18.07.2013 Views

Med venlig hilsen

Med venlig hilsen

Med venlig hilsen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Finanstilsynet<br />

Direktør Ulrik Nødgaard<br />

Århusgade 110<br />

2100 København Ø<br />

Finanstilsynets udkast til notat og skema vedrørende<br />

bestyrelsens viden og erfaring<br />

Finanstilsynet offentliggjorde den 20. marts 2012 tre udspil om krav til be-<br />

styrelsens viden og kompetence i pengeinstitutter og realkreditinstitutter,<br />

livs- og skadesforsikringsselskaber samt i pensionskasser, og tilsynet an-<br />

modede samtidig om bemærkninger til udspillene. Nedenfor redegør Finans-<br />

rådet for sine bemærkninger til udspillet vedrørende penge- og realkreditin-<br />

stitutter (kreditinstitutter).<br />

Finansrådet kan generelt tilslutte sig ønsket om at sikre, at bestyrelserne i<br />

de respektive finansielle virksomheder har den fornødne viden og kompe-<br />

tence i forhold til virksomhedens forretningsmodel og risici. Velkvalificerede<br />

bestyrelser er afgørende for varetagelsen af funktionerne i forhold til insti-<br />

tuttets daglige ledelse. Finansrådet ser Finanstilsynets udspil som en ud-<br />

møntning af ledelsesbekendtgørelsens § 3, hvorefter bestyrelsen løbende<br />

skal vurdere, om dens medlemmer tilsammen besidder den fornødne viden<br />

og erfaring om virksomhedens risici til at sikre en forsvarlig drift af virk-<br />

somheden.<br />

Spørgsmålet om bestyrelsens sammensætning og kompetencer er et kom-<br />

plekst spørgsmål. Flere regelsæt regulerer allerede bestyrelsens arbejde,<br />

dens sammensætning og nødvendige kompetencer. Endvidere bør spørgs-<br />

målet vurderes på baggrund af overordnede overvejelser om bestyrelsens<br />

funktion og deltagelse i virksomhedens daglige drift.<br />

Sammenfattende har Finansrådet følgende overordnede bemærkninger til<br />

udspillet:<br />

- De formål, som tilsynet ønsker at forfølge, er allerede indeholdt i<br />

gældende regler, herunder anbefalingerne om god selskabsledelse.<br />

Det er vigtigt at undgå, at virksomhederne skal efterleve flere regel-<br />

sæt med stort set samme indhold. Det er administrativt tungt.<br />

- Finansrådet finder, at de kompetencekrav, der skal gælde for besty-<br />

relserne, skal gælde for bestyrelserne som sådan, ikke for enkelt-<br />

personer. Bestyrelsen er en kollektiv enhed, og bred relevant viden<br />

er derfor at foretrække frem for eksperter.<br />

- Finansrådet kan ikke støtte et krav om, at der for større institutter<br />

skal gælde et specifikt krav om, at et enkelt bestyrelsesmedlem skal<br />

have erfaring med den daglige ledelse af en anden finansiel virk-<br />

somhed. Et sådant krav er i strid med demokratiske principper og vil<br />

1. maj 2012<br />

Finanssektorens Hus<br />

Amaliegade 7<br />

1256 København K<br />

Telefon 3370 1000<br />

Fax 3393 0260<br />

mail@finansraadet.dk<br />

www.finansraadet.dk<br />

Kontakt Kim Busck-Nielsen<br />

Direkte 3370 1060<br />

kbn@finansraadet.dk<br />

Journalnr. 411/02<br />

Dok. nr. 309843-v1


kunne føre til for store bestyrelser. Der ses herudover ikke at være<br />

hjemmel for tilsynet til at stille et sådant krav.<br />

- Finansrådet lægger afgørende vægt på, at tilsynet i sin praksis om<br />

efterlevelse af kravene lægger op til en dialog-baseret tilgang, lige-<br />

som der må gives en rimelig tid for virksomhederne til at indrette<br />

sig.<br />

- Finansrådet foreslår under henvisning til mulighederne for at gen-<br />

nemføre de nødvendige interne tiltag, at den første evaluering ud-<br />

skydes til ultimo 2012.<br />

Anbefalingerne fra Komiteen for god Selskabsledelse<br />

Det er Finansrådets vurdering, at de formål, som Finanstilsynet forfølger<br />

med sit udspil, er indeholdt i og løftes af anbefalingerne om god selskabsle-<br />

delse, der er udstedt af Komiteen for god Selskabsledelse. Disse anbefalin-<br />

