Effekt Presseomtale Mediestrategien blev i den grad opfyldt. Både lokale og nationale medier valgte at bringe historien og budskabet om sortering og genbrug af affald ud til borgerne i kommunerne, og i hele landet. Se vedlagte CD. Lokalt: Herlev Magasinet maj 2012 Herlev Bladet 28.03.2012 Herlev Bladet 7. marts 2012 Herlev Bladet 09. november 2011 – Svar på læserbrev Herlev Bladet 02. november 2011 – Læserbrev Herlev Bladet 14. september 2011 Herlev Bladet 27. juli 20111 Herlev Bladet 13. juli 2011 Nationalt: Politiken 14. januar 2012 Højergaard Orientering, 11. Årgang, nr. 4 – December 2011 Forbrugermagasinet TÆNK nr. 123, december 2011 Ingeniøren den 20. juli 2011 Ingeniøren den 8. juli 2011 TV: TV2 Lorry 2. august 2011 Radio: P4 den 21.7. 2011
Media FORBRUGERRÅDETS MEDLEMSBLAD | 123 | DECEMBER | 2011 KEMIKALIER I LEGETØJ Test afslører igen farlige stoffer hos Brio Butikkerne tjener på glemte gavekort REN FORÆRING HVOR PEBERET GROR Bønder betaler med deres liv ER DIT TV KLAR TIL 2012? Sådan undgår du sort skærm 26 TÆNK // DECEMBER 2011 // VUGGE TIL VUGGE 15.575.030 ton. Så meget affald producerede private og erhvervslivet i Danmark i 2008, og det er en stigning på 20 procent på ti år. De kommunale affaldsordninger indsamlede 833 kilo affald pr. indbygger i 2009, viser tal fra Eurostat, hvilket er dobbelt så meget som hos vores naboer i Norge og Sverige. Dorte Hermansen, kontorchef for jord og affald i Miljøstyrelsen, forklarer, at det høje tal, både dækker over, at vi producerer meget affald i Danmark, men i tallet er udover skrald fra husholdninger også medregnet haveaffald og en del erhvervsaffald. Det har danmarks største affaldsselskab Vestforbrænding i Glostrup fundet ud af ved at kigge i skraldespanden hos borgerne i 19 hovedstadskommuner. Hver husstand smider hvert år cirka 300 kilo pap, plast, papir, glas, metal og bioaffald, der kunne genanvendes, ud med skraldet. ”Materialer, der kan bruges til at lave nye produkter, bliver i dag brugt til energiudnyttelse, men det kunne anvendes bedre og samtidig reducere CO2 belastningen,” fortæller Mogens Rasmussen, specialkonsulent på Vestforbrænding. Fra losseplads til forbrændingsanlæg I mange år blev skrald samlet på lossepladser og gravet ned. Tilbage i 1970’erne dukkede de første forbrændingsanlæg op i Danmark. Anlæggene brænder affaldet taenk_t123_001 1 24/11/11 12:00:59 Tænk T ser i en artikelserie nærmere på konsekvenserne af vores brug b og smid væk-kultur. Kan vi sikre en grøn omstilling af produktion produ p og forbrug uden at give køb på vores levestandard? Test T din viden om dit forbrug på tænk.dk/quiz/forbrug AFFALD SKAL REDDE VORES FORBRUG Råstofferne svinder ind, forbruget stiger og affaldsbjergene vokser. Hvis vi skal fortsætte vores forbrug, må vi se affald som en ressource og genbruge mere, end vi gør i dag. AF ASTRID LÆRKE RANTORP / FOTO RICKY JOHN MOLLOY ved enorme temperaturer, og den energi, det skaber, bliver i dag brugt til at dække fem procent af Danmarks elforbrug, og den leverer 20 procent af fjernvarmen til de 30 TÆNK // DECEMBER 2011 // VUGGE TIL VUGGE ”Kommunerne skal beslutte, hvordan affaldssystemerne skal indrettes. Om man forsat skal satse stort på forbrænding, eller om man skal tænke i andre systemer. For danske hjem. der ryger en del genanvendelige materialer Forbrændingsanlæggene giver en god og bioaffald i ovnen, og man kan diskute- klimavenlig energiudnyttelse. I hele EU re, om det er smart eller ej,” siger Anders ryger omkring 50-60 procent af alt affald Christiansen. på lossepladsen, mens det i Danmark kun er 6-7 procent. Forbrænding eller genbrug ”Vi bruger affaldet som en ressource til I Miljøstyrelsen er man enig i forbrændings- at skabe el og varme uden brug af fosanlæggenes positive bidrag til miljøvenlig sile brændstoffer, og det har været en energi. beundret model i resten af Europa,” siger ”Det har været en nem og effektiv måde Anders Christiansen, konsulent på konto- at behandle affaldet på, men den er ikke ret for Teknik og Miljø hos Kommunernes holdbar på sigt. Derfor