Kommuneplan 2013

FORSLAG 

Kommuneplan 2013 

Hedensted Kommune 

Forslag - Kommuneplan 2013-2025 Hedensted Kommune - Hovedstruktur 

1

Indhold 

Kolofon 

Kommuneplan 2013, 

Hedensted Kommune. 

Hedensted Byråd har vedtaget 

forslag til Kommuneplan 2013 

- 2025 til offentlig fremlæggelse 

i mindst 8 uger med sidste 

frist for bemærkninger den 30. 

juli 2013. 


Niels Espesvej 8 

8722 Hedensted 

Tlf.: 79 75 50 00 

hedensted@hedensted.dk 

Adresse på hjemmesiden: 

www.hedensted.dk 

Fotos: Hedensted Kommune. 

Copyright © Kort- og Matrikelstyrelsen 

og DDO®, Copyright 

COWI. Miljøvurdering af kommuneplanforslaget 

er udført af 

Rambøll, Ålborg 

Hovedstruktur .....................................................................1-25 

Borgmesterens forord ................................................................. 3 

Læsevejledning .......................................................................... 4 

Vision for Hedensted Kommune ................................................... 5 

Levevilkår .................................................................................. 6 

Landkommunen i storbyen ..........................................................10 

Erhvervsudvikling.......................................................................12 

Bymønster ................................................................................14 

Landskab .................................................................................18 

Klima .......................................................................................21 

Miljøvurdering ...........................................................................26 

Retningslinjer ..................................................................37-118 

Byer ........................................................................................37 

Landsbyer og sommerhusområder ...............................................43 

Kulturhistorie ............................................................................47 

Fritid .......................................................................................51 

Detailhandel .............................................................................55 

Landskab .................................................................................61 

Geologi ....................................................................................65 

Lavbundsarealer og vådområder ..................................................69 

Skovrejsning .............................................................................73 

Natur 

International naturbeskyttelsesinteresser ...............................77 

Naturområder og særlig værdifuld natur ................................80 

Ny natur og økologiske forbindelseslinjer ...............................85 

Landbrug og biogas ...................................................................87 

Vandløb, søer og kystvande ........................................................93 

Kystnærhedszonen ....................................................................97 

Trafikanlæg............................................................................. 101 

Tekniske anlæg ....................................................................... 105 

Støj ...................................................................................... 111 

Virksomheder med særlige beliggenhedskrav .............................. 115 

VVM pligtige anlæg .................................................................. 117 

Planens forudsætninger ............................................................ 119 

Bilag 

Bilag A - Lokaliteter med bevaringsværdige bygninger ................. 121 

Bilag B - Detailhandelsanalyse 2009 .............................................33 

Bilag C - Kort 

Bilag D - jordbrugsanalyse 

Bilag E - Strategisk energiplan 

Bilag B-E kan ses som særskilte dokumenter på www.hedensted.dk under 

Kommuneplan 2013 og bilag. 

Rammer 

Kommuneplanens rammer findes i et særskilt hæfte. 

2 Forslag - Kommuneplan 2013-2025 Hedensted Kommune - Hovedstruktur

Det er med stor glæde, vi præsenterer Hedensted Kommuneplan 2013 - 2025 


Forord 

Kommuneplanen fra 2009 understøtter på de fleste områder uændret kommunens vision 

om en landkommune i vækst med en decentral struktur. Visionerne i vores første kommuneplan 

holder stadig vand og understøtter, at vi er en kommune, hvor der hele tiden 

skabes gode levevilkår og fællesskaber på grundlag af frivilligt lokalt engagement og et 

varieret og stærkt erhvervsliv i udvikling. Kommuneplan 2013-2025 kan derfor ses som en 

klar viderebygning på Kommuneplan 2009. 

Kommuneplan 2013 fokuserer på at fremme erhvervsudviklingen - især indenfor produktionserhvervene, 

hvor vi har særlig gode vækstmuligheder på grund af beliggenheden mellem 

Aarhus og Trekantsområdet, vores stærke og internationalt forbundne infrastruktur og 

vores åregamle traditioner. Som en af Danmarks bedste erhvervskommuner kan vi bruge 

udvikling og vækst i produktionen som løftestang for at skabe arbejdspladser, øge bosætning 

og fastholde de gode levevilkår i kommunen. 

Indenfor landbrugserhvervet er der en historisk strukturændring undervejs, som vil føre 

til større og mere industrielle landbrugsproduktioner - en udvikling, som nu fremmes af 

national lovgivning, og som vi gerne vil understøtte gennem vores planlægning. Dette er 

baggrunden for, at vi for første gang foretager en udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder, 

prioriterer særligt velegnede lokaliseringsmuligheder for store husdyrbrug 

og planlægger et stort moderne biogasanlæg. Hensigtsmæssig lokalisering, den mest moderne 

teknik og stærke erhvervs- og videnssynergier skal sikre en udvikling, som forener 

vækstmuligheder med miljøhensyn. 

I kommuneplanen forholder vi os til de stigende udfordringer, som klimaforandringer bringer, 

og det er vores mål at nedbringe kommunens bidrag til denne udvikling. Den tiltagende 

risiko for oversvømmelse af såvel kystnære by- og sommerhusområder som truslen 

mod bebyggelser inde i landet på grund af flere og voldsommere regnskyl giver anledning 

til en fremtidssikret planlægning for klimatilpasning. Samtidig skal vores stategiske energiplanlægning 

på længere sigt sikre, at kommunens bidrag til den samlede CO 2 udledning 

falder. 

Vi tager ansvar for, at nationale mål og strategier gennemføres. Det betyder, at vi giver de 

nationale interesser en lokal forankring og indarbejder dem i vores virkelighed. I forlængelse 

af de statslige vand- og naturplaner fastsætter vi vores mål for, hvordan vi ønsker at 

beskytte den natur og det miljø, vi er ansvarlige for både i byerne og i det åbne land. Det 

er et ansvar, vi er os meget bevidst. 

Vi ønsker at fastholde vore borgeres gode levevilkår, og ikke mindst derfor er det vigtigt 

at passe godt på de værdier, der er i kommunen. At tage vare på vore værdier og samtidig 

give mulighed for vækst og udvikling skal ses i sammenhæng. Det gør vi med denne 

kommuneplan. Vi arbejder helt fra de overordnede målsætninger og ned i de konkrete 

rammebestemmelser med at integrere værdihensyn med udviklingsmuligheder. Vi ønsker 

at fremme synergi og vækst på en måde, som kommer både natur, miljø, borgere og erhvervsliv 

til gode. 

God fornøjelse med læsningen. 

Kirsten Terkilsen 

Borgmester 

3

Læsevejledning 

Kommuneplan 2013 udstikker retningen for den fysiske udvikling af Hedensted 

Kommune. Kommuneplanen tager afsæt i Planstrategi 2011, 

og er en delvis revision af Kommuneplan 2009. 

Kommuneplanen opstiller mål, retningslinjer og rammer for hele kommunens 

geografi. 

Kommuneplanen er således først og fremmest en fysisk plan, men den 

står ikke alene. For en række sektorområder er der udarbejdet særskilte 

politikker og strategier. De kan findes på kommunens hjemmeside 

www.hedensted.dk. Her findes kommuneplanen også i en elektronisk 

udgave, og link til kort over udpegninger findes også her. Baggrundsmateriale 

til kommuneplanen kan ses og hentes her. 

Kommuneplanen består af 3 elementer: Hovedstruktur, retningslinier og 

rammer for lokalplanlægningen: 

Hovedstrukturen 

Her gives et samlet billede for udviklingen i Hedensted Kommune med 

udgangspunkt i seks særlige fokusområder: Levevilkår, Bymønster, 

Landkommunen i storbyen, Erhvervsudvikling, Landskab og Klima. 

Retningslinjer 

Med udgangspunkt i 18 særskilte faglige temaer angives de overordnede 

retningslinjer for byernes udvikling samt retningslinjer for udviklingen 

i det åbne land. Her er også angivet mere principielle overvejelser 

om, hvordan de faglige interesser varetages i fremtidige planer og i 

administrationen. 

For hvert tema er fastlagt: 

- Mål for temaet. 

- Kort beskrivelse af, hvorfor der skal planlægges for temaet. 

- Praksis for administration af lovområder. 

- Retningslinjer for temaet – det juridiske grundlag for administrationen. 

- Redegørelse for retningslinjerne. 

- Hensigtserklæring om fremtidige planer og projekter for at fremme 

målsætningen. 

Rammer 

Med udgangspunkt i 7 geografiske distrikter angives rammerne for lokalplanlægning 

i byerne, i de afgrænsede landsbyer og i det åbne land. 


Den overordnede vision 

En vækstorienteret landkommune, 

hvor udviklingen bygger 

på de særlige muligheder 

i de enkelte lokalsamfund, og 

hvor borgerne er tæt på demokratiet, 

fritidslivet og kommunens 

service. 

Visionens udmøntning 

Hedensted Kommune er en del 

af den østjyske storby, med landkommunens 

kvaliteter. 

Kommunen lægger vægt på 

vækst gennem en bæredygtig 

udvikling på basis af dialog og 

nærdemokrati, hvor det overordnede 

mål er at fremme borgernes 

livskvalitet. 