ger er udtryk for generelt anerkendte selskabsretlige principper, der supple-<br />

rer den selskabsretlige og børsretlige regulering. Tilsynets udspil bør ses i<br />

dette lys. Det er væsentligt at undgå, at der eksisterer parallelle regler,<br />

hvilket kun kan skabe usikkerhed for virksomhederne, især hvis reglerne<br />

ikke er enslydende med hensyn til reguleringens ordlyd, omfang og regule-<br />

ringsniveau. Den selvevaluering, som bestyrelserne foretager efter anbefa-<br />

lingerne, bør efter Finansrådets opfattelse være den tilstrækkelige.<br />

Anbefalingerne finder primært anvendelse på børsnoterede selskaber. For så<br />

vidt angår de øvrige virksomheder kunne anbefalingerne gøres operationelle<br />

med den samtidig fornødne forenkling af regelsættet ved, at Finanstilsynet i<br />

skemaet henviser til de pågældende relevante anbefalinger. Dvs. især anbe-<br />

falingerne nr. 4, 5 og 6. Det er i forbindelse med den nærmere udformning<br />

heraf afgørende for Finansrådet, at det i tæt samarbejde med sektoren vur-<br />

deres nøje, at anbefalingerne om god selskabsledelse er anbefalinger, der<br />

skal efterleves efter et følg eller forklar princip, hvorimod tilsynets regler<br />

eller skema alt andet lige vil få status af traditionelle regler, der kan være<br />

grundlag for tilsynsreaktioner.<br />

Under alle omstændigheder er det afgørende, at reglerne, hvis der eksiste-<br />

rer flere regelsæt, er konsistente og ikke mindst fortolkes ensartet, således<br />

at bestyrelserne ikke skal operere med flere regelsæt samt foretage flere<br />

vurderinger på grundlag af forskellige regelsæt med samme formål. Det vil<br />

være unødigt administrativt tungt.<br />

Skemaet og det dertilhørende notat<br />

Finanstilsynets skema, som bestyrelserne kan anvende ved selvevaluerin-<br />

gen, udgør efter Finansrådets umiddelbare opfattelse et nyttigt instrument<br />

til inspiration til, hvilke forhold bestyrelserne som minimum bør forholde sig<br />

til.<br />

For så vidt angår det til skemaet hørende notat står det uklart, hvilken juri-<br />

disk status notatet skal tillægges.<br />

Side 2<br />

Journalnr. 411/02<br />

Dok. nr. 309843-v1


Faglige kompetencer i bestyrelsen<br />

Finanstilsynet foreskriver i notatet, at såfremt instituttet ifølge sin forret-<br />

ningsmodel er væsentligt eksponeret mod specifikke brancher m.v., eksem-<br />

pelvis ejendomsmarkedet, pantebrevsmarkedet eller markedsrisici, vil det<br />

være et krav, at mindst ét medlem af bestyrelsen har faglig kompetence på<br />

området.<br />

Finansrådet finder ikke, at der bør stilles bestemte faglige kompetencer som<br />

et decideret krav til enkeltpersoner i bestyrelsen. Hvis eksempelvis et pen-<br />

geinstitut har en stor ejendomseksponering, skal den fornødne viden og<br />

kompetence naturligvis være repræsenteret i bestyrelsen. Denne viden og<br />

kompetence skal – alternativt til en specifik viden og kompetence hos<br />

mindst ét enkelt bestyrelsesmedlem – kunne løftes i forening af flere med-<br />

lemmer af bestyrelsen som kollektiv enhed, herunder med inddragelse af de<br />

medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers viden og kompetencer. Således<br />

bør den fornødne viden og erfaring fra et givet område ikke nødvendigvis<br />

være, men kan være, koncentreret på enkeltpersoner. Hertil kommer også,<br />

at "ekspertbestyrelser" ikke findes hensigtsmæssige i forhold til "generali-<br />

ster", der i større grad vil kunne bidrage til det overordnede, strategiske og<br />

tilsynsmæssige arbejde, som en bestyrelse skal udføre. Da bestyrelsen er<br />

en kollektiv enhed med kollektivt ansvar for sine beslutninger, er en bred<br />

viden i bestyrelsen at foretrække frem for "ekspertbestyrelsesmedlemmer".<br />

Det er således Finansrådets synspunkt, at de enkelte bestyrelsesmedlem-<br />

mer for et pengekreditinstitut skal have en grundlæggende viden om bank-<br />

drift, samt at bestyrelsen, i det omfang instituttet er væsentligt eksponeret<br />

