oprydning 

gennemføres af det offentlige, af forureneren 

eller af ejeren. 

Hvis der er arealer, der kan være forurenet 

med affald, anbefales det, at forureningen 

undersøges og om nødvendigt oprenses, 

inden en lokalplan udnyttes eller byggeri m.v. 

gennemføres. 

For arealer, der er registreret som affaldsdepoter, 

kræves herudover særskilt tilladelse fra 

Amtet, inden lokalplaner, der indebærer ændret 

anvendelse, udnyttes eller byggeri m.v. 

gennemføres. 

For at sikre kendskabet til forureningsforholdene 

på arealer, der indgår i en lokalplan skal 

der i lokalplanens redegørelse nævnes registrerede 

affaldsdepoter og muligt forurenede 

grunde, og hvilke konsekvenser der følger 

efter affaldsdepotloven. 

Hvis der under bygge- og jordarbejde konstateres 

forurening i jorden, skal arbejdet straks 

standses. Omfanget af forureningen skal efterfølgende 

kortlægges og vurdering foretages, 

om arealet skal henlægges under Affaldsdepotloven, 

eller om der skal foretages 

oprensning og dermed placering af ansvar for 

udgifter til oprensning. 

Det standsede arbejde kan først genoptages 

efter godkendelse af den miljøgodkendende 

myndighed. 

Side 93 


Kommuneplanrammer


Side 94 



Boligområder 

Område B.1.1 

Side 95 



Planer Dele af området er omfattet af lokalplan nr. 42 og lokalplan nr. 108 . 

Anvendelse Området udlægges til boligformål. - Der må herudover indenfor området 

placeres enkelte institutioner: (offentlig service til betjening af boligområdet). 

Bebyggelsesregulering Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 25. 

Bebyggelsen må højst opføres med 1½ etage. 

Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m over terræn. 

Område B.1.2 


Anvendelse Området udlægges til boligformål. 

Der må herudover inden for området placeres en enkelt institution: offentlig 

service til betjening af boligområdet. 

Bebyggelsesregulering Bebyggelsesprocenten må, hvor en ejendom anvendes til åben og lav bebyggelse, 

ikke overstige 25. 

Parceller med et netto grundareal på under 640 m 2 må dog altid bebygges 

med et max. Bruttoetageareal på 160 m 2 . 

Når en ejendom anvendes til tæt og lav bebyggelse, må bebyggelsesprocenten 


Bebyggelsens højde må ikke overstige 8,5 m over terræn. 

Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 1½ etage. 

Friarealer Der skal anlægges et større samlet fælles opholds- og friareal inden for 

området svarende til 10% af det samlede grundareal. 

Område B.1.3 


Anvendelse Området må kun anvendes til boligformål. Bebyggelse må kun bestå af tæt 

og lav bebyggelse. 

Bebyggelsesregulering Bebyggelsesprocenten for området som helhed må ikke overstige 35. 

Bygninger må ikke opføres med mere end én etage med evt. udnyttelig 

tagetage.

Side 96 



Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må gives en højde, der 

overstiger 8,5 m over terræn. 

Område B.1.4 


Anvendelse Området må kun anvendes til boligformål. Bebyggelse må kun bestå af tæt 

og lav bebyggelse. 



tagetage. 



Område B.1.5 


Anvendelse Området må kun anvendes til boligformål. Der må i området opføres åbenlav 

bebyggelse. 


Bygninger må ikke opføres med mere end 1½ etage. 

Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må være hævet mere end 

7,5 m over terræn målt efter reglerne i bygningsreglementet. 

Område B.1.6 

Planer Området er omfattet af partiel byplanvedtægt nr. 3. 

Anvendelse Området må kun anvendes til boligformål. 

Området inddeles i zonerne I, II og III: 

I zone I må kun opføres åben og lav bebyggelse. Bebyggelsen må kun bestå 

af fritliggende parcelhuse. 

I zonerne II og III må opføres åben og lav bebyggelse samt tæt og lav bebyggelse. 

(Zoneinddeling se kortbilag) 

Bebyggelsesregulering Bebyggelsesprocenten må i zone I ikke overstige 25 for hver enkelt ejendom.

Side 97 



Friarealer 

Bebyggelsesprocenten må i zone II og III, hvor en ejendom anvendes til 

åben og lav bebyggelse, ikke overstige 25. - Når en ejendom anvendes til 

tæt og lav bebyggelse, må bebyggelsesprocenten ikke overstige 35. 

Bebyggelsens højde i zone I må ikke overstige 7,5 m over terræn. Bebyggelsen 

må ikke opføres med mere end 1½ etage. 

Bebyggelsens højde i zonerne II og III må, hvor en ejendom anvendes til 

åben og lav bebyggelse, ikke overstige 7,5 m over terræn. - Bebyggelsen 


Når en ejendom anvendes til tæt og lav bebyggelse, må bebyggelsens højde 

ikke overstige 8,5 m over terræn. Bebyggelsen må ikke opføres med 

mere end 2 etager. 

Der skal anlægges større samlede friarealer inden for området i princippet, 

som vist på kortbilaget. 

Område B.1.7 


Anvendelse Området udlægges til boligformål. - Der må opføres gårdhuse, rækkehuse 

og parcelhuse. 

Bebyggelsesregulering Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 35 for hver enkelt ejendom. 

Bebyggelseshøjde må ikke overstige 7,5 m over terræn. 


Friarealer Der udlægges fælles opholds- og friarealer som vist på kortbilaget. 

Område B.1.8 

Planer Området er omfattet af lokalplan 91. 

Anvendelse Området må kun anvendes til boligformål. Der må i området opføres åbenlav 

bebyggelse. 




7,5 m over terræn målt efter reglerne i bygningsreglementet. 

Grundstørrelse skal være på minimum 800 m 2 .

Område B.1.9 


Anvendelse Området er udlagt til boligformål. 

Side 98 




ikke overstige 25. - Når en ejendom anvendes til tæt og lav bebyggelse, 

må bebyggelsesprocenten ikke overstige 35. 

Bebyggelsen må max. opføres i én etage med udnyttet tagetage. 


Blandet Bolig- og Offentligt område 

Område Bl.1.1 

Planer Området er omfattet af lokalplan nr. 15 og del af lokalplan 84. 

Anvendelse Området udlægges i fire zoner som følger: 

Zone I: Parcelhusbebyggelse m/fællesbygning. 

Zone II: Parcelhusbebyggelse og institutionsformål. 

Zone III: Tæt/lav boligbebyggelse. 

Zone IV: til offentlige formål: Cirkusplads, omrejsende tivoli, markedsplads 

o.l. samt børnehave, vuggestue, fritidshjem o.l. 

(zoneinddeling se kortbilag) 

Bebyggelsesregulering Bebyggelsesprocenten for zone I må ikke overstige 25 for området som 

helhed. 

I zone II må den enkelte parcel ved parcelhusbebyggelse bebygges med 

max bruttoareal på 160 m 2 . Ved institutionsbebyggelse må bebyggelsesprocenten 


Bebyggelsesprocenten for zone III må ikke overstige 35 for hvert enkelt 

område. (Det fælles opholdsareal indenfor området kan altså medregnes 

ved beregning af bebyggelsesprocenten). 

I zone IV må bebyggelsesprocenten for området som helhed ikke overstige 

40. 

I zone I skal bebyggelsen opføres i 1 etage. I zonerne II, III og IV må bebyggelse 

ikke opføres med mere end én etage med evt. udnyttelig tagetage. 


overstiger 8,5 m over terræn.

Planer 

Anvendelse 

Bebyggelsesregulering 

Særlige bestemmelser 


Område C.1.1 

Side 99 



Dele af området er omfattet af lokalplan nr. 67, lokalplan nr. 87 og lokalplan 

nr. 90. 

Området udlægges til centerformål (butikker, liberale erhverv samt mindre, 

ikke generende, fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne), boligformål 

og offentlige formål: (offentlig service til betjening af området og 

Søndersø, parkering m.v.). På en del af matr. nr.: 19 d Søndersø by, Søndersø, 

må der tillige etableres selvstændig fremstillingsvirksomheder og 

vognmandsforretninger. 

Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom ikke overstige 40. 

”Facadebygninger” må ikke opføres med mere end 2 etager. Bebyggelsen 

højde må ikke overstige 9,0 m over terræn. 

Bebyggelsen bag ”facadebygningerne” må ikke opføres med en større 

bygningshøjde end 6 m (1½ etage). På matr. nr.: 19 d Søndersø by, Søndersø, 

må bygninger mellem ”facadebygninger” langs Odensevej og møllebygning 

dog opføres i 2 etager. 

Taghældningen skal være mellem 25 0 og 55 0 . 

Ny bebyggelse, om- eller tilbygning skal følge den stedlige byggetradition. 