Derfor tager kommuneplanens 

bymønster udgangspunkt i det 

lokale og understøtter velfungerende 

byer og landsbyer, der 

sikrer underlaget for skoler, plejehjem, 

detailhandel og anden 

offentligt og privat service. 

I planen sikres det, at der kan 

skabes gode levemiljøer hvor de 

”bløde” værdier udvikles i samspil 

med ”hårde” værdier. Det 

sker blandt andet med en udvikling 

af byerne i tæt kontakt 

med de bynære naturområder, 

en velfungerende infrastruktur 

med trafiksikre veje, sammenhængende 

stisystemer, kollektiv 

trafik samt god og bæredygtig 

kloak- og vandforsyning. 

Planens mål er endvidere at 

skabe grundlag for en fremsynet 

strategi for udvikling af skov, natur 

og landskab. Det gælder både 

i kommunens store unikke landskabsområder, 

og i særlig grad 

med udgangspunkt i den nære 

natur lige der, hvor borgerne bor. 

Vision for Hedensted Kommune 

Kommuneplanens 

fokusområder 

Byrådet vedtog den overordnede 

vision for Hedensted Kommune i 

2006. Der blev efterfølgende afholdt 

en række møder, hvor interessegrupper 

og enkeltpersoner 

gav deres bidrag til, hvordan visionen 

kunne føres ud i livet og 

danne grundlag for kommuneplanlægningen. 

Sammenholdt med statens krav 

og forventninger medvirkede 

disse bidrag til, at Byrådet med 

fremlæggelsen af kommuneplanstrategien: 

”Menneske i centrum” 

besluttede, at den første kommuneplan 

for Hedensted Kommune 

skulle tage udgangspunkt i fem 

fokusområder: 

Gode LEVEVILKÅR for kommunens 

borgere, LANDKOMMUNEN 

I STORBYEN med reference til 

kommunens beliggenhed midt 

på det østjyske bybånd, et robust 

BYMØNSTER, der sikrer 

borgerne god service med tæt 

adgang til kommunens unikke 

LANDSKABER. KLIMA og planlægning 

i forhold til de globale 

klimaforandringer var det sidste 

af de dengang valgte fokusområder. 

Med udgangspunkt i kommunens 

infrastrukturelle fordele 

er der derudover siden vedtaget 

en ny erhvervsstrategi med fokus 

på sikre fortsat VÆKST gennem 

en satsning på at tiltrække især 

PRODUKTIONSERHVERV. 

Den overordnede vision sætter 

også aftryk i kommuneplanens 

retningslinjer og rammer, der skal 

fungere som et robust redskab til 

den fremtidige sagsbehandling 

og til håndtering af konflikterne 

imellem særligt by/land, erhverv/det 

åbne land, by /drikkevand, 

by/kystzone, støj/stille. 

Kommuneplanen tager således 

sigte mod fremtidens udfordringer 

under hensyntagen til den 

historie, vi bærer med os med 

henblik på at realisere Hedensted 

Kommunes vision. 

Levevilkår 


Landkommunen i storbyen 

Bymønster 

Landskab 

Klima 

5

Levevilkår 

Overordnede 

mål for udviklingen 

Levevilkårene i Hedensted 

Kommune skal sikres med fokus 

på livsgrundlag, velfærd 

og livskvalitet. 

Livskvaliteten sikres ved gode 

leve- og bomiljøer med tæt 

kontakt mellem by og land og 

ved øget mulighed for indflydelse 

på nærmiljøet og fælles 

udvikling. 

Velfærden sikres ved gode muligheder 

for at bo og arbejde i 

kommunen for alle. 

Livsgrundlaget sikres ved rent 

drikkevand til alle, og ved at 

tilpasse udviklingen i kommunen 

til forventningerne om et 

ændret klima. 

Det er et ambitiøst mål at skabe 

gode levevilkår for alle. Velfungerende 

offentlige institutioner 

som skoler, børnehaver og plejehjem 

er væsentlige for vores 

velfærd. Det samme gælder et 

rigt foreningsliv og gode fritidstilbud. 

Kommunen har vedtaget 

en række politikker for forvaltning 

og udvikling af områderne 

for seniorer og børn, for handicapområdet, 

for skoler, turisme, 

sundhed, fritid og landdistrikter. 

Levevilkår beror på vore nære 

relationer, men også på sammenhængen 

til nabokommunerne og 

det øvrige samfund i en global 

verdensorden. Vi skal forvalte 

vores globale forpligtelser ansvarligt, 

så vi bidrager til løsning 

af nationale og internationale udfordringer. 

Det har også betydning 

for vores selvopfattelse og 

vores livskvalitet m.m. 

Livskvalitet og 

de nære fællesskaber 

Livskvalitet er et samspil af 

mange forskellige faktorer, der 

beror på fællesskabets og den 

enkeltes ønsker og behov. Derfor 

tager kommuneplanen afsæt 

i de lokale fællesskaber, når der 

planlægges for de enkelte by- og 

landsbysamfund – lige der, hvor 

folk bor. 

I langt de fleste byer og landsbyer 

er der oprettet lokalråd. Lokalrådene 

er dannet for at sikre dialog 

og samarbejde med borgerne om 

den lokale udvikling. Det styrker 

de lokale fællesskaber og den enkeltes 

indflydelse på udviklingen. 

Sammen med lokalrådene udarbejdes 

udviklingsplaner for udvalgte 

byer og landsbyer. 

De planrelevante resultater i 

Stouby, Flemming og Uldum er 

indarbejdet i kommuneplanen 

med rammer til boliger og erhverv. 

Efterfølgende lokalplaner 

kan derfor medvirke til at 

fremme optimal livskvalitet med 

udgangspunkt i lokalsamfundets 

potentiale. 

De øvrige resultater i udviklingsplanerne 

arbejdes der videre 

med lokalt i mere konkrete projektsamarbejder. 

Flere andre steder arbejdes der 

lokalt med udviklingsplaner. Det 

gælder f.eks. i Barrit, Snaptun – 

Glud – Hjarnø, Aale – Hjortsvang, 

Hornsyld og i Korning. Kommunen 

vil i de enkelte tilfælde følge 

udviklingsplanerne op med den 

nødvendige planlægning. 

Samarbejdet med lokalrådene 

skal fortsætte og udbygges, fordi 

udviklingsplanerne giver lokal 

forankring og kvalitet i lokalområdet, 

og fordi lokalrådene kan 

bidrage med lokale løsninger på 

vores fælles udfordringer. 

I bycentrene Juelsminde, Hedensted 

og Tørring blev der i 

efteråret 2008 afholdt 3 bykonferencer, 

hvor interessegrupper 

og enkeltpersoner bidrog med 

en imponerende mængde idéer 

til byernes udvikling. Det gennemgående 

tema for borgernes 

tilkendegivelser var ønsket om 

gode levevilkår. Mange af idéerne 

fra konferencerne er indgået i 

planlægningen for kommuneplanens 

arealudlæg til erhverv og 

boliger. 

Arbejdet med udviklingsplaner styrker fællesskabet lokalt og udgør et væsentligt 

bidrag til kommuneplanen. 


Med udgangspunkt i de gode 

erfaringer fra lokalrådene skal 

vi finde samarbejdsformer, der 

endnu bedre inddrager beboerne 

i bycentrene i et samarbejde om 

udfordringerne i byerne. 

Samarbejdet med interesseorganisationer 

og nøglepersoner fra 

erhvervslivet har også været væsentligt 

for at sikre en kommuneplan, 

der afspejler og afvejer 

de konkrete behov og interesser. 

Også dette samarbejde skal fortsætte 

og udbygges fremover. 

Kommunens stistrategi forudsætter, 

at det lokale engagement 

skal være drivkraften for udvikling 

af stier. Vi understøtter det 

lokale engagement med inspiration 

og vejledning for at optimere 

forslag til stiforbindelser, så de 

kan opfylde flere forskellige behov 

og tjene flere forskellige formål 

på en gang. 

Også fælles udfordringer som 

f.eks. etablering af flere skove, 

tilpasning til mere nedbør med 

flere vådområder og natur kræ- 

Stier fra vores boliger til de bynære landskaber er med til at øge livskvaliteten. 

Bynære fritidsmuligheder er vigtigt og bæredygtigt 

– så begrænser vi transporten. 


Levevilkår 

ver lokalt forankrede løsninger. 

Det samme gør omlægning af vores 

energiforbrug, der kan gøre 

kommunen CO 2 neutral. 

Uanset hvor du bor, er gode oplevelser 

i frisk luft uden støjgener 

højt værdsat. Derfor er der 

i kommuneplanen lagt vægt på 

at integrere landskabs- og naturværdier 

i byernes og landsbyernes 

udvikling. Konflikter mellem 

anlæg og funktioner, der støjer, 

og områder hvor folk bor og bruger 

deres fritid, skal også imødegås. 

Tilsvarende er der lagt vægt 

på at fastholde og synliggøre kulturhistoriske 

værdier og udvikle 

kommunen med god arkitektur. 

