Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Media<br />
FORBRUGERRÅDETS MEDLEMSBLAD | 123 | DECEMBER | 2011<br />
KEMIKALIER I LEGETØJ<br />
Test afslører igen farlige<br />
stoffer hos Brio<br />
Butikkerne tjener<br />
på glemte gavekort<br />
REN<br />
FORÆRING<br />
HVOR PEBERET GROR<br />
Bønder betaler med deres liv<br />
ER DIT TV KLAR TIL 2012?<br />
Sådan undgår du sort skærm<br />
26 TÆNK // DECEMBER 2011 // VUGGE TIL VUGGE<br />
15.575.030 ton. Så meget affald producerede<br />
private og erhvervslivet i Danmark<br />
i 2008, og det er en stigning på 20 procent<br />
på ti år. De kommunale affaldsordninger<br />
indsamlede 833 kilo affald pr. indbygger<br />
i 2009, viser tal fra Eurostat, hvilket er<br />
dobbelt så meget som hos vores naboer i<br />
Norge og Sverige.<br />
Dorte Hermansen, kontorchef for jord<br />
og affald i Miljøstyrelsen, forklarer, at det<br />
høje tal, både dækker over, at vi producerer<br />
meget affald i Danmark, men i tallet er<br />
udover skrald fra husholdninger også medregnet<br />
haveaffald og en del erhvervsaffald.<br />
Det har danmarks største affaldsselskab<br />
Vestforbrænding i Glostrup fundet ud af<br />
ved at kigge i skraldespanden hos borgerne<br />
i 19 hovedstadskommuner. Hver husstand<br />
smider hvert år cirka 300 kilo pap,<br />
plast, papir, glas, metal og bioaffald, der<br />
kunne genanvendes, ud med skraldet.<br />
”Materialer, der kan bruges til at lave nye<br />
produkter, bliver i dag brugt til energiudnyttelse,<br />
men det kunne anvendes bedre<br />
og samtidig reducere CO2 belastningen,”<br />
fortæller Mogens Rasmussen, specialkonsulent<br />
på Vestforbrænding.<br />
Fra losseplads til forbrændingsanlæg<br />
I mange år blev skrald samlet på lossepladser<br />
og gravet ned. Tilbage i 1970’erne<br />
dukkede de første forbrændingsanlæg op<br />
i Danmark. Anlæggene brænder affaldet<br />
taenk_t123_001 1 24/11/11 12:00:59<br />
Tænk T ser i en artikelserie nærmere på konsekvenserne af vores<br />
brug b og smid væk-kultur. Kan vi sikre en grøn omstilling af<br />
produktion produ p og forbrug uden at give køb på vores levestandard?<br />
Test T din viden om dit forbrug på tænk.dk/quiz/forbrug<br />
AFFALD SKAL REDDE<br />
VORES FORBRUG<br />
Råstofferne svinder ind, forbruget stiger og affaldsbjergene vokser.<br />
Hvis vi skal fortsætte vores forbrug, må vi se affald som en ressource<br />
og genbruge mere, end vi gør i dag.<br />
AF ASTRID LÆRKE RANTORP / FOTO RICKY JOHN MOLLOY<br />
ved enorme temperaturer, og den energi,<br />
det skaber, bliver i dag brugt til at dække<br />
fem procent af Danmarks elforbrug, og<br />
den leverer 20 procent af fjernvarmen til de<br />
30 TÆNK // DECEMBER 2011 // VUGGE TIL VUGGE<br />
”Kommunerne skal beslutte, hvordan<br />
affaldssystemerne skal indrettes. Om man<br />
forsat skal satse stort på forbrænding, eller<br />
om man skal tænke i andre systemer. For<br />
danske hjem.<br />
der ryger en del genanvendelige materialer<br />
Forbrændingsanlæggene giver en god og bioaffald i ovnen, og man kan diskute-<br />
klimavenlig energiudnyttelse. I hele EU re, om det er smart eller ej,” siger Anders<br />
ryger omkring 50-60 procent af alt affald Christiansen.<br />
på lossepladsen, mens det i Danmark kun<br />
er 6-7 procent.<br />
Forbrænding eller genbrug<br />
”Vi bruger affaldet som en ressource til I Miljøstyrelsen er man enig i forbrændings-<br />
at skabe el og varme uden brug af fosanlæggenes positive bidrag til miljøvenlig<br />
sile brændstoffer, og det har været en energi.<br />
beundret model i resten af Europa,” siger ”Det har været en nem og effektiv måde<br />
Anders Christiansen, konsulent på konto- at behandle affaldet på, men den er ikke<br />
ret for Teknik og Miljø hos Kommunernes holdbar på sigt. Derfor skal vi til at genbru-<br />
Landsforening.<br />
ge mere, også selv om det betyder, at der<br />
Det er kommunerne, der har pligt til at anvendes mindre affald til forbrænding,”<br />
skaffe affaldet af vejen, og lige nu står de siger Dorte Hermansen.<br />
ved en skillevej, mener Anders Christian- Hos Vestforbrænding er Mogens Rassen.mussen<br />
klar med alternativer, der kan<br />
Den 1. januar 2013 skal kommunerne anvendes til energiudnyttelse i stedet for<br />