mod bestemte risici, tilsammen besidder den tilstrækkelige viden herom.<br />

Bestyrelsens kollektive viden fremhæves også i CRD IV-direktivforslagets<br />

art. 87 (1) (b), der er sålydende: "The management body […] shall possess<br />

adequate collective knowledge, skills and experience to be able to under-<br />

stand the institution's activities, including the main risks." Videre<br />

fremhæves bestyrelsens opgave som tilsynsførende over for direktionens<br />

beslutninger i (c), der er sålydende: "Each member of the management<br />

body […] shall act with honesty…to effectively oversee and monitor man-<br />

agement decision-making".<br />

Hjemmel<br />

I den forbindelse skal Finansrådet rejse spørgsmål om Finanstilsynets<br />

hjemmel til at foreskrive, at mindst ét medlem af bestyrelsen besidder en<br />

specifik faglig kompetence eller, som også foreskrevet i notatet, har delta-<br />

get i den daglige ledelse af en anden finansiel virksomhed. Hjemmelsgrund-<br />

laget forekommer ikke klart. Finansrådet finder, at Finanstilsynet som led i<br />

sin tilsynsvirksomhed kan foreskrive, at bestyrelsen har den fornødne viden<br />

repræsenteret i bestyrelsen eventuelt kollektivt, men tilsynet har efter Fi-<br />

nansrådets opfattelse ikke hjemmel til at foreskrive, at enkelte bestyrelses-<br />

medlemmer besidder konkrete faglige kompetencer eller har et bestemt tid-<br />

ligere karriereforløb fra en anden finansiel virksomhed. Et sådant krav synes<br />

at forudsætte en udtrykkelig lovhjemmel, jf. eksempelvis revisorlovens § 31<br />

Side 3<br />

Journalnr. 411/02<br />

Dok. nr. 309843-v1


og er grundlæggende et brud på de demokratiske principper, der ligger til<br />

grund for generalforsamlingens eller repræsentantskabets valg af bestyrel-<br />

sesmedlemmer.<br />

Tidligere direktør fra anden finansiel virksomhed i bestyrelsen<br />

Finansrådet skal endvidere pege på kravet i tilsynets notat om, at der i stør-<br />

re institutter skal være mindst ét medlem af bestyrelsen med erfaring fra<br />

den daglige ledelse af en anden større finansiel virksomhed. Kravet begrun-<br />

des med den væsentlige samfundsmæssige betydning og de komplekse en-<br />

gagementer og markedsoperationer, disse institutter har.<br />

Finansrådet står uforstående over for, at denne argumentation kan føre til<br />

et krav om, at mindst ét bestyrelsesmedlem skal have deltaget i den daglige<br />

ledelse af en anden større finansiel virksomhed. Afgørende for valg af besty-<br />

relsesmedlemmer bør være det samlede organs faglige og ledelsesmæssige<br />

kvalifikationer i forhold til det konkrete instituts forretningsmodel og risici.<br />

Et krav om, at et bestyrelsesmedlem skal have haft et bestemt karrierefor-<br />

løb, vil være et formelt krav, der ikke nødvendigvis bidrager til et løft af be-<br />

styrelsens samlede kvalifikationer. De særlige opgaver, som en tidligere di-<br />

rektør fra en anden finansiel virksomhed i givet fald ville kunne løfte, vil og-<br />

så kunne løftes af øvrige bestyrelsesmedlemmer, herunder af formanden,<br />

med de ledelseskompetencer, som disse bestyrelsesmedlemmer forudsæt-<br />

tes at besidde.<br />

Ved bestyrelsens overvejelser om forslag til bestyrelseskandidater kan det<br />

ikke afvises at være en kvalifikation, som bestyrelsen kan drage fordel af, at<br />

den pågældende kandidat – ud over den pågældendes konkrete relevante<br />

kompetencer – har deltaget i ledelsen af eller været ansat på overordnet<br />

niveau i en anden finansiel virksomhed eller større erhvervsvirksomhed. Det<br />

bør imidlertid ikke være et krav.<br />

I givet fald – hvis tilsynet fastholder kravet – kunne kravet formuleres såle-<br />

des, som allerede antydet ovenfor, at den pågældende kandidat har delta-<br />

get i ledelsen af eller bestridt en overordnet stilling i en anden finansiel virk-<br />

somhed eller erhvervsvirksomhed.<br />

Finansrådet skal anmode om et møde med Finanstilsynet, hvis tilsynet fast-<br />

holder kravet.<br />

Statistisk viden<br />

Finanstilsynet nævner i sit notat, at mindst ét bestyrelsesmedlem i institut-<br />

