P DENNE SIDE SKAL RAPPORTENS TILEL ST - Servicestyrelsen

Projekt Cleanex 

Boformen 

Godrum 

Erfaringsopsamling 

Karl Bach Jensen 

VFC Socialt Udsatte Maj 2005

Projekt Cleanex 

Boformen Godrum 

En erfaringsopsamling 

Karl Bach Jensen

© VFC Socialt Udsatte 2005 

Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse. 

Karl Bach Jensen: 

Projekt Cleanex, Boformen Godrum. En erfaringsopsamling. 

Henvendelser vedr. rapportens indhold kan ske til fortatteren. 

ISBN: 87-91509-27-0 

Tryk: Eget tryk 

1. udgave, 1. oplag 

Trykt i 40 eksemplarer 

Rapporten kan downloades via www.vfcudsatte.dk 

Rapporten kan også rekvireres ved henvendelse til: 

VFC Socialt Udsatte 

Bavnehøjvej 6 

6700 Esbjerg 

Tlf. 33 17 09 00 

Fax 33 17 09 01 

esbjerg@vfcudsatte.dk 

CVR/SE: 2718 10 07 

VFC Socialt Udsatte er en selvejende institution under Socialministeriet. 

Centrets formål er at indsamle, udvikle og formidle viden og praksiserfaring om socialt udsatte grupper. Centret skal desuden 

bidrage til udvikling af det sociale arbejdes metoder og medvirke til udvikling af handlingsperspektiver og konkrete løsningsforslag. 

Vi udfører undersøgelser, evalueringer, analyser og kortlægninger. Desuden tilbydes konsulentbistand i forbindelse med bl.a. 

metodeudvikling og udviklingsopgaver, faglig vejledning og undervisning.. Vi løser opgaver i hele det offentlige system, særligt 

for statslige, amtslige og kommunale myndigheder, samt for private og frivillige organisationer. Vi arbejder både med rekvirerede 

opgaver og efter aftale med Socialministeriet. 

Læs mere på www.vfcudsatte.dk

Indhold 

1. INDLEDNING..............................................................................................................................5 

1.1. BOFORMEN GODRUM ............................................................................................................5 

1.1.1. Godrums historie ............................................................................................................................ 5 

1.1.2. Godrum i dag.................................................................................................................................. 5 

1.2. ERFARINGSOPSAMLINGEN .....................................................................................................7 

2. PROJEKT CLEANEX SOM DET VAR TÆNKT .................................................................10 

2.1. BAGGRUND, FORMÅL OG MÅLGRUPPE .................................................................................10 

2.2. ØKONOMI ............................................................................................................................10 

2.3. RAMMER FOR OPHOLD.........................................................................................................10 

2.4. INDHOLD .............................................................................................................................11 

2.4.1. Grundprincipper og krav til den enkelte ....................................................................................... 11 

2.4.2. Obligatorisk ugeprogram.............................................................................................................. 12 

2.4.3. Personaleforhold........................................................................................................................... 12 

3. PROJEKT CLEANEX SOM DET BLEV ...............................................................................13 

3.1. MÅLGRUPPE ........................................................................................................................13 

3.1.1. Andet klientel end forventet ......................................................................................................... 13 

3.1.2. Hvorfra og hvorfor?...................................................................................................................... 13 

3.1.3. Rummelighed ............................................................................................................................... 14 

3.1.4. Alder og køn................................................................................................................................. 15 

3.2. FORMÅL ..............................................................................................................................16 

3.3. BEMANDING ........................................................................................................................17 

3.4. IND- OG UDSKRIVNINGER.....................................................................................................17 

3.4.1. Varighed af ophold og udskrivningsårsag .................................................................................... 17 

3.4.2. Udskrivningsårsag og alder .......................................................................................................... 19 

3.4.3. Ind- og udskrivninger og beboersammensætning over tid............................................................ 19 

3.4.4. Efter udskrivning.......................................................................................................................... 21 

3.5. RAMMER FOR OPHOLD.........................................................................................................22 

3.6. INDHOLD .............................................................................................................................22 

4. METODER I ARBEJDET PÅ CLEANEX..............................................................................24 

4.1. DELELEMENTER I EN MILJØTERAPEUTISK HELHED...............................................................24 

4.2. DELELEMENTERNE OG DERES BETYDNING...........................................................................25 

4.2.1. Aktivering..................................................................................................................................... 25 

4.2.2. Lufterunde .................................................................................................................................... 26 

4.2.3. Undervisning/gruppeterapi/individuel terapi ................................................................................ 26 

4.2.4. NA-møder..................................................................................................................................... 28 

4.3. HÆMMENDE OG FREMMENDE FAKTORER.............................................................................29 

4.3.1. Indskrivning ................................................................................................................................. 29 

4.3.2. Beboersammensætning/-samspil .................................................................................................. 29 

4.3.3. Stoffrihed i et misbrugsmiljø........................................................................................................ 30 

4.3.4. Ansvar, rummelighed og indflydelse............................................................................................ 32 

4.3.5. Medarbejderkompetencer og – engagement ................................................................................. 32 

4.3.6. Samspil med boformen Godrum................................................................................................... 34 

4.3.7. Udskrivning og opfølgning........................................................................................................... 36 

5. AFSLUTNING............................................................................................................................38 

5.1. CLEANEX OG BRUGERNES LIVSSITUATION...........................................................................38 

5.2. KONKLUDERENDE OPSUMMERING .......................................................................................39 

5.2.1. Forandringsperspektivet ............................................................................................................... 39 

5.2.2. Metoderne og deres anvendelighed .............................................................................................. 40 

5.2.3. Hæmmende og fremmende faktorer ............................................................................................. 40 

5.2.4. Forhold, der må betegnes som succesfulde................................................................................... 41 

5.2.5. Udviklingsområder....................................................................................................................... 41 

BILAG 1. INTERVIEWGUIDES......................................................................................................42 

3 Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte

Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte 4

1. Indledning 

Boformen Godrum, beliggende i Them kommune, Århus Amt, drev fra 1. januar 2003 

og til udgangen af 2004 et misbrugsfrit og behandlingsmotiverende projekt ”Cleanex”. 

Projektet var finansieret af puljemidler og etableret som en ny afdeling på boformen 

normeret med seks pladser. 

Formålet med denne rapport er at formidle de erfaringer, som ledelsen, projektmedarbejdere 

og en række projektdeltagere har gjort sig i projektperioden. 

1.1. Boformen Godrum 

1.1.1. Godrums historie 

Forsorgshjemmet Godrum ligger placeret i landlige omgivelser knap 20 km sydvest for 

Silkeborg. 

Godrums historie går tilbage til 1913, hvor Landsforeningen Arbejde Adler indviede tre 

nyopførte bygninger på den jyske hede, som skulle udgøre foreningens første arbejdskoloni 

og flagskib. Her tæt ved Viborg-Vejle landevejen skulle den give husly og kost til 

vagabonder, arbejdsløse og andre trængende til gengæld for dagsarbejde i det tilhørende 

landbrug og savskæreri. I modsætning til foreningens mange herberger, ofte med overnatning 

på 5 – 10 mandsstuer, var Godrum det første sted med enkeltværelser, egen nøgle 

og navneskilt. 

Arbejdskolonien Godrum blev oprettet ud fra devisen “arbejde i stedet for almisse”. I 

praksis betød det, at der blev fastsat bestemte arbejdsmængder for de enkelte måltider og 

overnatninger. Grundlaget for arbejdspligten var et kristent menneskesyn og troen på, at 

ren almisse frarøver mennesker deres selvrespekt. Samtidig var arbejdet imidlertid en 

forudsætning for, at Godrum overhovedet kunne eksistere. Den faste prissættelse på 

kost og logi ophørte efterhånden, men indtil der blev lavet driftsoverenskomst med Århus 

Amt i 1976, fungerede Godrum udelukkende for indsamlede midler og indtægter fra 

egne værksteder og landbrug. Driftsoverenskomsten mellem Århus Amt og Arbejde 

Adler indebærer at Godrum varetager forsorgshjemsopgaven i amtets vestlige region. I 

mellemtiden er Godrums gamle hovedbygning i 1962 blevet erstattet af den nuværende 

bygning. 

Fra midten af 1980’erne kom der for alvor fokus på behandling, udslusning, trænende 

botilbud osv. Det skyldtes ikke blot politiske beslutninger og en øget social bevidsthed, 

men også at Godrums klientel ændrede karakter. Hvor det tidligere var “landevejens 

folk”, der benyttede sig af forsorgshjemmet, begyndte beboerne at komme direkte fra 

byerne. Det var ofte yngre personer med mere sammensatte og komplicerede problemer. 

1.1.2. Godrum i dag 

En § 94 boform for hjemløse 

I dag er beboere udelukkende med alkoholmisbrug en sjældenhed på Godrum. Der er 

som regel tale om et mangeartet misbrugsmønster, hvori lægeordinerede præparater, 


hårde stoffer og hash indgår. Langt den overvejende del af beboerne – over 90 % - er 

mænd. 

Godrums primære opgave er fortsat at hjælpe mennesker, der er i nød, og som pga. særlige 

sociale vanskeligheder har behov for et midlertidigt botilbud samt aktiverende støtte 

og omsorg. Det overordnede mål er at give den enkelte beboer en sammenhængende og 

helhedsorienteret støtte. Udgangspunktet er beboerens egne ønsker og ressourcer. Der 

arbejdes efter princippet om hjælp til selvhjælp. Efter akutperioden bliver beboeren tildelt 

en kontaktperson, som har hovedansvaret for, at beboerne bliver hjulpet mht. misbrugsproblematik, 

behandlingsbehov mv. 

Observerer personalet, at en beboer har et aktivt misbrug af alkohol kan vedkommende 

blive pålagt antabusbehandling. Drikkes der i huset, kan beboeren ikke blive, men henvises 

til et andet forsorgshjem. Det samme gælder ved ikke reglementeret brug af lægeordineret 

medicin og hårde stoffer. Voldelig adfærd over for medbeboere eller personale er 

ligeledes udskrivningsgrund. Beboere der har et ønske om at gøre noget ved deres misbrug, 

især hashmisbrugere har det imidlertid svært, da det er en næsten umulig opgave at 

holde hash ude af huset. 

Arbejde spiller stadig en vigtig rolle på Godrum. Personalet søger målrettet og med udgangspunkt 

i den enkeltes situation at hjælpe beboerne til at opnå fysisk, psykisk og social 

stabilitet. Et af de vigtigste redskaber hertil er at træne beboerne i at opretholde en 

struktureret hverdag ved hjælp af daglig beskæftigelse. 

Beboerne kan vælge mellem forskellige former for aktivering. Udover landbrug og monteringsværksteder 

er der opskæring af træ til brændeovne, cykelværksted og aktiveringspladser 

i køkken samt rengøring. I landbruget på Godrum er tidligere tiders roe- og kartoffelavl 

og mælkekvægsbestand skiftet ud med økologisk markdrift, fedekreaturer og 

fritgående grise. 

Visitation til forsorgsdelen foretages af tilbuddet selv og der betales en af Århus Amtsråd 

fastsat takst for kost og logi. Beboeren beholder sædvanligvis indtægt under ophold i 

boformen, men skal tage aktivt del i hverdagen, og der udbetales arbejdsdusør efter gældende 

regler, når beboeren deltager i arbejdsaktiviteter. 

Alternativt plejehjem og udslusningstilbud 

Ved siden af forsorgsafdelingen med 22 pladser drives det alternative plejehjem ”Landlyst” 

– en nyopført afdeling med 7 lejligheder for personer med misbrug som er svære at 

anbringe på almindelige plejehjem. På adressen Herningvej 44 i Silkeborg drives det trænende 

botilbud Lysbro som en selvstændig afdeling med 11 pladser, 6 tilknyttede udslusningslejligheder 

og ekstern bostøtte til 12 tidligere beboere. Lysbro blev etableret i 1992 

primært med tilbud til beboere fra Godrum, der er motiveret for at ”træne til egen bolig”, 

udslusningslejelighederne blev oprettet i 1998 til afløsning af et bofællesskab fra 

1987. Endelig varetager Godrums forstander ledelsen af den amtslige alkoholrådgivning i 

Silkeborg. 

Med ibrugtagningen af den nyopførte afdeling ”Landlyst” blev den etage, hvor det alternative 

plejehjem tidligere havde haft til huse, ledigt. Etagen rummer et større fælles opholdsareal 

med køkken, 6 værelser, hvoraf det største kan bruges som dobbeltværelse, 


fælles bade- og toiletfaciliteter og et mindre kontor. Hermed blev der plads til den stoffri 

afdeling, der under navnet Projekt Cleanex blev påbegyndt som forsøgsprojekt i 2003. 

1.2. Erfaringsopsamlingen 

For boformen Godrum har Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte gennemført 

en intern erfaringsopsamling med medvirken af ledelse, personale og brugere i projektet. 

Det er hensigten med erfaringsopsamlingen: 

1. At give en præcis og kortfattet beskrivelse af idegrundlaget og indholdet i projekt 

Cleanex, som det var tænkt, og som det rent faktisk forløb. 

2. At belyse projektmedarbejdernes og nogle projektdeltageres erfaringer med og 

vurdering af projektets indhold, anvendelighed og forandringsperspektiv. 

Vi har især ønsket at sætte fokus på at beskrive, hvilke metoder der er udviklet og afprøvet 

i projektet, herunder hvad projektmedarbejdere og -deltagere vurderer, henholdsvis 

har fremmet og hæmmet metodernes anvendelighed. Erfaringsopsamlingen fokuserer 

ligeledes på projektdeltagernes beskrivelse og vurdering af, hvordan indsatsen har medvirket 

til at ændre deres livssituation. 

Efter aftale med Boformen Godrum bygger erfaringsopsamlingen på såvel skriftlige som 

mundtlige kilder. 

De skriftlige kilder er: 

• Projektansøgning (oktober 2001 og marts 2002). 

• Koncept for projektet: ”Cleanex – En misbrugsfri og motivationsskabende afdeling 

i tilknytning til boformen Godrum” (forskellige udaterede versioner). 

• Referater fra diverse møder i projektets følgegruppe. 

• Referat af møde den 15.01.04 i arbejdsgruppen vedr. ”Visse udredninger af projektet 

Cleanex.” 

• ”Vurdering af Clean-X, et projekttilbud om stoffri behandling på § 94-boformen 

Godrum, Århus Amt” udarbejdet af misbrugskonsulenterne Hanne Juel Jensen 

og Peter Jensen 16.06.04. 

• Udskrifter fra Godrums database med standardiserede oplysninger om projektdeltagerne 

hvad angår køn, alder, indskrivnings- og udskrivningstidspunkt, udskrivningsårsag 

og hvor deltagerne er indskrevet fra og udskrevet til. 

• Jubilæumsavis, hjemmeside og institutionsbeskrivelse om boformen Godrum. 

Udskrifterne fra Godrums database har været ret vanskelige at arbejde med: Dels har der 

været unøjagtigheder og mangler i materialet, som vi i det omfang, det har kunnet lade 

sig gøre, sammen med projektmedarbejderne har forsøgt at udbedre. Dels har vi modtaget 

udskrifterne ad to omgange, den ene gang ordnet efter indskrivningsdato, anden gang 

efter fødselsdato. Det er lykkedes at trække en del relevante oplysninger ud af database 

materialet og anvende dem i form af tabeller og grafer, som uddyber de beskrivende dele 

af erfaringsopsamlingen. 


De mundtlige kilder er: 

• Afsluttende møde i projektets følgegruppe 17.12.2004. 