Butikker og fremstillingsvirksomheder må kun etableres i bebyggelsens 

stueplan. 

Dagligvarebutikker må max. være 3.000 m² og udvalgsvarebutikker må 

max. være 1.000 m² . 

Område C.1.2 


Anvendelse Området er udlagt som centerområde med mulighed for opførelse af butikker, 

liberale erhverv, boligformål og offentlige formål. 


Bygningernes rumfang må ikke overstige 2,5 m 3 pr. m 2 grundareal. 


overstiger 8,5 m, og bygninger må ikke opføres med mere end en etage 

med udnyttelig tagetage. 

Særlige bestemmelser Dagligvarebutikker må max. være 3.000 m² og udvalgsvarebutikker må 

max. være 1.000 m² .

Offentlige områder 

Område O.1.1 

Side 100 



Anvendelse Området udlægges til offentlige formål: Handelsskole, EFG-uddannelse 

eller anden regional eller statslig uddannelsesinstitution. 

Bebyggelsesregulering Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40 for området som helhed. 

Bebyggelsen må max. opføres i 1½ etage. 

Bebyggelsen må ikke gives en højde, der overstiger 8,5 m over terræn. 

Enkelte bygningsdele (bygninger) må dog af hensyn til anvendelsen opføres 

i max. 11,4 m over terræn. 

Zonestatus Området skal overføres til byzone. 

Område O.1.2 

Anvendelse Området udlægges til offentligt formål: kirke, kirkegård, præstegård og offentligt 

grønt område. 


Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 1½ etage. - Kirken dog undtaget. 

Bebyggelsen må ikke gives en højde, der overstiger 8,5 m over terræn. - 

Kirken må dog altid (gen-)opføres i den højde, der er gældende pr. 6. sept. 

1984. 


Område O.1.3 


Anvendelse Området udlægges til offentligt formål. 

Indenfor området må placeres: skole, gymnastik- eller sportshal. 


Bebyggelsen må max. opføres i en højde på 1½ etage - max 8,5 m over 

terræn. 

Gymnastik- eller sportshal må dog opføres i en højde på max. 11,5 m over 

terræn.

Område O.1.4 


Side 101 




Inden for området må placeres: gymnasium, handelsskole, EFGuddannelse 

og lignende samt sportspladser. 

Bebyggelsesregulering Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 40. 

Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 1½ etage med en max. bygningshøjde 

på 8,5 m. Evt. gymnastiksal/sportshal/svømmehal må dog opføres 

i en højde på 11,5 m. 

Område O.1.5 


Anvendelse Området udlægges til offentligt område. 

Inden for området må placeres: Rådhus, rutebilstation, posthus, børneinstitutioner 

og parkeringsareal. 

Bebyggelsesregulering Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40 for hver enkelt ejendom. 



Område O.1.6 



Indenfor området må placeres: skole, arealer til idrætsformål samt sportshaller. 


Bebyggelsen må max. opføres i en højde på 1½ etage - max. 8,5 m over 

terræn. 

For sportshaller gælder dog, at bebyggelsens højde over terræn må være 

max. 11,5 m.

Planer 

Anvendelse 

Grundstørrelser 



Planer 

Anvendelse 


Område E.1.1 

Området er omfattet af lokalplan nr. 4. 

Side 102 



Området må kun anvendes til erhvervsformål. 

Der må opføres eller indrettes bebyggelse til eller udøves erhverv som følgende: 

Industri (herunder levnedsmiddelindustri) og større værkstedsvirksomhed, 

servicestation, trælast samt entreprenør- og oplagsvirksomhed. 

Der må inden for området ikke drives handel med dagligvarer eller foregå 

anden detailhandel medmindre der er tale om mindre butikker til salg af egne 

produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler eller butikker der 

forhandler særlig pladskrævende varegrupper.. 

Kommunalbestyrelsen kan tillade, at der på hver ejendom opføres eller indrettes 

en bolig for indehaver, bestyrer, portner eller anden person med lignende 

tilknytning til virksomheden. 

Ingen grundstørrelser må være under 2.000 m 2 og facadelængden mod vej 

må ikke være under 30 m. 

Bygningernes rumfang må for den enkelte ejendom ikke overstige 2,5 m 3 pr. 

m 2 grundareal, og det bebyggede areal må ikke overstige 40% af grundarealet. 


8,5 m over terræn. 

Butikker til særlig pladskrævende varegrupper må max. være 1.500 m² 

Område E.1.2 

Området er omfattet af lokalplan 41 og lokalplan 88. 

Området må kun anvendes til drift og udvidelse af eksisterende virksomheder, 

samt etablering og drift af nye virksomheder som industri (herunder levnedsmiddel), 

værkstedsvirksomhed, servicestation, trælast og byggemarked, drift 

og udvidelse af rensningsanlæg, genbrugsstation samt entreprenør og oplagsvirksomhed. 

Der må endvidere etableres kontor, service- og forretningsvirksomhed, som 

en del af den pågældende virksomhed. 

Der må inden for området ikke drives handel med dagligvarer eller foregå 

anden detailhandel medmindre der er tale om mindre butikker til salg af egne 

produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler eller butikker der 

forhandler særlig pladskrævende varegrupper.




Side 103 



Der må ikke inden for området udøves virksomhed, hvortil der af hensyn til 

forebyggelse af forurening må stilles betydelige afstandskrav eller anden særlige 

beliggenhedskrav, jf. Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, herunder virksomhed, 

som giver anledning til væsentlig støj-, luftforurenings- eller lugtgener, og 

som derfor bør placeres i betydelig afstand fra forurenings følsomme areal 

anvendelser. 

Der må ikke etableres nye boliger inden for området. 

Ingen grundstørrelser må være under 2.500 m 2 . 

Bygningernes rumfang må for den enkelte ejendom ikke overstige 2,5 m 3 pr. 


Bygningshøjden må ikke overstige 10 m, og ikke opføres med mere end én 

etage med udnyttelig tagetage, eller 2 etager uden tagetage. 

Siloer, elevatortårne og lignende, med et areal der er mindre end 50 m 2 må 

dog opføres i en højde af 20 m. 

Antenner, skorstene og lignende må dog opføres i en højde af 25 m. 

Butikker til særlig pladskrævende varegrupper må max. være 1.500 m²

Morud 

Side 104 



Boligområder 

Område B.2.1, B.2.2 

Side 105 






Bebyggelse må højst opføres i 1½ etage. 


Zonestatus Den del af område B.2.2, der ligger i landzone, skal overføres til byzone. 

Område B.2.4 


Anvendelse Området udlægges til boligformål. - Der må indenfor området etableres 10 

stk. ældreboliger samt udlægges 25 stk. byggefelter á 121 m 2 til tæt og lav 

boligbebyggelse. 

Bebyggelsesregulering Bebyggelsesprocenten må for området som helhed ikke overstige 35. 

Bebyggelsens højde må ikke overstige 8,5 m over terræn. - Bebyggelsen 


Friarealer Der skal anlægges et større samlet fælles opholds- og friareal indenfor området 

svarende til min. 10% af det samlede grundareal. 

Område B.2.5 


Anvendelse Området udlægges til boligområde og der må kun etableres fritliggende 

parcelhuse. 


Der må ikke opføres byggeri nærmere end 55 m fra midten af landevej 531. 

(Søndersøvej). 

Bebyggelsens højde må ikke overstige 7,5 m over terræn. Bebyggelsen må 

ikke opføres med mere end 1½ etage. 

Carport/garage skal sammenbygges med beboelsesbygning og gives samme 

arkitektur og materialevalg. Der kan tillades fritliggende carporte/garager, 

men da skal de opføres i træ, og tagets hældning skal enten

Side 106 



være fladt eller være samme hældning og materiale som beboelsesejendommen. 

Carporte/garager skal placeres min. 1,5 m fra skel (2,5 m mod skel mod vej 

og vendeplads). 


Planer Områderne er omfattet dels af partiel byplanvedtægt nr. 4 og lokalplan nr. 

35. 

Anvendelse Områderne udlægges til boligformål. - Der må herudover indenfor området 

placeres enkelte institutioner; (offentlig service til betjening af boligområdet). 




Bebyggelsens højde må, hvor en ejendom anvendes til åben og lav bebyggelse, 

ikke overstige 7,5 m over terræn. - Bebyggelsen må ikke opføres 

med mere end 1½ etage. 


ikke overstige 8,5 m over terræn. - Bebyggelsen må ikke opføres med 

mere end 1½ etage. 

Der skal anlægges større samlede friarealer indenfor området i princippet, 


Område B.2.9 


Anvendelse Området udlægges til boligformål, og anvendes til åben lav eller tæt og lav 

bebyggelse. 










