Kronprins Christian Frederik, grev K. M. ze Sternberka, tjekkisk ...
Kronprins Christian Frederik, grev K. M. ze Sternberka, tjekkisk ...
Kronprins Christian Frederik, grev K. M. ze Sternberka, tjekkisk ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
ystbillede, hvor kongen bærer sin<br />
karakteristiske baret (cf. Dansk-<br />
Tjekkisk Dialog af Oktober 2003, p.<br />
18 med A. Dürers portræt), halvlangt<br />
hår i nakken og kort fuldskæg, på<br />
brystet af harnisken den gyldne Vlies<br />
i ordenskæde, hvoraf ses fire led (44<br />
x 86, Faaborg 1980, 137, nr. 942-3<br />
samt Ashmole p. 223). Hertil<br />
kommer ganske små stik af de (ens)<br />
våben af de medlemmer af det<br />
danske kongehus, som indtil da var<br />
blevet optaget i Hosebåndsordenen,<br />
nl. kongerne Erik af Pommern<br />
(1382-l459), Hans (1455-15l3),<br />
<strong>Frederik</strong> II (1534-88). <strong>Christian</strong> IV<br />
(1588- 1648) samt <strong>Christian</strong> V<br />
(1646-1699), endelig er der<br />
et par mindre<br />
betydningsfulde repræsentanter<br />
for familien (Ashmole<br />
pp .408-17).<br />
Den under det<br />
Oldenborgske Horn omtalte<br />
artikel af Brock indeholder<br />
flg. note: Tvende moderne<br />
Kopier af Hornet, tilhørende<br />
Kjøbmand Jens Jensen i<br />
<strong>Christian</strong>ia og Guldsmed P.<br />
Hertz i Kjøbenhavn, saaes<br />
paa Kunst- og<br />
Industriudstillingen i<br />
Kjøbenhavn i Sommeren<br />
1879. Udstill. Katalog Nr. .4<br />
og 5 (Brock 21, n. 2). På vor<br />
forespørgsel i forretningen<br />
P. Hertz ang. disse af<br />
guldsmedefirmaet udførte<br />
kopier oplystes det, at den,<br />
der var i firmaets besiddelse,<br />
siden er blevet skænket til<br />
Landesmuseum i Oldenburg<br />
og altså nu er installeret på<br />
fyrsteslægtens gamle slot, hvor<br />
originalen en tid opbevaredes.<br />
Firmaet P. Hertz grundlagdes i 1834<br />
af en i 1752 indvandret familie fra<br />
Mikulov i Mæhren. I 1841 flyttede<br />
man virksomheden over i den<br />
nuværende forretning på hjørnet af<br />
Købmagergade og <strong>Kronprins</strong>ensgade.<br />
I anden halvdel af 1800-årene<br />
tilvirkedes netop bordopsatser,<br />
drikkehorn og pokaler – og i 1906<br />
fik P. Hertz prædikatet "kgl.<br />
hofjuvelér" og markerede det bl.a.<br />
ved at smykke facaden med det<br />
karakteristiske sorte marmor med<br />
fluorescerende feldspat i grønne og<br />
gyldne glimt (Zalewski 70-1). Det er<br />
fortsat efterkommere efter de fra<br />
Mikulov indvandrede, der driver<br />
8<br />
Dansk-Tjekkisk DIALOG Januar 2006<br />
firmaet. En fremtrædende rolle<br />
spillede et af juvelerfirmaet i 1905<br />
fremstillet pragtstykke "Gefion<br />
pløjer Sjælland ud" ved Københavns<br />
Rådhus' nylige 100 års dag (cf. f.eks.<br />
Politiken af 13. 9. 05, også på nettet).<br />
Sølvbordopsatsen var skænket af de<br />
Sjællandske Landboforeninger ved<br />
rådhusets indvielse i 1905 (smstds.<br />
70). Et andet familiefirma med<br />
<strong>tjekkisk</strong>e rødder og prædikatet "kgl.<br />
hofleverandør" er C. E. Fritzsche i<br />
Kompagnistræde. Grundlæggerne,<br />
stammende fra Bøhmen, nærmere<br />
bestemt Mistrovice ml. Decín og<br />
Nový Bor, indvandrede 1788 til<br />
København, i hvilket år forretningen<br />
grundlagdes. I 1840 fik firmaet<br />
prædikatet "kgl. hofglashandel" og<br />
lancerede et nyt glasservice, hvis<br />
udgave med slebne facetter bærer<br />
navnet <strong>Christian</strong> VIII og stadig føres<br />
i forretningen! Prædikatet som<br />
hofglashandel - ændret i 1976 til<br />
"kgl. hofleverandør" - var resultatet<br />
af samhandel med <strong>Christian</strong> VIII,<br />
også i kongens tronfølgertid<br />
(Zalewski 54-5). Firmaet drives den<br />
dag i dag af den fra Bøhmen<br />
indvandrede familie.<br />
I 1838 foretog kronprinseparret<br />
endnu en udenlandsrejse med en kort<br />
gennemrejse af Bøhmen via Prag 29.<br />
7. - 4. 8. 1838 (cf. Madsen, 2. bd. p.<br />
313 anm. nederst med især Sjøqvist<br />
HISTORIE<br />
1983 163-4). Efter <strong>Frederik</strong> VIs død<br />
besteg <strong>Christian</strong> <strong>Frederik</strong> endelig<br />
tronen 3. 12. 1839 i en alder af 53 år<br />
og overtog en helstat i opløsning.<br />
Hans kamp derimod i de godt og vel<br />
7 år, han var på tronen, skal ikke<br />
refereres her, den berører ikke dansk<strong>tjekkisk</strong>e<br />
forhold. I sin sidste tid<br />
arbejdede kongen på at skaffe<br />
Danmark en fri forfatning, en opgave<br />
han overdrog sin søn i det brev, han<br />
efterlod til ham. Her skal omtales<br />
kong <strong>Christian</strong> VIIIs to<br />
kabinetssekretærer Tillisch, hhv.<br />
<strong>Christian</strong> Ludvig (1797-l844) og<br />
<strong>Frederik</strong> Ferdinand (1801-89, for<br />
begge DBL 14, 1983, 615-7). Heraf<br />
fremgår, at de, som det var sædvane<br />
med højere embedsmænd under<br />
enevælden, var af adel. Man har søgt<br />
at aflede navnet fra Tillit<strong>ze</strong> på<br />
Lolland og Delous (= Tillisch) i<br />
Bøhmen, men de bevarede kilder<br />
fører os til Jeleni Hora (=<br />
Hirschberg) i Slesien, hvor en ridder<br />
Hans Tilisch er påvisbar i 1380<br />
(Tillisch i litt., 7).De til Danmark og<br />
Norge indvandrede medlemmer af<br />
familien stammer fra en gren af<br />
slægten, der havde sæde i Breslau i<br />
Slesien. Det ældste i dag kendte<br />
diplom fra denne gren forefindes i<br />
kopi på Rigsarkivet i København og<br />
er udstedt "på vores kongelige borg<br />
Prag" 10. 4. 1556 af kong Ferdinand<br />
I af Bøhmen. Det indeholder bl.a. en
Change language