• Semistrukturerede interviews med afdelingsleder Hanne Mähl, projektkoordinator 

Kaj Andersen og projektmedarbejder Lars Thisted. 

• Semistrukturerede interview med 10 af projektdeltagerne. 

Interviewene med ledelse og medarbejdere er gennemført i januar måned, 2005. Projektmedarbejder 

er blevet interviewet to gange, anden gang sidst i marts måned. Eksempel 

på interviewguide findes i bilag 1. De 10 projektdeltagere er interviewet sidst i januar 

og begyndelsen af februar måned 2005. De 8 af deltagerne, der lever i par, er interviewet 

parvis, de sidste to er interviewet enkeltvis. Se interviewguide i bilag 1. 

De 10 interviewede projektdeltagere udgør ikke noget repræsentativt udsnit af samtlige 

projektdeltagere med hensyn til køn, alder, opholdstidspunkt og projektgennemførsel 

mv. Efter aftale med boformen Godrum har projektmedarbejdere taget kontakt til en del 

af projektdeltagerne og opfordret dem til at lade sig interviewe til erfaringsopsamlingen. 

Da man ikke længere har kontakt til bortviste og ikke planlagt udskrevne Cleanexbeboere 

er det udelukkende deltagere, der har gennemført et planlagt forløb, vi har haft 

mulighed for at interviewe. 1 

Alle de 10 interviewede brugere har mellem 5 og 30 års blandingsmisbrug bag sig, for de 

6 af dem inkluderende heroin. En har hovedsageligt været afhængig af alkohol og piller – 

en anden af hash og amfetamin, for to har det drejet sig om hash, amfetamin, kokain og 

ecstasy. Næsten alle har haft problemer med alkohol. 6 af de interviewede brugere har 

været igennem et eller flere (op til 6) tidligere behandlingsforløb, hovedsageligt Minnesota 

behandling. 

Samtlige interviews er optaget på diktafon og herfra transskriberet fuldt ud eller i et fyldigt 

resume. Der henvises i kapitel 4 og 5 løbende til de oplysninger og vurderinger, vi 

har fået gennem interviewene, ligesom vi har valgt at bringe mange ret udførlige citater. 

Alle citater fra interviewene er adskilt fra brødteksten og sat i kursiv. Hvor intet andet er 

angivet, er der tale om et - altid anonymt - citat fra en af de interviewede projektdeltagere. 

Med det omfattende interviewmateriale er det i sagens natur vanskeligt at yde alle 

interviewede parter fuld retfærdighed. Vi håber imidlertid, det er lykkedes at tage højde 

1 Tilsammen repræsenterer de 10 interviewede deltagere 1308 ud af i alt 3583 klientdøgn på afdelingen. 

De interviewede har altså i gennemsnit opholdt sig 130,8 døgn på afdelingen (med 243 

døgn som det maksimale og 75 som minimum). De 1308 klientdøgn fordeler sig over i alt 13 

ophold, hvoraf de 2 ophold er mundet ud i en bortvisning og de 11 i en planlagt udskrivning, 

idet to af de interviewede projektdeltagere har haft henholdsvis 2 og 3 ophold på afdelingen. I 

forhold til hele projektperioden på i alt 24 måneder spreder de interviewedes ophold sig over 

hele forløbet, bortset fra de første 4½ måned af 2003 og 2½ måned af sommeren 2004. Aldersmæssigt 

spreder de interviewede sig over hele det aldersspektrum, der var på Cleanex (yngste 

interviewede var 19 og ældste 50 ved optagelsen på afdelingen). Gennemsnitsalderen er dog lidt 

højere for de interviewede (37,6 år) end gennemsnittet for samtlige deltagere (32,9 år). Mht. køn 

er kvinderne markant overrepræsenteret blandt de interviewede, idet de udgør 40 % af de interviewede 

mod 15,6 % af samtlige deltagere. 


for de væsentligste udsagn og vurderinger af relevans for erfaringsopsamlingens hensigt 

og fokusområder. 

Som nævnt har det ikke ved udvælgelsen af interviewede projektdeltagere været muligt at 

benytte en sådan systematik, at man kan sige, at deres udsagn er generaliserbare i forhold 

til alle projektdeltagere. Der er altså ikke tale om en repræsentativ undersøgelse af brugernes 

erfaringer og vurderinger af indsatsen. Erfaringsopsamlingen må nærmere ses 

som en illustration af ledelsens, medarbejdernes og en række projektdeltageres erfaringer 

med, holdninger til og vurderinger af projektet. 

Erfaringsopsamlingen har for VFC Socialt Udsatte været en spændende opgave at løse, 

og vi ønsker at takke såvel tidligere beboere på projekt Cleanex, som medarbejdere og 

ledelse for at have stillet sig til rådighed med deres viden og erfaringer. 


2. Projekt Cleanex som det var tænkt 

2.1. Baggrund, formål og målgruppe 

Projekt Cleanex tog oprindeligt sit udgangspunkt i den problemstilling, at der blandt 

brugere på § 94 boformer er et massivt misbrug – specielt af hash, og at denne gruppe i 

årevis har været nedprioriteret i misbrugsbehandlingen. Idet hash indgår som en almindelig 

del af omgangsformen på § 94 boformerne, er det vanskeligt for den enkelte at 

bryde med den del af kulturen. Man fandt det derfor nødvendigt at kunne tilbyde et misbrugsfrit 

område til brugere motiveret for at få hjælp til ophør af hashmisbrug med henblik 

på at styrke og fastholde motivationen inden et egentligt behandlingstilbud i misbrugscenterregi. 

I overensstemmelse med denne tankegang var det erklærede formål med projektet: 

• At afprøve metoder på Boformen Godrum over for gruppen af brugere på § 94 

boformer i Århus Amt, der har et ønske om ophør med misbrug og ændring af 

nuværende livssituation ved at motivere den enkelte til efterfølgende at modtage 

et behandlingstilbud i misbrugsbehandlingsregi eksternt. 

Målgruppen blev i projektansøgningen præciseret som: 

• Stofmisbrugere på § 94 boformer, der er motiveret for at ophøre med misbrug 

og ændre deres nuværende livssituation. 

I det senere udarbejdede og mere udfoldede skriftlige koncept for projektet beskrives 

målgruppen med lidt andre ord: 

• § 94 brugere som har erkendt, at de har et blandingsmisbrug og som ønsker at 

ændre dette og deres livssituation generelt. Der gøres her opmærksom på, at projektet 

ikke er for personer: i metadonbehandling, udelukkende med alkoholmisbrug 

eller med langvarige psykiatriske lidelser. 

2.2. Økonomi 

Til projektet blev der ad to omgange søgt og bevilget forsøgsmidler fra Socialministeriets 

Hjemløse-pulje. Med henblik på de sidste to måneder af 2002 og hele 2003 søges og bevilges 

885.000. Senere søges om midler til at forlænge projektperioden til 2004 og 2005. 

Denne ansøgning imødekommes med de ansøgte 730.275 til 2004, men ikke til drift i 

2005. Til de ansøgte beløb skal lægges en obligatorisk amtslig medfinansiering på henholdsvis 

25 og 35 % således, at det samlede budget for hele projektperioden udgør godt 

2,3 mio. kr. Ifølge det anførte budget i ansøgningerne var der afsat lønmidler til 1 koordinator/kontaktperson 

og desuden til på timebasis at aflønne motionsinstruktør, 

UNO(Udfordring, Natur og Oplevelser)-instruktør, socialrådgiver og terapeut. Derudover 

var der afsat begrænsede midler til administration/driftsudgifter og evaluering. 

2.3. Rammer for ophold 

Konkret skulle der på Boformen Godrum etableres en ny afdeling med 6 pladser og med 

en forventet opholdslængde på ca. 3 måneder. Under opholdet på afdelingen ville beboerne 

være indskrevet på boformens almindelige vilkår, herunder aktiveringsforpligtelse. 


Desforuden skulle afdelingens beboere deltage i gruppeterapi, individuel terapi og forskellige 

sociale aktiviteter på eller uden for boformen. 

I de formelle rammer for opholdet på afdelingen skulle ifølge diverse beskrivelser af 

konceptet indgå: 

• Indskrivning på Boformen Godrums akutafdeling, herunder besvarelse af udredningsskema 

for Århus Amts § 94 boformer. 

• Visitation i form af visitationsmøde, hvor bruger formulerer sit ønske med evt. 

ophold og udfylder stamkort og visitationsskema, samt visitationsudvalgets vurdering 

af, hvorvidt den enkelte er motiveret for ophold på afdelingen. 

• Indskrivning med udfyldelse af indskrivningsskema vedrørende mål og forventninger 

til opholdet. 

• Foreløbig handleplan, opholdsplan og behandlingskontrakt. 

• Midtvejsevaluering i form af et evalueringsmøde efter 4 – 6 uger på afdelingen 

med henblik på at påbegynde en målrettet udslusning. 

• Udslusningsplan. 

• Udskrivning i form af udskrivningsmøde, hvortil beboeren udfylder et evalueringsskema 

og skriver et udskrivningsbrev, hvorefter personalet udfærdiger en 

samlet opholdsvurdering. 

2.4. Indhold 

Ifølge det skriftlige koncept for projektet er ideen med opholdet, at brugeren skal arbejde 

med at styrke sine evner til at ændre sit liv i ny og bedre retning. Personalet vil holde den 

enkelte fast i at tage stilling til, hvem man er, hvad man gør og hvad man undgår med 

henblik på at styrke selverkendelsen og den dybe kontakt med sig selv og andre. 

Redskaberne hertil er et obligatorisk ugeprogram, det frivillige sociale liv på afdelingen 

og en række grundprincipper for opholdet. 

2.4.1. Grundprincipper og krav til den enkelte 

I grundprincipperne for opholdet indgår: 

• Streng tavshedspligt om, hvad der siges og af hvem i gruppesammenhæng og i 

fritiden. 

• Forbud mod indtagelse af alkohol, hash og andre rusmidler så længe man som 

beboer er indskrevet på afdelingen. Overtrædelse kan forventes at medføre udskrivning. 

• Restriktiv medicin politik, der fx. udelukker brug af kodeinholdig håndkøbsmedicin. 

• Forpligtelse til at deltage i det planlagte program. 

• Begrænsede muligheder for at have gæster på besøg. 

• Ingen adgang for boformens øvrige beboere. 

Det forventes, at den enkelte beboer accepterer: 

• At man på afdelingen arbejder på at overholde total afholdenhed. 

• Overvågning i form af krav om urinprøve og test af alkoholpromille. 


• Begrænset bevægelsesfrihed, evt. udgangsforbud for at undgå tilbagefald. 

• At undersøge årsagssammenhænge i sit liv og at arbejde med at udtrykke følelser. 

• At værtshus-/tilbagefaldsrelateret adfærd/tale søges undgået. 

• At arbejde for at sprogbrug og samvær på afdelingen befordrer et ædru/clean liv. 

• At deltage i ekstern selvhjælpsgruppe (NA). 

• At arbejde med på at afdelingen kan være et rusfrit sted. 

2.4.2. Obligatorisk ugeprogram 

Det obligatoriske ugeprogram skulle bestå i: 

• Fælles måltider morgen, middag og aften alle ugens dage. 

• Aktivering i boformens aktiveringstilbud alle hverdage (8.00 – 12.00 + 12.45 – 

14.30), heraf 1 plads på selve afdelingen med opgaver i forbindelse med måltider, 

rengøring af fællesarealer. Arbejdstiden er dog reduceret sammenlignet med boformens 

øvrige beboere. 

• Daglig (undtagen søndag) lufterunde hvor alle kan komme til orde. 

• Fysisk træning 1 gang ugentligt, herunder udarbejdelse af individuelle træningsplaner. 

• Undervisning 1 gang ugentligt (18.30 – 20.00) i misbrugsrelaterede emner (fx behov, 

sundt netværk, tilbagefalds-forebyggelse, flugtmekanismer, livs- og opgivelsesprocesser) 

eller emner til styrkelse af sociale kompetencer (fx konfliktløsning, 

øvelser i at være sammen med andre uden at være påvirket). 

• Gruppemøder 2 gange ugentligt (18.30 - 20.00) med udgangspunkt i det, der fylder 

i den enkelte og anvendelse af gruppens dynamik til at fastholde målet om et 

misbrugsfrit liv. 

• Ugentlig deltagelse i NA-møde i Silkeborg for at skabe kontakt og netværk til andre 

ex-misbrugere. 

• Individuelle samtaler af terapeutisk karakter efter behov. 

• Social træning på afdelingen (være sammen med andre på en ordentlig og hensynsfuld 

måde). 

• Social træning uden for afdelingen. 

• UNO-ture (Udfordring, Natur, Oplevelser) med sigte på samarbejde og fredelig 

konfliktløsning. 

2.4.3. Personaleforhold 

Personalemæssigt vil afdelingen ifølge konceptet være bemandet hverdage mellem 15.00 

og 23.00 og i weekends efter behov. Ved behov for personalekontakt herudover kontaktes 

Godrums akutafdeling. 

Der skal holdes et ugentligt teammøde med deltagelse af medarbejdere på afdelingen og 

øvrige medarbejdere på Godrum, der indgår i kontaktteamet for den person, der drøftes 

på mødet. På hvert møde vil en enkelt beboers forhold efter en turnusordning blive taget 

op til drøftelse. Mødet varer ½ time og beboeren deltager ikke, men orienteres af sin 

kontaktperson om mødets indhold. Ugentligt afholdes desuden et afdelingsmøde og et 

supervisionsmøde evt. med deltagelse af afdelingsleder eller ekstern supervisor. 


3. Projekt Cleanex som det blev 

3.1. Målgruppe 

3.1.1. Andet klientel end forventet 

Den 6. januar 2004 flytter de første 3 beboere fra Godrums forsorgsafdeling ind på den 

nye afdeling Cleanex. Men i praksis viser det sig, at beboere med hashmisbrug på 

Godrum og andre § 94 boformer kun i meget begrænset omfang søger tilbudet. Dette 

selv om man, ifølge projektmedarbejderne, gør en del ud af at oplyse om tilbuddet både 

på Godrums forsorgsafdeling og på amtets øvrige § 94 boformer. 

Selv om den målgruppe, der oprindeligt var skitseret for projektet, kun i begrænset omfang 

viser sig at være motiveret for et ophold på Cleanex, vælger man at fastholde konceptet 

og satser på kontakter til misbrugscentre og misbrugsmiljøer i Midt- og Sydjylland. 

I den sammenhæng spiller det en væsentlig rolle for rekrutteringen til projektet, at man 

har ansat en tidligere misbruger med meget brede kontaktflader. Efter at de første 3 personer 

med misbrug af hårde stoffer med succes har gennemført opholdet, skabes der 

således en stigende søgning fra personer med misbrug af mere hårde stoffer. Via kontakter 

til socialoverlægen i Viborg Amt kommer der henvisninger fra misbrugscentret i Viborg, 

og via jungletrommer i NA selvhjælpsgrupper kommer der mange selvhenvendere. 

I hele forløbet fastholdes det, at man ikke vil have brugere i substitutionsbehandling eller 

med egentlige psykiatriske lidelser. 

3.1.2. Hvorfra og hvorfor? 

I løbet af projektperioden foregår der i alt 58 indskrivninger til afdelingen. Indskrivningerne 

fordeler sig på i alt 45 personer, hvoraf de 7 er kvinder. 6 ud af de 7 kvinder er på 

Cleanex sammen med en mandlig partner. 