Der skal fremover tages konkret 

stilling til lysforholdene i lokalplaner, 

bl.a. for at underbygge forskellen 

mellem land og by. 

Vi skal have bedre adgang fra boligen 

til landskab og natur i det 

åbne land for alle. Naturoplevelserne 

bliver større med en rig og 

varieret natur. Derfor lægges der 

også vægt på at skabe en højere 

kvalitet i natur og landskab. Med 

en fleksibel kommuneplanlægning 

kan støtteordninger til f.eks. 

skovrejsning og etablering af 

vådområder bedre udnyttes. Det 

er tiltag, der skaber mere variation 

i det åbne land, større artsrigdom 

i naturen og giver gode 

oplevelsesmuligheder for mennesker. 

Kommuneplanen skaber 

rammerne og mulighederne, 

men der skal lokale initiativer og 

personligt engagement til for at 

virkeliggøre intentionerne. 

7

Levevilkår 

Velfærd i 

lokalområdet 

På det helt lokale plan lægger 

mange vægt på by- eller landsbyliv 

med gode naboer i et trygt 

kvarter og en god arbejdsplads 

tæt på hjemmet. Derfor er der i 

kommuneplanen lagt vægt på at 

skabe forskelligartede bomiljøer, 

så der er reelle valgmuligheder 

for borgerne. 

Ved kysterne udfolder vi et aktivt fritidsliv. 

Havnen i Snaptun er samlingspunkt for lokale og turister. 

Når virksomheder skal placere sig 

et nyt sted, er et vigtigt kriterium, 

at den nødvendige arbejdskraft 

er til stede. Også derfor lægges 

der i kommuneplanen vægt på at 

skabe gode og attraktive bomuligheder, 

så visionen om en kommune 

i vækst understøttes. 

Ikke alle kan finde en arbejdsplads 

i nærområdet, og nogle 

har personlige relationer til andre 

egne og ønsker ikke at bosætte 

sig her. Pendling ind og ud af 

kommunen er derfor en realitet. 

Udviklingen peger mod mere og 

længere pendling, og det er en 

udfordring at gøre pendling mere 

bæredygtig. I kommuneplanen 

er der lagt særlig vægt på at udvikle 

nye bomuligheder tæt ved 

offentlig trafik og større veje. 

Det er i tråd med visionen for udvikling 

af Det Østjyske Bybånd. 

Et bærende element for udviklingen 

af bybåndet er, at infrastrukturen 

optimeres, og at der 

udvikles et effektivt og sammenhængende 

kollektivt trafiksystem 

med udgangspunkt i den jyske 

længdebane. En forudsætning for 

de nødvendige investeringer er, 

at væksten i befolkningen koncentreres 

omkring jernbanens 

knudepunkter. Der er redegjort 

nærmere for Det Østjyske Bybånd 

i det følgende kapitel. 

Livsgrundlag 

Rent drikkevand er en forudsætning 

for liv og gode levevilkår. 

Det sikrer vi ved at fastholde en 

decentral forsyning med drikkevand. 

Derved bliver vi robuste 

over for uheld og forureninger, 

og motiverer den enkelte til at 

gøre en indsats for drikkevandet. 

Motivationen er størst, når 

man bor og arbejder oven på det 

grundvand, der forsyner ens eget 

vandværk. 

Borgerne i Hedensted Kommune 

og i nabokommunerne skal 

sikres rent drikkevand nu og i 

fremtiden. Derfor er der i kommuneplanen 

udpeget langsigtede 

drikkevandsområder, som omfatter 

de bevaringsværdige indvindingsområder 

samt grundvandsforekomster, 

der i kvalitet og i 

mængde udgør en ressource, det 

kan være værd at udnytte nu og 

i fremtiden. De langsigtede drikkevandsområder 

friholdes i kom- 


muneplanen for byudvikling. De 

langsigtede drikkevandsområder 

udgør ca. 29% af kommunens 

samlede areal. 

Den særlige indsats på drikkevandsområdet 

kommer således 

til at ske inden for de langsigtede 

drikkevandsområder. Det 

betyder, at der gennemføres en 

indsats for at beskytte alle bevaringsværdige 

vandindvindinger 

og kendte grundvandsforekomster 

af god drikkevandskvalitet. 

En hovedindsats til sikring af rent 

drikkevand er kommunens flytningsstrategi. 

Her samarbejdes 

med vandværkerne om at lokalisere 

nye kildepladser til vandværker, 

der har deres kildeplads i 

byområder, og med vandværker, 

der har vigende vandkvalitet. 

Nye vandindvindinger placeres i 

områder med uforurenet grundvand 

udenfor byen. Herved opnås 

en billigere og mere langsigtet 

beskyttelse af drikkevandet, 

end ved at sætte ind med grundvandsbeskyttende 

tiltag. 

Flytningsstrategien kan kun gennemføres 

med opbakning og 

medvirken fra de mange private 

vandværker. Derfor er det vigtigt, 

at der for de lokale vandværker 

skabes incitamenter til at gennemføre 

flytning af vandværker 

og kildepladser. 

Det vigtigste og enkleste incitament 

er, at beskyttelsen af et 

konkret vandværks indvindingsopland 

ophæves, når en ny kil- 

Langsigtede drikkevandsområder. Her skal udviklingen underordnes beskyttelsen af drikkevandet. 


Levevilkår 

deplads er dokumenteret. Så får 

vandværket nemlig mulighed for 

at påvirke udviklingsmulighederne 

i lokalsamfundet, samtidig 

med at private og offentlige udgifter 

til at beskytte grundvandet 

bliver meningsfyldte. 

Det er samtidig forudsætningen 

for, at kommunen får succes med 

at indgå aftaler med private jordbrugere 

om indsatsen for at beskytte 

drikkevandsmagasinerne. 

Et andet grundlæggende livsvilkår 

er at tilpasse kommunen til 

de nye klimatiske forhold. Læs 

mere herom i afsnittet klima. 

9


Overordnede 

mål for udviklingen i 

Hedensted Kommune midt i 

Det Østjyske Bybånd: 

De store og værdifulde landskabstræk 

styrkes og bevares 

til gavn for hele regionen. 

Byvækst og infrastruktur planlægges 

under hensyn til såvel 

de store som de lokale landskabtræk. 

Bosætning og erhvervsliv styrkes 

som bidrag til regionens 

udviklingspotentiale. 

Natur- og fritidsoplevelser 

planlægges og udvikles for 

både brede og smalle målgrupper. 

Det Østjyske Bybånd 

Gode levevilkår på lokalt plan er 

afhængig af og styrkes ved en god 

regional planlægning. Hedensted 

Kommune har i samarbejde med 

Transport- og Miljøministerierne 

og 17 østjyske kommuner udarbejdet 

en fælles vision for Østjyllands 

udvikling, som overordnet 

ramme for regionens bosætning, 

erhvervsliv, infrastruktur, kultur 

og landskaber. 

Samarbejdet om udviklingen i 

Østjylland blev oprindeligt lanceret 

i Landsplanredegørelse 2006. 

Visionen bliver grundlaget for 

de strategiske beslutninger, som 

kan medvirke til at opretholde og 

udvikle et konkurrencedygtigt og 

bæredygtigt Østjylland. 

Hedensteds placering blandt de større byer langs transportkorridorene i byregionen. 

Nye stationer i Løsning og Daugård indgår i visionen om den østjyske 

nærbane. 

Visionen indeholder en bred vifte 

af tiltag som bidrag til udvikling 

af en fortsat stærk østjysk 

storbyregion med en bæredygtig, 

fremtidssikret indretning og 

international konkurrencedygtighed. 

Samarbejdet omkring 

”storbyregionen” skal understøtte 

et stærkt og vidensintensivt 

erhvervsliv, kultur- og fritidsliv, 

udbygning og styrkelse af infrastrukturen 

til fremme af gode 

transportløsninger, udvikling af 

byerne langs transportkorridorene 

som drivkraft og bevarelse 

og udvikling af regionens værdifulde 

landskaber, blandt andet 

som grønne, ubebyggede landskaber 

i motorvejsbebyggelsen. 

Derudover skal det overvejes, 

hvordan en fælles udviklingsstrategi 

for erhvervsudvikling, uddannelse 

og forskning samt kultur 

og fritid kan organiseres. 

Den østjyske motorvej, som en del af 

infrastrukturen, der forbinder de østjyske 

byer (her ved Hedensted). 


Kommunens 

rolle i bybåndet 

Hedensted Kommune er geografisk 

placeret midt i Det Østjyske 

Bybånd - en funktionel storby 

med 1,2 mill. indbyggere. Det er 

en af de overordnede udfordringer 

at håndtere storbyens potentiale 

for vækst, og samtidig bevare 

og udvikle landkommunens 

kvaliteter med jordbrugserhverv, 

autentiske byer, landsbyer og 

landskaber. 

Som det fremgår af afsnittet 

om kommunens bymønster, afspejles 

den gunstige placering 

på bybåndet i høj grad i kommunens 

centerstruktur og byudvikling 

i øvrigt. Landskaberne 

langs transportkorridorene fremhæves 

i landsplanredegørelsen 

som store og bevaringsværdige 

elementer i den voksende massive 

byudvikling i storbyen. Som 

bybåndets landkommune er det 

en oplagt opgave for Hedensted 

Kommune at planlægge for og 

understøtte og udvikle bybåndets 

store landskabstræk. 

