Kronprins Christian Frederik, grev K. M. ze Sternberka, tjekkisk ...

More documents

Recommendations

Info

som en dikteret forsigtighedsreaktion overfor en fremtrædende national institution, som Nationalmuseet i Prag var og er. Nationale liberale interesser måtte prinsen ikke støtte, på sin udenlandsrejse var prinsen således blevet kritiseret for at have udtrykt sympati for revolutionen i Napoli i 1820 og anmodet af den danske konge om at forlade byen (DBL 3, 1979, 322). Kongens perspektiv er også helstatens, hvor Lauenborg og Holsten var sig deres særstilling bevidst - kronprinsen liberale holdning kunne indirekte tilskynde til disse hertugdømmers (- og Slesvigs) løsrivelse. Hvis den historiekyndige kronprins har næret sympati for Bøhmens nationale sag, har han måttet holde denne for sig selv. Tilføjes skal det, at man på tjekkisk side ad anden vej nok er blevet gjort opmærksom på prinsens dilemma - ellers ville selveste præsidenten for selskabet for Nationalmuseet i Prag næppe have fortsat med at sende prinsen mineralogiske opmærksomheder. Uden risiko kunne kronprinsen fremme det danske kulturliv; allerede 1809 blev han præses for Kunstakademiet, hvor han engageret støttede unge kunstnere med opkøb og rejselegater, så vidt en slunken statskasse formåede - også Videnskabernes Selskab havde i ham en særdeles aktiv fortaler. Tidens store personligheder må antages at spille hovedrollerne i den under forberedelse værende nationale kulturkanon - man henvises desuden til de nyere publikationer om Guldalderen, bøger som tidsskrifter. Her vil vi nøjes med et par øjebliksbilleder (som dog daterer sig til Christians periode som konge). H. C. Andersen (1805-75) havde den glæde ofte at være gæst i de kongelige kredse. Om det første møde med kongen efter offentliggørelsen af digterens erindringer hedder det: "Nu kjender jeg Dem først ret" sagde han hjertelig til mig, idet jeg just traadte ind i Audiensværelset..."Jeg seer Dem saa sjældent! ... vi maae oftere tale lidt sammen!" .. ."Det beroer paa Deres Majestæt" ... "Ja, ja, De har Ret" ... talte om mit livs Historie, smukt og kjærligt opfattede han den, og før vi 4 Dansk-Tjekkisk DIALOG Januar 2006 skiltes, spurgte han: "Hvor spiser De til Middag imorgen?" - "Paa Restauration!" … "Saa kom heller til os! spiis med mig og min Kone, vi spise Klokken Fire!". (Topsøe-Jensen II, 13). "Faa Mennesker kunne i deres private Liv være elskeligere, end det da regjerende danske Kongepar; Gud unde dem Glæde for det Solskin, de kastede i mit Hjerte" (Smstds I, 3l4). Samme år var der besøg af Søren Kierkegaard (18l3-55). "Idet jeg kom ind af Døren og sagde mit Navn, sagde han: det glæder mig særdeles meget at see Dem, jeg har hørt så meget godt om Dem. Dertil svarede jeg ... og jeg Deres Majestæt, jeg har altid sagt til mig selv, tilsidst bliver den Mand, Du kommer til at staae Dig bedst med, det bliver Kongen; thi for at det skal skee, maa jeg have Een, der har Aand nok dertil, og som staaer saa høit, at det ikke kunde falde ham ind at være smaalig mod mig ... Deres Majestæts eneste Ulykke er at Deres Viisdom og Klogskab er for stor og Landet for lille; det er en Ulykke at være Genie i en Kiøbstad. Hvortil han svarede: saa kan man gjøre desto mere for de Enkelte ... Han ... bad mig besøge ham: „Deres M:, jeg besøger Ingen“. Saa sagde han: ja, da veed jeg dog, at De Intet har imod, at jeg sender Bud efter Dem...". "Jeg betinger mig Eet" "Naa, og hvad er det?" At jeg faaer Lov til at tale alene med Dem". Derpaa rakte han mig Haanden og vi skiltes ad". Den gode filosof traf kongen endnu to gange (for alle besøg, se Kierkegaard SKS 21, 221-7 med Kommentar i SKS K21, 193-199), herfra anfører vi kun et par konstateringer: "Christian VIII var en Art Vellystning i Forhold til Intellectualitet og Aand ... Men indtagende, overordl. fiin, med et HISTORIE sjeldent Øie for hvad der kunde behage og glæde den Enkelte, just denne Enkelte det var han" (220-l). Ikke noget ringe skudsmål fra en kapacitet som Søren Kierkegaard! Før vi går videre med (kongen) kronprinsens kunstneriske
