Kronprins Christian Frederik, grev K. M. ze Sternberka, tjekkisk ...
Kronprins Christian Frederik, grev K. M. ze Sternberka, tjekkisk ...
Kronprins Christian Frederik, grev K. M. ze Sternberka, tjekkisk ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
HISTORIE<br />
beskrivelse af det våben, vedkommende<br />
havde ret til at bære<br />
(fulde tekst smstds. 47-8). Der er<br />
tale om "en opreist kronet rød Løve<br />
med kløftet Hale, holdende et draget<br />
Sværd, i Sølv Felt; på Hjelmen en<br />
halv rød løve med kløftet Hale og<br />
draget Sværd imellem 2 Sølv<br />
Ørnevinger, hver belagt med en rød<br />
Rose" (smstds. 11). Der er altså tale<br />
om Bøhmens løve. Denne figurerer<br />
i Breslaus byvåben. Byen Breslau,<br />
polsk Wroclaw, har bevaret sit<br />
oprindelige navn på <strong>tjekkisk</strong>,<br />
Vratislav. Det menes at være den<br />
bøhmiske hertug Vratislav I (død<br />
921, far til Svaty Vaclav), som<br />
grundlagde borgen omkring år 900.<br />
Fra og med 1335 og til 1742 hørte<br />
Vratislav / Breslau såvel som hele<br />
Slesien under den bøhmiske krone.<br />
Fra 1657 til 1708 indvandrede så<br />
vidt vides 10 forskellige Tillisch'er<br />
til Danmark. De indtrådte alle i den<br />
danske hær. I det blodige "Slaget<br />
ved Lund" i 1676 faldt to, medens<br />
en tredje, regimentskvartermester i<br />
livgarden til hest, Henrik Wilhelm<br />
Tillisch (I) (død 1702) blev såret og<br />
fanget, men udløst 24. 9. 1677<br />
(smstds. 19). Det er fra denne, at<br />
slægtens danske og norske<br />
medlemmer nedstammer. Kong<br />
<strong>Christian</strong> VIIIs to<br />
kabinetssekretærer er tipoldebørn af<br />
Henrik Wilhelm (I). Den ældre<br />
<strong>Christian</strong> Ludvig fødtes i<br />
Nordslesvig ved <strong>Christian</strong>sfeld og<br />
kendte derfor denne specielle del af<br />
Danmark indefra. Kongen skriver<br />
ved Tillisch' død i et brev til<br />
sekretærens slægtning: "Tillisch var<br />
mere for mig end jeg kan udtrykke,<br />
allerhelst i de vanskelige forhold,<br />
hvori vi befinde os til hertugdømmerne,<br />
som han kendte bedre<br />
end nogen anden blot dansk<br />
embedsmand; dog det væsentligste<br />
var hans strænge retfærdighedsfølelse,<br />
som aldrig forlod ham og<br />
som han altid udtalte med<br />
frimodighed og med den hengivenhed<br />
mod sin konge, som jeg<br />
hjerteligen paaskønnede..."<br />
(Jørgensen 153). Den yngre bror<br />
<strong>Frederik</strong> Ferdinand Tillisch overtog<br />
kabinetssekretærembedet og fik<br />
derefter en lang karriere, rig på<br />
udfordringer (cf. DBL 14, 1983,<br />
616-7). Disse omfattede også f.eks.<br />
Det kongelige Teater, hvor<br />
forholdene i 1860 beskrives som<br />
"yderst vanskelige" (smstds.).<br />
Cultus-minister var D. G. Monrad<br />
(1811-87). Beretningen stammer fra<br />
teatrets ubestridte kvindelige<br />
førstekraft Johanne Luise Heiberg<br />
(1812-90). "Monrad...kom en dag<br />
og sagde: "Hvad siger De, om man<br />
kunde formaa Geheimeraad Tillisch<br />
til at overtage Chefsposten'?"... "Jeg<br />
vilde sige, at det var et godt Valg.<br />
Tillisch... er en anerkjendt dygtig<br />
Forretningsmand, dertil er han en<br />
sanddru og nobel Characteer,<br />
kraftig, bestemt, uden at søge<br />
Omveie eller Intriger for at sætte sin<br />
Villie igjennem..." Min Mening om<br />
ham var dannet<br />
af hans offentlige<br />
Virksomhed<br />
b a a d e<br />
herhjemme og i<br />
Slesvig. At han<br />
var en ægte<br />
dansk Mand med<br />
Kjærlighed for<br />
sit Fædreland,<br />
herpaa havde<br />
han givet mange<br />
Beviser, og han<br />
stod høit i den<br />
almindelige<br />
Agtelse, saa at<br />
jeg ansaa det for<br />
en Ære for<br />
Teatret at have<br />
ham i Spidsen<br />
for det" (Friis<br />
88). Ved sin fratræden<br />
i 1864<br />
havde Tillisch<br />
bragt ordnede<br />
forhold og<br />
disciplin til veje.<br />
Slægten Tillisch<br />
virker stadig i<br />
Danmark - og<br />
fører stadig<br />
Bøhmens løve i<br />
sit våben.<br />
---<br />
Som det fremgår af forordet til<br />
Penningtons katalog over Hollars<br />
kobberstik, så anses de beskrevne<br />
numre ikke nødvendigvis som det<br />
endelige værk, yderligere stik kan<br />
stadig dukke op. Et sådant upåagtet<br />
Hollar stik mener Den kongelige<br />
(danske) Kobberstiksamling at<br />
ligge inde med, cf. samlingens<br />
håndskrevne katalog Hollar, 119<br />
(3), nr. 94. I beskrivelsen af Hollars<br />
stik følger man P (= Parthey =<br />
Pennington) numrene og skyder<br />
dette stik ind ml. P 1367 og 1379,<br />
hvor <strong>Christian</strong> skulle have figureret.<br />
Desværre er der p.t. ingen<br />
Hollarkyndig ved samlingen, en<br />
ansat pointerer (i brev af 9. 9. 2005),<br />
at når Strunk p. 63, nr. 289 og<br />
Faaborg 1980 p. 188, nr.1352 ikke<br />
nævner Hollar i deres beskrivelse af<br />
det pågældende stik, så er det, fordi<br />
de begge "blot loyalt gengiver<br />
stikkets påskrift", som oplyser<br />
udgiver men ikke kobberstikker;<br />
Hollar havde ingen fast praksis med<br />
at signere sine stik. Hvad vi iflg.<br />
Strunk har for os, er kong <strong>Christian</strong><br />
IV i brystbillede en face til venstre, i<br />
en firkant. Kongen har over- og<br />
underskæg, marelokken på højre<br />
side, bærer en bredskygget hat med<br />
hvide fjer, en galoneret klædning,<br />
med 2 rækker knapper og opskårne<br />
ærmer, en bred udsyet krave og i en<br />
halskæde elefanten, mål ca. 9 x 12<br />
cm. Om det så faktisk er af Hollar,<br />
må det overlades til (<strong>tjekkisk</strong>e)<br />
eksperter at afgøre.<br />
Dansk-Tjekkisk DIALOG Januar 2006 9
Change language