Magasinet Politi 07 - Europa

More documents

Recommendations

Info

» InTERVIEW, FoRTSAT Bliver domsbasen over narkosager en succes, kan den udvides til at handle om flere kriminalitetsområder. Wandall vurderer, at anklagemyndighedens interne kultur helt overvejende betyder, at det er den enkelte medarbejders eget problem at holde sig ajour. Det har så at sige ligget forudsat i organisationen, at enhver ny viden altid var medarbejderen bekendt. »Vi har måske haft den selvopfattelse, at fordi vi var jurister og har gået på universitetet, havde vi al viden. Men sådan er virkeligheden jo ikke. Slet ikke, når med arbejderen ikke har adgang til den nye viden. Faktisk er det organisationens opgave at sikre viden – og medarbejderens ansvar at bruge den og give den videre til andre,« siger Rasmus heugh Wandall. Den 33-årige jurist har selv gået på universitetet længere tid end de fleste. For inden sit nuværende job ved Rigsadvokaten var han universitetsforsker med speciale i straf udmåling. Emnet førte til arbejde ved blandt andet new york University School of Law og oxford University, hvor han især interesserede sig for forskellige landes måde at sikre ensartede straffe. Sin ph.d.-afhandling om strafudmåling skrev han i København. Éns straf er målet »Vi har retsenhed i Danmark. Det betyder, at vi gerne skulle straffe nogenlunde ens, hvad enten forbrydelsen er begået i Ålborg eller i København. For det er nu engang den samme straffelov, der gælder overalt i vores land. Derfor er det vigtigt, at anklageren bruger kræfter på at sætte sig ind i praksis. Men endnu vigtigere, at vi som organisation skaffer et kvalificeret overblik over denne retspraksis,« siger videns chefen, der fortsat underviser jurastuderende i strafudmåling på overbygningen på Københavns Universitet. Så sat på spidsen handler vidensdeling ifølge Rasmus heugh Wandall om effektivitet og retssikkerhed. Det handler om en lettere hverdag for den enkelte anklager. og sikkerhed for, at alle bliver behandlet lige for loven. Fagudvalg med viden Anklagemyndighedens nye interne fagudvalg er for Wandall en uvurderlig måde at få samlet og spredt den nødvendige viden. For her sidder et bredt udsnit af drevne praktikere og eksperter fra anklagemyndigheden over hele landet. hver med deres specifikke viden om et bestemt kriminalitetsområde. »Fagudvalgene er intet mindre end en fantastisk idé. Vi får samlet en enorm anklagerfaglig ekspertise i ét lokale. Det giver en utrolig dybde og bredde i vores viden, som vi ikke har haft før,« siger han. og som enhver anden forsker slutter videnschefen med et spørgsmål: »Vi har en kulturel barriere i anklagemyndigheden, når vi > RIGSADVoKATEn skal dele viden. Men 65 ansatte arbejder i igsadvokaturen, og dets chef den er vi ved at få er rigets øverste anklager. han leder også ansatte i nedbrudt. Målet er, at statsadvokaturerne samt anklage myndighederne alle anklagere hver på Færøerne, i Grønland og de 12 politikredse. eneste dag spørger 48 straffesager blev ført af Rigsadvokaten i sig selv: hvad kan jeg bidrage med af viden højesteret i 2007. Rigsadvokaten møder også i Den Særlige Klageret. i dag? hvad ved jeg, som andre kan bruge i morgen i retten?« 3 områder er essentielle for Rigsadvokaten: at lede anklagemyndigheden fagligt, administrativt og være borgernes klageinstans. 34 | Magasinet til politi og anklagemyndighed | nr. 07 | 2008 Samlet it Af Anna Bridgwater helt papirløst bliver politiets arbejde nok aldrig, men det nye fælles it-system PoLSAG er et skridt i den retning. Programchef henrik Munch Jørgensen står i spidsen for PoLSAG, som bliver hele politiets indgang til en mere elektronisk hverdag. og han og hans team fra IT & Teleafdelingen har travlt, for der er meget at gøre, hvis hele politiet skal knyttes sammen elektronisk: Kan du beskrive POLSAG i en sætning? »PoLSAG er et fælles it-system, som bliver krumtappen i politiets it og nøglen til en effektiv arbejdsgang hos politiet.« Hvad er den største effekt af POLSAG? »Vi får ikke alle gevinsterne på en gang, men i etaper. overordnet bliver den største gevinst, at hele Danmark bliver til én politikreds, itmæssigt. I gamle dage var der populært sagt 54 systemer, nu bliver alt tilgængeligt for alle, og alle sager bliver elektroniske.« »næste skridt er at arbejde med effektivisering af arbejdsgange. Det kan it ikke gøre alene, men sammen med effektivisering på
