Magasinet Politi 07 - Europa

More documents

Recommendations

Info

yAKUZA slanket sig, effektiviseret og indtaget nye positioner i undergrundens magtspil. »Det er egentligt meget simpelt. Ejendomsmarkedet er varmt netop nu, og det er der, yakuzaen lægger sine kræfter. yakuzaen er ude efter hurtige og enkle penge og er fuldstændig ligeglade med, hvor de kommer fra,« sagde Miyawaki for nylig. For politiet handler det om at bekæmpe yakuzaen uden at sætte den offentlige sikkerhed over styr. Det officielle standpunkt er, at mafiaen skal bekæmpes, men flere politifolk medgiver, at det er bedre med organiseret kriminalitet end uorganiseret. » I Japan findes en vis accept af Yakuza. Folk har vænnet sig til, at gangsterne kontrollerer visse typer af virksomheder. « Raisuke Miyawaki, pensioneret politimand »I Japan findes en vis accept af yakuza. Folk har vænnet sig til, at gangsterne kontrollerer visse typer af virksomheder. I den vestlige verden, især i USA, er man anderledes streng,« siger Miyawaki. De kinesiske triader samt den russiske og koreanske mafias vækst har stillet nye krav til de japanske gangstersyndikater. »Der er mere vold nu,« siger Tanaka, men vi samarbejder med andre bander for at forhindre udlændingene i at tage over. Tokyo er efterhånden en regulær krigszone, hvor internationale mafiaorganisationer i sand globaliseringsånd kæmper om markedsandele inden for prostitution, pornografi, trafficking, våben, stoffer, beskyttelse og hasardspil. Tilføj insiderhandel, åger, afpresning, bedragerier og l ejemord, og man indser, at der er tale om en ganske omfattende virksomhed. Arbejde sig op i hierarkiet Præcise tal for yakuza-økonomien er umulige at få fat på, men eksperter plejer at regne med, at den sorte økonomi, hvortil yakuza må regnes, omsætter mellem fem og ti 16 | Magasinet til politi og anklagemyndighed | nr. 07 | 2008 procent af Japans totale økonomi. Det er gamle strukturer, som stadig styrer yakuzaen. I hver familie regerer en ’oyabun’ (gudfar) med stort set uindskrænket magt. Under sig har han rådgivere i faldende rang, sådanne som Tanaka og nakamura. »Jeg var med i en motorcykelbande, da jeg var ung. havnede i meget ballade. Da jeg var 16 år, kom jeg i kontakt med den bande, som jeg tilhører nu,« siger Tanaka. Fra begyndelsen er man længst nede i rangen. Man skal vaske biler og varte de ældre op. yakuzaen er ikke værre end andre japanske storforetagender, når det kommer til at tage sig af de nyansatte. Lærlingene får løn fra dag ét. Så længe man passer sine ting, bliver man ikke fyret. Der findes andre strafmetoder til dem, der dummer sig. Tanaka holder sin venstre hånd op. Det yderste led på lillefingeren mangler. »Det mislykkedes, da jeg skulle indkassere gæld. Fyren stak af. For at vise chefen, at jeg indså min fejl, tog jeg en kniv og skar fingerspidsen af hjemme på køkkenbordet. Det blødte afsindigt meget. Derefter gik jeg til lægen. han syede og stillede ingen spørgsmål. Fingerspidsen afleverede jeg til min chef.« Et liv i dække nu lever Tanaka med sin samleverske og en toårig søn i et helt almindeligt lejlighedskompleks i en forstad til Tokyo. hvis naboerne spørger, siger han ’erhvervsmand’. han er registreret som forretningsdrivende og har bare oplyst det allermest nødvendige. »Min pige vil gerne have, at jeg finder et rigtigt arbejde, men det er det her, jeg er god til.« Med amputeret lillefinger og irezumi – helkropstatovering – er det højst usandsynligt, at Tanaka skulle kunne få et rigtigt arbejde, selv om han forsøgte. har man én gang valgt at blive yakuza, har man også valgt at stå uden for det almindelige samfund. Tatoveringen er et tegn, som ikke kan misforstås. I Japan er det næsten kun yakuza, som bliver tatoveret. Det signalerer både mandighed og branchetilhørsforhold. Lidt senere og ikke uden stolthed tager Tanaka og nakamura tøjet af og viser deres udsmykkede kroppe. Tokoyafdelingen af det store syndikat har cirka 300 medlemmer. hver og en betaler 200.000 yen om måneden til ledelsen. Alt, som de tjener derudover, må de selv beholde. »Vi er nødvendige,« siger nakamura og fortsætter: »Vi tager os af det, som almindelige mennesker ikke vil beskæftige sig med. Vi sørger for at holde orden i gadebilledet, så folk kan føle sig trygge. Det må lyde ærefuldt at holde rakkerpakket i skak, men når det gælder yakuzaen, må man spørge, hvem der egentlig beskytter hvem og mod hvad. Magt og manipulation »Vi opsøger nyetablerede restauranter og butikker og beder dem om at betale for beskyttelse,« fortæller Tanaka. »Denne her yakitori-restaurant betaler 10.000 yen per måned,« fortsætter han og stryger hånden over stolens ryg. »hvis nogle ikke vil betale, tager vi derhen og chikanerer kunderne. hjælper det ikke, smadrer vi restauranten.« Trusler om vold virker i Japan. Ifølge nakamura er det få forretningsdrivende, som tør sige nej til yakuzaen. Det gælder alt fra bittesmå restauranter til store industrivirksomheder og banker. Med de store virksomheder kræves ofte mere raffinerede metoder end en stor hammer og knojern. hvis chefen har for vane at gå på bordel, er det nok med et velformuleret brev og nogle fotografier for at få virksomheden til at tegne abonnement på et eksklusivt nyhedsbrev.