Der må ikke ske en sammenblanding af byggestil indenfor området. Der 

skal enten opføres åben lav eller tæt lav bebyggelse.

Side 107 



Grundstørrelser Grunde til fritliggende parcelhuse skal udstykkes med en minimum grundstørrelse 

på 800 m 2 . 

Grunde til tæt lav bebyggelse, som placeres i skel til naboejendom, samt 

dobbelthuse, skal udstykkes med en minimum grundstørrelse på 300 m 2 pr. 

bolig. 

Område B.2.10 

Planer Området er omfattet af lokalplan nr. 96 med tilhørende tillæg . 

Anvendelse Området udlægges til boligformål, og må anvendes til åben lav eller tæt og 

lav bebyggelse. Indenfor området må der placeres enkelte institutioner (offentlig 

service til betjening af boligområdet). 



Når en ejendom anvendes til tæt og lav bebyggelse, må bebyggelsesprocenten 


Der må ikke opføres byggeri nærmere end 55 m fra midten af landevej 531. 

(Søndersøvej), og landevej 503 (Rugårdsvej). 



ikke overstige 7,5 m over terræn. 



Friarealer Der skal anlægges et større samlet fælles opholds- og friareal indenfor området 

svarende til min. 10% af det samlede grundareal. 

Grundstørrelser Grunde til fritliggende parcelhuse skal udstykkes med en minimum grundstørrelse 

på 800 m 2 . 

Grunde til tæt lav bebyggelse, som placeres i skel til naboejendom, samt 

dobbelthuse og rækkehuse, skal udstykkes med en minimum grundstørrelse 

på 300 m 2 pr. bolig. 


Område C.2.1 

Planer Dele af området er omfattet af lokalplan nr. 97og lokalplan nr. 112. 

Anvendelse Området udlægges til lokale centerformål (butikker, liberale erhverv samt


Side 108 



mindre - ikke generende - fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne), 

boligformål og offentlige formål: (offentlig service til betjening af området, 

parkering m.v.). 

Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 35. 

»Facadebygninger« må ikke opføres med mere end 1½ etage. 


Bebyggelse bag »facadebygningerne« må ikke opføres med en større bygningshøjde 

end 6,0 m (1½ etage). 

Taghældningen skal være mellem 25 o og 55 o . 

Ny bebyggelse - om- eller tilbygning - skal følge den stedlige byggetradition. 


stueplan. 


max. være 500 m² . 

Område C.2.2 


Anvendelse Området udlægges til centerformål og må anvendes til kontor-, værksteds-, 

entreprenør-, og oplagsvirksomhed. Der må endvidere etableres restaurationsvirksomhed 

og handel med egne produkter, hvis dette er i tilknytning 

med en virksomheds produktionslokaler. 

Kommunalbestyrelsen kan tillade at der etableres én bolig på hver ejendom, 

når boligen anvendes som beboelse for indehaver, bestyrer, portner eller 

lignende. 

I zone 1 må opføres eller indrettes bebyggelse til industri, herunder levnedsmidler-, 

trælast-, værksted-, service- og kontorvirksomhed samt entreprenør- 

og oplagsvirksomhed. 

I zone 2 må etableres restaurations- og forretningsvirksomhed. 

Der må ikke inden for området udøves virksomhed, hvortil der af hensyn til 

forebyggelse af forurening må stilles betydelige afstandskrav eller anden 

særlig beliggenhedskrav, jf. miljøbeskyttelseslovens kap. 5, herunder virksomhed, 

som giver anledning til væsentlige støj-, luftforurenings- eller lugtgener, 

og som derfor bør placeres i betydelige afstande fra forurenings følsomme 

arealer. 


Bebyggelsesregulering Det bebyggede areal må ikke overstige 40% af grundarealer. 

Grundstørrelsen må ikke overstige 4.500 m 2 . 

Bebyggelsens højde må ikke overstige 8,5 m over terræn og må ikke opføres 

med mere end 1 etage med udnyttelig tagetage, eller 2 etager uden 

tagetage.

Side 109 




Siloer, elevatortårne med et areal på mindre end 50 m 2 må opføres i en 

højde af 20 m. Antenner, skorstene og lign. må opføres i en højde af 25 m. 

Offentlige Områder 

Område O.2.1 

Anvendelse Området udlægges til offentligt formål (vist på kortbilaget med signatur for 

offentlig formål). 

Indenfor området må placeres: Skole, lærerboliger, idrætsbaner samt 

sportshal/gymnastiksal. 



terræn. - For gymnastiksal/sportshal gælder dog, at bebyggelsens højde 

over terræn må være max. 11,5 m. 

Zonestatus Området skal overføres til byzone 

Område O.2.2 

Planer En del af området er omfattet af lokalplan nr. 100. 

Anvendelse Området må kun anvendes til offentligt formål (fritidsaktiviteter). Indenfor 

området må placeres: Friluftsbad, idrætshal, svømmehal, klubhuse og 

idrætsbaner. 



terræn. Sportshal og svømmehal må dog opføres max. 11,5 m over terræn. 

Friarealer Der skal som minimum friholdes en 10 m bred zone langs Stavids å. I denne 

zone må der ikke ske yderligere bebyggelse, nye terrænændringer eller 

foretages nye beplantninger. Området skal bibeholde sin nuværende tilstand.

Bredbjerg 

Side 110 



Boligområde 

Område B.2.3 


Side 111 




På hver ejendom må kun opføres eller indrettes én bolig. 


Bygninger må ikke opføres med mere end én etage med en eventuelt 

udnyttelig tagetage. 


overstiger 8,5 m over terræn, målt efter reglerne i bygningsreglementet. 

En eventuel kælder må ikke have loftet beliggende mere end 1,0 m over 

terræn (niveauplan). 

Område B.2.8 


Anvendelse Området må kun anvendes til boligformål og der må kun opføres åben 

og lav bebyggelse med tilhørende kollektive anlæg samt virksomhed, 

som almindeligvis kan udføres i beboelsesområder uden at områdets 

karakter af boligområde brydes og uden at medføre ulempe for de omboende. 

Bebyggelsesregulering Bebyggelsesprocenten for den enkelte parcel må ikke overstige 25. 


overstiger 8,50 m over terræn, målt efter reglerne i bygningsreglementet. 

Stuegulvkote må normalt ikke være beliggende mere end 0,20 m over 

højeste niveau på vejmidten ud for bebyggelsen. 

Sammenskæringer mellem ydervæg og tagflade må højst være 2,80 m 

over stuegulv. Tagets vinkel med det vandrette plan skal være mellem 

20 o og 45 o . 

Bygninger må ikke opføres med mere end én etage med eventuel udnyttet 

tagetage. 

Der udlægges fællesområder som vist på kortbilaget.

Veflinge 

Side 112 



Boligområder 

Område B.3.1, B.3.2, B.3.3, B.3.4 

Side 113 









Område B.3.5 


Anvendelse Området udlægges til boligformål. 

Der må herudover indenfor området placeres enkelte institutioner: (offentlig 

service til betjening af boligområdet). 








ikke overstige 8,5 m over terræn. - Bebyggelsen må ikke opføres med mere 

end 1½ etage. 

Friarealer Der skal anlægges større samlede fælles opholds- og friarealer indenfor 


Zonestatus En del af B.3.5 er beliggende i landzone og skal overføres til byzone.. 

Område B.3.6 



Bebyggelsesregulering Bebyggelsesprocenten for den enkelte parcel må ikke overstige 25.

Side 114 



Bygninger må ikke opføres med mere end én etage evt. med udnyttelig tagetage. 



Område B.3.7 


Anvendelse Området må kun anvendes til boligformål, og der må kun opføres tæt og lav 

bebyggelse (rækkehuse). 


Bebyggelsen må kun opføres i én etage evt. med udnyttelig tagetage. 



Område B.3.8 


Anvendelse Området udlægges til boligområde. 


ikke overstige 25. Når en ejendom anvendes til tæt og lav bebyggelse, 


Bebyggelsen må max. opføres i en etage med udnyttet tagetage. 


Centerområde 

Område C.3.1 

Planer Området er omfattet af lokalplan 114, lokalplan 95 og lokalplan 33. 

Anvendelse Området udlægges til lokale centerformål (butikker, liberale erhverv samt 



parkering m.v.).

Side 115 










Butikker og fremstillingsvirksomheder må kun etableres i bebyggelsens stueplan. 

Særlige bestemmelser Dagligvarebutikker må max. være 1.000 m² og udvalgsvarebutikker må max. 

være 500 m² . 


Område O.3.1 


offentligt formål). 

Indenfor området må placeres: kirke, kirkegård og præstegård. 





1984. 


Område O.3.2 


Anvendelse Området må kun anvendes til offentligt formål (sportspladser). 