I Godrums database over ind- og udskrevne beboere foreligger der ret sparsomme detaljerede 

oplysninger om, af hvilken årsag beboerne indskrives og hvorfra, om art af misbrug 

og om hvad personen er udskrevet til. Der foreligger oplysninger for 55 af de 58 

ind-/udskrivninger. 

I forbindelse med de 55 indskrivninger angives der at være henvist/henvendt fra: 

Henvist/ 

henvendt 

fra: 

Selvmøder 

Misbrugscenter 

§94 inst. 

inden for 

amtet 

§94 inst. 

uden for 

amtet 

Kriminalforsorg 

Døgnbehandling 

Familie/ 

venner 

Andet Ikke 

oplyst 

Antal 29 6 7 3 2 1 1 3 3 55 

Tallene viser, på hvilken måde de pågældende er kommet til boformen Godrum, og siger 

ikke noget om, hvor mange der er kommet direkte til projekt Cleanex og hvor mange, 

der er kommet til Cleanex efter et forudgående ophold på Godrums forsorgsafdeling. 

Ifølge oplysninger indhentet fra projektets medarbejdere er knap 1/3 af indskrivningerne 

(hovedsageligt blandt selvmøderne) til Cleanex foregået efter et forudgående ophold på 

forsorgsafdelingen. Enkelte har valgt at lade sig indskrive på forsorgsafdelingen med 

henblik på at komme på afdeling Cleanex. Enten fordi der ikke har været plads på Clea- 

13 Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte 

I 

alt

nex, eller fordi der har været behov for en forudgående afgiftning eller dokumentation 

for stoffrihed, inden man kom ind på Cleanex. I almindelighed har man dog ikke benyttet 

sig af forsorgsafdelingen til at afgifte kommende brugere til Cleanex. Ifølge afdelingsleder 

på Godrum blev dette forsøgt en enkelt gang, men viste sig at være for vanskelig en 

opgave at løse. Ca. 10 af Cleanex’ brugere er kommet dertil efter et ophold på det nærliggende 

private bosted Fasterholtgård. De vil i ovenstående statistik oftest figurere som 

selvmødere. Fasterholdtgård drives af en katolsk nonne og er af de Cleanex brugere, der 

har boet der, ofte blevet benyttet til at gennemføre en nedtrapning, men med større eller 

mindre succes, idet opholdet på Fasterholdstgård i sig selv af flere opleves som meget 

krævende og stressfremkaldende. 

Som henvendelsesårsag angives: 

Henvendelsesårsag: Boligløs/misbrug Misbrug Boligløs Andet I alt 

Antal 20 27 6 2 55 

Da alle indskrevne på Cleanex kommer dertil grundet en eller anden form for misbrug 

kan tallene virke misvisende. Andelen af boligløse giver dog et klart indtryk af, at der i 

forbindelse med halvdelen af indskrivningerne er tale om ret massive sociale problemer 

med såvel misbrug som mangel på fast bolig. 

For de i alt 47 indskrivninger, hvor misbrug angives at være (en del af) henvendelsesårsagen 

anføres det for 23 som blandingsmisbrug, 13 som stofmisbrug og 1 som metadon. 

For 10 er arten af misbrug ikke oplyst. 

Ifølge afdelingsleder og projektmedarbejdere er hovedparten af de brugere, der kommer 

til afdeling Cleanex, personer med et mangeårigt og tungt blandingsmisbrug bag sig. De 

fleste har misbrugt hårde stoffer som heroin, kokain og amfetamin, men har også problemer 

med hash og alkohol. Kun ganske få af brugerne på Cleanex har et misbrug af 

lettere stoffer 

At man mest fik deltagere, hvor hovedmisbruget var heroin, tilskriver projektkoordinator, 

at der var tale om et selvhenvenderprojekt. 

”For den enkelte har det på dagligt plan den største konsekvens, fordi det er sværere at skaffe 2 

– 3000 kr. om dagen til heroin end 3-400 kr. til hash…derfor større motivation… Det er 

flertallet. Så har vi nogle stykker der har skullet være utroligt effektive hele tiden: passe arbejde, 

familie mv. og set det som udvej at tage amfetamin og speed for ligesom at forlænge døgnet. Ofte 

har børnene været fjernet og familien været gået i opløsning.” 

3.1.3. Rummelighed 

Det er opfattelsen blandt ledelse og medarbejdere, at man med tilbuddet på Cleanex nåede 

nogle af de mennesker, misbrugsbehandlingsinstitutionerne sædvanligvis har svært 

ved at rumme: 

”Vi har den mening, at hvis der kommer et menneske, der nu vil gøre noget ved sit misbrug, så 

er det ikke godt at skulle vente i flere måneder og vise, at man er motiveret, men at man kan 

tage dem her og nu og sige: Fint makker vi tager dig nu, og så gør vi, hvad vi kan. De folk, der 


er på forsorgshjem, kommer tit bagest i køen, fordi det er nogle ustabile personer, de har ikke 

tilknytning til et bestemt misbrugscenter, mange af dem har været på junk i perioder, er ude af 

det, tager en tur, er på forsorgshjem, er clean i den periode. De har ikke haft høj prioritet i misbrugscentrene. 

Dem kan vi fange på en helt anden måde. Langt de fleste har haft en karriere 

på forsorgshjem og lignende, selv om de ikke kommer direkte fra os [forsorgsafdelingen på 

Godrum], kun de færreste kommer fra egen bolig, hvor de har klaret sig. Langt de fleste har 

haft sværere ved at komme i behandling end andre.”(afdelingsleder) 

”Dem, der henvendte sig, var mange gange dem, som normalt ikke stod forrest i køen i forhold 

til døgnbehandlingstilbud. Det var kendetegnende, at misbrugscentrene ikke syntes, det var den 

bedste investering at sende dem i døgnbehandling, fordi det var usandsynligt, at de blev stoffrie. 

Vi har haft nogle af de mest usandsynlige klienter på Cleanex.” (projektkoordinator) 

Man har kun i meget begrænset omfang sagt nej til personer, der henvendte sig om optagelse 

på projekt Cleanex, og i så fald fordi der var tale om problemstillinger, man ikke 

var i stand til at tackle, såsom en alvorlig psykisk lidelse eller stærk medicinering. Afslag 

blev som regel givet før en evt. visitationssamtale. De personer, man har haft til visitationssamtale 

og givet afslag, kan ifølge projektkoordinator tælles på en hånd. Indimellem 

optog man personer, der ønskede at nedtrappe på afdelingen, men de blev som regel kun 

enkelte døgn og rejste pga. abstinenser. Dem man fik ind, og som blev på afdelingen, var 

ifølge projektmedarbejder på en eller anden måde afgiftet inden de kom, enten i samarbejde 

med deres respektive misbrugscenter, nogle på § 94 boformen Skovvang i Holstebro 

og nogle på Fasterholdtgård. Kun i ganske få tilfælde lykkedes det med at tage ”en 

kold tyrker” på afdelingen. 

3.1.4. Alder og køn 

Figur 1 viser, hvordan de indskrevne beboere fordeler sig efter alder og køn. Personer, 

der har haft mere end et ophold, er registreret efter alder ved første indskrivning. 

Figur 1 

antal 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Indskrevne fordelt efter alder og køn. N = 45. 

19 - 24 25 - 29 30 - 34 35 - 39 40 - 44 45 - 49 50 - 54 


alder 

kvinder 

mænd

Som det fremgår af figur 1, er der en relativt stor aldersspredning blandt de personer, der 

har benyttet sig af projekt Cleanex. Især aldersgruppen 25 – 29 årige er stærkt overrepræsenteret 

og udgør næsten 30 % af samtlige indskrevne. Også helt unge i 19 – 24 års alderen 

og 30 – 39 årige er godt repræsenteret blandt de indskrevne. Den ældste deltager var 

ved første indskrivning 51 år gammel. Gennemsnitsalderen var 32,9 år. De forholdsvis få 

kvinder der har været indskrevet på Cleanex hører til i den yngste og ældre aldersgruppe 

blandt deltagerne. 

3.2. Formål 

Det oprindelige formål med projekt Cleanex var som nævnt at afprøve metoder til at 

fremme den enkeltes motivation for efterfølgende behandling i misbrugsbehandlingsregi. 

Allerede inden for de første måneder tager projektet en drejning hen imod et mere direkte 

og målrettet behandlingsarbejde. 

Der var inden projekt Cleanex startede lavet aftaler med det amtslige Misbrugscenter 

Silkeborg om, at behandlere derfra skulle overtage behandlingsansvaret og visitere til 

videre døgnbehandling, når den enkelte havde gennemført de første 6 uger af i alt 3 måneders 

stoffrit ophold på afdeling Cleanex. Medarbejdere og ledelse anfører forskellige 

grunde til at denne aftale aldrig blev ført ud i livet: 

1. Erfaringen med de fra start indskrevne brugere var, at dem, der ville være stoffri 

og formåede at være stoffri, ikke havde brug for mere end det, man kunne tilbyde 

dem på afdelingen. 

2. Der var problemer med at overføre brugere udenamts fra til misbrugscenter Silkeborg. 

3. Personer, der allerede har en længerevarende stoffri periode bag sig, er ikke længere 

berettiget til at modtage døgnbehandling i amtsligt misbrugsbehandlingsregi, 

men overgår til primærkommunens ansvarsområde. 

Med disse i projektforløbet allerede tidligt indhøstede erfaringer tager projektet en markant 

drejning. Der er ikke længere nogen ide i at tænke efterfølgende døgnbehandling, så 

allerede fra april/maj 2003 begynder man ifølge projektkoordinator at tænke anderledes, 

hvad angår indsats og målsætning. Over for nye klienter gør man det klart, at man ikke 

har som mål, at folk skal tilknyttes Misbrugscenter Silkeborg og evt. viderevisiteres til 

noget andet. 

”Folk laver selv en målsætning for opholdet, og der er det stoffrihed de ønsker. Det bliver mere 

og mere tydeligt hen over sommeren, at vi kan skabe en forandring. Vi formulerer ikke helt officielt, 

at målet er varigt ophør med misbrug, men at efter endt ophold på Cleanex har vi vores 

botilbud på Lysbro som et udslusningstilbud. Idet vi har et udslusningstilbud, er det det samme 

som, at vi laver arbejdet færdigt på Cleanex. Når vi skifter efterfølgende døgnbehandling ud 

med en udslusning, sker der et skred i vores indsats og målsætning.” (Projektkoordinator) 

I løbet af foråret 2003 tager man fra projekt Cleanex’ side kontakt til botilbuddet Lysbro 

med henblik på udslusning af deltagere hertil. Der indgås en aftale om at have en pædagog 

på Lysbro til at være fast kontaktperson for dem, der kommer fra Cleanex, og om at 

have vedkommende ansat på Cleanex nogle timer i sommer og efterår 2003, så den pågældende 

pædagog lærer noget om arbejdsmetoderne på stedet. I samarbejdet med Lys- 


o indgår desuden at projektkoordinator og/eller -medarbejder en gang om ugen besøger 

Lysbro og har samtaler med tidligere Cleanex beboere. (På lidt længere sigt bliver det 

for ressourcekrævende for Cleanex’ medarbejdere at besøge tidligere beboere der, og 

tilbuddet til dem bliver, som for øvrige deltagere, at man kan komme på afdeling Cleanex 

en gang om ugen og deltage i gruppemøder.) 

Frem for eller udover at opfatte de i projektet udviklede og afprøvede metoder som metoder 

til at skabe motivation til efterfølgende behandling, er det således relevant at opfatte 

og vurdere indsatsen på Cleanex som et eksempel på egentlig misbrugsbehandling. 

Det er da også den opfattelse, de interviewede brugere har af opholdet på afdelingen. 

3.3. Bemanding 

Som planlagt blev en projektkoordinator med en misbrugsterapeutuddannelse, og flere 

års ansættelse på boformen Godrum bag sig, knyttet til projektet på fuld tid. Herudover 

valgte man at ansætte en medarbejder mere på fuld tid: en ex-misbruger, der tidligere 

havde arbejdet sammen med projektkoordinatoren i anden sammenhæng og som var i 

gang med at uddanne sig til misbrugs- og psykoterapeut samme sted, som projektkoordinator 

i sin tid har taget sin uddannelse (Institut for uddannelse i Misbrugsbehandling 

og Psykoterapi). Midlerne til dennes ansættelse fandtes ved at ændre på anvendelsen af 

de bevilgede forsøgsmidler. Der blev således ikke som oprindeligt budgetteret brugt lønmidler 

til motions- og UNO-instruktør. 

Ud over de to faste medarbejdere på fuld tid ansættes på deltid en terapeut med mange 

års erfaring med misbrugsbehandling til at give faglig sparring/supervision og til i mindre 

omfang at arbejde direkte med beboerne. Der er også løbende en ekstra person knyttet 

til stedet i en eller anden form for praktik. Det har drejet sig om personer, der havde et 

ønske om eller allerede var i gang med en misbrugsterapeutisk uddannelse. Af de i alt tre 

man havde i praktik, havde de to selv en misbrugerbaggrund. Desuden trækkes der i et 

vist omfang på medarbejdere fra forsorgsafdelingen. 

3.4. Ind- og udskrivninger 

3.4.1. Varighed af ophold og udskrivningsårsag 

For alle 58 ind-/udskrivninger foreligger oplysninger om ind- og udskrivningsdato, udskrivningsårsag 

og alder ved indskrivning 

Udskrivnings- I I Hele projekt- Personer* Varighed af ophold i 

årsag: 

2003 2004 perioden 

døgn 

Min Max Gns. 

Planlagt 7 19 26 24 25/56** 173 101 

Ikke planlagt 12 4 16 13 1 77 26,0 

Bortvisning 12 4 16 14 1 82 33,6 

I alt 30 28 58 1 173 61,8 

* Blandt de i alt 8 personer, der har haft mere end et ophold på projekt Cleanex, har 1 person 

haft 4 ophold med én bortvisning og 3 ikke planlagte udskrivninger. 2 personer har haft tre ophold, 

heraf den ene med 2 ikke planlagte udskrivninger efterfulgt af et planlagt forløb og den 

anden med en bortvisning, et planlagt forløb og til sidst en bortvisning. 4 personer har haft to 


ophold, heraf en med to planlagte forløb, en med en bortvisning efterfulgt af et planlagt forløb, 

en med en bortvisning efterfulgt af en ikke planlagt udskrivning og en med to bortvisninger. 

** Minimumsopholdet på 25 døgn er efter, at pågældende har haft to tidligere indskrivninger 

med ikke planlagt udskrivning, i alt har denne været indskrevet på Cleanex i 54 døgn. 56 døgn er 

den næstkorteste opholdstid for et planlagt forløb. 

Som det fremgår af tabellen oven for, er der en markant forskel på de to projektår: I 

2003 er det kun knap en fjerdedel af opholdene, der munder ud i en planlagt udskrivning. 

I 2004 er ca. to tredjedele af udskrivningerne karakteriseret som planlagte. At en 

udskrivning er planlagt vil ifølge projektkoordinator sige, at vedkommende har været 

stoffri, og at det aftalte mål med opholdet er blevet indfriet. Bortvisning skyldes, bortset 

fra ét tilfælde, hvor der var tale om overtrædelse af tavshedspligt, at vedkommende har 

indtaget alkohol eller stoffer på eller uden for afdelingen. En ikke planlagt udskrivning 

betyder at vedkommende har ladet sig udskrive efter ganske få dage eller efter et lidt 

længere ophold, men uden at målet med opholdet vurderes at være indfriet. Ikke planlagt 

udskrivning efter få dages ophold er ofte forbundet med vanskeligheder med at tackle 

abstinenser og stoftrang. 