HISTORIE interesser, må det indskydes, at han også var kendt for at have et godt øje til det svage køn (og vice versa), herom vidner Rigsarkivets registratur, hvor man under Christian VIII finder: "Korrespondancer med og vedr. forskellige damer, 1. Fra Danmark, 2. Fra Norge, 3. Fra det sydlige udland (!) (Helk 1963, 105- 6). Arkivaren har f. ø., som en slags specialist på feltet, følt sig foranlediget til (igen) at afvise den ret udbredte påstand, at H. C. Andersen skulle være uægte søn af prins Christian Frederik (Helk 2005). Under deres rejse 1819-22 havde tronfølgerparret truffet den ansete tyske kunsthistoriker C. F. L. F. von Rumohr (1785-l843, Weilbach 202-3), og de havde tilbragt måneder i hinandens selskab i Rom og Firenze. Det er tydeligt fra Rumohrs erindringer, at bekendtskabet fra hans side ikke blot var bestemt af høflighed: "Wiederholt habe ich seither in Copenhagen und Sorgenfrey Wochen und Monathe als Gastfreund bey Ihnen verlebt ... so würde mir doch unvergesslich bleiben, wie Vieles in Ihren Umgange, in Ihren Gesprächen und Mittheilungen mir klarer, wie Vieles durch Sie in meiner Seele angeregt und erweckt worden ist" (Rumohr 1832 ,228-9). Det var nemlig lykkedes kronprinsen at få vakt kunstkenderens nysgerrighed tilstrækkeligt til at få ham til København at se på det kongelige b i b l i o t e k s kobberstiksamling - og efter nogen tid: "Rumohr kunne med sin store sagkundskab og med både overraskelse og nogen forargelse erklære, at der i biblioteket lå begravet en død skat, som måtte frem i lyset" (Birkelund 79). Det forholder sig således, at vi også på tjekkisk har en ret detaljeret beskrivelse af denne Den kongelige Kobberstiksamlings historie, nemlig Chris Fischer: Sbírka grafiky a kresby ve Státním muzeum v Kodani, Grapheion 1997, c. 3-4, s. 8-15; tidsskriftet udkommer tillige på engelsk, hvor den pågældende artikel fremtræder under kategorien "World Treasure". Det vil derfor være overflødigt at gå i detaljer, af dansk litteratur må udover samlingens egne publikationer fremhæves Birkelunds ovenfor citerede bidrag, se litt. Vi vil koncentrere os om samlingens store tjekkiske repræsentant, Wenceslaus Hollar (1607-77) - denne nævnes mærkeligt nok ikke i Fischers artikel. Den samling, Rumohr med praktisk assistance af bl.a. J. M. Thiele (1795- 1874) fik bragt frem i lyset og ordnet - under kronprinsens stadige interesserede medleven, som det fremgår af Thiele 33 samt af kronprinsens egne dagbøger, noter fra årene 1827-39 = Sjøqvist 1983, 26-7; 42;100 ;102; 106; 134; 162; 179 - omfattede i alt 79.000 stykker, heraf var/er ca. 1.000 af den tjekkiske kunstner (Rumohr l835, 7). Hans fødenavn er Václav Holar z Práchne, familien var blevet optaget i adelstanden i år 1600 (Doerr 69 ,nr.674), og Václav Holar boede først i Prag, Soukenická ulice N. C. 1195, men hans karriere kom i det væsentlige til at forløbe i Tyskland, England og de nordlige Nederlande. Vi vil derfor omtale ham ved hans mest anvendte navn, det "engelske" Hollar. Om hans liv er meget lidt bekendt (dokumenteret), cf. Kdo byl kdo ... 1918, http://www.libri.cz/ databaze/kdo 18, men han har efterladt sig sit værk på ca. 2.500 numre kobberstik (foruden tegninger). Kobberstikkene er beskrevet i detaljer, dog uden illustrationer, i Pennington. En overskuelig og tillige illustreret introduktion til Hollar får man i A. Griffiths og G. Kesnerová fra 1983, se litt. Pennington afslutter sin gennemgang af Hollars virksomhed med flg. konstatering: "a man who devoted his life to the difficult art of expressing by the etched line in a copperplate the beauty of the world and the diversity of the life around him, and who often, and sometimes marvelously succeeded ... he shows us the world as it is, and leaves us to draw our conclusions. In a century that is not remarkable for peace and prosperity, he is never critical or spleenful or satiric, but always of an admirable serenity and good humour. These are t ypical qualities of the Dansk-Tjekkisk DIALOG Januar 2006 5
Page 1 and 2: En artikel fra Dansk-Tjekkisk Af dr
Page 3: HISTORIE Inden sin afrejse til Norg
Page 7 and 8: HISTORIE .Müllers Pinakotek (se Fa
Page 9 and 10: HISTORIE beskrivelse af det våben,

Kronprins Christian Frederik, grev K. M. ze Sternberka, tjekkisk ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?