Kronprins Christian Frederik, grev K. M. ze Sternberka, tjekkisk ...

More documents

Recommendations

Info

Bohemia from which he came; and we may regard him as the greatest of Bohemian artists as well as ... one of the greatest men who have practised the arts in Britain" (Pennington LI). Fra tjekkiske G. Kesnerová lyder det bl.a.: "His art reveals features that for centuries have been characteristic of Czech art , namely a balance between sober matter-of-factness and realism of outlook on one hand, and a sensual involvement and emotionality on the other ... his portraits, costume studies, still lifes, as well as landscapes, vedute, maps, and records of historical events, are valid period documents“ (Griffiths 4). Af så godt som komplette samlinger af Hollars kobberstik er der 4; den i Prag, Sbírka grafiky a kresby, Palác Kinských; British Museum, London samt Royal Library, Windsor i England og endelig The Collection of Dr. S. T . Fisher, Univ. of Toronto i Canada. Overfor 2.500 stykker er de danske 1.000 ikke meget. Vi vil koncentrere os om de få stik, der har dansk/ danskrelateret motiv. Pennington = P 685 A Mapp of the Kingdome of Dennmarke, with its several dioeceses or provinces, designed by Monsieur Sanson, geo; W. Hollar fecit, 1667 (303 x 398, 310 x 405, hhv. højde og bredde, indre og ydre mål i millimeter). Kortet er gengivet i B. Bramsens Gamle Danmarkskort, 4. udg. på p.145 med en præsentation af Sanson pp.136-8. Det anbefales imidlertid at betragte kortet på internettet http://images.kb.dk/ image?id=dkoooo4l, hvor man ikke blot får den stærke farvelægning med, men også kan forstørre kortet betragteligt og dermed bringe kobberstikkerens arbejde frem i detaljer. Det kan konstateres, at kortet, skønt publiceret i l667, medtager Skåne, Halland og Blekinge, der var gået tabt for Danmark årtiet tidligere - Sansons forlæg er fra før afståelsen af de østlige provinser. Pennington = P 1866 Mulier Danica,I: van Craenhals delin:, W. Hollar fecit (86 x 57, 89 x 59). She stands half r. wearing a white cap and a long, dark cape with a white collar turned outwards. In upper r .corner 6 Dansk-Tjekkisk DIALOG Januar 2006 of des., by H: a Danish Woman. Dette stik er også at finde på nettet, dog ikke i Danmark, men USA. Man kan med fordel gå ind på www.arkade.dk, vælge museer, herunder Fine Arts Museums of San Francisco og fra dettes ImageBase ved kombinationen danish + woman & artist = Hollar trylle kunstnerens stik frem. Dette indgår i en første gang i 1643 udkommet samling af tidens kvindedragter, kaldet Theatrum Mulierum, cf. Pennington 295-307. Theatrum Mulierum indledes med 5 eksempler fra Bøhmen, den enlige danske kvinde indtager nr.24 i den oprindelige samling på 36. Mulier betegnede egentlig specielt en gift kvinde, men skal her opfattes som kvinde uanset ægteskabelig status. Den danske kvinde bærer således en hvid hue, hvilket skulle indikere "ugift", se p. 20 i Andersen i litt. Møllestenskraven er en i størrelse ret beskeden af slagsen; hendes kappe tilsiger, at hun er på vej i kirke (smstds 69), hendes kniplingsbesatte forklæde når til kjolesømmen - og selve skørtet er pyntet med bånd - alt i alt billedet af en velhavende kvinde i tiden, men ikke en specielt dansk, snarere viser hun, at hun har råd til at følge den herskende europæiske mode. Således bærer P 1863, en dame fra Zürich, samme hue; P 1865, også fra Zürich, pynter sig med et lignende kniplingsbesat forklæde, medens alle tidens kvinder synes at gå ind for båndornamenterede skørter. Hvad angår den ærmeløse kappe, da genfindes den hos kvinder fra Danzig, dog gengivet af en anden af tidens kunstnere, Anton Möller (1563-1611). Alt dette kan man konstatere ved at konsultere en "gammeldags" bog, nemlig L. Kybalová, O. Herbenová og M. Lamarová: Modens Billedleksikon, se litt. Dette værk gengiver ikke mindre end 33 stik af Hollars - og er desuden spækket med illustrationer hentet fra statslige og private samlinger i Bøhmen og Mæhren. Værket udkom i Danmark som del af forlaget Fremads serie af opslagsværker skrevet af tjekkiske specialister og trykt også for de danske oversættelsers vedkommende i Tjekkoslovakiet, modeleksikonnet i skæbneåret 1968. Nu kan man tillade sig at konstatere, at der også kom noget HISTORIE positivt ud af periodens socialistiske broderskab! De her omtalte billeder optræder på siderne 406, 553 og 565, medens p. 591 oplyser om, på hvilke sider samtlige Hollars stik er gengivet. - Bogen kan ses på biblioteket, men også findes i velassorterede antikvariater. Hvad en bog derimod IKKE kan, får vi fra internet-gengivelsens zoom knap: kun her opdager man med hvilket uendeligt tålmodighedsarbejde og vedvarende engagement Hollar har frembragt effekterne: en plasticitet, 3-dimensional fylde i den ellers så enkle kirkekappe. Materialet får liv ved at forstørres op, her aner man noget af det tekniske raffinement, som har gjort kunstnerens gengivelse af muffer(!) så berømmede, cf. Sroneks fremhævelse p.327 og Pennington nr. 195l, A Group of Muffs, som er at finde på nettet, også under Fine Arts Museums