Figur 2 viser lidt mere detaljeret, hvordan varigheden af ophold på afdelingen varierer i 

relation til udskrivningsårsag: 

Figur 2 

antal personer 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

01 - 10 11 - 20 21 - 30 31 - 40 41 - 50 51 - 60 61 - 70 71 - 80 81 - 90 91 - 

100 

Varighed af ophold i relation til udskrivningsårsag. N = 58. 

antal dage 

Ikke overraskende fremgår det af figur 2, at hovedparten af de ophold, der ender med 

bortvisning eller ikke planlagt udskrivning, er af ganske kort varighed. Der er dog også 

eksempler på at et ophold, der har varet i 2 – 3 måneder, er endt med en bortvisning 

eller ikke planlagt udskrivning. 

Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte 18 

101 - 

110 

111 - 

120 

121 - 

130 

131 - 

140 

141 - 

150 

151 - 

160 

161 - 

170 

171 - 

180 

Planlagt 

Ikke planlagt 

Bortvist

3.4.2. Udskrivningsårsag og alder 

Figur 3 illustrerer sammenhængen mellem projektdeltagernes alder og udskrivningsårsag. 

Personer, der har været indskrevet flere gange er i grafen kun regnet med en gang og 

ordnet efter udskrivningsårsag i forbindelse med seneste ophold på Cleanex. 

Figur 3 

antal 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Udskrivningsårsag i relation til alder - seneste udskrivning. N = 45. 

19 - 24 25 - 29 30 - 34 35 - 39 40 - 44 45 - 49 50 - 54 

alder 

Bortvist 

Ikke planlagt 

Planlagt 

Det fremgår af figur 3, at chancen for at gennemføre et planlagt forløb på Cleanex har 

været stigende med alderen. Hvor ophold(ene) for 2 ud af 7 blandt de helt unge er endt 

med en planlagt udskrivning, munder ophold på Cleanex for 4 ud af 5 blandt de 40 – 44 

årige ud i en planlagt udskrivning. Kønnet har ligeledes spillet en væsentlig rolle for, hvor 

vidt man har gennemført opholdet: 5 ud af de 7 kvinder, der har været på afdelingen, er 

planlagt udskrevet. Her spiller det givetvis også en rolle, at kvinderne i vid udstrækning 

har været på afdelingen sammen med en partner. 

3.4.3. Ind- og udskrivninger og beboersammensætning over tid 

Figur 4 og 5 viser på baggrund af en optælling af samtlige ind- og udskrivninger i tidsintervaller 

på halve måneder nogle flere nuancer om de to års projektforløb: 


Figur 4 


10 

8 

6 

4 

2 

0 

-2 

-4 

-6 

-8 

1.-15.jan 

1.-14.feb 

1.-15.mar 

1.-15.apr 

1.-15.maj 

1.-15.jun 

1.-15.jul 

Ind-/udskrivninger og antal beboere over tid. N = 58. 

1.-15.aug 

1. -15.sep 

1.-15.okt 

1.-15.nov 

1.-15.dec 

1.-15. jan. 

1.-14.feb 

½ måneds interval 

I figur 4 viser opadgående søjler antal indskrivninger og nedadgående antal udskrivninger 

i intervaller af ½ måneds varighed for hele projektperioden. Zig-zag kurven viser hvor 

mange, der på den sidste dato inden for hvert tidsinterval, har været indskrevet på afdelingen. 

Figuren er blevet til på baggrund af oplysninger i udskrift fra Godrums database. 

Disse oplysninger er, hvad angår dato for ind- og udskrivning behæftet med en vis usikkerhed, 

idet ind- og udskrivninger ved overflytning mellem Godrums forsorgsafdeling og 

afdeling Cleanex ikke altid er blevet registreret helt korrekt. Det er således ikke i overensstemmelse 

med virkeligheden, når det af figuren fremgår at der pr. 31.10.03 og 31.03.04 

var 8 indskrevet på Cleanex. Det maksimale antal personer, der på en gang har været 

indskrevet på afdelingen, er 7 (indskrevne par har i perioder måttet dele et stort værelse). 

Sammenholdes figur 4 med figur 5, der viser udskrivninger fordelt efter udskrivningsårsag 

i de samme tidsintervaller, får man imidlertid et ganske godt billede af, hvordan projektet 

har forløbet med stabile og mere turbulente perioder. 

I projektets første måneder er der ganske vist kun forholdsvis få planlagte udskrivninger, 

og det går trægt med at få nye deltagere, men til gengæld fordeler bortvisninger og ikke 

planlagte udskrivninger sig jævnt hen over månederne. De følgende måneder frem til 

sidst i september er præget af stabilitet og munder ud i 4 planlagte udskrivninger. Ifølge 

projektmedarbejder er der her en gruppe, der vil have et stoffrit og godt liv. De ting, de 

foretager sig på afdelingen, og når de er sammen, er præget af målrettethed, gensidig 

opbakning og åbenhed over for hinanden, når man har det svært. 

Men i oktober/november 2003 opstår der en meget turbulent situation. Der kommer 

ifølge projektmedarbejder: 

Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte 20 

1.-15.mar 

1.-15.apr 

1.-15.maj 

1.-15.jun 

1.-15.jul 

1.-15.aug 

1. -15.sep 

1.-15.okt 

1.-15.nov 

1.-15.dec 

1.-15.jan 

Ind 

Ud 

Beboere

”en klientsammensætning, hvor der er mere fokus på at lave numre end på at koncentrere 

sig plus usunde hangs på hinanden: hvis du holder mund om mig, så fortæller jeg 

heller ikke om dig.” 

Stoftrang og abstinenser presser overraskende på for enkelte, der vælger at forlade stedet. 

De vil måske gerne, men virkeligheden viser noget andet. Afdelingen er kommet ind i en 

ond spiral, og man må ty til i alt 7 bortvisninger inden for en periode på godt en måned. 

I begyndelsen af december måned er der således kun to nyindskrevne brugere tilbage på 

afdelingen, og man må til at starte på en frisk. Ifølge projektmedarbejder fører den oplevede 

turbulens til, at man fremover: 

”går folk lidt hårdere på klingen når de kommer til visitation – det er de ting her du 

siger ja til, og du siger ja til hele pakken.” 

Der dannes nu igen en kerne af målrettede deltagere og projektet kommer ind i en længere 

stabil periode frem til sommeren 2004, hvor der igen opstår nogen turbulens og 

antallet af beboere på afdelingen skrumper ind. Fra sidst i juli måned er afdelingen igen 

præget af en velfungerende gruppe og alle indskrevne undtagen en enkelt gennemfører i 

den periode et planlagt forløb. 

Figur 5 


7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

1.-15.jan 

1.-14.feb 

1.-15.mar 

1.-15.apr 

1.-15.maj 

1.-15.jun 

Udskrivninger efter udskrivningsårsag 2003 - 2004. N = 58. 

1.-15.jul 

1.-15.aug 

1. -15.sep 

1.-15.okt 

1.-15.nov 

1.-15.dec 

1.-15. jan. 

1.-14.feb 

½-måneds interval 

3.4.4. Efter udskrivning 

Fra Godrums database over ind- og udskrivninger foreligger der nogle standardiserede 

oplysninger om, hvad deltagerne udskrives til. 


1.-15.mar 

1.-15.apr 

1.-15.maj 

1.-15.jun 

1.-15.jul 

1.-15.aug 

1. -15.sep 

1.-15.okt 

1.-15.nov 

1.-15.dec 

1.-15.jan 

Planlagt 

Bortvist 

Ikke pl.

Udskre- Egen § 94 inst. § 94 inst. KriminalFami- Intet/ Andet Ikke I 

vet til bolig inden for uden for forsorglie/venner gaden oplyst alt 

amt amtet 

Antal 11 15 2 1 5 9 9 6 58 

Blandt de 15, der udskrives til en § 94 boform inden for amtet, er der 12 af Cleanex’ deltagere, 

der planlagt udskrives til Lysbro. Udskrivning til egen bolig foregår undtagen en 

enkelt gang efter en planlagt udskrivelse. 

På nuværende tidspunkt (ultimo marts 2005) foreligger der ikke nogle 100 % sikre oplysninger 

om, hvem af projekt Cleanex’ deltagere, der pt. lever en stoffri tilværelse. Den 

projektmedarbejder, der stadigvæk har direkte eller indirekte kontakt til mange af de tidligere 

brugere, vurderer imidlertid at 17 af de 45, der har været indskrevet på Cleanex 

med meget stor sandsynlighed i dag lever stoffrit. Undtagen en af de 17 drejer det sig om 

personer, der har gennemført et planlagt forløb. 9 af de 17, der menes at leve stoffrit, har 

været på Cleanex sammen med deres partner. 5 af de 17 er kvinder. Blandt de 37 deltagere, 

der har afsluttet et ophold på Cleanex for mere end et halvt år siden (før 1. oktober 

2004), vurderes de 12 at leve stoffrit pt. Det er altså ca. en tredjedel af dem, der har 

gennemført opholdet, for hvem det i mere end et halvt år er lykkedes at opretholde 

en stoffri tilværelse. 

3.5. Rammer for ophold 

De oprindeligt skitserede grundprincipper for opholdet og de formulerede krav og forventninger 

til den enkelte deltager fastholdes ifølge projektmedarbejder i hele projektperioden. 

Som et hovedredskab arbejdes der med, at den enkelte indgår en form for kontrakt 

med sig selv om, hvad målet skal være med opholdet. Kontrakten er ikke nødvendigvis 

formuleret på skrift, men kan ligeså godt være en mundtlig aftale mellem bruger 

og medarbejder. 

Som projektet kom til at forløbe, blev der kun i meget begrænset omfang anvendt skemaer 

og skriftlige aftaler og planer. De fleste beboere kom direkte til Cleanex uden forudgående 

indskrivning på forsorgsafdelingen og kun for de deltagere, der blev udskrevet 

til Lysbro, er der konsekvent blevet udfyldt et obligatorisk udredningsskema. I stedet for 

som planlagt sammen med deltagerne at udfylde og udarbejde diverse skemaer og planer 

vedrørende visitation, indskrivning, ophold, behandling og udskrivning har Cleanex’ 

medarbejdere løbende ført overvejelser og aftaler ind i den enkelte beboers journal. Dette 

er foregået i varierende omfang og altså langt fra så systematisk og konsekvent, som 

man oprindeligt havde forestillet sig. I et vist omfang har de enkelte beboere i deres ”kinabog” 

indført deres egne overvejelser om mål og hensigt med opholdet, ligesom den 

enkelte kunne blive bedt om at gøre sig sine egne skriftlige overvejelser om fremtiden. 

3.6. Indhold 

Indholdsmæssigt udvikler projekt Cleanex sig i løbet af første projektår. Samtidig med at 

det behandlingsmæssige sigte med ophold på afdelingen bliver mere entydigt, opprioriteres 

de terapeutiske elementer. I december 2003 beslutter man ud fra de indhøstede erfaringer, 

hvordan ugeprogrammet skal se ud fremover. De væsentligste justeringer i konceptet 

sammenlignet med de oprindelige planer er: 


• Den planlagte og organiserede gruppeaktivitet flyttes fra aften- til eftermiddagstimerne 

og lægges i fastere rammer med faste overskrifter for hver ugedag. 

• Gruppemøder bliver omdøbt til gruppeterapi. 

• Aktiveringsdelen afkortes med ½ time dagligt. 

• Individuel terapi gøres obligatorisk. 

• Den organiserede fysiske træning er gledet ud. 

Hvor gruppemøderne i starten ikke havde noget forudbestemt emne, men blev styret af 

deltagernes aktuelle problematikker, ligger temaerne for eftermiddagens gruppeaktiviteter 

nu fast. 

Mandag Behov(spyramiden), tilfredsstillelse/opgivelse og egen tidsforvaltning. 

Tirsdag Polarisering clean/skæv; den clean personlighed trænes i at tage stilling og 

styring, således at selvansvarligheden styrkes. 

Onsdag Tilbagefaldstegn, tilbagefaldsforebyggende rådgivning og analyse af advarselstegn 

samt håndtering af højrisikosituationer. 

Torsdag Angst og forsvar; stresssymptomer, håndtering af stress og trang. 

Hermed ønsker man dels at gøre det lettere at beskrive og måle, hvad den enkelte bruger 

har været igennem i løbet af opholdet, dels at gøre det lettere for medarbejderne at afløse 

hinanden undervejs i forløbet. Gruppeaktiviteten tirsdag og torsdag bliver af både medarbejdere 

og brugere overvejende opfattet som gruppeterapi. Mandag og onsdag opfattes 

af brugere og projektmedarbejder primært som undervisning i og med, at der her formidles 

et vist pensum ved hjælp af oplæg og individuelle opgaver, men i et vist omfang gås 

der også her tættere på den enkeltes følelser, tænkning og adfærdsmønstre, således at 

undervisningen glider over i noget mere terapeutisk. 

Hvor det i starten af projektet var frivilligt, bliver der nu systematisk sat tid og ressourcer 

af til at alle deltagere mindst en gang om ugen kommer i individuel terapi hos en af de 

fasttilknyttede medarbejdere. Der bliver også tilbudt parterapi til de par, der er på afdelingen. 

Ovenstående afspejler primært, hvordan man fra medarbejderside opfatter udviklingen. 

Blandt de interviewede brugere er opfattelsen knap så entydig. Nogle af de brugere, der 

har opholdt sig på Cleanex de sidste par måneder, inden projektet ophører, giver udtryk 

for en oplevelse af, at der kommer til at råde en vis tilfældighed, hvad angår afviklingen 

af ugeprogrammet (se afsnit 4.3.5). 


4. Metoder i arbejdet på Cleanex 

4.1. Delelementer i en miljøterapeutisk helhed 

Ifølge den faste projektmedarbejder kan de metoder, der er udviklet og afprøvet på projekt 

Cleanex ses som en tredeling med: 

1. Arbejdsaktivering 

2. Undervisning/behandling 

3. Den sociale del 

I behandlingsdelen blev der i form af gruppe-, individuel og parterapi arbejdet med både 

psykodynamiske, gestaltterapeutiske og kognitive terapiformer. Den sociale del bestod 

udover selve bosituationen også af den såkaldte Lufterunde 2 og introduktion til selvhjælpsgrupper. 

Ifølge projektkoordinator var der tale om en overordnet miljøterapeutisk 

metode, hvor gruppeterapien og undervisningen satte en proces og nogle eftertanker i 

gang hos den enkelte, som der som så kunne arbejdes videre med i den individuelle terapi. 

I et notat udarbejdet af to af Århus Amts misbrugskonsulenter i juni måned 2004 konstateres 

det om de på Cleanex anvendte metoder: 

”Tilbuddet yder rådgivende samtaler, personlig vejledning og psykosocial støtte 

på såvel individuel som gruppebasis. Det er endvidere obligatorisk at deltage i 

den psykoedukation og gestaltterapi, som er en del af behandlingsforløbet. Tilbuddet 

arbejder helhedsorienteret, og der lægges således vægt på en aktiv dagligdag 

i form af beskæftigelse.” 

I notatet anføres det endvidere: 

”Værdimæssigt praktiserer tilbuddet nærhed, kontakt og tilgængelighed – såvel 

brugere imellem som mellem personale og brugere. Der sigtes mod at etablere et 

hjemligt miljø, hvor den enkelte har ansvaret for at helheden fungerer. Dette i 

form af praktiske opgaver, ritualer, rutiner og høj grad af åbenhed. 