have nye affaldsplaner klar, og planerne det almindelige husholdningsaffald. Han<br />
skal sikre, at Danmark kan leve op til EU’s peger på biomasse som alternativ, og for<br />
krav om, at alle medlemslande indsam- eksempel kan vi sortere haveaffaldet i<br />
ler og genbruger mindst 50 procent af alt stort og småt og bruge det store have-<br />
papir, plast, metal og glas inden 2015. affald som buske og trærødder til afbræn-<br />
I Danmark har vi allerede indsamlingsding.ordninger for de fire materialetyper på gen- Set fra en kommunal vinkel pointeret<br />
brugsstationerne og kuberne til glas og Anders Christiansen, at samarbejdet i EU<br />
papir på gaden, men alt for meget genan- har skabt et internationalt marked, som<br />
vendeligt materiale ryger stadig i det almin- med fordel kan udnyttes af danske virkdelige<br />
husholdningsaffald.<br />
somheder: ><br />
”Vi er utrolig glade for <strong>Madam</strong> <strong>Skrald</strong>.<br />
Det skal være nem at sortere<br />
Vaner ændres lidt ad gangen<br />
taenk_t123_026 26 24/11/11 12:18:41<br />
Sorteringen starter<br />
i dit køkken<br />
Hvis vi vil genanvende mere, skal affaldssorteringen begynde<br />
allerede i vores køkken. Ægteparret Grønlund og Toxværd er med<br />
i en forsøgsordning, hvor de sorterer plast, glas, metal og papir.<br />
AF ASTRID LÆRKE RANTORP / FOTO RICKY JOHN MOLLOY<br />
Herlev kører en forsøgsordning<br />
under<br />
navnet <strong>Madam</strong><br />
<strong>Skrald</strong>, hvor borgerne<br />
skal sortere<br />
plast, papir, metal<br />
og glas. <strong>Skrald</strong>et<br />
er resultatet af en<br />
måneds sortering<br />
hos Karin Toxværd<br />
og Bjørn Grønlund,<br />
og i bunken ligger<br />
der alt fra bagerposer,<br />
rudekuverter,<br />
krydderiglas og<br />
metalbundene fra<br />
fyrfadslysene.<br />
Bunken med plast<br />
er stor, da den<br />
indeholder både<br />
hård og blød plast.<br />
Det vil sige, at alt<br />
fra låget til leverpostejsbakken,<br />
brugte<br />
fryseposer og den<br />
tomme dunk med<br />
vaskemiddel ryger i<br />
spanden.<br />
skal slå automatpiloten fra og ikke putte det handler om at tage små skridt ad gan-<br />
Der er gået helt sport i at sortere tingene al skrald i skraldeposen i køkkenet,” siger gen. Så er det nemmere at ændre vaner-<br />
rigtigt, og se hvor meget vi kan få skrabet hun.<br />
ne.<br />
sammen,” siger ægteparret Karin Toxværd For ægteparret Grønlund og Toxværd En af de helt store myter, som affalds-<br />
og Bjørn Grønlund. De har boet sam- har det være nemt at omstille vanerne og sortering står over for, er, at det ikke kan<br />
men med den ruminddelte skraldespand tænke over, hvad de smider ud.<br />
betale sig at sortere.<br />
<strong>Madam</strong> <strong>Skrald</strong> siden juli.<br />
”Den første reaktion fra venner og nabo- ”Vores søn Jesper på 30 år synes, det<br />
Affaldsselskabet Vestforbrænding og er, når de ser <strong>Madam</strong> <strong>Skrald</strong>, er: ’Gud, er noget være pjat. Han er nemlig sikker<br />
Herlev Kommune står bag forsøgsordnin- hvor er I blevet hellige’,” siger Karin Tox- på, at det hele ender samme sted alligegen,<br />
hvor 100 familier sorterer glas, papir, værd, ”men når de ser, hvor praktisk vel,” siger Karin Toxværd.<br />
plast og metal, og til april bliver ordningen det er, så bliver de helt misundelige. Jeg Hos Vestforbrændingen nikker man gen-<br />
udvidet til 5.000 familier i Herlev. Formålet synes, det er sjovt at pakke ud og smide kendende til den holdning:<br />
er at udnytte de mange kilo genanvende- emballagen ud det rigtige sted, og så put- ”Det er en reaktion, vi meget ofte møder.<br />
ligt materiale, der ligger i borgernes skraldter jeg for eksempel remouladen fra pla- Men vi håber, at folk bliver overbevist om,<br />
poser.stikposen<br />
ned i et syltetøjsglas. Så holder at deres indsats ikke er forgæves, og at<br />
En undersøgelse fra Danmarks Natur- det også bedre og tager ikke smag fra de skraldet forbliver sorteret, når de ser skralfredningsforening<br />
fra 2010, viser at 57 pro- andre ting i køleskabet.”<br />
despanden og skraldebilen med de fire<br />
cent af danskerne ønsker, at kommunen<br />
rum,” siger Yvonne Amskov.<br />
giver flere muligheder for at sortere affald.<br />