Den store hedeslette sydvest for 

Hedensted er et landskabeligt 

åndehul i den massive byudvikling 

langs den østjyske motorvej. 

I konsekvens heraf opgiver kommunen 

at udvikle store erhvervsområder 

sydvest for Hedensted, 

så det store, åbne landskabs- 



Kystlandskab på Juelsmindehalvøen, her udsigt syd for Brund over Horsens Fjord. 

strøg bevares. Friholdelsen bidrager 

samtidig til beskyttelse af 

drikkevandsforsyningen til både 

Vejle og Hedensted. 

På Juelsmindehalvøen med de 

værdifulde kystlandskaber vide- 

reudvikles det store potentiale 

som friluftsområde for storbyens 

befolkning. Områdets storslåede 

natur tiltrækker også et stigende 

antal turister, som bidrager væsentligt 

til en understøttelse af 

Østjyllands øvrige attraktioner. 

De store landskabstræk i regionen. Kystlandskabet på Juelsmindehalvøen og de 

vidtstrakte områder omkring Gudenåens udspring samt de beskyttede kærområder 

i ådalen. 

11

Landkommunen Erhvervsudvikling 

i storbyen 

Overordnede mål 

for erhvervsudviklingen 

Fastholde, at Hedensted Kommune 

er en af de mest erhvervsvenlige 

kommuner i 

Danmark. 

Udvikle en service og synergikultur, 

som betyder, at kommunen 

opleves som erhvervslivets 

aktive medspiller. 

Sikre udvikling og vækst i 

kommunen gennem en prioriteret 

satsning på produktionserhverv. 

Fremtidssikre virksomhedernes 

investeringer gennem en 

fremsynet arealplanlægning, 

som sikrer tilstrækkelige og 

velbeliggende erhvervsarealer 

og forebygger miljø- og interessekonflikter. 

Etablering af Dansk Produktions 

Univers som et kraftcenter 

for industriel innovation og 

vækst. 

Derfor planlægger vi 

for erhvervsudvikling 

I Hedensted Kommune er en 

positiv erhvervsudvikling den 

væsentligste økonomiske forudsætning 

for at fastholdelse gode 

levevilkår, kvalitet i den kommunale 

service, og fremme flere 

arbejdspladser og yderligere bosætning. 

På den baggrund har vi 

særligt fokus på at skabe grundlag 

for yderligere vækst i især 

produktionserhvervene. 

Med placeringen som Danmarks 

tredje bedste erhvervskommune 

i både 2011 og 2012, har vi 

overbevisende forudsætninger 

for fortsat at fremme en positiv 

erhvervsudvikling. 

Vækstfremmende 

lokalisering og infrastruktur 

Hedensted Kommune passeres 

centralt af den østjyske jernbane, 

Vestvejen og snart to motorvejsstrækninger, 

hvoraf jernbanen 

og motorvej E45 indgår direkte 

i en international transportkorridor. 

Den gode infrastruktur udgør 

sammen med placeringen i Det 

Østjyske Bybånd et særligt og 

stort vækstpotentiale, som skal 

udnyttes. 

Denne infrastrukturelle fordel er 

et unikt grundlag for at kvalificeret 

arbejdskraft kan indpendle, ligesom 

lokalisering af virksomheder 

i en internationalt forbundet 

transportkorridor giver unikke logistiske 

fordele for produktion og 

distribution. 

Produktion 

– i går, i dag og i morgen 

Vi har i Hedensted kommune en 

meget væsentlig interesse i at 

fremme produktionsvirksomhedernes 

udviklingmuligheder og 

konkurrenceevne. 

Vores baggrund er en historisk 

tradition for produktionskompetencer. 

Denne indsigt i teknologi 

og produktionsprocesser ønsker 

vi at bruge som vores vigtigste 

udviklingsmulighed for at skabe 

økonomisk vækst. Produktion er 

ikke bare et spørgsmål om den 

fysiske transformation af materialer. 

I produktion er der også et 

særligt incitament for at udvikle 

nye idéer og metoder. 

Vi ønsker at gentænke produktionserhvervene, 

fordi iværksætning 

og produktion giver gode 

forudsætninger for at generere 

flere arbejdspladser - såvel direkte 

i produktionserhvervene 

som i de mange andre erhvervstyper, 

som også oplever vækst i 

områder med positiv udvikling i 

den industrielle sektor. 

Kombinationen af den gode infrastruktur 

og traditionen for 

stærke produktionskompetencer 

i Hedensted Kommune ser vi som 

vores særlige potentiale for at 

lancere ”Dansk Produktions Univers”. 

Passende luftfoto af transportkorridoren 

inkl. Hedenstedafkørslen 

Placering tæt på en internationalt forbundet transportkorridor med såvel jernbane 

som motorvej giver unikke logistiske fordele for produktion og distribution 


Dansk Produktions Univers 

Hedensted Kommune satser på 

produktion som den væsenligste 

dynamo for vækst. Derfor vil 

vi gøre en særlig indsats for at 

lancere ideen om Dansk Produktions 

Univers som et inspirerende 

kraftcenter for innovation og produktion 

midt i Danmark. 

Vores vision er et forum, hvor 

forskning og praktik mødes og 

skaber nye konkurrencedygtige 

produktioner. Her skal såvel 

iværksættere som etablerede 

virksomheder kunne udvikle og 

lancere 0-serier og prototyper, 

have adgang til den nyeste forskning 

og det seneste produktionsudstyr, 

møde samarbejdspartenere 

og få input til ideudvikling, 

design og markedsføring. Dansk 

Produktions Univers er visionen 

om et sted, hvor der eksperimenteres, 

forskes, udvikles og 

nytænkes, og hvor der er kort fra 

ide til handling! 

Plads til produktion 

Vi skal være fremsynede og tilvejebringe 

rammerne og mulighederne 

for at skabe attraktive 

områder med højt specialiserede 

produktionsvirksomheder i Hedensted 

Kommune. 

I Hedensted Kommune skal det 

være nemt for virksomheder at 

etablere sig. Desuden skal der 

være mulighed for at eksisterende 

virksomheder kan udvide produktionen 

også i landdistrikterne 

og incitament til erhvervsetablering 

i lediggjorte bebyggelser 

med en velegnet placering. 

Vores arealudlæg til erhverv er 

generelt velplacerede, og de seneste 

analyser viser, at vi i kommuneplanen 

har udlagt erhvervsområder, 

som kan imødekomme 

et meget bredt spekter af ønsker 

og behov hos etablerede og 

fremtidige virksomheder. 

Det er vores målsætning at optimere 

kommunens service med 

henblik på at blive anset og brugt 

som en aktiv samarbejdspartner 

og medspiller i forbindelse med 

iværksætteri og erhvervsetablering. 

Med en satsning på øget 

erhvervsservice vil vi understøtte 

den virketrang og skaberglæde, 

som blomstrer rundt om i kommunen. 


Landkommunen Erhvervsudvikling 

i storbyen 

I nogle af kommunens virksomheder er der et ganske særligt potentiale for en innovativ udvikling af produktionen og vækstfremmende 

synergier med relaterede produktioner (DAKA) 

Med blandt andet et veludbygget 

skole- og erhvervssamarbejde 

og en uges produktionscamp for 

alle 7. klasser i kommunen, søger 

vi at fremme forståelsen og 

interessen for de udviklings- og 

fremtidsmuligheder, som findes i 

den industrielle sektor. 

Ved god erhvervsservice forstår 

vi således hele paletten af kommunale 

servicetilbud; sagsbehandlingstider, 

børnepasning, infrastruktur, 

uddannelse og meget 

andet, som vi ved eller finder ud 

af har betydning for oplevelsen af 

erhvervsvenlighed i kommunen. 

Vi vil 

være tæt på erhvervslivet 

Vi vil opleves som værende tæt 

på, empatiske og i øjenhøjde 

med virksomhederne. 

Vi vil være fremsynede og tilvejebringe 

arealer, rammer og 

muligheder, der er attraktive for 

produktionsvirksomheder og innovative 

erhvervsklynger. 

Kort sagt - erhvervslivet skal serviceres! 

13

Bymønster 

Overordnede 

mål for byudviklingen 

Kommunens bymønster skal 

medvirke til, at byerne understøtter 

hinanden og byernes 

opland. Bymønsteret skal også 

medvirke til at realisere visionen 

for Det Østjyske Bybånd 

og understøtte kommunens 

rolle i bybåndet. 

Byplanlægningen skal tage udgangspunkt 

i det enkelte bysamfunds 

særlige karakter og 

potentiale, som udvikles med 

forskellig vægt på bolig- og erhvervsområder, 

offentlig service, 

infrastruktur, fritidstilbud 

m.m. 

Kommunens bymønster skal 

understøtte borgernes behov 

for varierede udfoldelsesmuligheder, 

god kommunal service 

og rekreative muligheder. 