ter, der anvender en intern metode til kapitaldækning, skal have generel<br />

statistisk viden samt et generelt kendskab til statistiske modeller. Dette<br />

krav forekommer uklart. Statistisk viden er efter Finansrådets opfattelse<br />

ikke en nødvendig viden, som bestyrelsesmedlemmer, endsige et enkelt<br />

medlem af bestyrelsen, bør besidde for at deltage i bestyrelsesarbejdet. Den<br />

fornødne detailinformation om statistik m.v. bør i stedet skaffes fra organi-<br />

sationen og præsenteres og forklares for hele bestyrelsen af en ansvarlig<br />

medarbejder fra organisationen. Når en model først er godkendt af Finans-<br />

Side 4<br />

Journalnr. 411/02<br />

Dok. nr. 309843-v1


tilsynet efter at være udarbejdet i organisationen, synes der ikke behov for<br />

særlig viden herom hos specifikke bestyrelsesmedlemmer.<br />

Bestyrelsesmedlemmerne skal derimod med baggrund i deres grundviden<br />

for udøvelse af finansiel virksomhed – en baggrundsviden som varierer un-<br />

der hensyn til instituttets forretningsmodel og risici – på bestyrelsesmødet<br />

være i stand til at stille de relevante, kritiske spørgsmål til den ansvarlige i<br />

organisationen og vurdere svarene ud fra bestyrelsens generelle viden og<br />

overordnede funktion. Hvor bestyrelsen måtte finde behov herfor, vil besty-<br />

relsen til enhver tid kunne benytte eksperter fra organisationen eller ekster-<br />

ne eksperter til at bistå sig med viden og vurderinger til brug for bestyrel-<br />

sens samlede videnfremskaffelse og beslutningstagning.<br />

Opgavefordelingen mellem bestyrelsen og direktionen<br />

Finansrådet finder, at der er behov for en samlet revurdering af opgavefor-<br />

delingen mellem bestyrelsen og direktionen, således som denne er fastlagt i<br />

de gældende regler. Det er særegent for pengeinstitutter, at bestyrelserne<br />

er inddraget i større omfang i den daglige drift end i andre selskaber. Ikke<br />

mindst i relation til godkendelse af kreditter etableres der et fælles ansvar<br />

for bestyrelsen og direktionen, hvilket vanskeliggør, at bestyrelsen efterføl-<br />

gende kan reagere over for direktionen på uhensigtsmæssig kreditgivning.<br />

Det er væsentligt, at bestyrelserne varetager de egentlige ledelsesopgaver,<br />

såsom fastlæggelse af forretningsmodel, produktudbud, fastlæggelse af<br />

virksomhedens risikoprofil og -størrelsen heraf samt styringen af risiciene<br />

på grundlag af rapporteringer fra direktionen.<br />

Hvis den nuværende opgavefordeling opretholdes, hvor bestyrelsen er ind-<br />

draget i ikke uvæsentligt omfang i den daglige drift, samtidig med at tilsy-<br />

net vil kræve fagspecifikke medlemmer i bestyrelserne, kan der yderligere<br />

opstå risiko for, at disse eksperter sammen med direktionen bliver enige om<br />

projekter, investeringer eller kreditgivning m.v., og at de øvrige medlemmer<br />

af bestyrelsen enten forholder sig passivt til dette forslag, eller ikke er i<br />

stand til at forholde sig kritisk til forslaget. Bestyrelsen mister derved sin<br />

funktion som kontrolinstans over for direktionen.<br />

Antal medlemmer af bestyrelsen<br />

Kravet om, at bestyrelserne ved deres selvevaluering skal sikre sig, at be-<br />

styrelsen eventuelt suppleres med medlemmer, der besidder specifikke<br />

kompetencer, samt kravet om et bestyrelsesmedlem fra en anden finansiel<br />

virksomhed, kan have den konsekvens, at der kræves et større antal med-<br />

lemmer i bestyrelsen. Finansrådet skal pege på, at flere yderligere regler og<br />

hensyn end ovennævnte skal indgå i bestyrelsernes overvejelser om sam-<br />

mensætningen af bestyrelsen. Samtidig er det et generelt anerkendt sel-<br />

skabsretligt princip, som også afspejler sig i anbefalingerne fra Komiteen for<br />

god Selskabsledelse, at større bestyrelser ikke altid er hensigtsmæssige.<br />

Ifølge de gældende regler, herunder de ovennævnte anbefalinger, samt iføl-<br />

ge det kommende CRD IV, skal bestyrelserne ved sammensætningen til-<br />

stræbe, at bestyrelsesmedlemmerne er uafhængige af særinteresser, samt<br />

Side 5<br />

Journalnr. 411/02<br />

Dok. nr. 309843-v1


at bestyrelsen repræsenterer mangfoldighed i relation til blandt andet inter-<br />