Der er desuden pligt til aktivitet/arbejde. Her er forsorgshjemmet Godrums arbejdstilbud 

en integreret del af Cleanex’ samlede ydelser. Beliggenheden på 

Godrum bevirker endvidere, at brugerne fra Cleanex dagligt omgås brugere fra 

Godrum, som for en stor dels vedkommende har et aktivt rusmiddelforbrug. 

Dette bevirker at Cleanex’ klientel dagligt trænes i at sige fra samt at lægge strategier 

for en hverdag som sikrer at tilbagefald til rusmiddelindtag undgås.” 

Den samlede indsats i projekt Cleanex kan beskrives som et målrettet psykosocialt arbejde, 

der benytter sig af såvel arbejdsbetonede, netværksskabende, pædagogiske som terapeutiske/behandlingsmæssige 

elementer. I den pædagogiske del af indsatsen er der et 

stærkt betonet læringsaspekt, idet der lægges vægt på formidling og forståelse af en række 

begreber og tilgange som en forudsætning for at arbejde mere terapeutisk i gruppen og 

med den enkelte. I det terapeutiske arbejde hentes inspiration og teknikker fra såvel psykodynamiske, 

gestaltterapeutiske og kognitive traditioner. Der var på Cleanex en gliden- 

2 ”Lufterunden” blev afholdt dagligt undtagen søndag i forbindelse med eftermiddagskaffen. 

Formålet var at sikre alle en mulighed for at komme frem med det, der fyldte her og nu. 


de overgang mellem undervisning og terapi. Der, hvor man bevægede sig fra formidling 

af begreber og måder at anskue på til en fortløbende proces med den enkelte, var man 

ifølge projektmedarbejder ovre i det terapeutiske. Der er tale om et grænseområde, der 

med misbrugscenterets terminologi kan betegnes som psykoedukation. 

De metoder, der systematisk er udviklet og afprøvet på Cleanex, indgår altså som delelementer 

i en samlet psykosocial og miljøterapeutisk helhed. Hvor nogle delelementer, 

som aktivering og deltagelse i NA-møder, markant skiller sig ud ved at foregå i en anden 

fysisk og social sammenhæng, fletter andre elementer sig indholdsmæssigt mere ind i 

hinanden: Lufterunden lægger op til gruppeterapien. Der er forskellige opfattelser af, 

hvor undervisningselementet hører op og gruppeterapien begynder, ligesom der indholdsmæssigt 

er en overlapning mellem det, der foregår i individual-, par- og gruppeterapeutisk 

sammenhæng. Eftersom behandlingen ifølge projektmedarbejder handlede om 

problemer i forhold til relationer til andre mennesker og om at håndtere forskellige situationer, 

var aktiveringen og den sociale del af opholdet der, hvor undervisningen og terapien 

blev omsat i praksis. 

4.2. Delelementerne og deres betydning 

4.2.1. Aktivering 

Både medarbejdere og brugere fremhæver aktiveringen, den daglige deltagelse i praktisk 

arbejde på forsorgsafdelingen, som et vigtigt element i opholdet. 

Især for de brugere, der har været igennem andre behandlingsforløb, er det af stor betydning, 

at man ikke skulle være i terapi eller sidde til møde hele dagen. Det giver afveksling 

i opholdet og er noget andet end den ”osteklokke” man kan opleve at være i, hvis 

man i et behandlingsforløb kun møder andre klienter og terapeuter. 

Hovedparten af de interviewede brugere har kun haft meget perifer tilknytning til arbejdsmarkedet 

og for enkelte har det at kunne udfylde og blive værdsat i en arbejdsfunktion 

været med til at skabe nye perspektiver for fremtiden: 

”Jeg fik en anbefaling fra køkkenet, og da måtte jeg simpelthen sætte mig til at græde. Jeg har 

sgu aldrig fået en anbefaling, og jeg havde egentlig en forventning om, at jeg bare fik en seddel 

hvorpå der stod, at jeg havde været i køkkenet så og så længe og passet mit arbejde. Men der 

stod en masse andre ting også. Jeg kan ikke få en bedre anbefaling, og det har gjort, at jeg nu 

tror på, at jeg kan tage en uddannelse som køkkenassistent, og det er også det, jeg satser på at 

få kommunen til at støtte.” 

For andre, for hvem misbruget har været en måde at tackle en hverdag med arbejdsmæssige 

krav, har aktiveringen haft en helt anden betydning: 

”For mig var det nærmest et spejlbillede, fordi jeg har som sagt nået en accept af, at det er sgu i 

orden, at jeg ikke går ud og knækker armen i et 37-timers job, som jeg har gjort igen og igen og 

igen. Det er okay, og jeg skal måske tage det lidt mere stille og roligt, end jeg har gjort hidtil. 

Jeg har været på arbejdsmarkedet siden jeg var 17 år gammel. Den der pæne pige, som skal 

klare det hele med venstre hånd, den er jeg kommet væk fra.” 


For flertallet af de interviewede brugere har det arbejde, man har udført, været meningsfuldt 

og givende. Især fremhæves arbejde i køkken, arbejde med vedligeholdelse af bygninger 

og arbejde i skoven. Flere af dem, der har haft mere ensformigt værkstedarbejde, 

kritiserer det for at være meningsløst. Det efterlyses at alle har mulighed for at komme til 

at arbejde med noget, der giver afveksling og mening. 

Aktiveringen var også der, hvor man som Cleanex-bruger kom i daglig kontakt med forsorgsafdelingens 

medarbejdere og med de øvrige beboere på Godrum. 

4.2.2. Lufterunde 

Lufterunderne opfattes generelt positivt af de interviewede brugere. Her kunne man tage 

fat i problemer beboerne indbyrdes og om nødvendigt følge op senere på gruppemøderne/i 

gruppeterapien. 

”Det var svært i starten at komme ind i det. Jeg brød mig ikke om at sidde og sige til folk, nu 

har du gjort sådan og sådan. Det var både det negative og det positive, man skulle sidde og sige, 

men det hjælper. Der sker jo ikke noget ved at sige det, og man er gode venner bagefter.” 

”Den var fantastisk. Enorm god øvelse i at være ærlige og fortælle at jeg har et problem med 

dig, skal vi ikke se om vi kan få fat i det.” 

”Vi får lukket op for noget, så vi ikke går med noget inde i os selv om hinanden. Hvis man 

havde det skidt med en, så kunne man sige det til de Lufterunder, i stedet for at man brænder 

inde med det” 

Én giver udtryk for at det kunne være en langsommelig affære i detaljer at høre på, hvad 

folk havde foretaget sig. Men for de fleste var lufterunden en god øvelse i at komme ud 

af busken, idet der fra medarbejderside blev lagt op til, at man skulle ind bag facaden, 

ikke bare sige om man havde det sådan eller sådan, men også forholde sig til hvorfor. 

4.2.3. Undervisning/gruppeterapi/individuel terapi 

Som nævnt blev der i det pædagogiske og terapeutiske arbejde på Cleanex hentet inspiration 

fra psykodynamisk/gestaltterapeutisk tradition i arbejdet med den enkeltes opvækst 

og følelsesliv, angsthåndtering og forsvarsmekanismer samt med at bringe den ædru og 

berusede del af personen eller den sunde og usunde i dialog med hinanden. Med en mere 

kognitiv tilgang blev der arbejdet med at bevidstgøre forholdet mellem følelse, tanke og 

handling i relation til behovsopfyldelse/-opgivelse og tilbagefald. 

På spørgsmålet om, hvad der har betydet mest under opholdet på Cleanex, er det generelt 

den terapi, man har været igennem, der fremhæves af de interviewede projektdeltagere. 

For nogle er det især gruppeterapien, for andre den individuelle terapi, der har haft 

størst betydning. 

”Det [gruppeterapien] startede altid op med, at jeg sad og var meget cool og ikke rørte mig, 

hertil og ikke længere, men efterhånden som man kom rundt, og de andre de var på… Man 

skal tænke på, at når man sidder i sådan en meget intim terapi, så hver gang de andre er på, 

så er du også på. Man sidder og tuder sammen med de andre, fordi mange af de ting, som de 

har gået igennem, og som jeg har gået igennem, er ens. Man kan mærke deres følelser, så man 


tør helt automatisk op, og når man så lige pludselig selv er på, så har man ikke det forsvar 

bygget op.” 

”Gruppeterapien og den individuelle terapi, det er to forskellige ting for mig. I den individuelle 

terapi, der har jeg fået lært at sætte handling på, hvis der er et eller andet, jeg arbejder med 

f.eks. med en eller anden person, der er omkring mig. F.eks. på Godrum, der var det jo sådan, 

at fordi jeg var i aktivering i køkkenet, så stødte jeg ind i problemer med skæve mennesker dagligt. 

Når jeg så arbejdede mere med det, så fik jeg lært i terapien, hvordan jeg skulle sige fra, 

plus at jeg fik sat nogle ting på plads. Det var som at lægge et puslespil over min barndom i den 

individuelle terapi.” 

Men det fremhæves også som en fordel, at der ikke var terapi hele dagen: 

”Det som jeg godt kunne lide ved Cleanex i forhold til nogle af de andre steder, jeg var, det var, 

at der kun var to timers terapi om dagen, og så havde du en enkelt times [individuel] terapi 

om ugen. De andre steder, hvor jeg har været, der har vi haft 8 timers terapi hver dag undtagen 

søndag, og det blev simpelthen, du bliver mere syg i hovedet af det. Du bliver forvirret.” 

I modsætning til hvad nogle af brugerne har oplevet under andre behandlingsforløb, 

kunne man i behandlingen på Cleanex ikke bare gemme sig bag en facade, terapeuten tog 

ansvar for forløbet og sørgede for, at man blev nødt til at deltage oprigtigt i gruppeterapien: 

”Når man sidder i en terapi i Minnesota, så må du række fingeren op, og så må du sige noget 

til den person, der er på. Der sidder der en rådgiver, og han skal bare rådgive, det er klienterne, 

der kører sessions. Han skal bare bryde ind, hvis man bliver for grov, eller hvis der er et eller 

andet, og det har vi jo slet ikke kompetence til. Vi kender godt noget, men man kan jo gå meget 

langt ind over andre folks grænser, og man kan jo gøre det meget værre, end man kan gøre 

gavn. Det kunne man ikke her, for man sad ikke og sagde noget til hinanden på den måde. 

Det var terapeuten, der kørte det, og det er en væsentlig forskel” 

Set med afdelingsleders øjne er der ingen tvivl om, at man på Cleanex gjorde det rigtige 

ved at opprioritere de terapeutiske elementer, selv om man sædvanligvis ikke kan tilbyde 

behandling på en § 94 boform: 

”Vi ser det som et forsøgsprojekt og som den rigtige vej frem, det kan vi jo tydeligt mærke på de 

beboere, der er deroppe, at de får noget ud af det, mens det bliver mere og mere terapeutisk, det 

er der, de får noget ud af det. Det går dybt ind, det synes vi bare er godt… vi vil gerne om vi 

kan fortsætte med det. Vi går efter det, vi kan mærke lykkes.” 

Der gives blandt alle de interviewede deltagere udtryk for, at man har fået noget med sig 

fra den pædagogiske og terapeutiske del af opholdet på Cleanex. Det er lige fra at kunne 

sætte ord på sine følelser og frustrationer; tage imod og give omsorg; tackle de følelser 

der dukker op, når man lægger misbruget bag sig til at være opmærksom på egne behov 

og tegn på tilbagefald: 

”Det var svært at skulle være sammen med andre mennesker, og være et helt andet menneske, 

end man nogensinde har været. Det var nemmere, dengang man havde et misbrug. Der var det 

nemmere at være sammen med andre mennesker. Der kom nogle helt andre følelser, man aldrig 


havde prøvet. Sådan noget som at give andre omsorg og at give sig selv omsorg, det er svært. Særligt 

at give sig selv omsorg og vise, at man også er noget værd. De følelser, der kommer der, jamen 

dem kan man slet ikke tackle i hvert fald ikke i starten. Men det kan jeg nu.” 

”Det er på det følelsesmæssige plan det hele. Alt det der med, at jeg er okay som jeg er, og det er 

i orden, at jeg føler som jeg gør. Jeg er ikke anderledes end andre, og det er okay at fortælle, at 

jeg er bange og jeg ikke kan finde ud af det. Det er noget af det, som jeg har fået med derfra. 

Det har været sådan nogle minusfølelser, som har været forbudt for mig, at vise andre.” 

”Mine følelser omkring det, der kommer udefra, er anderledes, og det begyndte at gå rigtigt 

stærkt, det var det, der gav rykket. Jeg kunne gabe over større og større problemer, der kunne 

komme uforudsete ting udefra, hvor jeg før med stor sandsynlighed ville have gået ud at drikke 

og syntes, det kan sgu være lige meget, hvor nu: jamen den knækker vi også. Det var vildt så 

hurtigt det voksede. Det tror jeg, er generelt ved os der var derude, vi har hver i sær fået noget 

med derfra, vi ikke har fået nogen andre steder.” 

For de fleste har læringsaspekterne vedrørende behov og tilbagefaldsforebyggelse været 

af stor positiv betydning: 

”… først nu forstår jeg, hvor vigtigt det er ikke at blive for sulten, ikke for træt, og sørge for at 

de basale ting er i orden hele tiden. Det er jo en livslang proces og et dagligt stykke arbejde, der 

skal gøres for overhovedet at leve uden sit misbrug, så enkelt er det faktisk. Jeg skal lukke min 

mund op, hvis jeg får nogle mærkelige tanker og få ryddet op i situationer, i stedet for, som jeg 

har haft tendens til hele livet, at hobe op og se mig sur på en eller anden.” 

”De kørte meget med, at det var en tanke, der skabte en følelse, der skabte en handling, så gik 

man den anden vej rundt og sagde, du handlede sådan, hvad var det, du følte og hvordan tænkte 

du inden du gjorde det. Og det var så det, jeg ser i undervisningen, at prøve at få integreret det 

der. Der sker det her, og hvorfor sker det og hvad plejer jeg at gøre, og hvad skulle jeg gøre i stedet 

for. De følelser og tanker, de bliver jo ved med at være der, men handlemåden den har man 

en kraftig mulighed for at forandre. I stedet for at tage noget, hvad skal jeg så gøre i stedet for. 

Jeg kunne jo prøve at ringe til en og fortælle ham, at jeg havde det af helvede til i stedet for.” 

Selvom der blandt brugerne har været forskellige præferencer med hensyn til henholdsvis 

gruppeterapi og individuel terapi, samt hvor meget det måtte fylde, så er brugernes vurdering, 

at terapidelen har haft stor betydning. Dette er ligeledes vurderingen fra afdelingslederens 

side. 

4.2.4. NA-møder 

For medarbejdere og ledelse var den obligatoriske deltagelse i NA-møderne en vigtig og 

nødvendig del af opholdet på Cleanex. NA-møderne skulle give deltagerne mulighed for 

at etablere netværk med andre ex-misbruger inden de forlod afdelingen. 

Blandt brugerne fremkom forskellige holdninger til NA-møderne. 

”Det var guld - det betyder enormt meget for mig. Det har jo så kunnet opveje lidt den mangel 

på efterbehandling. Jeg vil sige, at hvis jeg ikke havde haft NA, så er jeg ikke sikker på, at jeg 

kunne have holdt mig clean.” 