Hjortsvang 

Tørring 

Aale 

Ølholm 

Rask Mølle 

Uldum 

Lindved 

Kommunens 

bymønster 

Kommunens bymønster afspejler 

i høj grad de muligheder, den 

strategiske placering af vores 

landkommune midt i Det Østjyske 

Bybånd byder på. 

Kommuneplanens overordnede 

centerstruktur tager afsæt i de 

landskabelige, infrastrukturelle 

og kulturhistoriske forhold. 

På Juelsmindehalvøen baseret 

på kystlandskabet med vand til 

alle sider og internationale naturbeskyttelsesområder,Hedensted 

området med den gode infrastruktur 

og vestområdet med 

Gudenåen og de internationale 

naturbeskyttelsesområder som 

karakteristiske elementer i landskabet. 

Områderne er ikke skarpt afgrænsede. 

Som det fremgår af 

Kalhave 

Bøgballe 

Hvirring 

Flemming 

Hornborg 

Kragelund 

Øster Snede 

Båstrup 

Gl. Sole 

Korning 

Daugård Station 

Løsning 

Hedensted 

Daugård 

Eriknauer 

Bottrup 

Ølsted 

Ørum 

kortet, er der en glidende overlapning 

imellem de 3 områder. 

Juelsmindehalvøen mod øst 

har potentiale for turisme og eksklusiv 

bosætning i kystlandskabets 

byer med Juelsminde som 

serviceby for turister og sejlere. 

Vækstområdet midt i kommunen 

og midt i Det Østjyske 

Bybånd har stort potentiale for 

attraktive erhvervsområder og 

central bosætning tæt på overordnede 

veje og kollektiv trafik. 

Som det fremgår af kortet, omfatter 

vækstområdet også det 

sydlige område af vestområdet, 

nemlig de egne med god infrastruktur. 

Med den forbedrede infrastruktur 

i form af Vestvejen og 

den nye motorvej – rute 18 – forbedres 

vækstpotentialet væsentligt 

i den vestlige del af området. 

Vestområdet omkring Gudenåens 

øvre løb har potentiale for 

attraktiv bosætning tæt på re- 

14 Forslag - Kommuneplan 2013-2025 Hedensted Kommune - Hovedstruktur 

Stenderup 

Stouby 

Hyrup 

Bjerre 

Hornsyld - Bråskov 

Gramrode 

Barrit station 

Kommunens 3 egne. Juelsmindehalvøen mod øst (blå), vækstområdet i midten (violet) og det grønne vestområde. De overordnede 

hovedveje er vist med sort. Cirklerne angiver afstandsforhold til togstationer og købstæder. 

Barrit 

Skjold 

Rårup 

Klejs 

Brund 

Åstrup 

Glud 

Overby 

Juelsminde 

Hosby 

Snaptun

kreative naturområder. Tørring- 

Ølholm er en del af det store 

vækstområde mellem Tørring og 

Hedensted. 

Balanceret udvikling 

Herudover tager kommunens bymønster 

afsæt i et ønske om en 

decentral udvikling af kommunen. 

Bymønsteret skal således 

understøtte kommunens skolestruktur 

og øvrige kommunale 

og private service og det rige 

foreningsliv i bycentre og lokalcentre. 

Ved at åbne mulighed 

for boligudvikling i både store og 

mindre lokalcentre understøttes 

byernes dagligvareforsyning og 

butikkernes overlevelsesmuligheder 

forøges. 

I bymønsteret udnyttes den afsmittende 

effekt fra områdets 

markante transportakser til 

at løfte en betydelig del af erhvervsudviklingen 

mod vest. 

Det betyder bl.a. at Uldum bliver 

kommunens fremtidige erhvervspolitiske 

satsningsområde 

for arealkrævende og transporttunge 

erhvervstyper. Der er flere 

fordele ved en sådan disposition. 

Dels aflastes den massive erhvervsudbygning 

ved den østjyske 

motorvej, dels udnyttes de 

trafikale investeringer fuldt ud 

ved Vestvejen og Rute 18, den 

nye motorvej fra Herningområdet 

med tilslutning til den østjyske 

motorvej. 

Valget af områder til denne væsentlige 

erhvervsudbygning er 

truffet med henblik på, at erhvervsudbygningen 

skal lokaliseres, 

så der er perspektiver for 

en fortsat erhvervsudbygning i 

sammenhæng med eksisterende 

byområder, og med henblik på at 

understøtte de nationale mål for 

Det Østjyske Bybånd, herunder 

at byerne langs E45 ikke må vokse 

sammen, men skal adskilles af 

åbne landskaber. 

Erhvervsområdet ved Ølholm udgør 

en ”huludfyldning” mellem 

eksisterende byområder og den 

kommende motorvej. Det store 

potentiale findes imidlertid ved 

Uldum, hvor der syd for byen er 

gode, langsigtede erhvervsudbygningsmuligheder 

med kort 

afstand til store gennemgående 

veje. Nord, øst og vest for Uldum 

er der ikke sådanne udviklingsmuligheder 

uden at komme 

i konflikt med andre interesser. 

Vest for Uldum er der store landskabelige 

interesser ud mod Gu- 


Hjortsvang 

Tørring - Ølholm 

Aale 

Uldum 

Lindved 

Ulkær 

Rask Mølle 

Hesselballe 

Bøgballe 

V. Ørum 

Hvirring 

Flemming 

Hornborg 

Kalhave 

Korning 

Kragelund 

Øster Snede 

Båstrup 

Gl. Sole 

Løsning 

Hedensted 


Daugård 

Eriknauer 

Bottrup 

Bymønster 

Kommunens bymønster med 3 bycentre og 13 lokalcentre. Hertil kommer alle 

landsbyerne. 


Aale 

Rask Mølle 

Uldum 

Lindved 

Honum 

Haurum 

Flemming 

Kragelund 

Øster Snede 


Korning 

Løsning 

Hedensted 

Daugård 

Ølsted 

Ny Sebberup 

Stenderup 

Sdr. Aldum 

Bjerre 

Møgelkær 

Skjold 

Ø. Bisholt 

Brund 

Glud 

Neder Sønderby 

St. Dalby 

Rårup Åstrup 

Urlev 


Gramrode 

Overby 

Hornum 

Klejs Mølleby 

Klejs 

Hosby 

Ørum 

Ø. Vrigsted 

Breth Barrit station 

N. Vrigsted 

Gammelby 

Vesterby 

Hyrup 

Barrit 

Juelsminde 

Stouby 

Staksrode 

Hjarnø Havn Hjarnø By 

Snaptun 

Østrup 

denådalen, og de begrænsede 

muligheder for byvækst bør reserveres 

til boliger. Nord for Uldum 

findes store drikkevandsinteresser, 

og det er herfra den nye 

indvinding for Rask Mølle og Uldum 

vandværker skal trække sit 

vand. Nordøst for Uldum er der 

også kulturhistoriske inte-resser, 

som bør respekteres. En sydlig 

udviklingsretning giver på længere 

sigt mulighed for at koble 

de eksisterende erhvervsområder 

ved Bøgballe til området. 

Overordnet fordeling af areal udlæg til bolig- og erhvervsformål. Boligudbygning 

er vist med orange og erhvervsudbygning med blåt. 

Ølsted 

Stenderup 

Stouby 


Barrit 

Rårup 

Glud 

Juelsminde 

15

Bymønster 

Endelig vurderes det, at de øvrige 

mindre byer og landsbyer 

langs Vestvejen først og fremmes 

har potentiale for boliger. 

Udbygning med erhverv i større 

skala kan være ødelæggende for 

de fine småsamfund, og vil heller 

ikke med samme effekt understøtte 

det nationale ønske om 

store åbne landskabsrum mellem 

byerne langs motorvej E45. 

Tørring-Ølholm og Uldum med de 

store arealressourcer får på denne 

måde mulighed for at udvikle 

et vægtigt bidrag til styrkelse af 

regionens erhvervsudvikling. 

Byernes potentiale 

Bymønsteret med de 3 bycentre 

og 13 lokalcentre har hver deres 

meget forskelligartede udviklingspotentiale, 

ikke kun med 

udgangspunkt i byernes landskabelige 

beliggenhed, men i høj 

grad også med hensyn til deres 

beliggenhed i forhold til større 

købstæder og den overordnede 

infrastruktur, især motorveje og 

togstationer. 

Byernes roller bliver derfor også 

forskellige. Alle byer sikres løbende 

mulighed for byudvikling, 

men ikke nødvendigvis ensartet 

og lige stor udvikling. Nogle byer 

har bedre forudsætninger for boligudvikling, 

mens andre er specielt 

velbeliggende til erhvervsudvikling, 

og atter andre har 

gode forudsætninger for både 

bolig- og erhvervsudvikling. 

Hedensted er med bydelene Hedensted, 

Løsning, Øster Snede og 

Kragelund det geografiske centrum 

for Hedensted Kommune. 

Hedensted er kommunens markant 

største og folkerigeste by, 

og med sin beliggenhed ved den 

østjyske længdebane og motor- 

Der sker en løbende fortætning af byerne, især i kommunens 3 bycentre (her 

bymidten i Hedensted). 

vejen har byen en høj transportteknisk 

bæredygtighedsprofil. 