Bebyggelsesregulering Bebyggelsesprocenten for området under et må ikke overstige 40. 

Området må kun anvendes til offentlige formål: sportsplads, sportshal, klubhuse 

og idrætsbaner. 

Bebyggelse må ikke opføres med mere end 1½ etage - max. 8,5 m over 

terræn. Ved placering af en evt. sportshal må højden over færdigt terræn 

ikke overstige 11,5 m.

Område O.3.3 


Side 116 



Anvendelse Området må kun anvendes til offentligt formål: Skole og gymnastiksal/sportshal. 


Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 1½ etage - max. 8,5 m over 

terræn. (Ved placering af evt. sportshal/gymnastiksal må højden over færdigt 

terræn ikke overstige 11,5 m). 


Område E.3.1 


Anvendelse Området må kun anvendes til erhvervsformål. Der må opføres eller indrettes 

bebyggelse til eller udøves erhverv som følgende: 

Industri- (herunder levnedsmiddelindustri) og værkstedsvirksomhed samt 

entreprenør- og oplagsvirksomhed. 

Området må endvidere anvendes til engros- og kontorvirksomhed, som har 

tilknytning til de pågældende erhverv. 

Der må dog ikke indenfor området drives handel med dagligvarer eller foregå 

anden detailhandel. 


én bolig, når denne anvendes som bolig for indehaver, bestyrer, portner 

eller anden person med lignende tilknytning til den pågældende virksomhed. 

Grundstørrelser Ingen grundstørrelse må overstige 4.500 m 2 . 

Bebyggelsesregulering Bygningernes rumfang må for den enkelte ejendom ikke overstige 2,5 m 3 pr. 



8,5 m over terræn.

Side 117 



Hårslev 

Side 118 



Boligområder 

Område B.4.1, B.4.2, B.4.3, B.4.4 

Planer En del af området B.4.4 er omfattet af lokalplan nr. 98. 

Side 119 








Zonestatus En del af område B.4.1 er beliggende i landzone og skal overføres til byzone. 

Område B.4.5 



Bebyggelsesregulering Bebyggelsesprocenten må, hvor en ejendom anvendes til åben og lav bebyggelse 









Friarealer Der skal anlægges større samlede fælles opholds- og friarealer indenfor 



Område B.4.6 

Planer Området er omfattet af lokalplan nr. 18 

Anvendelse Området må kun anvendes til boligformål og der må kun opføres åben og 

lav boligbebyggelse.

Side 120 







Område B.4.7 


Anvendelse Området inddeles i zone I og zone II: 

Zonerne I og II må kun anvendes til boligformål. 

Bebyggelsen i zone I må kun bestå af tæt og lav bebyggelse, såsom række- 

, kæde- eller gårdhuse. 

Bebyggelsen i zone II skal bestå af åben og lav bebyggelse (parcelhuse). 



Bygninger må ikke opføres med mere end én etage med udnyttelig tagetage. 



Centerområde 

Område C.4.1 






»Facadebygninger« må ikke opføres med mere end 1½ etage. - Bebyggelsens 







stueplan.

Side 121 






Område O.4.1 


offentlig formål). Indenfor området må placeres: Kirke, kirkegård og præstegård. 





1984. 


Område O.4.2 


Anvendelse Området må kun anvendes til offentligt formål: sportspladser, klubhuse, 

idrætshal. 


Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 1½ etage - max. 8,5 m over 

terræn. (Ved eventuel placering af sportshal må højden over færdigt terræn 

ikke overstige 11,0 m). 

Område O.4.3 

Anvendelse Området må kun anvendes til offentligt formål: skole og børneinstitution.

Side 122 




Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 1½ etage - max. 8,5 m 

over terræn. (Ved eventuel placering af gymnastiksal må højden over 

færdigt terræn ikke overstige 11,0 m). 


Planer 

Anvendelse 



Område E.4.2 

Området er omfattet af lokalplan 105 

Der må ikke etableres nye boliger indenfor lokalplanens afgrænsninger. Eksisterende 

boliger kan forsætte som hidtil. 

Der må opføres eller indrettes bebyggelse til eller udøves erhverv som følgende: 

Industri- og håndværksvirksomhed samt entreprenør- og oplagsvirksomhed. 

Området må endvidere anvendes til engros- og kontorvirksomhed, som har 

tilknytning til de pågældende erhverv. 

Der må ikke indenfor området drives handel med dagligvarer eller foregå anden 

detailhandel. 

Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40%. 

Bygningernes rumfang for den enkelte ejendom må ikke overstige 2,5 m 3 pr. 

m 2 grundareal. 

Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må være hævet mere end 10 

m over terræn. 

Siloer, elevatortårne og lignende, med et areal der er mindre end 50 m 2 må 

dog opføres i en højde af 20 m.

Side 123 



Gamby St. 

Side 124 



Blandet bolig og erhvervsområde 



Side 125 



Anvendelse Området må anvendes til bolig- og erhvervsformål. 

Indenfor området må opføres eller indrettes bebyggelse til beboelse samt til 

erhverv som følgende: 

Butikker, kontorer, kro, klinikker, offentlige formål (som skal have tilknytning 

til området såsom: Plejehjem, kollektive boliger, børnehave/vuggestue/fritidshjem, 

forsamlingshus, bibliotek, områdekontor og postfilial),og 

værkstedsvirksomhed. 

Grundstørrelser Ingen grund må udstykkes med en mindre størrelse 800 m 2 til fritliggende 

parcelhuse, 1.000 m 2 til bolig med værksted - med liberalt erhverv - med 

serviceerhverv i øvrigt og 1.500 m 2 til egentlig erhvervsbebyggelse. 

Bebyggelsesregulering Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 25. Dog 

må bebyggelsesprocenten, hvor ejendomme anvendes til offentlige formål 

samt til egentlig erhvervsbebyggelse være 40. 

Intet punkt af en nybygnings ydervæg eller tagflade må gives en højde, der 


Ny bebyggelse må i øvrigt ikke opføres med mere end én etage med udnyttelig 

tagetage. 

Særlige bestemmelser Dagligvarebutikker må max. være 300 m² og udvalgsvarebutikker må max. 

være 250 m² . 


Område E.4.1 


Anvendelse Området må kun anvendes til erhvervsformål for korn- og foderstofforretning. 

Der må inden for området ikke foregå detailhandel medmindre der er tale 

om mindre butik til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds 

produktionslokaler 

Bebyggelsesregulering Bebyggelsesprocenten samlet for hele lokalplanområdet må max. være 40,

Side 126 



dog må bebyggelsesprocenten være max. 44 for matr. nr. 3 q. 

Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m over den på grunden fastlagte 

niveauplan, målt efter reglerne i bygningsreglementet, dog kan der gives 

tilladelser til større højder i byggefelterne I-III som følger: 

I forbindelse med evt. opførelse af siloer i byggefelt II op mod byggefelt I, 

skal der bibeholdes en taghældning på bygningen beliggende i byggefelt I 

med max. kiphøjde på 15 m og max. facadehøjde mod vest på 4 m, altså en 

ensidigt taghældning mod vest. 

I byggefelt II kan der tillades en byggehøjde på 15 m + evt. elevatortårn. 

I byggefelt III kan der tillades en byggehøjde på 23 m + evt. elevatortårn. 

Eksisterende bygninger må ikke få større højder end eksisterende bygninger 

ved en evt. genopførelse, renovering m.v.

Side 127 



Særslev/Hemmerslev 

Side 128 



Boligområder 

Område B.5.1 

Side 129 



Planer En del af området er omfattet af lokalplan nr. 66. Øvrig del er behandlet 

efterfølgende 

Anvendelse Området må kun anvendes til boligformål. Der må i området opføres 

åben/lav bebyggelse. 




7,5 m over terræn. 

Område B.5.2, B.5.3, B.5.4, B.5.5 






Zonestatus Område B.5.3, B.5.4 skal overføres til byzone. 

Område B.5.6 



placeres enkelte institutioner: (offentlige service til betjening af boligområdet). 







Når en ejendom anvendes til tæt og lav bebyggelse, må bebyggelsens høj-

Side 130 



Friarealer 

de ikke overstige 8,5 m over terræn. 


Der skal anlægges større samlede fælles opholds- og friarealer indenfor 


Område B.5.7 


Anvendelse Området må kun anvendes til boligformål. Bebyggelsen må kun bestå af 

åben og lav bebyggelse (parcelhuse). 



med et max. bruttoetageareal på 160 m 2 . 


tagetage. 



Friarealer Der skal udlægges fælles opholds- og friarealer indenfor området i princippet, 


Område B.5.8 



kæde-række- og parcelhuse efter samlet plan. 



med et max. bruttoetageareal på 100 m 2 . 


tagetage. 


overstiger 8,5 m over terræn.