skal vi til at genbru- Landsforening. ge mere, også selv om det betyder, at der Det er kommunerne, der har pligt til at anvendes mindre affald til forbrænding,” skaffe affaldet af vejen, og lige nu står de siger Dorte Hermansen. ved en skillevej, mener Anders Christian- Hos Vestforbrænding er Mogens Rassen.mussen klar med alternativer, der kan Den 1. januar 2013 skal kommunerne anvendes til energiudnyttelse i stedet for have nye affaldsplaner klar, og planerne det almindelige husholdningsaffald. Han skal sikre, at Danmark kan leve op til EU’s peger på biomasse som alternativ, og for krav om, at alle medlemslande indsam- eksempel kan vi sortere haveaffaldet i ler og genbruger mindst 50 procent af alt stort og småt og bruge det store have- papir, plast, metal og glas inden 2015. affald som buske og trærødder til afbræn- I Danmark har vi allerede indsamlingsding.ordninger for de fire materialetyper på gen- Set fra en kommunal vinkel pointeret brugsstationerne og kuberne til glas og Anders Christiansen, at samarbejdet i EU papir på gaden, men alt for meget genan- har skabt et internationalt marked, som vendeligt materiale ryger stadig i det almin- med fordel kan udnyttes af danske virkdelige husholdningsaffald. somheder: > ”Vi er utrolig glade for <strong>Madam</strong> <strong>Skrald</strong>. Det skal være nem at sortere Vaner ændres lidt ad gangen taenk_t123_026 26 24/11/11 12:18:41 Sorteringen starter i dit køkken Hvis vi vil genanvende mere, skal affaldssorteringen begynde allerede i vores køkken. Ægteparret Grønlund og Toxværd er med i en forsøgsordning, hvor de sorterer plast, glas, metal og papir. AF ASTRID LÆRKE RANTORP / FOTO RICKY JOHN MOLLOY Herlev kører en forsøgsordning under navnet <strong>Madam</strong> <strong>Skrald</strong>, hvor borgerne skal sortere plast, papir, metal og glas. <strong>Skrald</strong>et er resultatet af en måneds sortering hos Karin Toxværd og Bjørn Grønlund, og i bunken ligger der alt fra bagerposer, rudekuverter, krydderiglas og metalbundene fra fyrfadslysene. Bunken med plast er stor, da den indeholder både hård og blød plast. Det vil sige, at alt fra låget til leverpostejsbakken, brugte fryseposer og den tomme dunk med vaskemiddel ryger i spanden. skal slå automatpiloten fra og ikke putte det handler om at tage små skridt ad gan- Der er gået helt sport i at sortere tingene al skrald i skraldeposen i køkkenet,” siger gen. Så er det nemmere at ændre vaner- rigtigt, og se hvor meget vi kan få skrabet hun. ne. sammen,” siger ægteparret Karin Toxværd For ægteparret Grønlund og Toxværd En af de helt store myter, som affalds- og Bjørn Grønlund. De har boet sam- har det være nemt at omstille vanerne og sortering står over for, er, at det ikke kan men med den ruminddelte skraldespand tænke over, hvad de smider ud. betale sig at sortere. <strong>Madam</strong> <strong>Skrald</strong> siden juli. ”Den første reaktion fra venner og nabo- ”Vores søn Jesper på 30 år synes, det Affaldsselskabet Vestforbrænding og er, når de ser <strong>Madam</strong> <strong>Skrald</strong>, er: ’Gud, er noget være pjat. Han er nemlig sikker Herlev Kommune står bag forsøgsordnin- hvor er I blevet hellige’,” siger Karin Tox- på, at det hele ender samme sted alligegen, hvor 100 familier sorterer glas, papir, værd, ”men når de ser, hvor praktisk vel,” siger Karin Toxværd. plast og metal, og til april bliver ordningen det er, så bliver de helt misundelige. Jeg Hos Vestforbrændingen nikker man gen- udvidet til 5.000 familier i Herlev. Formålet synes, det er sjovt at pakke ud og smide kendende til den holdning: er at udnytte de mange kilo genanvende- emballagen ud det rigtige sted, og så put- ”Det er en reaktion, vi meget ofte møder. ligt materiale, der ligger i borgernes skraldter jeg for eksempel remouladen fra pla- Men vi håber, at folk bliver overbevist om, poser.stikposen ned i et syltetøjsglas. Så holder at deres indsats ikke er forgæves, og at En undersøgelse fra Danmarks Natur- det også bedre og tager ikke smag fra de skraldet forbliver sorteret, når de ser