Derfor skal Hedenstedområdet 

udvikles med både bolig- og erhvervsudvikling 

i henhold til denne 

centrale beliggenhed og det 

oplagte vækstpotentiale, der ligger 

heri. 

Hedensteds centrale beliggenhed 

tilsiger også, at byens mange servicefunktioner 

udvikles til gavn 

for alle kommunens borgere. 

Juelsminde er allerede i dag en 

velfungerende turistby, der fungerer 

som handels- og serviceby 

for alle turistformer og den rekreative 

anvendelse af det storslåede 

østkystlandskab. 

Foruden en videreudvikling af byens 

turistmæssige værdier skal 

der sikres udviklingsmulighed for 

eksklusiv bosætning tæt på hav 

og strand. Der udlægges ikke nye 

erhvervsarealer i Juelsminde, 

men der er gode muligheder for 

at forny et par eksisterende nedslidte 

erhvervsområder. Juels- 

minde har særligt potentiale for 

udvikling af erhvervstyper, der 

understøtter byens rekreative og 

turistmæssige funktioner. 

Tørring-Ølholm har mulighed 

for en videreudvikling af attraktive 

boligområder tæt på områdets 

store rekreative naturværdier. 

En del af den kommende erhvervsudvikling 

placeres mod 

vest i kommunen, så Vestvejen 

og den kommende motorvej kan 

blive til gavn for hele den vestlige 

del af kommunen og videre 

ud over kommunegrænsen. 

Erhvervs- og handelslivet kan 

suppleres med erhvervstyper, der 

understøtter udviklingspotentialet 

for naturturisme, herunder 

overnatningsfaciliteter, med byen 

som støtte- og udgangspunkt for 

forskellige former for turisme i 

tilknytning til en eventuel fremtidig 

nationalpark. 

I Tørring deler Gudenåens løb 

byen i en nordlig og en sydlig bydel. 


De 13 lokalcentre 

Kommunens decentrale struktur 

ønskes fastholdt ved at understøtte 

skoler, institutioner og 

dagligvarebutikker i lokalcentrene 

med større eller mindre 

arealudlæg til bolig- og erhvervsudbygning 

i forhold til de enkelte 

byers potentiale. 

De 13 lokalcentre er Barrit, Daugård, 

Glud, Hornsyld-Bråskov, 

Korning, Lindved, Rask Mølle, 

Rårup, Stenderup, Stouby, Uldum, 

Ølsted og Aale. Fire af lokalcentrene, 

nemlig Glud, Rårup, 

Stenderup og Aale ligger i landzone, 

men de vil efterhånden 

blive overført til byzone. 

Alle lokalcentre sikres løbende 

mulighed for byudvikling. Beliggenhed, 

infrastruktur og afstande 

til regionens arbejdspladser 

samt lokalområdets skoler, institutioner, 

handelsliv og rekreative 

udfoldelsesmuligheder vil 

dog fortsat være blandt de mere 

væsentlige forudsætninger for, 

hvordan og hvor meget det enkelte 

lokalcenter vil udvikle sig. 

I samarbejde med lokalrådene 

er der udarbejdet udviklingsplaner 

for de fleste af lokalcentrene. 

Udviklingsplanerne er i vid udstrækning 

indgået i planlægningen 

af vækstretning og udvikling 

i de enkelte byer. 

Stouby Rårup 

Stenderup 

Lindved 


Bymønster 

Der kan være behov for en generel 

højnelse af byernes arkitektoniske 

og kulturhistoriske kvaliteter. 

I by- og lokalcentre arbejdes 

der på varierede måder med at 

forbedre bykvaliteten. Det sker i 

form af private og offentlige tiltag 

med istandsættelse af huse, 

torve- og gaderum, beplantning, 

etablering af stier og bynære 

rekreative områder. Rekreative 

områder kan enten integreres i 

boligområderne, eller blive tilgængelige 

ad stier. 

I alle lokalcentre er der lagt vægt 

på, at der skal være adgang til 

eller udlægges nærrekreative 

arealer med aktivitetsmuligheder 

for børn og voksne. 

Billede fra 

anden lokalby 

Der åbnes efter behov mulighed for byudvikling i alle kommunens lokalcentre. Lokalcentrene vil udvikle sig på baggrund af 

mange forskellige forudsætninger såsom lokale fællesskaber, skoler, daginstitutioner, dagligvarehandel, fritidsfritidsaktiviteter, 

herlighedsværdier og beliggenheden i forhold til gode vejforbindelser og større bycentre med mange arbejdspladser. 

17

Landskab 

Overordnede 

mål for landskabet 

Landskabet skal danne ramme 

om et godt liv for mennesker, 

dyr og planter i et samspil med 

jordbrugserhvervet. 

De attraktive rekreative landskaber 

skal styrkes, og tilgængeligheden 

hertil skal sikres 

for at bidrage til borgernes oplevelsesmuligheder, 

sundhed 

og livskvalitet. 

De karakteristiske landskabstræk 

skal styrkes, og naturen 

skal have mere plads. 

Udvikling af de landskabelige, 

æstetiske, naturmæssige og 

kulturhistoriske værdier og 

kvaliteter skal indarbejdes i 

den fremtidige planlægning i 

samspil med de klimamæssige 

udfordringer. 

Landskabet er en grundlæggende 

ressource, hvor der bl. a. skal 

være plads til befolkningens muligheder 

for rekreativ udfoldelse. 

Landskabet er resultatet af den 

geologiske dannelsesproces. Måden, 

vi udnytter landskabet på, 

er afgørende for, hvordan landskabet 

opleves. Landbrug, skove, 

byer og vindmøller præger landskabet 

på hver deres måde, og 

giver landskabet karakter. 

De nære landskaber er særligt 

vigtige for vores livskvalitet. Det 

er her vi til dagligt stresser af, 

motionerer og lader op sammen 

med andre. De nære landskaber 

skal derfor være let tilgængelige 

fra byer og landsbyer, og rumme 

oplevelsesmuligheder af stor 

kvalitet. 

De store og markante landskaber 

skal vi forvalte, ikke bare for os 

selv, men i en større regional eller 

national sammenhæng. Disse 

landskaber binder kommunen 

landskabeligt sammen med nabokommunerne. 

Landskabet i Hedensted Kommune er formet sent i sidste istid. Dets form og 

tilblivelse følger isens bevægelser og isens afsmeltning, som i den øvrige del af 

det østjyske landskab. 

De overordnede landskabstræk 

danner afsæt for kommuneplanens 

udviklingsstrategi. På 

Juelsmindehalvøen baseres udviklingen 

på kystlandskabet med 

potentiale for turisme, bosætning 

og rekreation i kystlandskabet og 

byerne. I det flade landskab ved 

Hedensted udvikles byerne i forhold 

til den gode infrastruktur, 

og med henblik på at bevare det 

vide udsyn og fastholde byerne i 

en grøn akse i Det Østjyske Bybånd. 

Vestområdet på grænsen 

til Hedensted-Løsning hedeslette 

og med Gudenådalens vidtstrakte 

naturområder danner baggrund 

for at udvikle attraktiv bosætning 

tæt på rekreative naturområder. 

De nære landskaber 

I forbindelse med planlægningen 

af de enkelte byer og landsbyers 

udvikling er landskabet indgået 

som en gennemgående faktor 

for valg og fravalg af byernes 

vækstretninger. Herved kan eksisterende 

og ny natur udvikles 

til bynære rekreative områder, 

og oplevelsen af landskabet styrkes. 

Når vi skaber bedre oplevelsesmuligheder 

og større natur- og 

rekreative værdier, skal vi samtidig 

løse nogle af de udfordringer 

vi står overfor. I fremtiden må 

overfladevand ikke ledes så hurtigt 

til vandløbene, som det sker 

nu. I den nærmere planlægning 

og administration skal vi finde 

løsninger, som tilbageholder vandet 

længst muligt, og så tæt på 

kilden som muligt, og som kombinerer 

neddrosling af vandtransporten 

med øget fjernelse af næringsstoffer. 

Lokalrådene arbejder sammen 

med kommunen for bedre ad- 


gang ad stier fra lokalområderne 

til de nære landskaber. Der er 

allerede udgivet foldere om stier 

ved nogle byer og landsbyer. 

For at optimere værdien af de 

nære landskaber, er det vigtigt, 

at planlægning og konkrete projekter 

forbedrer adgangsmulighederne 

og udvikler naturens og 

landskabets kvaliteter. Målet er 

et sammenhængende stisystem. 

De store 

markante landskaber 

Landskabet i Hedensted kommune 

er et typisk østjysk landskab 

med fjorde og ådale, der giver 

egnen identitet. Terrænformer er 

fremkommet, hvor erosion har 

skabt randmoræner, dødislandskaber 

eller smeltevandssletter. 

Horsens Fjord er ikke udelukkende 

dannet af isen, men også 

ved aflejring af sediment. Den er 

forholdsvis lavvandet og kysterne 

har flere steder marskpræg. Ved 

Vejle Fjord derimod giver kyst- 

klinterne landskabet en anderledes 

markant karakter. Den store 

variation giver mange muligheder 

for rige landskabsoplevelser, 

både lokalt og regionalt. 