Side 131 



Blandet bolig, offentligt og erhvervsområde 

Område BL.5.1 


Anvendelse Området er inddelt i zone I, zone II og zone III. 

Zone I må kun anvendes til bolig- og erhvervsformål. 

Indenfor området må kun opføres eller indrettes bebyggelse til beboelse 

samt til erhverv som følgende: 

Butikker, kontorer, kro, klinikker, offentlige formål, som skal have tilknytning 

til området, såsom børnehave/vuggestue/fritidshjem, forsamlingshuse, bibliotek, 

områdekontor og postfilial, lager- og mindre værkstedsvirksomhed. 

Indenfor området må ikke opføres eller indrettes bebyggelse til eller udøves 

vognmandsvirksomhed ud over taxi- eller lillebilvirksomhed. 

Zone II udlægges til offentligt formål og må kun anvendes til skole- og børneinstitution 

med tilhørende anlæg og friarealer, parkeringsplads, legeplads, 

idrætsanlæg o.l. samt offentligt grønt område. 

Zone III udlægges til offentligt formål og må kun anvendes til formål med 

forbindelse til kirken, kirke, kirkegård, præstegård o.l. med tilhørende friarealer 

og P-plads. 


Bebyggelsesregulering I zone I må bebyggelsesprocenten for hver enkelt parcel ikke overstige 25 

ved boligbebyggelse og 25 ved anden bebyggelse. 

I zone II må bebyggelsesprocenten for området som helhed ikke overstige 

40. 

I zone III må bebyggelsesprocenten for området som helhed ikke overstige 

40. 

I zone I må intet punkt af en bygnings ydervægge eller tagflade gives en 

højde, der overstiger 8,0 m over terræn. Bygninger må ikke i zone I opføres 

med mere end én etage med udnyttelig tagetage. 

I zonerne II og III må bebyggelsen ikke opføres med mere end 2½ etage, og 

intet punkt af en bygnings ydervægge eller tagflade må gives en højde, der 

overstiger 10,5 m over terræn. Kirken må dog altid (gen)opføres i den højde, 

der er gældende pr. 06. september 1984. 

I zone I skal mindst 10% af området udlægges til samlet friareal. 


være 250 m² .


Område C.5.1 og C.5.2 

Planer Området er omfattet af lokalplan 55 og lokalplan 94. 

Side 132 



Anvendelse Området udlægges til centerformål (butikker, liberale erhverv samt mindre - 

ikke generende - fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne), boligformål 

og offentlige formål: (offentlig service til betjening af området, parkering 

m.v.). 









stueplan. 



Nyt centerområde 

Område C.5.3 

Anvendelse Området udlægges til centerformål (butikker, liberale erhverv samt mindre - 

ikke generende – fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne), boligformål 

og offentlige formål: (offentlig service til betjening af området, parkering 

m.v.). 



Bebyggelsen skal følge den stedlige byggetradition. 


stueplan. 



Zonestatus Området skal overføres til byzone


Område O.5.1 


Side 133 



Anvendelse Området må kun anvendes til offentligt formål: Ældreboliger samt andre 

bebyggelser i tilknytning til ældreboligerne 

Bebyggelsesregulering Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 35. 

Bygninger må ikke opføres med mere end en etage med evt. udnyttelig 

tagetage og bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. 

Område O.5.2 


Anvendelse Zone I: Området må anvendes til Nordfyns Ungdomsskole og udvidelses 

deraf. 

Zone II: Området må anvendes til rekreative formål for Nordfyns Ungdomsskole 

samt udvidelse af skolen. 

(Zoneinddeling se kortbilag). 

Bebyggelsesregulering Zone I: Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40. 

Zone II: Bebyggelsens omfang må ikke overstige 1000 m². 

Zone I og zone II: Bebyggelsen må max. opføres i 2½ etage med udnyttet 

tagetage i en max. højde af 8,5 m. 

Evt. gymnastik- eller sportshal må dog opføres i en højde på max. 11,5 m. 

Område O.5.4 


Anvendelse Området må kun anvendes til offentligt formål: Alderdomshjem og beskyttede 

boliger. 

Bebyggelsesregulering Bebyggelsesprocenten for området under et må ikke overstige 40. 

Bygninger må opføres i max. 2½ etage og bygningshøjden må ikke overstige 

11,5 m.


Område E.5.1 


Side 134 



Anvendelse Området må kun anvendes til udvidelse af eksisterende erhvervsvirksomhed. 

Området må endvidere anvendes til forretnings- og /eller kontorvirksomhed, 

der er en del af den eksisterende erhvervsvirksomhed (dog ikke handel med 

dagligvarer). 

Kommunalbestyrelsen kan tillade, at der på den samlede ejendom opføres 

eller indrettes én bolig, når denne anvendes som bolig for indehaver, bestyrer, 

portner eller anden person med lignende tilknytning til virksomheden. 

Bebyggelsesregulering Bygningernes rumfang må ikke overstige 2,5 m 3 pr. m 2 grundareal, og det 

bebyggede areal må ikke overstige 40% af grundarealet. 

Bygningshøjden må ikke være hævet mere end 8,5 m over terræn. 

Der er i medfør af lovgivningen om offentlige veje tinglyst en byggelinie på 

11 m langs Slagstrupvej. 

Veje og stier Vejadgang vil ske fra Slagstrupvej, som er offentlig vej. 

Der må max. etableres 3 overkørsler fra området til Slagstrupvej. 

Område E.5.2 


Anvendelse Området må kun anvendes til udvidelse af eksisterende vognmandsvirksomhed. 

Området må endvidere anvendes til forretnings- og/eller kontorvirksomhed, 


dagligvarer). 





bebyggede areal må ikke overstige 40 % af grundarealet. 

Bygningshøjden må ikke være hævet mere end 8,5 m over terræn, målt 

efter reglerne i bygningsreglementet.

Område E.5.3 


Side 135 



Anvendelse Området må kun anvendes til drift og udvidelse af eksisterende virksomhed. 

Der må endvidere etableres service- og forretningsvirksomhed, som er en 

del af den pågældende virksomhed (dog ikke handel med dagligvarer), og 

en bolig (bestyrer-/portnerbolig eller lignende) i tilknytning til virksomheden. 

Der må kun opføres/indrettes virksomheder eller anlæg, som ikke medfører 

særlige gener i form af forurening. 

Bebyggelsesregulering Bebyggelse må kun opføres i det angivne byggefelt. 

Bygningernes rumfang må ikke overstige 2,5 m 3 pr. m 2 grundareal, og det 


Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m over terræn, dog må enkelte bygningsdele 

såsom skorsten og lignende opføres i en højde af max. 11 m. 

Område E.5.4 


Anvendelse Området må kun anvendes til erhvervsformål. Der må kun opføres eller 

indrettes bebyggelse til eller udføres erhverv som følgende: Lettere industriog 

værkstedsvirksomhed samt mindre lagervirksomhed. 

Området må endvidere anvendes til forretningsvirksomhed, som har tilknytning 

til de pågældende erhverv. På hver ejendom må opføres eller indrettes 

en bolig, når denne anvendes som bolig for indehaver, bestyrer, portner 

eller anden person med lignende tilknytning til virksomheden. 

Grundstørrelser Grunde må ikke udstykkes med en størrelse, der er mindre end 1500 m 2 

eller større end 4000 m 2 . 





Område E.5.5 

Planer Området er omfattet af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 5. 

Anvendelse Området må kun anvendes til erhvervsformål. Der må kun opføres eller 

indrettes bebyggelse til eller udføres erhverv som følgende: Lettere industri-

Side 136 



og værkstedsvirksomhed, autoophug samt mindre lagervirksomhed. 



til de pågældende erhverv. 

På hver ejendom må opføres eller indrettes en bolig, når denne anvendes 

som bolig for indehaver, bestyrer, portner eller anden person med lignende 


Grunde må ikke udstykkes med en størrelse, der er mindre end 1500 m 2 

eller større end 3500 m 2 . 





Område E.5.6 


Anvendelse Området udlægges til lokalt erhvervsområde. Der må kun opføres eller indrettes 

bebyggelse til eller udføres erhverv som følgende: Lettere industriog 



til de pågældende erhverv. 

På hver ejendom må opføres eller indrettes en bolig, når denne anvendes 

som bolig for indehaver, bestyrer, portner eller anden person med lignende 


Bebyggelsesregulering Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25. 

»Facadebygninger« må ikke opføres med mere end 1½ etage. Bebyggelsens 


Bebyggelse bag »facadebygninger« må ikke opføres med en større bygningshøjde 



Ny bebyggelse - om- eller tilbygning - skal følge den stedlige byggetradition.