skralfredningsforening fra 2010, viser at 57 pro- andre ting i køleskabet.” despanden og skraldebilen med de fire cent af danskerne ønsker, at kommunen rum,” siger Yvonne Amskov. giver flere muligheder for at sortere affald. Når Herlev Kommune til foråret udvider Undersøgelsen viser også, at netop metal- Også ægtefællen synes, at det har været ordningen til 5.000 husstande skal borgerdåser og emballage af plastik ofte bliver nemt at ændre vanerne i hjemmet: ne hjælpe hinanden med at finde ud af at smidt ud. ”Det er bare et spørgsmål om at organi- sortere affaldet. sere sig. Vores køkken er indrettet til, at vi kan have fire små spande vi sorterer i, og ”Forsøgsordningen skal give en masse så tømmer vi dem ude i <strong>Madam</strong> <strong>Skrald</strong>,” Familier som Karin Toxværd og Bjørn svar i forhold til, hvordan vi gør det nemt siger Bjørn Grønlund. Grønlund kan blive <strong>Madam</strong> <strong>Skrald</strong>-ambas- for folk at sortere og sortere korrekt,” siger ”Jeg kan forestille mig, at det er lidt sadører og motivere nye borgere til at Yvonne Amskov, udviklingschef hos Vest- mere besværligt, hvis man skal rende i sortere affald ved at give deres erfaringer forbrænding. bryggerset med det eller helt ud til <strong>Madam</strong> videre. Metoden blev anvendt med succes, ”For vi skal sortere mere af vores affald, <strong>Skrald</strong>, hver gang man har brugt et styk- da antallet af familier i forsøgsordningen i og det kræver en adfærdsændring. Vi ke sølvpapir,” siger han og understreger, at sin tid blev øget fra 50 til 100 familier. Alle skal med på vognen En ting er at gøre op med myterne, en anden er at få borgerne til at ændre deres vaner. Det tager tid og kræver masser af information, forklarer Anders Christiansen, konsulent i afdelingen for Teknik og Miljø hos Kommunernes Landsforening. Økonomisk gulerod Kommunerne har ansvaret for husholdningsaffald i Danmark, og det er forskelligt fra kommune til kommune, hvor meget der sorteres, og hvordan det gøres. I for eksempel Holbæk, Helsingør, Grindsted og Frederikssund har borgerne udover at skulle sortere papir, glas, plastik og metal også skullet sortere køkkenaffald til kompost. ”Grundlæggende skal det være nemt, hvis man skal have folk til at kildesortere. Men hvad er nemt?” spørger Anders Christiansen. ”I Tinglev Kommune har de valgt at bruge økonomisk motivation for at få borgerne til at sortere mere. De har indført et vægtbaseret system, så borgerne betaler alt efter, hvor meget deres dagrenovation vejer,” siger Anders Christiansen. I alle tilfælde er det afgørende, at kommunerne udarbejder et godt informationsmateriale, så borgere fra starten ved, hvordan de skal håndtere affald. taenk_t123_026 27 24/11/11 12:18:43 taenk_t123_026 30 24/11/11 12:18:58 taenk_t123_026 31 24/11/11 12:19:19 27 Karen Toxværd, 54 år og Bjørn Grønlund, 56 år, synes det er både nemt og sjovt at sortere deres affald i en særlig affaldsbeholder med fire rum. Ægteparret betegner deres forbrug som almindeligt med en økologisk omtanke. ”Vi er bevidste om vores forbrug, og vi køber økologisk, hvis det er muligt, men så køber vi ofte mindre mængder, da det er dyrere,” siger Bjørn Grønlund. EN WIN WIN-SITUATION De 100 familier i <strong>Madam</strong> <strong>Skrald</strong>-ordningen har afleveret cirka 3 ton sorteret affald på tre måneder. Ud af det er mere end 1,5 ton gammelt papir og aviser sendt videre til virksomheder, der producerer genbrugspapir. Udover at det giver bedre muligheder for at genanvende, så sparer indsamlingen af papir også på CO2 regnskabet. Indtil videre har affaldssorteringen i Herlev Kommune sparet cirka 5 ton CO2, fordi der kan springes nogle produktionsled over. Der skal for eksempel ikke længere bruges energi på at fælde, transportere og forarbejde træ, når man opløser gamle aviser og bruger massen til nyt papir. MERE AFFALD GÅR TIL GENBRUG 1989 2008 43% Deponering/nedgravning Forbrænding 33% 24% Genbrug Deponering/nedgravning Forbrænding 7% 23% 69% Genbrug Kilde: Miljøstyrelsen 31
Change language