Når Herlev Kommune til foråret udvider<br />
Undersøgelsen viser også, at netop metal- Også ægtefællen synes, at det har været ordningen til 5.000 husstande skal borgerdåser<br />
og emballage af plastik ofte bliver nemt at ændre vanerne i hjemmet:<br />
ne hjælpe hinanden med at finde ud af at<br />
smidt ud.<br />
”Det er bare et spørgsmål om at organi- sortere affaldet.<br />
sere sig. Vores køkken er indrettet til, at vi<br />
kan have fire små spande vi sorterer i, og<br />
”Forsøgsordningen skal give en masse så tømmer vi dem ude i <strong>Madam</strong> <strong>Skrald</strong>,” Familier som Karin Toxværd og Bjørn<br />
svar i forhold til, hvordan vi gør det nemt siger Bjørn Grønlund.<br />
Grønlund kan blive <strong>Madam</strong> <strong>Skrald</strong>-ambas-<br />
for folk at sortere og sortere korrekt,” siger ”Jeg kan forestille mig, at det er lidt sadører og motivere nye borgere til at<br />
Yvonne Amskov, udviklingschef hos Vest- mere besværligt, hvis man skal rende i sortere affald ved at give deres erfaringer<br />
forbrænding.<br />
bryggerset med det eller helt ud til <strong>Madam</strong> videre. Metoden blev anvendt med succes,<br />
”For vi skal sortere mere af vores affald, <strong>Skrald</strong>, hver gang man har brugt et styk- da antallet af familier i forsøgsordningen i<br />
og det kræver en adfærdsændring. Vi ke sølvpapir,” siger han og understreger, at sin tid blev øget fra 50 til 100 familier.<br />
Alle skal med på vognen<br />
En ting er at gøre op med myterne, en<br />
anden er at få borgerne til at ændre deres<br />
vaner. Det tager tid og kræver masser af<br />
information, forklarer Anders Christiansen,<br />
konsulent i afdelingen for Teknik og Miljø<br />
hos Kommunernes Landsforening.<br />
Økonomisk gulerod<br />
Kommunerne har ansvaret for husholdningsaffald<br />
i Danmark, og det er forskelligt<br />
fra kommune til kommune, hvor meget<br />
der sorteres, og hvordan det gøres. I for<br />
eksempel Holbæk, Helsingør, Grindsted<br />
og Frederikssund har borgerne udover at<br />
skulle sortere papir, glas, plastik og metal<br />
også skullet sortere køkkenaffald til kompost.<br />
”Grundlæggende skal det være nemt,<br />
hvis man skal have folk til at kildesortere.<br />
Men hvad er nemt?” spørger Anders Christiansen.<br />
”I Tinglev Kommune har de valgt at<br />
bruge økonomisk motivation for at få borgerne<br />
til at sortere mere. De har indført et<br />
vægtbaseret system, så borgerne betaler<br />
alt efter, hvor meget deres dagrenovation<br />
vejer,” siger Anders Christiansen.<br />
I alle tilfælde er det afgørende, at kommunerne<br />
udarbejder et godt informationsmateriale,<br />
så borgere fra starten ved, hvordan<br />
de skal håndtere affald. <br />
taenk_t123_026 27 24/11/11 12:18:43<br />
taenk_t123_026 30 24/11/11 12:18:58 taenk_t123_026 31 24/11/11 12:19:19<br />
27<br />
Karen Toxværd, 54 år og Bjørn Grønlund, 56 år, synes det er både nemt og sjovt at sortere deres affald i en særlig affaldsbeholder med fire rum.<br />
Ægteparret betegner deres forbrug som almindeligt med en økologisk omtanke. ”Vi er bevidste om vores forbrug, og vi køber økologisk, hvis det er<br />
muligt, men så køber vi ofte mindre mængder, da det er dyrere,” siger Bjørn Grønlund.<br />
EN WIN WIN-SITUATION<br />
De 100 familier i <strong>Madam</strong> <strong>Skrald</strong>-ordningen har afleveret cirka 3 ton sorteret affald på tre<br />
måneder. Ud af det er mere end 1,5 ton gammelt papir og aviser sendt videre til virksomheder,<br />
der producerer genbrugspapir.<br />
Udover at det giver bedre muligheder for at genanvende, så sparer indsamlingen af papir<br />
også på CO2 regnskabet. Indtil videre har affaldssorteringen i Herlev Kommune sparet<br />
cirka 5 ton CO2, fordi der kan springes nogle produktionsled over. Der skal for eksempel<br />
ikke længere bruges energi på at fælde, transportere og forarbejde træ, når man opløser<br />
gamle aviser og bruger massen til nyt papir.<br />
MERE AFFALD GÅR TIL GENBRUG<br />
1989 2008<br />
43%<br />
Deponering/nedgravning<br />
Forbrænding<br />
33%<br />
24%<br />
Genbrug<br />
Deponering/nedgravning<br />
Forbrænding<br />
7%<br />
23%<br />
69%<br />
Genbrug<br />
Kilde: Miljøstyrelsen<br />
31