En gren af yakuza, de såkaldte ’Sokaiya’, levede i årtier godt af at gå til generalforsamlinger og stille ubekvemme spørgsmål. Selv om dette blev vanskeligere, da de store børsnoterede selskaber for nogle år siden indførte nye procedurer, betales der stadig millionbeløb til tusindvis af Sokaiya hvert år. »Det er ikke truslen om vold, der skræmmer direktørerne mest, de er mere bange for, at deres familier og venner skal lide under, at pinlige hemmeligheder bliver afsløret,« siger en politibetjent. »Vi er overalt, og ser man på de seneste års skandaler, har vi altid sørget for, at vi får vores andel,« siger Tanaka: »nu er der en ny boble på ejendomsmarkedet. Min kollega og jeg har gang i en handel, som kommer til at give os hver 50 millioner yen om nogle år.« Business is business han vil ikke gå i detaljer, men yakuzaen er hurtig til at spotte forretningsmuligheder. Enten tilbyder man sine tjenester til en entreprenør, som vil købe grunde af folk, der ikke vil sælge. Der hjælper yakuzaen med til at overtale modvillige sælgere. Eller også sørger yakuzaen for at presse prisen op med hjælp fra grundejerne. Pointen er at finde det ømme punkt i en potentiel transaktion og gå ind med fuld kraft. Den anden side af medaljen – den som yakuzaen selv er hurtig til at fremhæve – er, at virksomheder og privatpersoner kontakter mafiaen for at få en hurtig afslutning på en handel, som ellers kunne have trukket i langdrag. To udenlandske virksomhedsejere i skønhedsbranchen kontaktede en bande i Kobe, da de ansatte forsøgte at overtage virksomheden. »Vi kom på arbejde mandag morgen og opdagede, at computere og udstyr var væk, og at kunderegistrene manglede. Det var en af salgsassistenterne, som fik den idé, at han kunne stjæle hele foretagendet,« fortæller en af udlændingene. Mafiaen blev kontaktet, og mod en betaling på nogle hundrede tusinde kroner påtog en lokal boss sig at løse problemet. I løbet af nogle uger var udstyret tilbage. Salgsassistenten ind- fandt sig grædende og takke- de for, at han blev fyret på gråt papir. »Jeg ved ikke, hvad yakuzaen gjorde, og jeg er ikke sikker på, at jeg vil vide det,« siger en af udlændingene: »hvis vi havde brugt retssystemet, havde det taget flere år. Vi havde sikkert vundet retssagen, men sandsynligvis mistet hele virksomheden.« Problemet med at ansætte yakuzaen, ud over at det er ulovligt, er, at det kan blive svært at komme af med dem. Flere japanske politikere og virksomhedsledere har måttet sande, at det, der så ud som en hurtig løsning på et lille problem, udviklede sig til en livslang forpligtelse. > TRE SToRSPILLERE KæMPER oM JAPAnSK UnDERVERDEn yamaguchi-gumi er Japans største gangstersyndikat med over 40 000 medlemmer fordelt på 750 grupper. havnebyen Kobe styres af mafiabossen Shinobu Tsukasa, der leder en af verdens største kriminelle organisationer. I de senere år har yamaguchi-gumi udvidet sit territorium til Tokyo og yokohama. Sumiyoshi-rengo er en paraplyorganisation for cirka 180 mindre syndikater i Tokyo-området. Gudfader er Shigeo nishiguchi, der har en bestyrelse med repræsentanter for syndikaterne med omkring 10.000 medlemmer. organisationen er indblandet i en blodig strid med yamaguchi-gumi om herredømmet over Tokyo. Inagawa-kai har omkring 7.400 medlemmer i Tokyo og yokohama. Mafiaen blev grundlagt af den legendariske antikommunist Kakuji Inagawa efter 2. Verdenskrig, og i dag ledes den af hans barnebarn hideki Inagawa. Illegale spillebuler og narko siges at være hovedindkomsterne, og Inagawa-kai fik verdens opmærksomhed, da det i slutningen af 1980’erne blev afsløret, at den amerikanske præsident George Bushs bror Prescott var på lønningslisten som finansiel rådgiver. Magasinet til politi og anklagemyndighed | nr. 07 | 2008 | 17
Page 1 and 2: 07| Efter Magasinet til politi og a
Page 3 and 4: 18 | Efter drabet: når politimænd
Page 5 and 6: Beredskab på bølgelængde rADIoSY
Page 7 and 8: Fingeraftryk sporer rejsende EU: EU
Page 9 and 10: Serbien, Kosovo og Bosnien Beograd
Page 11 and 12: Familien blev i Danmark, da politik
Page 13 and 14: Union er afskaffelsen af personkont
Page 15: Af Jon Thunqvist, Tokyo Mobiltelefo
Page 19 and 20: 4. november 2006: En patrulje tilka
Page 21 and 22: lernes særlige viden i krisehåndt
Page 23 and 24: » Jeg var overbevist om, at gidsel
Page 25 and 26: 8. januar 2006. En psykisk syg mand
Page 27 and 28: Den korte artikel i nyhedsavisen ga
Page 29 and 30: Betjente holder sig fra helbredstje
Page 31 and 32: smålige papirnussere, der fik det
Page 33 and 34: »Hvad ved jeg« Spørgsmålet er e
Page 35 and 36: for et samlet politi Gevinsterne er

Magasinet Politi 07 - Europa

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?