of San Francisco. Vi går over til noget mindst ligeså eksotisk, nemlig drikkehorn, et for dansk historie betydningsfuldt af slagsen. Pennington = P 2644 beskriver kobberstikket af Oldenborghornet således: A heavily decorated drinking horn, its mouth to r., occupies almost the whole plate. The cover suspended above the open top, is encrusted with Gothic turrets in which are figures, and the point of the horn is similarly carved, and terminates in a femaIe bust holding a scroll lettered: Drinc aluit. On r. are two curved towers with figures attached to the horn to hold it upright, and a tray on which is a horned eagle. Around the rim is lettered in a Gothic script: mementi mei o mater dei. Unsigned (Parthey catalogues a print with "W. Hollar 1660" (or "1666") beneath: but this has not been seen since Parthey's day (378 x 290, 387 x 318). Billedet er også på nettet http://images.kb.dk/ image?=mp003074, det ene af de to billeder, man får fra www.kb.dk,specialsamlingerne, herunder Den nationale Billedbase, Det Oldenborgske Horn, det andet er af en anden kunstner (desværre har biblioteket arrangeret stikkene efter motiv og ikke kunstner). Som det fremgår af Hollars billede, så er dette kobberstik tilgået biblioteket fra en privatsamler, konferentsråd F. A
HISTORIE .Müllers Pinakotek (se Faaborg 1978 i litt.) 22, 33, II. fol. Skærmbilledet kan blot forstørres en enkelt gang, zoom er ikke muligt, billedet havde ellers fortjent det! Til gengæld kan man se den afbildede genstand, det Oldenborgske Horn, in natura i København, idet det opbevares på Rosenborg, cf. http:// www.rosenborgslot.dk i skatkammeret (l. sektion), samlingens fornemste rum, med nr. 5002 (Hein 2005). Med dette pragt horn kommer vi helt tilbage til den første Oldenborger på den danske trone, kong Christian I (1426-81), ham der næsten kom i krig med Bøhmens kong Jirí z Podebrad (1420-71, cf. artikel i Dansk-Tjekkisk Dialog af juli 2001). Ifølge traditionen er hornet skænket af denne danske konge til domkirken i Köln, og efter reformationen vides det at være kommet tilbage i slægtens besiddelse. Efter den sidste greve Anton Günthers død 1667 tilfaldt det den danske konge, og nogle år senere lod denne hornet flytte fra slottet i Oldenborg til København. Siden 1824 har det været på Rosenborg. For en meget detaljeret beskrivelse henvises til Brock 19-21. Hollar har fået den gode ide/fået den ordre fra sin opdraggiver at vise med sit stik alle sider af det tætsmykkede horn ved at "åbne" det ud mod tilskueren. Derved kan man tillige ane hele indskriften i båndslyngningerne på lågbåndet, over "memento mei" sektionen står "baltazar", over "o mater" står "iacpar" og over "dei" – "melcior" (med hhv. l og 2 bogstaver pr. slyngning!) - de hellige tre konger menes at være anråbt her som værnende for kongens planlagte men ikke gennemførte pilgrimsfærd (Liisberg 261-2), og det påstås endda, at kongen har skænket hornet til de tre konger, hvis bene hviler ved altaret i domkirken i Köln, netop på deres højtidsdag 6.1. – 1475 (smstds. 266-7), en teori, man ikke finder i Brock. Penningtons læsning af båndindskriften står han ene om "Drinc aluit", hvor Pennington må formodes at aflede "aluit" fra "alo" = "nærer, styrker" - den lokale opfattelse blandt brugere af hornet - og forskere – er, at der skal læses "drinc al wt" - en opfordring til at drikke ud! Den danske kongefamilies nedstamning fra Oldenborg markeres stadig, 550 år efter Christian Is tronbestigelse i 1449, i de danske monarkers våben, idet disses midterste skjolds to røde bjælker på guldbund er Oldenborgs. Nu om dage er Oldenborg på tyske hænder, og det er også her, vi finder en gengivelse af Hollars andet Oldenborgrelaterede kobberstik, Pennington = P 876 Oldenburg. In des. lower l. corner in cartouche: Vera et genuina delineatio in = signis Ciuitatis Oldenburgensis unde hodierni Reges Daniae Originem traxerunt. And on r. af cartouche: WHollar fec: (348 x 464, 360 x 476)... Som det fremgår, understreges byen Oldenborgs betydning ved teksthenvisningen til, at det er herfra, at hodierni = vore dages konger af Danmark stammer. Det har ikke været os muligt at finde danske netgengivelser af det, derimod findes det hos antikvariat H. Th. Wenner i Osnabrück, som man kan nå via www.buchweb.com. Det smukke kort er til salg og kan erhverves for den nette sum af 1.636 EUR! Hermed har vi gennemgået Hollars kobberstik med dansk/danskrelateret titel; der findes gemt endnu nogle stik i Pennington = P 2424 - 2428A Arms af knights of the Garter fra E. Ashmole: The institution, laws & ceremonies af the most noble Order of the Garter, London 1672. Det drejer sig om et stik forestillende kong Christian II af Danmark (1481- 1559), en medalje med et Dansk-Tjekkisk DIALOG Januar 2006 7
Page 1 and 2: En artikel fra Dansk-Tjekkisk Af dr
Page 3 and 4: HISTORIE Inden sin afrejse til Norg
Page 5: HISTORIE interesser, må det indsky
Page 9 and 10: HISTORIE beskrivelse af det våben,

Kronprins Christian Frederik, grev K. M. ze Sternberka, tjekkisk ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?