Skamby 

Side 138 



Boligområder 

Område B.6.1, B.6.2, B.6.3, B.6.4 

Planer En del af område B.6.1 er omfattet af lokalplan nr. 50. 

Side 139 








Zonestatus Den del af område B.6.4, der ligger i landzone, skal overføres til byzone. 













Der skal anlægges større samlede fælles opholds- og friarealer indenfor 


Zonestatus Område B.6.6 skal overføres til byzone 

Område B.6.7 



åben og lav bebyggelse (parcelhuse) samt lav - tæt bebyggelse (gårdhuse, 

rækkehuse, klyngehuse og lign.).

Side 140 



Grundstørrelser Ingen grund må udstykkes med en mindre størrelse end 600 m 2 (eksklusive 

eksisterende og udlagt vejareal) til fritliggende parcelhuse og 400 m 2 (eksklusive 

eksisterende og udlagt vejareal) til gårdhuse, rækkehuse, klyngehuse 

og lign. 

En del af det fastsatte mindste grundareal (400 m 2 ) for gårdhuse, rækkehuse, 

klyngehuse og lign. kan af kommunalbestyrelsen tillades udlagt som et 

eller flere samlede fællesarealer for kvarterenhedens beboere. 

Det udlagte areal kan dog medregnes i bebyggelsesprocenten. 

Bebyggelsesregulering Bebyggelsesprocenten for området som helhed må ikke overstige 25 ved 

såvel lav - åben bebyggelse (parcelhuse) som lav - tæt bebyggelse 

(gårdhuse, rækkehuse, klyngehuse og lignende). 




Friarealer Indenfor området skal udlægges fælles opholdsareal for bebyggelsen (ca. 

10% af arealet = ca. 500 m 2 ). 

Område B.6.8 


Anvendelse Området udlægges til boligformål som naturlig udbygning af eksisterende 

boligområde syd for arealet. (Vestervang). 










Der skal endvidere anlægges større samlede fælles opholds- og friarealer 

indenfor området svarende til 10% af det samlede grundareal. 

Veje og stier Veje og stier indenfor området skal være i naturlig forbindelse til Vestervang 

(området syd for).


Område C.6.1, C.6.2, C.6.3 

Planer Del af område C.6.1 er omfattet af lokalplan nr. 81. 

Side 141 















stueplan. 




Område O.6.1 

Anvendelse Området må kun anvendes til offentligt formål: Kirke, kirkegård, præstebolig, 

boldbaner, klubhuse og sportshal. 





1984. 

Ved placering af sportshal må højden over færdigt terræn ikke overstige 

11,5 m. 

Zonestatus Området skal overføres til byzone.

Område O.6.2 


Side 142 



Anvendelse Området udlægges til offentligt formål, og må kun anvendes til skole- og 

børneinstitution med tilhørende anlæg og friarealer, parkeringsplads, 

idrætsanlæg og lignende. 




overstiger 8,5 m over den for grunden fastlagte niveauplan, målt efter reglerne 

i bygningsreglementet. 

Ny bebyggelse må ikke opføres med mere end 1½ etage. 

Den nuværende lovlige bygningshøjde på 2 etager ved Skamby skole kan 

godkendes, og ved en evt. udvidelse af skolen må bygningen også være på 

2 etager. 


Område E.6.1 

Anvendelse Området må kun anvendes til erhvervsformål. Der må opføres eller indrettes 

bebyggelse til eller udøves erhverv som følgende: Industri- og værkstedsvirksomhed 

samt entreprenør- og oplagsvirksomhed. 

Området må endvidere anvendes til engros- og kontorvirksomhed, der er en 

del af de pågældende erhverv. Der må dog ikke indenfor området drives 

handel med dagligvarer eller foregå anden detailhandel. 


én bolig, når denne anvendes som bolig for indehaver, bestyrer, portner 

eller anden person med lignende tilknytning til virksomheden. 

Bebyggelsesregulering Bygningernes rumfang må for den enkelte ejendom ikke overstige 2,5 m 3 

pr. m 2 grundareal, og det bebyggede areal må ikke overstige 40 % af 

grundarealet. 


8,5 m over terræn.

Område E.6.2 


Side 143 






dagligvarer). 






Bygningshøjde må ikke overstige 8,5 m over terræn, dog må enkelte bygningsdele 

såsom skorstene og lignende opføres i en højde på max. 11 m. 

Område E.6.3 





dagligvarer). 







såsom skorstene og lignende opføres i en højde på max. 11 m. 

Område E.6.6 


Anvendelse Området inddeles i zone I og zone II. 

Zone I må kun anvendes til erhvervsformål. Der må kun opføres eller indrettes 

bebyggelse til eller udføres erhverv som følgende: Lettere industriog


Side 144 




Zone II må kun anvendes til erhvervsformål. Der må kun opføres eller indrettes 

bebyggelse til eller udøves erhverv som følgende: Industri- og større 

værkstedsvirksomhed samt entreprenør- og oplagsvirksomhed. 

Zonerne I og II må endvidere anvendes til engrosvirksomhed, som har tilknytning 

til de pågældende erhverv. Der må dog ikke indenfor området drives 

handel med dagligvarer eller foregå anden detailhandel. 

Kommunalbestyrelsen kan tillade, at der på hver ejendom indenfor zonerne 

I og II opføres eller indrettes én bolig, når denne anvendes som bolig for 

indehaver, bestyrer, portner eller anden person med lignende tilknytning til 

virksomheden. 


Grunde må i zone I ikke udstykkes med en størrelse, der er mindre end 

1.500 m 2 eller større end 4.000 m 2 . 

Zone II forbeholdes en enkelt større virksomhed (skulle senere udstykning 

dog blive aktuel, må ingen grund udstykkes med mindre størrelse end 2.500 

m 2 ). 

Bebyggelsesregulering I zone I må bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ikke overstige 

25. 

I zone II må højst 40% af grundarealet bebygges med 2,5 m 3 pr. m 2 grundareal. 

Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må gives en højde, der i 

zone I overstiger 8 m, og i zone II overstiger 8,5 m over terræn. 

Bygninger må i zone I ikke opføres med mere end én etage med udnyttelig 

tagetage. 

Blandet Bolig- Erhvervs- og Industriområde 



Anvendelse Området inddeles i: 

Zone I - blandet bolig- og erhvervsområde og 

Zone II - en enkelt erhvervsvirksomhed. 

Zone I: 

Området må kun anvendes til bolig- og erhvervsformål. Indenfor området må 

kun opføres eller indrettes bebyggelse til beboelse samt til erhverv som følgende:

Side 145 




Butikker, kontorer, kro, klinikker, offentlige formål (som skal have tilknytning 

til området såsom: Børnehave/vuggestue/fritidshjem, forsamlingshus, bibliotek, 

områdekontor og postfilial), lager og mindre værkstedsvirksomhed. 

Zone II: 

Må endvidere anvendes til forretningsvirksomhed, som er en del af det pågældende 

erhverv. Der må kun indenfor området drives handel med dagligvarer 

eller foregå anden detailhandel på den del af arealet, der har facade til 

Bredgade. 

Kommunalbestyrelsen kan i zone II tillade, at der på en ejendom opføres 

eller indrettes en bolig, når denne anvendes som bolig for indehaver, bestyrer, 

portner eller anden person med lignende tilknytning til virksomheden 

(Zoneinddeling se kortbilag). 

Evt. udstykning af grunde må ikke ske med en størrelse, der er mindre end 

1.500m 2 eller større end 3.500m 2 . 


være 250 m² . 

Bebyggelsesregulering Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom i zone I må ikke overstige 

25. 

Bebyggelsesprocenten i zone II for området som helhed må ikke overstige 

40. 

I zone I må intet punkt af en nybygnings ydervæg eller tagflade gives en 

højde, der overstiger 8,5 m over terræn. 

Ved lokalplanlægningen kan dog udpeges et byggefelt, hvor tillades en højde 

på 0,5 m over højeste eksisterende bygningsdel (max. 21,5 m) samt et 

byggefelt, hvor tillades en højde på 14,0 m ekskl. maskintårn, som max. må 

få en højde af yderligere 1,0 m. 


I zone I må intet punkt af en nybygnings ydervæg eller tagflade gives en 

højde, der overstiger 8,5 m over terræn. 


Der må ikke indenfor området udøves virksomhed, hvortil der af hensyn til 

forebyggelse af forurening må stilles betydelige afstandskrav eller andre 

særlige beliggenhedskrav, jf. Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, herunder 

virksomhed som giver anledning til væsentlige støj-, luftforurenings- og lugtgener, 

og som derfor bør placeres i betydelig afstand fra forureningsfølsomme 

arealanvendelser.