Et par stykker er inde på, at det for dem ville have været mere relevant at kunne have 

deltaget i AA-møder (anonyme alkoholikere) og at der i det hele taget burde være valgfrihed, 

hvad angår deltagelse i selvhjælpsgrupper: 

”Der skulle i hvert fald være en større åbenhed for at beboerne måske selv valgte… Jeg synes, 

det er fint nok, at der skal være et selvhjælpsmøde om ugen, fordi det er vigtigt, når man kommer 

ud og skal bo for sig selv, at man har et sted at tage hen og søge støtte. Det er klart, at hvis 

der bor seks narkomaner, der synes, det er dejligt at forsætte med at komme til NA-møder om 

fredagen eller om søndagen, så er det jo fint. Men hvis der bor tre alkoholikere og tre narkomaner, 

og de tre alkoholikere egentlig har brug for AA, jamen så skal de til AA-møder.” 

En enkelt tager markant afstand fra selve grundideen om at satse på netværk blandt ligestillede: 

”I skal ikke bygge noget skide netværk op mellem misbrugere. Vi skal hjælpe hinanden ud af 

misbruget, når vi skal have et netværk, så skal det være ude mellem hr. og fru Jensen, normalt 

fungerende, enten ude i sportsklubber eller i rigtig aktivering, lære at omgås rigtige mennesker.” 

Blandt de interviewede projektdeltagere er der således meget delte meninger om værdien 

af den tvungne deltagelse i NA-møderne. For halvdelen var NA-møderne en afgjort vigtig 

del af opholdet. 

4.3. Hæmmende og fremmende faktorer 

En række faktorer spillede en væsentlig rolle for de indholdsmæssige delementers anvendelighed 

og for den brugeroplevede kvalitet af tilbuddet. 

4.3.1. Indskrivning 

Såvel medarbejdere, ledelse og brugere fremhæver den lette og direkte adgang til at 

komme ind på Cleanex som en fordel. Man var fri for at skulle skrives op, måske blive 

afvist eller komme til at stå i kø for at komme i behandling. Som en af brugerne udtrykker 

det, kunne man her ”komme hen og banke på og så stort set blive taget ind med det 

samme. ” Det at man selv betalte for kost og logi under opholdet opfattes af brugerne 

som en fordel, idet man så ikke skulle igennem sin kommunale sagsbehandler for at få 

opholdet bevilget. 

Selv om der ikke blev gjort så meget ud af de skriftlige procedurer, er det opfattelsen hos 

de interviewede brugere, at der ved visitationen blev truffet nogle klare aftaler om målet 

med opholdet. Ingen var i tvivl om, at det var et behandlingstilbud, de havde sagt ja til. 

4.3.2. Beboersammensætning/-samspil 

For de interviewede deltagere var det begrænsede antal, der ad gangen kunne være på 

Cleanex, af stor betydning for kvaliteten af opholdet. Det gav mulighed for et sammenhold 

og en tryghed man ikke, ifølge flere af deltagerne, oplever på større behandlingssteder. 


Både projektdeltagere og -medarbejdere fremhæver beboersammensætningen som en 

faktor, der har haft stor betydning for den enkeltes udbytte af opholdet på afdelingen. 

Netop beboernes indbyrdes samspil og ansvar for at opretholde et stabilt og stoffrit miljø 

på afdelingen fremhæves som en styrke ved projektet, men også som en sårbarhedsfaktor. 

I almindelighed betød ansvarligheden og selvdisciplinen blandt deltagerne, at 

misbrug på afdelingen hurtigt blev opdaget, og at der straks kunne sanktioneres fra medarbejderside. 

I de tidligere omtalte turbulente perioder svigter denne selvdisciplin: ”Den 

ene, der er i misbrug tager ikke fat i den anden der er i misbrug”. Her kunne det være et 

problem, at der ikke var ressourcer til at bemande afdelingen til sent om aftenen: 

”Hvis der er en, der render rundt med stoftrang og begynder at tage noget, så er det vigtigt at få 

vedkommende væk – ellers går der ikke ret lang tid og det spreder sig.”(projektmedarbejder). 

Det er karakteristisk, at der i de lange stabile perioder på Cleanex har været et eller flere 

par blandt de indskrevne. Deres positive betydning for ånden og stemningen på afdelingen, 

som fremhæves af såvel andre brugere som medarbejdere, har ifølge projektmedarbejder 

ikke så meget at gøre med, at det var par, men med at det var personer, der ville 

noget med opholdet. Når der er folk, der vil, og nogle begynder at tale stoffer, siger de 

andre: ”jeg gider ikke at høre det der” – en slags mentalhygiejne på afdelingen. 

”Vi var et godt hold – indstillet på at forblive clean og komme videre med vores liv” 

”Der virkede det virkeligt som om, der var en på første sal, der havde sagt nu finder jeg lige de 

mennesker, der kan sammen i det her” 

”Det var sgu en dejlig tid der. Der fik jeg et udbytte af at være sammen med de andre, fordi der 

kunne vi snakke om forskellige ting, når vi var alene.” 

Selv om beboersammensætningen altså spillede en væsentlig rolle, var det en faktor, der 

var svær direkte at styre: 

”Det, der er sværest, er at få et helt hold på en gang og så få lagt den ånd, man gerne vil have: 

”vi er her, fordi vi skal foretage nogle forandringer i vores liv”. Det er nemmere, hvis der er en 

fast grundstamme på afdelingen, der bærer den der ånd videre.”(projektmedarbejder) 

På trods af fællesskabet på afdelingen giver flere af de interviewede deltagere udtryk for, 

at weekenderne kunne blive lange på afdelingen. Grundet den afsides beliggenhed og 

ringe adgang til offentlige transportmidler var det svært at komme til og fra stedet, der af 

enkelte indimellem kunne føles som et fængsel. Der er dog også flere, der fremhæver den 

pragtfulde beliggenhed og fordelen ved ikke bare at kunne ”tage en bus, når tingene blev 

irriterende”. 

4.3.3. Stoffrihed i et misbrugsmiljø 

Deltagerne i projekt Cleanex blev dagligt konfronteret med andre af boformen Godrums 

beboere, som for en stor dels vedkommende er i en aktuel misbrugssituation. Dels mødte 

man de øvrige beboere i forbindelse med aktiveringen, dels var der krav om deltagelse 

i beboermøder på forsorgsafdelingen. 


Såvel projektdeltagere som medarbejdere anser Cleanex’ placering i et misbrugsmiljø 

som en daglig udfordring, der var med til at gøre opholdet til en succes for mange af 

deltagerne. 

”Det, der har rykket på Cleanex var, at de skulle arbejde sammen med folk der var påvirket. 

De skulle dagligt forholde sig til, om de ville tage noget eller ikke ville tage noget. De skulle bare 

kigge ud gennem vinduet…blev hele tiden mindet om, hvor de kom fra. Vi kan lave alle 

mulige fantastiske terapisystemer og samtaleformer, men lige præcis der er forskellen, og lige 

præcis den har jeg mødt modstand på i behandlerkredse, før vi startede op: det kan ikke lade 

sig gøre det her. Det fik vi bevist, at det kunne.” (projektkoordinator). 

Afdelingsleder giver udtryk for en lidt mere nuanceret opfattelse: 

”At misbruget var lige om hjørnet tror vi jo var godt. Men for nogle af dem, der faldt i, kan det 

jo også have været årsagen. For langt de fleste har det været en styrkelse ... Jeg ved ikke, om 

man kan sige, den metode lykkedes 100 %.” 

De interviewede brugere vurderer det generelt som noget positivt, at man i aktiveringen 

blev konfronteret med stofferne og misbruget blandt forsorgsafdelingens beboere: 

”Når man havde gået en hel dag på arbejde og set på nogle, der går over hver halve time og ryger 

hash og kommer skæve tilbage, så gider man slet ikke glo på det om aftenen. Så på den 

måde har det været kanon godt, for man har stadig været i miljøet. På den måde er man blevet 

stærkere.” 

”På den måde bliver du holdt i hverdagen med arbejde, og nogle drikker og nogle tager stoffer, 

nogle er bare sig selv. På den måde bliver man stærkere, og du er stadigvæk inde i den civiliserede 

verden.” 

”Det var faktisk lidt fedt at være sammen med nogle, der var aktive, som ikke havde nogle udsigter 

for at få et ordentligt liv. Det var der også meget drift i, nu er jeg bare på vej væk fra det 

der… Jeg kan bare gå over på forsorgshjemmet, der et masse af stoffer, men det er ikke det, jeg 

vil. Det gjorde mig stærkere, yes, jeg kan vade rundt i lortet og jeg har det ad helvede til, men 

jeg gør det ikke.” 

Mellem beboerne på Cleanex og beboere på forsorgsafdelingen var der tendens til en 

”dem og os holdning”. 

”Blandt alle som var på Cleanex og som havde været i fængsel og på forsorgshjem osv., var der 

en meget skarp afstandstagen til dem og os. Men sådan så jeg det ikke på det. Ikke ligeså 

skarpt. Jeg så mere på det på den måde, at det kunne sgu ligeså godt have været mig selv.” 

”Det svære var de skæve idioter, som jeg skulle arbejde sammen med ovre på forsorgshjemmet. 

Dette var også noget af det, som jeg arbejdede med i min individuelle terapi, hvordan det var for 

mig.” 


For Cleanex beboere, for hvem den daglige konfrontation med misbrug var generende, 

kunne arbejdsplaceringen ændres, så man ikke skulle konfronteres med misbrug hele 

tiden. 

At de interviewede beboere er positive overfor aktiveringen i et misbrugsmiljø er vel i sig 

selv ikke så mærkeligt, fordi de netop gennemførte opholdet. Men som afdelingslederen 

påpeger, kan det have været årsagen til, at nogle ikke gennemførte, hvorfor det selvfølgelig 

ville have været ønskværdigt at have haft udsagn vedrørende dette fra brugere, der 

ikke gennemførte opholdet. 

4.3.4. Ansvar, rummelighed og indflydelse 

Der er blandt de interviewede brugere enighed om, at det var en styrke ved Cleanex, at 

der - i modsætning til det, mange har oplevet i anden behandlingsmæssig sammenhæng – 

blev lagt op til en stor grad af eget ansvar for opholdet. Det, at man selv skulle strukturere 

dele af opholdet og tage ansvar, var også en svær udfordring. 

”Den største fordel, der var ude ved dem [på Cleanex], det var, at du fik ansvar for din egen 

behandling. Dit ansvar bliver ikke pillet fra dig, men du beholder det stadigvæk.” 

”Den største forskel var, at der kun var seks beboere, og at du fik det ansvar, som man skulle 

have, at du ikke som man gør på mange andre behandlingshjem, fjerner folks ansvar i tre, fire, 

fem, seks måneder alt efter, hvor hårdt du har været ramt, når du kommer ind gennem døren. 

Når folk så flytter ind i halvvejshus eller quarter house eller hvad de nu kalder det, så får de 

alt ansvaret tilbage igen, og så vælter hele verden for dem.” 

En deltager, der med næsten et års mellemrum har haft to ophold på afdelingen, beskriver, 

hvordan man på Cleanex var blevet bedre til at udvise rummelighed og give den 

enkelte indflydelse på opholdet: 

”Det er mit indtryk, at koncept Cleanex voksede fra jeg så det første gang, og så til jeg kom 

ind anden gang … at det kontinuerligt flyttede sig og ændrede sig lidt. Så fandt man ud af, det 

virker ikke helt det her, der skal noget lidt andet til. 

Der var mere rum til mig anden gang, jeg kom, end der var første gang. Det var nemmere at 

være mig med mine særheder, måske lidt mere det individuelle behov. Det slog de også på i starten, 

men jeg synes, at det blev bedre undervejs.... det lykkes dem at komme længere ind i mig og 

se, hvad jeg tumlede med. Der blev brugt mere energi på, hvis jeg havde nogle sammenstød eller 

kontroverser med et eller andet. At de gav sig tid til at prøve at hjælpe mig til at forstå, hvad 

der foregik i stedet for at sige, det skal bare være sådan. Gik, selvom det har været enormt 

svært, ind og hjalp med at løse konflikter i en eller anden forstand.” 

Blandt de projektdeltagere, vi har interviewet, er der enighed om, at de regler, der gjaldt 

under opholdet, var i orden. Enkelte mener, at man som beboer skulle have haft mulighed 

for at deltage i beslutninger om optagelse af nye beboere til afdelingen. 

4.3.5. Medarbejderkompetencer og – engagement 

Medarbejderne fremhæves af de interviewede projektdeltagere for såvel deres professionelle 

som deres menneskelige kvaliteter. Især den medarbejder, der selv har misbruger- 


aggrund, og som mange af de interviewede brugere har kendt før opholdet på Cleanex, 

fremhæves for sit engagement og sin involvering. Også efter opholdet på Cleanex har 

mange af de interviewede stadig privat og/eller professionel kontakt med ham. Men også 

projektkoordinator og den på deltid tilknyttede terapeut roses for kvaliteten af den individuelle 

terapi, parterapi og gruppeterapi, de har præsteret. Som en kvalitet ved alle medarbejdere 

fremhæves det, at de var i stand til at lægge ”terapeutkasketten” og indgå i det 

almindelige samvær på afdelingen på en ligefrem og ligeværdig måde ”som helt almindelige 

mennesker”. 

”Det var ligesom at være sammen med sine kammerater på en eller anden måde. Og alligevel 

vidste jeg godt, at distancen var der fra mig til min terapeut, men vi kunne sagtens sidde og spille 

kort sammen og snakke om ganske almindelige ting og være frække, så på den måde var der 

ikke rigtig noget skel, men man var ikke i tvivl om, hvem der bestemte. Sådan var det bare.” 

”… terapeuten var tit lige så berørt, som vi var. Det viste mig, at det er OK at være ked af 

det.” 

Umiddelbarheden opleves af en anden af brugerne som et problem: 

”… det har jeg det ikke så godt med. Jeg kan bedre lukke op, hvis det er en, som jeg ikke 

samtidig skal være familiær med. Jeg er bange for at gøre mig selv sårbar.” 

Ingen af de interviewede var i tvivl om, at de faste medarbejdere vidste, hvad de havde 

med at gøre. Var der terapeutiske opgaver, man ikke var tilstrækkeligt uddannet til at 

løse, blev der gjort opmærksom på det, og en anden blev bedt om at løse opgaven. 

”Jeg har aldrig følt mig i så trygge hænder, og ved sådan en som mig var det vigtigt for, at jeg 

kunne falde til ro, og man i det hele taget kunne komme ind til mig.” 

”Det var den, der var uddannet til det, og som kunne det, der gjorde det [udøvede terapi], og 

det var også den person, der samlede op igen. Det var det primære, synes jeg, som gjorde udslaget 

for mig i hvert fald.” 

I almindelighed var det til at komme i kontakt med en af medarbejderne også uden for 

de almindelige arbejdstider, idet en af dem kunne nås pr. telefon. Projektkoordinator 

havde ifølge nogle af deltagerne i perioder meget travlt med kontorarbejde og møder og 

var derfor vanskeligere at få kontakt med. 

”Selvom det hed sig, at de måske havde fri kl. otte, hvis der var noget, så var de der, indtil tingene 

var kommet i orden, hvis der var nogle konflikter eller nogen var nede. Så var det ikke ligesom 

på en arbejdsplads, hvor man stempler ud præcis kl. otte. Så blev folk samlet op.” 

”Vi kunne altid ringe, der var altid en, der havde bagvagt derude. Vi kunne altid ringe, hvis 

det brændte på, og personalet på den anden side var der jo så også.” 