Som grundlag for den videre 

planlægning er Hedensted Kommune 

inddelt i 14 landskabskarakterområder. 

På denne baggrund 

er der mulighed for at 

foretage nærmere vurderinger 

af de enkelte landskabsområders 

tilstand og sårbarhed som grundlag 

for planlægning, administration 

og projektering i det åbne 

land. 

Områdernes inddeling tager udgangspunkt 

i naturgrundlaget 

samt den aktuelle arealanvendelse. 

Det enkelte landskabsområde 

har således en tilnærmelsesvis 

ensartet landskabelig struktur. 

For hvert landskabsområde er 

der en beskrivelse af områdets 

landskabelige karakteristika. 

Inde i landet ved Hedensted og 

Løsning udgør hedeslettens åbne 

landbrugslandskab et markant 


Landskab 

landskabselement. Området skal 

bevares som et grønt strøg langs 

den østjyske motorvej. Det skal 

medvirke til, at byerne i Det Østjyske 

Bybånd ikke vokser sammen, 

men tværtimod er med til 

at sikre udviklingen af den åbne, 

grønne storby. 

Andre af de markante landskaber 

strækker sig ud over kommunegrænsen, 

og binder kommunen 

landskabeligt sammen med nabokommunerne. 

Vi vil udvikle samarbejdet 

med nabokommunerne 

om planlægning og forvaltning af 

de værdifulde landskabstræk og 

økologiske sammenhænge. 

Gudenåkommiteen er et eksempel 

på et eksisterende samarbejde, 

hvor Hedensted Kommune og 

de øvrige 6 Gudenå-kommuner 

er gået sammen om planlægning 

og forvaltning af Gudenåen og 

dens opland. 

Udviklingen af de rekreative muligheder 

i kystlandskabet er et 

eksempel på opgaver, som søges 

løst i et tværkommunalt samarbejde. 

Kommunens inddeling i landskabskarakterområder. Ved Løsning og Hedensted findes en 

hedeslette. På vandets vej fra iskanten 

til udløbet gennem Gudenådalen 

blev store mængder sand og grus aflejret 

her. 

19

Landskab 

Hedensted Kommune er præget af et bølget morænelandskab 

med mange markante tunneldale. 

Klintkysterne udgør et dramatiske terræn ved Vejle Fjord. 

Forvaltning 

af landskabet 

Landbrugsdriften præger landskabets 

karakter i særlig grad, 

idet en overvejende del af kommunen 

består af landbrugsarealer. 

De forventede globale klimaforandringer 

er indarbejdet i 

planlægningen. Udvikling af de 

potentielle oversvømmelsesområder, 

så vi får mere vand i vores 

nære landskaber, vil gøre landskabet 

mere markant, og skabe 

en rigere natur og flere oplevel- 

sesmuligheder. Det er tidligere 

sket ved Urlev, hvor der er taget 

forskud på forventede oversvømmelser 

ved at etablere et ca. 

40 ha stort vådområde. Bjerre 

Engsø, som er kommunens eneste 

større sø, er resultatet af et 

vandmiljøprojekt mellem Bjerre 

og Møgelkær. Etablering af mere 

natur i kommunen søges bl.a. 

fremmet gennem kommuneplanens 

udpegninger af areal til 

skovrejsning og ny natur. 

Skovene udgør kun 8 % af kommunens 

areal. Det nationale mål 

for skovenes udbredelse er, at 

op mod en fjerdedel af Danmark 

skal være dækket af skov om 

Omkring Uldum Kær bryder det lavtliggende område - en 

tidligere issø – morænelandskabets dominans. 

Ved Glud er tunneldalen med marint forland et markant 

træk i det kystnære landskab. 

75 år. Som konsekvens heraf er 

kommuneplanens udpegning af 

skovrejsningsområder fastholdt. 

Der er behov for målrettet indsats 

og væsentlig større arealer 

til skovrejsning, gerne tæt ved 

byerne. Det skal der arbejdes videre 

med. 

Planlægningen skal danne grundlag 

for en velovervejet balance 

mellem landbrugets udviklingsmuligheder, 

forbedring af natur- 

og miljøforholdene og samtidig 

sikre arealer til byvækst, tekniske 

anlæg, skovrejsning og rekreation 

mm. 


Mål for håndtering 

af klimaforandringerne 

Sikring af livsgrundlaget ved 

tilpasning af udviklingen til de 

forventede ændringer i klimaet. 

Forebyggelse af følgerne af klimaforandringerne, 

så nye byområder 

ikke risikerer at blive 

oversvømmet, så vand integreres 

som et element i byen, 

og så overfladevand ikke påvirker 

vandmiljøet og byområder 

uheldigt. 

Følgerne af klimaforandringerne 

skal afværges, hvor store 

eksisterende værdier er truet 

af oversvømmelser. 

Helhedsorienterede og optimale 

løsninger, så de samlede 

samfundsmæssige omkostninger 

minimeres. 

Hvordan kommer 

klimaforandringerne 

til at påvirke os ? 

Klimaforandringerne er skabt af 

mennesker, først og fremmest fra 

den del af verden, vi er en del af. 

Atmosfærens indhold af drivhusgasser 

er afgørende for, hvordan 

klimaet ændrer sig. 

Klimaforandringerne består i første 

led af en stigning i den globale 

temperatur. Hos os kan vi 

forvente varmere vintre med 

mere nedbør, men mindre sne. 

Somrene forventes at blive mere 

tørre, men med kortvarige, meget 

kraftige regnskyl. Samlet set 

vil årsnedbøren stige. Vandstanden 

i havet omkring os vil stige, 

og ekstreme vejrsituationer vil 

optræde hyppigere og med større 

voldsomhed. 

Disse ændringer i vejret får betydning 

for vores livsgrundlag 

og vores fysiske værdier som 

bygninger og veje, men også for 

vores sundhed og vores livskvalitet. 

Dyrkningssæsonen i landbruget 

vil blive længere med stigende 

temperatur og flere solskinstimer, 

mens dyrknigssikkkerheden 

vil blive forringet med faldende 

sommernedbør og stigende vinternedbør. 

Der må forudses større 

ønsker om kunstig vanding og 

bedre afvanding. 

Naturen vil ændre sig. Indvandringen 

af fremmede arter vil 

fortsætte samtidig med, at livsgrundlaget 

for hjemmehørende 

arter forringes, og nogle vil helt 

forsvinde. Når vi bevarer et varieret 

naturgrundlag, giver vi arterne 

de bedste muligheder for at 

tilpasse sig de ændrede klimatiske 

forhold. 

Det ændrede nedbørsmønster vil 

øge risikoen for erosion i vandløbene 

og transporten af næringsstoffer 

til havet med ændring af 

den økologiske kvalitet til følge. 

Stigende vandstand i havet og 

flere storme giver et større slid 

på kysten. Det kan måske medføre 

ringere tilgængelighed til 

mange kystområder, og færre 

arealer med gode strand- og badeforhold. 


Klima 

Klimahåndteringsområder 

Byrådet har den 26. marts 2008 

vedtaget en strategi for håndtering 

af klimaforandringerne 

på baggrund af FN’s klimapanel 

(IPPC)’s fremskrivning i en række 

scenarier. 

I Plan09 projektet ”Den klimatilpassede 

kommuneplan” er der 

foretaget modelberegninger for 

de forskellige oversvømmelsesscenarier, 

som følger af mere 

nedbør og havvandsstigninger. I 

byerne er der udført beregninger 

for klimapanelets A2 scenarie, 

udenfor byerne for A1 scenariet 

(jf. klimastrategien). 

Ud fra disse beregninger er der 

udpeget såkaldte klimahåndteringsområder. 

Disse områder vil 

ifølge beregningerne være omfattet 

af risiko for periodevise 

oversvømmelser som følge af 

klimaforandringerne frem til år 

2100. Princippet for denne kommuneplan 

er at undgå udlæg af 

nye byområder i disse klimahåndteringsområder. 

For at undgå, at ny bebyggelse 

lægges så tæt på klimahåndteringsområdet, 

at vandet kommer 

til at stå lige i terrænhøjde, 

er klimahåndteringsområderne 

21

Klima 

udenfor byerne tillagt 1 meter i 

højden. Princippet er overholdt 

for alle nyudlæg til byudvikling 

i denne kommuneplan. Enkelte 

hjørner af arealudlæggene kan 

være omfattet af et klimahåndteringsområde. 

Her er det i rammerne 

beskrevet, at der skal 

tages højde for dette i lokalplanlægningen. 

I afsnittene om byer, 

lavbundsarealer og tekniske anlæg, 

er der fastlagt retningslinjer 

for klimahåndteringsområderne. 

Potentielt 

vandlidende arealer 

De forventede forøgede regnmængder, 

især om vinteren, vil 

medføre en forhøjet grundvandsstand 

i de øvre jordlag. Der findes 

ikke tilstrækkelig viden til at udpege 

disse områder med rimelig 

sikkerhed. Derfor er der udpeget 

potentielt vandlidende arealer, 

hvor det anbefales, at der foretages 

en konkret vurdering i hvert 

enkelt tilfælde forud for en ændret 

anvendelse. 