Erhvervsområde i Farstrup 

Side 146 




Erhvervsområde i Farstrup 

Område E.7.1 


Side 147 




Der må endvidere etableres service og forretningsvirksomhed, som er en 

del af den pågældende virksomhed (dog ikke handel med dagligvarer) og 

en bolig (bestyrer- portnerbolig eller lign.) i tilknytning til virksomheden. 



Området må ikke yderligere udstykkes. 



Rumfanget beregnes af hele den del af bygningen, som er over færdigt 

terræn, herunder evt. kviste, fremspring, skorstene m.v. 

Bygningshøjden må ikke overstige 10,0 m over terræn, dog må enkelte 

bygningsdele, såsom skorsten og lignende, opføres i en højde på max. 11 

m.


Rugårdsvej 959-961 

Side 148 





Rugårdsvej 959-961 

Område E.7.2 


Side 149 




Der må endvidere etableres service og forretningsvirksomhed, som er en 

del af den pågældende virksomhed (dog ikke handel med dagligvarer) og 

en bolig (bestyrer- portnerbolig eller lign.) i tilknytning til virksomheden. 





Rumfanget beregnes af hele den del af bygningen, som er over færdigt 

terræn, herunder evt. kviste, fremspring, skorstene m.v. 

Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m over terræn, dog må enkelte bygningsdele, 

såsom skorstene og lign., opføres i en højde på maksimalt 11 m.

Erhvervsområde Odensevej 114 

Side 150 




Erhvervsområde Odensevej 114 

Område E.7.3 


Side 151 




Der må endvidere etableres service- og forretningsvirksomhed, som er en 

del af den pågældende virksomhed (dog ikke handel med dagligvarer). 







såsom skorsten og lign. opføres i en højde af max. 11 m.

Offentligt område, 

Kursus- og konferencecenter Elvedgård 

Side 152 





Kursus- og konferencecenter Elvedgård 

Område O.7.1 


Side 153 



Anvendelse Området udlægges til offentligt område: Kursus- og konferencecenter. 

Der må indenfor området i de eksisterende bygninger etableres de for kursus- 

og konferencecentret nødvendige undervisningslokaler, værelser, kontorer, 

køkkenfaciliteter, spise- og opholdsstuer samt en lejlighed for ejer, 

bestyrer eller lignende person med tilknytning til centret. 

Der må ikke opføres ny bebyggelse indenfor området. Undtaget fra denne 

bestemmelse er dog evt. placering af et mindre lysthus/havehus i parkområdet. 

Der må i de eksisterende bygninger etableres en værelseskapacitet på max 

63. 


Bebyggelsesregulering Der må indenfor området ikke opføres ny bebyggelse. 

Dog må nyopføres ovennævnte havehus/lysthus, når grundarealet ikke 

overstiger 15,0 m 2 , og højden ikke overstiger 4,5 m over terræn. 

Der må ikke opføres/indrettes virksomhed eller anlæg, som medfører særlige 

gener i form af forurening. 

Bebyggelsesprocenten for området som helhed må ikke overstige 40. 

Bebyggelsen må derfor max. (gen)opføres i 2½ etage, og bygningshøjden 

over det omgivende terræn må ikke overstige 12,5 m (eksisterende forhold). 

Bebyggelsen i området skal udføres af materialer og på en måde, så den 

fortsat kan fremstå som én samhørende og harmonisk enhed. 

Ydervægge skal opføres i pudset murværk, som behandles i farve, der svarer 

til gul/okkerkalk (eksisterende forhold). 

Undtaget fra denne bestemmelse er dog forannævnte mindre lysthus/havehus, 

der må opføres i træ til hvid maling. 

Udvendigt træværk skal behandles i farve, der svarer til “Finsk tjære” / brunrød 

(eksisterende forhold). 

Undtaget fra denne bestemmelse er dog ovennævnte mindre lysthus/havehus, 

der må opføres i træ til hvid maling.

Side 154 



Til tagmaterialer må kun anvendes røde vingetagsten (eksisterende forhold). 

Undtaget fra denne bestemmelse er dog ovennævnte mindre lysthus/havehus, 

der alternativt må tagbeklædes med spån eller strå.

Side 155 




Motorsportsbane, Ejlbyvej 94 

Side 156 





Motorsportsbane, Ejlbyvej 94 

Område O.7.2 


Side 157 



Anvendelse Området udlægges til offentlig område, motorsportsbane (Gokartbane). 

Der må indenfor området etableres nødvendige anlæg til Gokartbane, ligesom 

der i byggeområdet må udføres de nødvendige mindre bygninger, såsom 

toiletter, værksted, kontor o.l. med tilknytning til anlægget. 

Bebyggelsesregulering Bebyggelsesprocenten for byggeområderne må ikke overstige 40. Udenfor 

byggeområdet må der ikke opføres bygninger. 

Bebyggelsen må max. opføres i 1 etage, og bygningshøjden over det omgivende 

terræn må ikke overstige 8,5 m (løbstårn eller lignende dog max. 

12,5 m). 

Bebyggelsen i området skal udføres af materialer og på en måde, så den 

fortsat kan fremstå som én samhørende og harmonisk enhed. 

Støj Lokalplanen skal indeholde en støjredegørelse, som beskriver, at støjgrænserne 

ved udvidelsen af gokartbanen kan overholdes ved de omkringliggende 

boliger.


Fyldeplads ved Rue 

Side 158 




Offentligt område: Fyldplads ved Rue 

Område O.7.3 


Side 159 



Anvendelse Området må kun anvendes til fyldplads. 

Anvendelse til fyldplads må kun ske frem til år 1998, hvorefter området skal 

reetableres. 

Bebyggelsesregulering Der må ikke indenfor området placeres nogen bebyggelse. 

Fyldpladsen må kun modtage rent fyld omfattende overskudsjord og bygningsaffald 

fra bygge- og anlægsvirksomheder samt mindre mængder haveaffald.

Side 160 



Offentligt område, Golfbaner ved Langesø


Offentligt område: Golfbane ved Langesø 

Område O.7.4 


Side 161 



Anvendelse Området udlægges til offentligt område med golfbane med tilhørende faciliteter. 

Bebyggelsesregulering Bebyggelse må max. opføres i en etage med udnyttet tagetage. 

Zonestatus Området er beliggende i landzone og skal forblive i landzone 

Område: Golfbane i Langesø park 

Område O.7.5 


Anvendelse Området må anvendes til golf. 

Endvidere må der afholdes messer, koncerter og lignende events. 

Bebyggelsesregulering Bebyggelse må max. opføres i en etage med udnyttet tagetage. 

Zonestatus Området er beliggende i landzone og skal forblive i landzone

Kortbilag 

Zoneinddeling område B.1.6 

Zoneinddeling område Bl.1.1 

Side 162 



Området må kun anvendes til boligformål. 

Zone I – udlagt til åben og lav bebyggelse. Bebyggelsen 

må kun bestå af fritliggende parcelhuse. 

Zone II og III – udlagt til åben og lav bebyggelse 

samt tæt og lav bebyggelse. 

Området er udlagt i fire zoner som følger: 

Zone I – udlagt til parcelhusbebyggelse 

m/fællesbygning. 

Zone II – udlagt til parcelhusbebyggelse og institutionsformål. 

Zone III – udlagt til tæt/lav boligbebyggelse. 

Zone IV – udlagt til offentlige formål: Cirkusplads, 

omrejsende tivoli, markedsplads o.l. samt 

børnehave, vuggestue, fritidshjem o.l.

Zoneinddeling område C.2.2 

Zoneinddeling område B.4.7 

Side 163 



Området er udlagt i to zoner som følger: 

Zone l – udlagt til opførelse eller indretning af 

bebyggelse til industri, herunder levnedsmidler-, 

trælast-, værksted-, service- og kontorvirksomhed 


Zone ll – udlagt så der må etableres restaurations- 

og forretningsvirksomhed. 

Inden for området må der ikke udøves virksomhed, 

hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening 

må stilles betydelige afstandskrav eller 

anden særlig beliggenhedskrav, jf. miljøbeskyttelseslovens 

kap. 5, herunder virksomhed, som 

giver anledning til væsentlige støj-, luftforurenings- 

eller lugtgener, og som derfor bør placeres 

i betydelige afstande fra forurenings følsomme 

arealer. 

Området må kun anvendes til boligformål. 

Zone I – udlagt til tæt og lav bebyggelse, såsom 

række-, kæde- eller gårdhuse. 

Zone II – udlagt til åben og lav bebyggelse (parcelhuse).


Zoneinddeling område O.5.2 

Side 164 



Zone I – udlagt til bolig- og erhvervsformål. 