Der er mere delte meninger om de løst tilknyttede praktikanter/vikarer. Én af praktikanterne 

hævdes selv at have haft et aktuelt alkoholproblem (dette benægtes af projektmedarbejder). 

En anden kritiseres for i den sidste del af projektet at have påtaget sig undervisningsmæssige 

og terapeutiske opgaver, han ikke magtede, samtidig med at han roses 


for at tilbringe meget af sin fritid på afdelingen og dermed være med til at skabe sammenhæng 

og tryghed. 

I det hele taget rejses der kritik af, at mange af de indarbejdede strukturer gik i opløsning 

under den sidste del af projektet. 

”I september kørte det nogenlunde som det skulle, men derefter begyndte det at flyde ud… Den 

sidste måned fra 16.-17. november til 16.-17. december, der gad de ikke mere. Stille og roligt 

forfaldt det på en eller anden måde. Terapiformen var ikke længere så struktureret, som da vi 

kom derud.” 

”… lige pludseligt så kan man godt mærke, at der mangler en mand. Det er hverken konceptet 

eller deres kompetence eller noget som helst, der er bare lidt tid, og lidt penge og lidt sted.” 

Projektkoordinator overholdt ikke alle sine aftaler og afviklingen af de ellers skemalagte 

elementer i programmet levede den sidste måned, hvor projektkoordinator havde skiftet 

til andet arbejde, ikke op til deltagernes forventninger. 

4.3.6. Samspil med boformen Godrum 

I almindelighed var der ifølge projektmedarbejder et godt samarbejde mellem Cleanex og 

forsorgsafdelingens værkstedsmedarbejdere, et samarbejde der virkede fremmende for 

indsatsen på afdelingen. På ugentlige teammøder med fast deltagelse af afdelingsleder og 

socialrådgiver fra forsorgsafdelingen og projektkoordinator og projektmedarbejder fra 

Cleanex deltog også den værkstedsmedarbejder der til daglig havde kontakt med den af 

Cleanex’ beboere, hvis situation blev drøftet på mødet. Her gav værkstedsmedarbejderen 

sin vurdering af, hvordan beboeren fungerede socialt og arbejdsmæssigt i hverdagen, 

ligesom Cleanex’ medarbejdere kunne informere om den enkeltes situation og fremtidsplaner. 

Der er ikke blandt de interviewede projektdeltagere noget udtrykt ønske om at 

kunne have deltaget i teammøder omhandlende en selv. Men enkelte blandt deltagerne 

giver udtryk for et ønske om i højere grad at være blevet informeret om, hvornår og om 

hvad man havde været oppe at vende på møderne. 

Samarbejdet mellem Cleanex og forsorgsafdelingens medarbejder fungerede ikke altid 

lige gnidningsfrit. Især kunne det knibe med forståelsen og accepten af det psykoterapeutiske 

arbejde på afdelingen og af, hvorfor man ikke skulle informeres mere om indholdet 

heri. Ifølge projektkoordinator sker der på et tidspunkt via medarbejdere på forsorgsafdelingen 

nogle uheldige læk af fortrolige oplysninger fra Cleanex-beboeres journaler, 

hvilket fører til, at man fremover bliver mere forsigtige med, hvad der skrives i journalerne. 

En af de interviewede projektdeltagere giver da også udtryk for en vis utryghed 

ved den brede journaladgang: 

”Og hvis jeg har forstået det rigtigt, så kan enhver medarbejder vha. computersystemet, gå ind 

og læse om hver enkelt beboer på alle afdelingerne. Og at der så skal sidde en eller anden pædagogpraktikant 

og læse om mig og mit liv, uden at jeg nogensinde er blevet spurgt derom, det kan 

jeg ikke lide. Det kan jeg sgu ikke.” 

Halvdelen af de interviewede projektdeltagere giver en meget positiv vurdering af forsorgsafdelingens 

medarbejdere og deres betydning for kvaliteten af opholdet. 


”Jeg snakkede meget med nattevagten, hvis jeg sad oppe om natten, og de var rigtig søde de piger, 

der var der. Jeg har ikke haft noget dårligt at sige. Det er hele personalet, de har været rigtig 

søde herude. 

… De gange vi har været til beboermøde, og de [beboere på forsorgsafdelingen] er begyndt 

at kaste med mudder, der har personalet ovre fra den anden side taget Cleanex i forsvar lige på 

stedet. Hvor de ordret fik at vide, at hvis de en dag ville på Cleanex, så måtte de også godt det; 

det krævede bare, at de ville være clean og ædru, så det var ikke noget lukket land i den forstand, 

men at folk kunne komme derop.” 

Der er dog også blandt de interviewede deltagere eksempler på ret negative oplevelser af, 

at forsorgsafdelingens personale ikke var tilstrækkeligt kompetent til at have med clean 

beboere fra Cleanex at gøre: 

”Jeg følte mig temmelig uvelkommen, når jeg kom derovre, andet end hvis det var et arrangement, 

som vi var inviteret til. Det var ligesom, vi hørte til ovre på den clean afdeling. Jeg tror det 

bunder i for lidt menneskelig forståelse, for lidt forståelse for narkomani, uvidenhed måske. De 

skulle måske have vidst lidt mere om os. Og vi skulle måske have haft nogle møder med dem, 

hvor de kunne stille os nogle spørgsmål, og hvor vi kunne fortælle dem, vi er godt nok clean, 

men vi er også mennesker, der har oplevet alle de ting, og det er ikke tilbagefald, eller fordi vi 

har lyst til stoffer, eller fordi vi synes andre skal tage stoffer, at vi snakker om de ting. Det er 

måske tværtimod for at vi vil se, om vi kan motivere dem til at lade være. Det blev tit misforstået.” 

”Nogle af dem har været der i 20 år, jamen for 20 år siden var det nogle helt andre typer mennesker, 

der kom ind. Og det var mere over at arbejde og komme til hægterne. De er slet ikke 

kompetente til at gå ind og begynde at rode med nogle af de ting, som vi andre vi roder rundt 

med. Og når det bliver mikset lidt sammen, det er lidt uheldigt.” 

”Det, jeg synes var sværest var, at 90 % af Godrums personalegruppe var ikke gearet til Cleanex, 

slet ikke. Når der ikke var personale ovre på Cleanex, hvis jeg nu havde fået stoftrang, så 

kunne jeg ikke have gået over og snakket med et eller andet personalemedlem om aftenen. De 

redte alle over en kam. Når du trådte ind på FA [forsorgsafdelingen] så blev du behandlet 

som om du var på forsorgsafdelingen.” 

Forholdet mellem ledelsen på Godrum og medarbejderne på Cleanex bar gennem hele 

forløbet præg af gensidig tillid og konstruktivt samarbejde. Eftersom afdelingsleder selv 

har en terapeutuddannelse bag sig i stil med projektkoordinator og – medarbejder, var 

ledelsen fuldt ud indforstået med og tryg ved kvaliteten af det terapeutiske arbejde på 

Cleanex. 

Der var ifølge afdelingsleder ret vide rammer for at udvikle og justere arbejdet på Cleanex. 

Ønsker om ændringer blev løbende gennemdrøftet og for det meste accepteret. I 

enkelte anliggender, som reduktion af tiden i aktiveringsdelen, fastholdt ledelsen nogle 

principper. 

Projektmedarbejder giver udtryk for en lignende opfattelse: 


”Udgangspunktet har hele tiden været: Det jeg ser her, ser du [projektkoordinator] det 

samme, kan vi opnå en gevinst ved at ændre det, lad os prøve. Der har været plads til at prøve 

tingene af, til at vokse, beslutningsprocessen har været lynhurtig.” 

Blandt projektets brugere kan der således konstateres både positive og negative holdninger 

til forsorgsafdelingen og dens personale. Ledelsen og projektets medarbejdere har en 

mere entydig positiv vurdering af samarbejdet. 

4.3.7. Udskrivning og opfølgning 

For alle de projektdeltagere, vi har interviewet, er det efter opholdet lykkedes at få sig 

etableret i egen bolig – en enkelt er kommet tilbage til sin ”gamle” lejlighed, som han har 

nymøbleret, en har for nylig fundet egen bolig, og resten har som par fået lejlighed i 

Horsens eller Silkeborg. Alle er enten kommet i gang med uddannelse, lønnet arbejde, 

aktivering eller frivilligt arbejde. 

Hvad de praktiske ting i forbindelse med udskrivningen angår, er de interviewede deltagere 

i almindelighed tilfredse med den hjælp, de fik fra Cleanex med henblik på at lægge 

planer for fremtiden, finde bolig mv. En har dog oplevet manglende opbakning fra 

Godrum med at få støtte fra hjemkommunen til at få sine boligforhold bragt i orden. 

Flere har siden opholdet på Cleanex løbende haft kontakt med projektmedarbejder 

og/eller personale på Godrum. Andre giver udtryk for, at de efter udskrivningen gerne 

ville have haft tilbud om en mere omfattende opfølgning eller efterbehandling: 

”For mig er det lidt som om, da vi rejste ud fra Cleanex, så stoppede det. Så var det farvel 

Cleanex, goddag nyt liv. Nu må du selv finde ud af, hvordan og hvorledes. Så kan jeg ikke sige 

det mere tydeligt faktisk… Det synes jeg burde have været totalt anderledes, fordi vi har været 

heldige, at vi har haft hinanden.[parforhold under og efter opholdet på Cleanex]. Hvis 

jeg tænker på, hvordan jeg ville have haft det, hvis jeg var kommet hjem alene og havde fået navlesnoren 

cuttet, så havde det fandeme været svært, og det tror jeg også, det er for rigtig mange andre. 

Jeg tror det er nødvendigt et stykke tid at have gang i den træning med at se og høre og føle, 

som vi fik liv i deroppe. Ellers kommer alle de gamle vaner og omslutter en igen lige så stille og 

roligt.” 

”Det var sådan noget vagt noget, der var ikke noget, der var helt fastlagt, at når I tager hjem 

herfra, kan I komme hver 14. dag om onsdagen og være med i gruppeterapi… Det var sådan 

noget løst mærkelig noget. Det kunne jeg godt tænke mig havde været anderledes.” 

Tre af de interviewede deltagere har efter opholdet på Cleanex taget imod tilbuddet om 

udslusning via Lysbro. Andre har bevidst valgt den mulighed fra, idet den har forekommet 

dem for institutionsagtig. For en af dem der har været på Lysbro i en længere periode, 

har det været det helt rigtige tilbud. Han har mødt fuld forståelse fra personalet på 

stedet og fået hjælp med kontakt til hjemkommune, med at nyindrette sit hjem mv. For 

de to andre har oplevelserne med Lysbro været mindre positive. En har godt nok fået 

relevant hjælp og støtte af kontaktperson og socialrådgiver på stedet, men har samtidig 

følt sig invaderet af en medarbejder, der som han udtrykker det: ”ville kravle rundt i hans 

hoved”, ville udøve terapi over for ham uden at være kompetent til det. En tredje har 


enyttet sig af Lysbro til at få lidt distance til parforholdet, men har oplevet Lysbro som 

præget af for meget formynderi. 

I følge afdelingsleder fungerede samarbejdet med Lysbro om udslusning rigtig godt, trygt 

og uproblematisk i kraft af kontaktpersonen på stedet og opfølgning fra Cleanex’ side. 

For dem, der blev udsluset til egen bolig, var udslusningen mere problematisk. Nogle 

blev tilknyttet lokalt misbrugscenter med efterbehandling, andre tog hjem i egen bolig og 

skulle klare sig selv og evt. bruge NA-møder. 

Projektmedarbejder mener ikke, der var ressourcer til systematisk opfølgning, men har i 

et vist omfang kompenseret herfor ved på frivillig basis at have bevaret kontakten til en 

del tidligere Cleanex beboere. Medarbejderen giver endvidere udtryk for, at det ville have 

været godt, hvis de planmæssigt udskrevne efterfølgende kunne have fået nogle individuelle 

timer til opfølgning. 


5. Afslutning 

5.1. Cleanex og brugernes livssituation 

For de interviewede brugere har opholdet på projekt Cleanex haft en markant positiv 

betydning for deres nuværende livssituation. Flere betegner opholdet på Cleanex som 

vendepunktet i deres liv efter mange år - måske hele deres voksentilværelse – præget af 

misbrug. 

På spørgsmålet om, hvad det er, der gør, at vedkommende er clean nu, svarer en af deltagerne: 

”Det er først og fremmest et ønske om at være det og så er det, at vi har fået den hjælp, der 

skulle til. Jeg tror ikke, at man selv kan klare at blive clean. Der ligger nogle ting til grund for, 

at man tager stoffer, det skal først vendes op, for at man kan få det ud af systemet igen. Så terapien 

og at man har et ønske om det og gerne vil have et godt liv.” 

En anden udtrykker sig sådan her: 

”Mange gange, når jeg har taget stoffer, så er det jo fordi, jeg har været pisse ked af det, eller der 

har været noget jeg ikke kunne finde ud af, eller følt mig anderledes eller dum eller et eller andet. 

Og det blev der taget fat i derude, hvad skete der, hvordan havde du det egentligt, og hvor 

kommer det så fra. Det synes jeg, har været rigtig rigtig godt, for lige meget hvad jeg føler, så er 

der en årsag til det. Før hen i stedet for at tage fat i den årsag, så har jeg bare taget pauseknappen, 

for så forsvandt det jo også.” 

Alle de interviewede par giver udtryk for, at opholdet på Cleanex har haft en positiv indflydelse 

på selve parforholdet: 

”Det har været en stor gave for os, for vores parforhold, fordi vi har fået set på nogle ting i vores 

spil indbyrdes, som har ændret sig fuldstændigt.” 

Der er enighed om, at det ikke blot er opholdet på en stoffri afdeling i sig selv, der har 

rykket. Det er terapien og læringsindholdet der har haft størst betydning: 

”Det med at have et stof- og alkoholfrit sted på forsorgshjemmet uden at der er noget terapi, det 

holder ikke... Der skal være et mål og en mening med det hele. Det kan godt være, at du sidder 

der på dit forsorgshjem, og det kan godt være, at du ikke drikker og ryger hash i den tid, du er 

der, og de så hjælper dig videre til en lejlighed, men så sidder du der, og hvad så. Du har ingen 

redskaber, du har ikke lært noget om, hvordan du skal tackle forskellige situationer.” 

På spørgsmålet om, hvordan livet ville have set ud uden opholdet på Cleanex, svarer en 

af de interviewede brugere: 

”Så havde jeg suset rundt inde i Herning og siddet med hovedet ned i bordet, eller jeg havde været 

død, eller jeg havde siddet i spjældet i dag. De tre valgmuligheder er der.” 

Om Cleanex-opholdets betydning for livet fremover siger andre: 


”Det kommer til at betyde alt, for jeg kan se tilbage, når jeg er i farezonen for mig selv, hvad er 

det lige jeg skal gøre nu, og det havde jeg ikke kunnet gøre, hvis jeg ikke havde haft Cleanex. 

Så havde jeg ikke kunnet holde mig clean.” 

”Jeg har aldrig haft en bedre følelse af, at det her holder, end jeg har i dag. Jeg tror på det… 

Stort set ser jeg tilbage på Cleanex med glæde og stor taknemmelighed over, at jeg er her i dag 

på denne her måde. Jeg synes det er ærgerligt, at det projekt stoppede.” 

”Jeg har fået de her berømte redskaber, som altid har været et diffust begreb for mig, altså det at 

man får nogle redskaber, så du kan komme videre eller arbejde i en anden retning. Men nu er 

det blevet konkret, som gør at jeg har et håb om, at jeg kommer til at leve et lykkeligt liv fremover. 