national erfaring, køn og alder.<br />

Herudover skal mindst ét medlem af bestyrelsen have kvalifikationer inden<br />

for regnskabsvæsen og revision, jf. revisorlovens § 31, stk. 1.<br />

Hertil kommer de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, der kan udgø-<br />

re op til halvdelen af antallet af de bestyrelsesmedlemmer, der vælges af<br />

generalforsamlingen. Disse bestyrelsesmedlemmer vælges af medarbejder-<br />

ne ud fra andre kriterier end lige instituttets forretningsmodel og risici m.v.,<br />

men de deltager i bestyrelsens drøftelser og beslutninger på lige fod med de<br />

øvrige medlemmer. Finanstilsynets udspil bør vurderes i dette lys og tage<br />

højde for disse krav.<br />

Sammenlagt kan kravene suppleret med Finanstilsynets foreslåede nye krav<br />

indebære bestyrelser med et stort antal medlemmer.<br />

Dialog med tilsynet før et påbud eller risikovurdering offentliggøres<br />

I afsnittet i tilsynets notat om "praksis for opfyldelse af kravene" fremgår<br />

det af 2. afsnit, at tilsynet, hvis tilsynet finder, at en evaluering er mangel-<br />

fuld, kan "påbyde" bestyrelsen at foretage en ny evaluering. Af 3. afsnit<br />

fremgår det, at tilsynet under visse forudsætninger kan give en "risikoop-<br />

lysning". Såvel påbud som risikooplysninger offentliggøres.<br />

Under hensyn til at der er tale om vurderinger, som foretages af såvel insti-<br />

tuttets bestyrelse (nomineringsudvalget) samt af Finanstilsynet, er det af<br />

afgørende betydning, at der forud for et eventuelt påbud eller en risikoop-<br />

lysning finder en forudgående dialog sted herom mellem instituttet og tilsy-<br />

net, samt at der gives institutterne en rimelig frist for at efterkomme tilsy-<br />

nets krav, inden et påbud eller en risikooplysning udstedes og offentliggø-<br />

res. Dette bør fremgå af notatet.<br />

Finansrådet vil gerne drøfte dette procedurespørgsmål på et møde med til-<br />

synet, hvis tilsynet måtte have yderligere spørgsmål.<br />

Tidsfrist for den første selvevaluering<br />

Det fremgår af tilsynets notat, at de finansielle virksomheder senest den 1.<br />

oktober 2012 skal indsende dokumentation til Finanstilsynet for, at besty-<br />

relsen har opfyldt kravet om selvevaluering. Under hensyn til den korte frist<br />

hertil og til, at tilsynets notat bør behandles på mere end ét bestyrelsesmø-<br />

de, foreslår organisationerne, at fristen udskydes til ultimo 2012.<br />

De specifikke spørgsmål i Finanstilsynets notat<br />

Flere af de specifikke spørgsmål har Finansrådet besvaret ovenfor. Herud-<br />

over har Finansrådet følgende bemærkninger.<br />

Ad punkt 1. Finansrådet er enig med tilsynet i, at den systematiske tilgang<br />

er hensigtsmæssig.<br />

Side 6<br />

Journalnr. 411/02<br />

Dok. nr. 309843-v1


Ad punkt 2. Finansrådet er enig med tilsynet i, at det findes hensigtsmæs-<br />

sigt at tage udgangspunkt i virksomhedens forretningsmodel og risici. Ud<br />

over de opregnede risici kan det tilføjes: ”Instituttets funding og likviditet på<br />

kort og lang sigt”.<br />

Ad punkt 6. <strong>Med</strong> hensyn til tilvejebringelse af eventuel manglende viden kan<br />

der med fordel tilføjes: ”Uddannelse, herunder videndeling fra interne eller<br />

eksterne eksperter”.<br />

Finansrådet står gerne til rådighed med yderligere oplysninger og finder det<br />

hensigtsmæssigt med et møde med tilsynet til drøftelse af en række forhold<br />

som også nævnt ovenfor.<br />

<strong>Med</strong> <strong>venlig</strong> <strong>hilsen</strong><br />

Jørgen A. Horwitz<br />

Direkte 3370 1001<br />

jah@finansraadet.dk<br />

Side 7<br />

Journalnr. 411/02<br />

Dok. nr. 309843-v1

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!