Indenfor området må kun opføres eller indrettes 

bebyggelse til beboelse samt til erhverv som følgende: 

Butikker, kontorer, kro, klinikker, offentlige 

formål, som skal have tilknytning til området, såsom 

børnehave/vuggestue/fritidshjem, forsamlingshuse, 

bibliotek, områdekontor og postfilial, 

lager- og mindre værkstedsvirksomhed. Indenfor 

området må ikke opføres eller indrettes bebyggelse 

til eller udøves vognmandsvirksomhed ud 

over taxi- eller lillebilvirksomhed. 

Zone II - udlagt til offentligt formål og må kun 

anvendes til skole- og børneinstitution med tilhørende 

anlæg og friarealer, parkeringsplads, legeplads, 

idrætsanlæg o.l. samt offentligt grønt område. 

Zone III – udlagt til offentligt formål og må kun 

anvendes til formål med forbindelse til kirken, 

kirke, kirkegård, præstegård o.l. med tilhørende 

friarealer og P-plads. 

Zone I – udlagt til Nordfyns Ungdomsskole og 

udvidelses deraf. Bebyggelsesprocenten må ikke 

overstige 40. 

Zone II – udlagt til rekreative formål for Nordfyns 

Ungdomsskole samt udvidelse af skolen. Bebyggelsens 

omfang må ikke overstige 1000 m².

Zoneinddeling område E.6.6 


Side 165 



Zone I – udlagt til erhvervsformål. Der må kun 

opføres eller indrettes bebyggelse til eller udføres 

erhverv som følgende: Lettere industriog værkstedsvirksomhed 

samt mindre lagervirksomhed. 

Zone II – udlagt til erhvervsformål. Der må kun 

opføres eller indrettes bebyggelse til eller udøves 

erhverv som følgende: Industri- og større værkstedsvirksomhed 


Kommunalbestyrelsen kan tillade, at der på hver 

ejendom indenfor zonerne I og II opføres eller 

indrettes én bolig, når denne anvendes som bolig 

for indehaver, bestyrer, portner eller anden person 

med lignende tilknytning til virksomheden. 

Zone I – udlagt til blandet bolig- og erhvervsområde. 

Området må kun anvendes til bolig- og 

erhvervsformål. Indenfor området må kun opføres 

eller indrettes bebyggelse til beboelse samt til 

erhverv som følgende: Butikker, kontorer, kro, 

klinikker, offentlige formål (som skal have tilknytning 

til området såsom: Børnehave/vuggestue 

/fritidshjem, forsamlingshus, bibliotek, områdekontor 

og postfilial), lager og mindre værkstedsvirksomhed. 

Zone II – udlagt til en enkelt erhvervsvirksomhed. 

Endvidere må der drives forretningsvirksomhed, 

som en del af det pågældende erhverv. Der må 

kun indenfor området drives handel med dagligvarer 

eller foregå anden detailhandel på den del 

af arealet, der har facade til Bredgade. 

Kommunalbestyrelsen kan i zone II tillade, at der 

på en ejendom opføres eller indrettes en bolig, 

når denne anvendes som bolig for indehaver, 

bestyrer, portner eller anden person med lignende 

tilknytning til virksomheden.

Bilag 1 

Vejledende grænseværdier for støjbelastninger fra virksomheder målt udendørs. 

Områdetype* 

Tidsrum**** 

Side 167 


Mandag - fredag 

kl. 07 - 18, 

lørdag kl. 07 - 

14 

Mandag - fredag 

kl. 18 - 22, 

lørdag 

kl. 14 - 22, 

Bilag 1 

Alle dage 

kl. 22 - 07 

1. Erhvervs- og industriområder (ingen boliger) 70 dB(A) 

søn- og helligdag 

kl. 07 - 22. 

70 dB(A) 70 dB(A) 

2. Erhvervs- og industriområder med forbud mod 

generende virksomheder** administration og facadesalgserhverv 

60 dB(A) 60 dB(A) 60 dB(A) 

3. Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, 

centerområder (bykerne) hoteller, kursusejendomme, 

lystbådehavne 

55 dB(A) 45 dB(A) 40 d(A)B 

4. Etageboligområder 50 dB(A) 45 dB(A) 40 dB(A) 

5. Boligområder for åben og lav boligbebyggelse 

daginstitutioner/skoler, kirkelige formål 

45 dB(A) 40 dB(A) 35 dB(A) 

6. Sommerhusområder og offentligt tilgængelige rekreative 

områder*** særlige naturområder, campingpladser 

og ferielejligheder 

40 dB(A) 35 dB(A) 35 dB(A) 

7a. Kolonihaver i det åbne land 40 dB(A) 35 dB(A) 35 dB(A) 

7b. Kolonihaver i eller nær byzone Konkret vurdering - kravene for område typer 4 

eller 5 vil være gældende. 

7c. Nyttehaver (ingen overnatning) Konkret vurdering – sædvanligvis fastsættes støjgrænser 

svarende til områdetype 4 eller 5. I særlige 

situationer vil kravene lempes, så de svarer til 

område type 3 

8a.Enkeltboliger i det åbne land og landsbyer, der 

skal forblive i landzone 

55 dB(A) 45 dB(A) 40 dB(A) 

8b.Landsbyer i byzone eller med mulighed for 

byvækst 

9.Hverken støjende/støjfølsom arealanvendelse: 

45 dB(A) 40 dB(A) 35 dB(A) 

• sportsanlæg, herunder golfbane 

Støjvurdering ikke nødvendig 

• bufferarealer 

• oftest bynære rekreative område 

* Den mest støjfølsomme arealanvendelse – eksisterende eller planlagt - benyttes 

** Tilladelse til – i et konkret tilfælde – at indrette bolig i forbindelse med en virksomhed i dette område gives 

kun, såfremt det kan dokumenteres, at virksomhedens forsvarlige drift kræver, at der er en person til stede 

uden for almindelig arbejdstid.

Side 168 


Bilag 1 

*** Ved ferielejligheder i bymæssig bebyggelse kan støjgrænser for helhedsboliger i de samme områder, 

som ferielejlighederne ligger i, anvendes. Dvs. typisk områdetyperne 3,4 og 5. 

**** Hvis det sikres at et område kun anvendes til støjfølsomme formå i dagtimerne, kan støjgrænse om aftenen 

og natten udelades. 

Tekst med kursiv angiver arealanvendelser, som efter Fyns Amts skøn og konkrete afgørelser fra Miljøstyrelsen 

er placeret under de pågældende områdetyper. Tallene er vejledende til planlægningsbrug ved fastlæggelsen 

af støjgrænser for virksomheder overfor de anførte områdetyper. 

Tallene er angivet som det ækvivalente, korrigerede støjniveau i dB(A). Vedrørende ekstern støj 

fra virksomheder jf. vejledning nr. 5/1984. Det ækvivalente støjniveau er støjens middelværdi over 

et længere tidsrum (om dagen 8 timer, om aftenen 1 time og om natten ½ time). Hvis støjen indeholder 

tydeligt hørbare toner eller impulser skal man lægge 5 dB til det ækvivalente støjniveau for 

at bestemme støjbelastningen. 

Støjgrænserne i et støjvilkår skal overholdes i alle punkter udendørs i det pågældende område, og 

altså ikke kun i nærheden af bygningerne. For områder med boliger er der en yderligere vejledende 

grænseværdi for det højeste øjebliksniveau af støjen om natten, støjens maksimalværdi. Grænseværdien 

for maksimalniveauet er 50 - 55 dB. 

Vejtrafikstøj 

Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1984 Trafikstøj i boligområder angiver de vejledende grænseværdier 

for vejtrafikstøj. Det er meningen, at grænseværdierne kan bruges i planlægningsøjemed. 

Område Vejledende grænseværdi 

Rekreative områder i det åbne land (eks. sommerhusområder, grønne områder 

eller campingpladser) 

50 dB(A) 

Rekreative områder i eller nær byområder (eks. bydelsparker, kolonihaver, 

nyttehaver, turistcampingpladser) 

55 dB(A) 

Boligområder (boligbebyggelse, daginstitutioner m.v., udendørsopholdsarealer) 

55 dB(A) 

Offentlige formål (eks. hospitaler, uddannelsesinstitutioner, skoler) 55 dB(A) 

Liberale erhverv m.v. (eks. hoteller, kontorer m.v.) 60 dB(A) 

Motorsportsbaner og skydebaner 

Miljøstyrelsens vejledninger nr. 3/1997 støj fra motorsportsbaner og vejledning nr. 1/1995 skydebaner 

angiver de vejledende grænseværdier for motorsportsbaner og skydebaner.

Bilag 2 

Støjkonsekvenskort 

Side 169 


Bilag 2

Kommuneplan 2004 

Udarbejdet og udgivet af: 


Vesterled 8, 5471 Søndersø 

Telefon 6389 4100 

www. sonderso.dk 

Tryk: 

FTS-TEKNIK 

Oplag: 200

Søndersø Søndersø Kommune Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?