for et samlet politi Gevinsterne er mange og kommer alle til gode, når det nye it-system POLSAG lanceres til næste år andre områder skal de gevinster give plads til bedre borgerbetjening.« Skal politifolk frygte et uigennemskueligt, vanskeligt it-system, som hæmmer deres arbejde? »I første fase vil man opleve, at PoLSAG ikke adskiller sig væsentligt fra PoLSAS. Det er mere arbejdsgangen, der ændrer sig, idet vi går fra papirsager til elektroniske sager, som ligger centralt på PoLSAG. Alle de dokumenter, der hører til en sag, som for eksempel blodprøver, scannes ind. Men selvom sagerne ikke længere eksisterer på papir, kan man stadig printe sager ud.« Hvem vinder mest, borgerne eller politiet? »Politiet og deres daglige arbejde vinder mest ved den fælles it-platform. og dernæst vinder vi alle ved bedre borgerbetjening.« Hvad med sikkerheden? »Vi følger de sikkerhedssystemer, som findes for politiets it-systemer i dag, der er ingen forskel.« Hvad, hvis systemet går ned? »Situationen bliver den samme som i dag. Vi har en lang række aftaler, der skal sikre os et beredskab, hvis der sker noget. Men der er en udfordring i overgangsfasen, hvor det nye system måske ikke er helt fejlfrit. Så det nye system kommer til at køre parallelt med det gamle PoLSAS i et stykke tid. De sager, der er oprettet i PoLSAS, bliver afsluttet i PoLSAS, så systemet bliver tilgængeligt et stykke tid.« Hvordan uddannes politifolk til POLSAG? »I samarbejde med Politiskolen og Personaleafdelingen er vi er i gang med at lave planer for implementering og uddannelse. I dag har hver kreds allerede superbrugere, og de får ekstrauddannelse i PoLSAG sammen med direkte support fra eksperten i PoLSAG i starten. It-support bliver ligesom i dag, hvor brugerne tager fat i superbrugerne eller kredsenes it-afdelinger, som tager fat i supportafdelingen hos IT og Teleafdelingen i hvidovre.« > > PoLSAG KoRT • Elektronisk sagsbehandling fra først til sidst • At borgere kan anmelde via internettet • At myndigheder kan udveksle information digitalt • Elektronisk arkivering • Bedre overblik over sagsbehandlingstider og tidsforbrug Med PoLSAG kan man • søge på lignende sager/anmeldelser om kriminalitet i hele landet • få overført sager elektronisk fra andre kredse • sende sager videre elektronisk med alle bilag både fra politi til anklager og domstol • abonnere på typer af datasamling som ’indbrud i villaer’ fra domstolene, så man får sagens udfald i retten • følge med i, om tidsfristerne overholdes, for eksempel i volds sager og voldtægtssager PoLSAG skal • skabe en bedre politibetjening for samfundet • højne effektiviteten og kvaliteten i politiets arbejde • bruges til mål- og resultatstyring, en systematisk talbehandling og en ensartet administration ny TID, nyT SySTEM PoLSAG er et omfattende nyt sagsbehandlingssystem, som i 2010 skal erstatte det nuværende PoLSAS. Det er både et nyt system og en måde at arbejde på. Projektet er et af Danmarks største digitaliseringsprojekter. hovedleverandør er CSC, mens Dataafdelingen står for projektstyringen. Prisen bliver 221 mio. kroner. Analyse og udvikling er i fuld gang, og i 2009 er en testversion klar. Udvalgte kredse er med til at vurdere, evaluere og afprøve systemet i et pilotforløb, inden hele landet får PoLSAG til rådighed i 2010. Kilde: Rigspolitiets dataafdeling Magasinet til politi og anklagemyndighed | nr. 07 | 2008 | 35
Page 1 and 2: 07| Efter Magasinet til politi og a
Page 3 and 4: 18 | Efter drabet: når politimænd
Page 5 and 6: Beredskab på bølgelængde rADIoSY
Page 7 and 8: Fingeraftryk sporer rejsende EU: EU
Page 9 and 10: Serbien, Kosovo og Bosnien Beograd
Page 11 and 12: Familien blev i Danmark, da politik
Page 13 and 14: Union er afskaffelsen af personkont
Page 15 and 16: Af Jon Thunqvist, Tokyo Mobiltelefo
Page 17 and 18: En gren af yakuza, de såkaldte ’
Page 19 and 20: 4. november 2006: En patrulje tilka
Page 21 and 22: lernes særlige viden i krisehåndt
Page 23 and 24: » Jeg var overbevist om, at gidsel
Page 25 and 26: 8. januar 2006. En psykisk syg mand
Page 27 and 28: Den korte artikel i nyhedsavisen ga
Page 29 and 30: Betjente holder sig fra helbredstje
Page 31 and 32: smålige papirnussere, der fik det
Page 33: »Hvad ved jeg« Spørgsmålet er e

Magasinet Politi 07 - Europa

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?