Det er enormt stort for mig.” 

”Jeg har været en af dem, og er det stadigvæk i nogles øje, en opgivet person, jeg har aldrig haft 

så meget ro, som jeg har i mit liv nu, jeg har aldrig haft så meget glæde, så meget indre lykke.” 

”Jeg fik et helt nyt liv, andre tanker, andre følelser… Jeg tænker på en helt anden måde… 

Hvis ikke Cleanex så tror jeg ikke jeg havde været her mere…Jeg har fået en helt anden hjerne, 

vil jeg næsten sige. Den måde man tænker på i dag, den er mere positiv. Før var det bare 

negativt, negativt og negativt, og så var det lige meget, hvad det var. Jeg har lært at tackle en 

masse ting på en anden måde. Og lært at tackle mig selv også i forskellige situationer, og det 

forundrer mig enormt meget, at jeg kan tage det roligt i forhold til tidligere… De gav mig et nyt 

liv. Den måde, de har taget hånd om mig på, det har været pragtfuldt. Den omsorg, de gav 

mig, vil altid stå for mig. Det tror jeg aldrig vil blive slettet.” 

De interviewede brugere giver, som det fremgår af ovenstående, ret entydigt positive 

vurderinger af opholdets betydning og deres mulighed for at forblive stoffrie. 

Det er især de terapeutiske elementer i opholdet, der efter brugernes opfattelse, har betydet 

mest. Mange giver udtryk for, at de har fået kigget sig selv efter i sømmene: er kommet 

til erkendelse og bevidsthed om, hvad det er i deres livshistorie, der har gjort det 

svært for dem at sætte ord på følelser og behov for at sige fra over for stofferne, som det 

der var kommet til at styre deres liv. 

5.2. Konkluderende opsummering 

5.2.1. Forandringsperspektivet 

Erfaringsopsamlingen her er ikke nogen autoritativ evaluering eller tilbundsgående effektmåling 

af arbejdet på projekt Cleanex. Men, som det fremgår af de foranstående afsnit, 

har opholdet på afdeling Cleanex for de interviewede deltagere i høj grad medvirket 

til at ændre deres livssituation i en endog meget positiv retning. Uden at nogle af de interviewede 

føler sig 100 % sikre på, at de også i årene frem vil komme til at leve en tilværelse 

helt fri for stoffer og alkohol, har opholdet for alle givet en tro, et håb, en indsigt og 

et handleberedskab, der alt andet lige stiller dem i en langt bedre situation end før opholdet 

på Cleanex. 


5.2.2. Metoderne og deres anvendelighed 

Det oprindelige formål med projekt Cleanex var som nævnt at afprøve metoder med 

henblik på at motivere den enkelte til egentlig misbrugsbehandling. Selv om projektet ret 

hurtigt ændres til i sig selv at være et egentligt behandlingstilbud, bliver formålet med 

projektet ikke formelt præciseret i overensstemmelse hermed. Men, som en af projektets 

medarbejdere formulerer det, har det overordnede mål med projektet været, at deltagerne 

skulle få sig et godt liv med indhold, midlet eller delmålet har været at få folk ud af 

misbrug. Der er ingen tvivl om, at det med projekt Cleanex er lykkedes at udvikle, afprøve 

og løbende justere nogle metoder, der - især for de af projektdeltagerne der har gennemført 

et planlagt forløb - har medvirket til at indfri dette mål og delmål. En større 

grad af dokumenteret (skriftliggjort) faglig refleksion og metodebevidsthed undervejs i 

projektet ville imidlertid have gjort det noget nemmere at beskrive og vurdere de afprøvede 

metoder. 

Som nævnt kan den samlede indsats i projekt Cleanex beskrives som et målrettet psykosocialt 

arbejde, der benytter sig af såvel arbejdsbetonede, netværksskabende, pædagogiske/undervisningsbaserede 

som terapeutiske/behandlingsmæssige metoder. Set med de 

interviewede projektdeltageres øjne er det især de terapeutiske elementer, der har hjulpet 

dem til at arbejde hen imod målet med opholdet, men også undervisningen, arbejdselementet 

og det nære fællesskab på afdelingen har for dem spillet en vigtig rolle. Medarbejdere 

og ledelse betoner i endnu højere grad end projektdeltagerne arbejdsaktiveringens 

betydning og i modsætning til flere af de interviewede deltagere, vurderer de deltagelsen 

i NA-møder som et vigtigt element. 

5.2.3. Hæmmende og fremmende faktorer 

Evnen og viljen til løbende at udvikle, justere og tilpasse arbejdsmetoderne ud fra de 

indhøstede erfaringer har været en væsentlig og fremmende faktor for, at projektet lykkedes. 

I afsnit 4.3 har vi beskrevet en række af de faktorer der i øvrigt har spillet en rolle for 

anvendeligheden af de på afdeling Cleanex afprøvede metoder. Sammenfattende kan det 

konstateres, at beboersammensætningen som en væsentlig faktor i lange perioder har 

spillet en positiv rolle, men også i perioder har voldt alvorlige problemer. 

At man på Cleanex befandt sig i et aktivt misbrugsmiljø, vurderes af alle parter overvejende 

som en fremmende faktor, ligesom den høje grad af egenansvarlighed for opholdet 

fremhæves som noget positivt. Cleanex medarbejdernes kompetence og engagementet 

vurderes som en absolut fremmende faktor, bortset fra den sidste del af projektperioden, 

hvor tingene tilsyneladende falder lidt fra hinanden. 

Samspillet med forsorgsafdelingens medarbejdere og beboere er en af de faktorer, der 

problematiseres, og noget, der helt klart kan arbejdes med at forbedre, hvis projekt Cleanex 

får mulighed for at blive videreført, ligesom det også bør overvejes at styrke og videreudvikle 

efterbehandlingsdelen. 


5.2.4. Forhold, der må betegnes som succesfulde 

Med de to års forsøgsarbejde viser erfaringsopsamlingen i øvrigt, at det lykkedes for projekt 

Cleanex: 

• At udvikle et stoffrit tilbud på en § 94 boform ikke bare som motivation til behandling, 

men med et egentligt målrettet behandlingsindhold – i sig selv et nyskabende 

og utraditionelt initiativ. 

• At tiltrække, rumme og tilgodese en socialt udsat deltagerkreds, der hovedsageligt 

har haft meget lange og tunge misbrugsproblemer, og som det kan være svært for 

det sædvanlige behandlingssystem at nå. 

• At præstere en succesrate der, hvad angår gennemførsel og stoffrihed, formodes 

at være mindst lige så stor som på andre behandlingstilbud. 

• At præstere en professionel behandlingsindsats samtidig med at den enkelte deltager 

i høj grad oplevede menneskelighed, åbenhed, nærhed og tryghed. 

• At skabe et godt og konstruktivt samarbejde mellem ex-misbrugere og andre 

medarbejdere internt på afdelingen og på en frugtbar måde involvere § 94 boformens 

øvrige personale i arbejdet. 

5.2.5. Udviklingsområder 

Der kan naturligvis også påpeges mangler og muligheder for positive forandringer ved en 

evt. opfølgning af forsøgsprojektet: 

• Større grad af skriftlighed, både hvad angår arbejdet med den enkelte klient og 

hvad angår projektet i sin helhed. Dette for løbende at kunne dokumentere kvaliteten 

af tilbuddet over for den enkelte og over for omverdenen samt med henblik 

på at formulere, udvikle og formidle projektets faglighed og selvforståelse. 

• Styrkelse af forsorgsafdelingens værdi- og holdningsmæssige indsigt og positive 

involvering i tilbuddet. 

• Flere, mere tydelige og mindre tilfældige muligheder for efterbehandling for den 

enkelte deltager. 

• En mere systematisk opfølgning, hvad angår stoffrihed og livssituation blandt 

deltagerne, om muligt også blandt dem, hvor opholdet resulterer i en ikke planlagt 

udskrivning eller bortvisning. 


Bilag 1. Interviewguides 

a. Temaer til interview med projektmedarbejder og projektkoordinator: 

1. Oplysninger om dig selv 

a. Lidt om din egen baggrund og holdning til behandling 

b. Din tilknytning til projekt Cleanex 

2. Succeshistorien 

a. Giv en beskrivelse af et eller flere succesfulde forløb 

3. Målgruppe 

a. Hvordan vil du beskrive brugerne på projekt Cleanex, opdelt i kategorier? 

b. Hvor kom brugerne fra? Hvor tog de hen? (Gennemgå listen) 

c. Hvorfor kom der færre fra § 94 boformer end forventet? 

d. Visitationen, hvem blev valgt fra? 

e. Matchning, hvem egnede Cleanex sig til og hvem egnede det sig ikke til? 

4. Metoder 

a. Hvori består i store træk de metoder I har afprøvet over for brugerne? 

b. Ugeprogrammet 

i. Faktiske ugeprogram og ændringer heri 

ii. Begrundelse for indholdselementer og for ændringer. 

c. Skriftlighed 

i. Hvilke planer, aftaler, kontrakter m.v. er der blevet produceret 

for/med/af hver enkelt klient? 

ii. I hvor stort omfang er de skriftlige aftaler/planer/kontrakter blevet anvendt? 

d. Behandling/terapi 

i. Hvilke dele af indsatsen vil du karakterisere som behandling/terapi? 

Hvorfor? 

ii. Hvad forstår du ved behandling/terapi? 

iii. Hvad er det for en behandling/terapi I har præsteret? 

e. Medarbejderdelen 

i. Afdelingsmøder 

ii. Teammøder (hvorfor uden beboerne?) 

iii. Supervision 

5. Hvad har virket hæmmende/fremmende for metodernes anvendelighed, fx hvad angår 

medarbejderkompetencer, brugergruppens sammensætning, de fysiske og organisatoriske 

rammer? 

6. Opholdets betydning for den enkelte 

a. Prøv at beskrive og vurdere Cleanex’s betydning for den enkelte hvad angår ophør/fortsættelse 

af misbrug, motivation til behandling, ændring af livssituation? 

b. Hvad er det, der gjorde opholdet til en succes for dem, hvor det lykkedes? 

c. Hvad er det, der gjorde at opholdet lykkedes mindre godt? 

d. Hvad var det, der gjorde at folk valgte tilbuddet fra? 

e. Hvad var det, der gjorde at folk blev bortvist fra projektet/fra boformen? 

7. Godrum som ramme for projektet 


a. Hvilken betydning havde forsorgshjemsrammen på godt og ondt, herunder betydning 

af 

i. Arbejdspligten 

ii. Misbrugsmiljøet 

iii. Beliggenheden 

iv. Ledelse og medarbejdere på Godrum 

8. Perspektivering 

a. Hvad har du lært af projektet? 

b. Hvad ville du have gjort anderledes? 

9. Hvad vil det især være relevant at spørge brugerne om? 

b. Temaer til interview med afdelingsleder 

1. Hvad var efter din opfattelse det/den overordnede formål/hensigt med Projekt Cleanex. 

Hvad ville I med Cleanex? 

2. Hvad er de væsentligste erfaringer I har gjort jer i projektet? Hvad fik I ud af projektet? 

3. Målgruppe 

a. Hvordan vil du beskrive brugerne på projekt Cleanex, opdelt i kategorier? 

b. Matchning, hvem egnede Cleanex sig til og hvem egnede det sig ikke til? 

4. Et forløb på Cleanex 

a. Prøv at beskrive et karakteristiske forløb af et ophold på Cleanex der har ført til 

planlagt udskrivning/ikke planlagt udskrivning/bortvisning. 

5. Metoder 

a. Hvori består de metoder, projekt Cleanex har udviklet og afprøvet? 

b. Hvad har ledelsens rolle været i udvikling af indhold og metoder? 

c. Hvad er det i øvrigt der har styrket de afprøvede metoders anvendelighed? 

d. Hvad har virket begrænsende/hæmmende i forhold til de afprøvede metoder? 

e. Hvad er grunden til den ringe skriftlighed i løbet af projektet? 

f. I hvor sort omfang har der været udført egentlig behandling/terapi på Cleanex? 

6. Projekt Cleanex og resten af Godrum 

a. Hvad er plusser og minusser ved at tilbyde og drive et behandlingsforløb på en 

§ 94 boform? 

b. Hvordan var det at have særlige regler for Cleanex’ beboere under ophold på 

Cleanex/når bortvist fra Cleanex men stadig på Godrum 

c. Har Cleanex påvirket jeres syn på beboernes mulighed for at komme ud af misbrug 

c. Temaer til interview med beboere, projekt Cleanex 

1. Før Cleanex 

a. Livssituation før ophold på Cleanex: misbrug (hvad, hvor længe, behandlingsforløb), 

bolig (egen bolig, institution/boform, hjemløs), netværk, sociale situation 

i øvrigt. Hvis mere end et ophold: situation i mellemliggende periode. 

b. Hvordan kom du i kontakt med projekt Cleanex? 

c. Hvad var dine forventninger til /hvad ville du med opholdet på Cleanex? 

d. Hvad blev du stillet udsigt af projekt Cleanex? 


2. Opholdet på Cleanex 

a. Hvad var det ved opholdet der betød mest for dig? 

b. Hvad var særlig godt? 

c. Hvad var særlig svært? 

d. Hvad kunne du have ønsket anderledes? 

e. Hvad var det der fik dig til at gennemføre opholdet på Cleanex? 

f. Hvordan vurderer du betydningen/relevansen af de forskellige dele i opholdet/programmet 

(Supplerende: Hvad gjorde at det og det indholdselement virkede 

positivt eller negativt ?) Hvis mere en et ophold: ændringer fra gang til 

gang. 

i. Arbejdsdelen 

ii. Lufterunden 

iii. Gruppeterapien 

iv. Undervisningen 

v. Den individuelle terapi 

vi. Aftaler, kontrakter, planer 

vii. Samværet – det sociale 

viii. NA møderne 

ix. Fysisk træning 

x. Andet 

g. Hvordan vurderer du projektets medarbejdere med hensyn til 

i. Kompetence/uddannelse/baggrund 

ii. Omgangsform 

iii. Antal, tilgængelighed, tid 

h. Oplevelse /vurdering af rammer for opholdet 

i. Sammensætning af beboere m.h.t. køn, alder misbrugsproblematik mv. 

ii. Regler/indflydelse 

1. Hvilke regler var gældende? 

2. Var reglerne OK? 

3. Hvordan var mulighederne for at få indflydelse på opholdet? 

4. Var mulighederne for indflydelse tilstrækkelige? 

iii. Boformen Godrum 

1. misbrugere i miljøet 

2. beliggenhed 

3. personale 

i. levede opholdet på Cleanex i øvrigt op til dine forventninger? 

3. udslusningen fra Cleanex 

a. Hvor tog du hen efter Cleanex? 

b. Hvordan var overgangen? 

c. Var der lagt de fornødne planer for dit live efter Cleanex? 

d. Fik/får du den støtte du havde/har brug for i overgangsperioden? 

4. tilbageblik og fremtid 

a. Hvad er det der gør forskellen på Cleanex og andre behandlingstilbud du har 

prøvet eller er bekendt med? 

b. Hvad er det der gør at du er clean nu? 

i. din egen indsats før, under og efter opholdet på Cleanex 

ii. erfaringer - redskaber du har med fra Cleanex 

iii. udslusningen - Lysbro 

c. Hvad har opholdet på Cleanex betydet for dig på længere sigt? 

d. Hvordan tror du din livssituation ville have været nu uden Cleanex?

P DENNE SIDE SKAL RAPPORTENS TILEL ST - Servicestyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?