En særlig konsekvens af den 

forhøjede grundvandsstand er, 

at vandet om vinteren en gang 

imellem kun kan strømme af på 

overfladen, fordi jorden ikke kan 

rumme mere. Det bevirker, at der 

meget pludseligt kan komme store 

mængder vand i vandløbene 

med voldsomme oversvømmelser 

til følge, selv ved et mindre 

regnskyl. Denne type oversvømmelser 

kan ikke forudberegnes 

eller forebygges yderligere og 

vil ikke nødvendigvis kun forekomme 

i klimahåndteringsområderne. 

Men de kan være ganske 

betydelige. Nogle følger af klimaforandringerne 

må vi desværre 

lære at leve med. 

Kortbilag med Klimahåndteringsområderne (markeret med rødt). 

Anvendelse i klimahåndteringsområderne 

og i de potentielt 

vandlidende områder 


forebygges ved at 

- nye byområder lokaliseres 

udenfor klimahåndteringsområderne, 

- nye byområder lokaliseres 

udenfor potentielt vandlidende 

områder, 

- nye byområder placeres og 

indrettes så overfladevand kan 

integreres i byudviklingen 

- forsinke regnvandets tilløb til 

klimahåndteringsområderne. 



i klimahåndteringsområderne afværges 

- gennem indsatser afvejet mellem 

omkostningerne ved indsatsen, 

omfanget af de forventede 

skader, og den skønnede 

udvikling af klimaforandringerne, 

- ved at ændre arealanvendelse, 

og ved at etablere vådområder 

til håndtering af store vandmængder. 

Vi vil skabe helhedsorienterede 

og optimale løsninger for klimahåndteringsområderne 

- ved at integrere projekter for 

klimahåndtering med løsninger 

for byernes og jordbrugets udvikling 

med natur- og vandmiljøindsatsen. 

Stigende havvand 

Vi skal som hovedregel lade naturens 

kræfter have frit spil. Det 

betyder, at vi kun udfører kystsikring, 

hvor store samfundsmæssige 

værdier står på spil. 

Den stigende vandstand i havene 

kan udsætte nogle af landets 

kystnære områder for oversvømmelse. 

En særlig udfordring 

i at sikre mod stigende havvand 

er samtidig at bevare områdets 

kvaliteter som f.eks. havudsigt, 

havnefront, bybillede m.m. På 

landsplan har staten nu udpeget 

i alt 10 potentielle risikoområder 

og indledt en nærmere analyse 

af risikoen og af hvilke værdier 

i de pågældende områder, som 

vil være truet ved en oversvømmelse. 

Juelsmindeområdet er et 

af de 10 områder, som er udpeget, 

men det kan ikke udelukkes 

Potentielt vandlidende områder, hvor en konkret vurdering er nødvendig (markeret med blåt). 


Klima 

at også Snaptun og nogle af de 

kystnære sommerhusområder 

i kommunen kan blive ramt af 

oversvømmelser. 

Større mængder 

overfladevand 

Klimaforandringerne må forventes 

at medføre så store mængder 

vand, at vi ikke vil kunne håndtere 

dem på samme måde som 

hidtil. Vi skal derfor finde måder 

at tilbageholde vandet på så tæt 

ved ”kilden”, som muligt. Større 

erhvervsbyggerier både i byen og 

på landet må fremover forvente 

at skulle forsinke deres afledning 

af regnvand. Men også i boligområder 

kan der blive tale om at 

forsinke afledningen af regnvand 

på den enkelte grund. 

23

Klima 

Oversvømmelse i Rohden Ådal. 

I byområder skal vi finde måder, 

hvorpå vand kan indgå i bybilledet 

i respekt for de bestående værdier. 

En særlig udfordring består i 

at udforme regnvandsbassinerne 

i bolig- og erhvervsområder, så 

de tilfører områderne rekreativ 

værdi. Regnvandsbassiner vil 

dog næppe være tilstrækkelige 

løsninger i fremtiden. De ville i 

så fald blive meget dominerende. 

Der skal suppleres med andre 

løsninger, som tilbageholder vandet 

længst muligt tæt på kilden. 

Byområder, hvis indretning og 

anvendelse gør, at de kortvarigt 

kan tåle oversvømmelser, som 

f.eks. sportspladser, parkeringspladser 

o. lign., skal tænkes ind 

som mulige aflastningsområder. 

Nogle af vore byer, som f.eks. 

Hedensted og Tørring, gennemskæres 

af vandløb, der ved store 

regnskyl vil kunne oversvømme 

områder af byen. Her kan det 

være relevant at etablere nye 

vådområder, der kan tjene som 

forsinkelsesbassin opstrøms 

byen. Disse vådområder skal anlægges, 

så de styrker områdets 

naturmæssige værdier og fjerner 

næringssalte i overensstemmelse 

med Vandplanens målsætninger. 

Det skal overvejes i hvert enkelt 

tilfælde, om følgerne af klimaforandringerne 

skal afværges, og i 

givet fald hvordan. I en særskilt 

planlægning for de oversvømmelsestruede 

byer skal der ske 

en afvejning af indsatsen mellem 

omkostningerne, omfanget af de 

forventede skader og den skønnede 

udvikling af klimaforandringerne. 

Ved denne afvejning skal 

spildevands- og vandforsyningsanlæg 

tillægges en særlig betydning, 

da oversvømmelse af disse 

anlæg kan få meget betydelige, 

sundhedsmæssige følger. 

I det åbne land skal vi som hovedregel 

lade naturens kræfter have 

frit spil. Det betyder, at oversvømmelser 

langs vore vandløb 

som hovedregel ikke medfører en 

ændret vedligeholdelsespraksis 

eller et regulerings- eller uddybningsprojekt. 

I afvejningen af, 

hvornår der skal ske ændringer 

af gældende vedligeholdspraksis, 

skal der både ses på de samfundsmæssige 

værdier, der står 

på spil, hensynet til vandløbets 

målsætning og omkostningerne 

ved ændringen. 

Klima, Co 2 og 

andre drivhusgasser 

Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt, 

at vi indretter os på et ændret 

klima. Vi er også nødt til at 

indrette vores lokale samfund på 

et langt lavere udslip af CO 2 og 

andre drivhusgasser. Der er behov 

for at begrænse udledningerne 

af drivhusgas herhjemme 

med op til 80 – 90%. 

Jo hurtigere vi begrænser udledningerne, 

jo billigere bliver det, 

og jo bedre står vores lokalsamfund 

rustet over for klimatiske 

ændringer, ændringer i energipriser 

og konkurrencemæssigt, 

så arbejdspladser bevares og nye 

skabes. 

Det er således en helt grundlæggende 

udfordring at udvikle kommunen 

– tilnærmelsesvist - CO 2 

neutralt for at bevare og udvikle 

livsgrundlaget og trygheden i lokalsamfundet. 

CO 2 udledning fra vores energiforbrug 

er den mest betydende 

faktor for ændringerne i klimaet. 

Vi sætter derfor fokus på vores 

energiforbrug med en vision og 

en strategi for en bæredygtig 

energiforsyning, hvor der er balance 

mellem energiforsyning og 

energiforbrug på et lavere niveau 

end i dag, og hvor anvendelse af 

lokale ressourcer optimeres: 

Vision 

En vækstorienteret landkommune, 

hvor samarbejde om en 

bæredygtig energiforsyning 

bidrager til nye fællesskaber, 

nye arbejdspladser, mere beskæftigelse 

og et brand, der 

tiltrækker virksomheder og 

skaber grundlag for ny bosætning. 


Strategi 

Vi vil omstille til renere energiforsyning 

og lav CO 2 belastning 

i en proces, der inddrager 

borgere og virksomheder, og 

sikrer en stabil energiforsyning 

til priser der er til at betale. En 

grøn omstilling som kan mærkes 

- også for den enkelte. 

Vi vil tilstræbe et energiforbrug 

på et lavt niveau baseret 

på ikke fossile energikilder og 

med optimal udnyttelse af lokale 

ressourcer. 

Vi vil med udgangspunkt i 

egen virksomhed og i kommunes 

samarbejde med lokale 

borgere og virksomheder, 

igangsætte og demonstrere 

grøn omstilling i praksis 

Den kommunale indsats vil løbende 

blive tilrettelagt i handlingskataloger 

med udgangspunkt 

i nedenstående indsatser: 

Indsatskatalog 

Energiportal: 

Vi sikrer uvildig oplysning og 

rådgivning. 

Kommunens virksomhed: 

Vi viser vejen ved at feje for 

egen dør og demonstrerer 

grøn omstilling i praksis. 

Energitryghed: 

Vi engagerer, så borgere ikke 

bliver tabere i omstillingsprocessen. 

Udvikling: 

Vi samarbejder lokalt, nationalt 

og internationalt, og omsætter 

viden til omstilling i 

praksis. 

Synergi og partnerskaber: 

Vi er fødselshjælper og faciliterer 

grøn vækst initiativer. 

Klima- og energilandsbyer: 

Vi understøtter lokale fællesskaber 

og lokalt engagement. 

Som baggrundsmateriale til kommuneplanen 

er der udarbejdet en 

strategisk energiplan for Hedensted 

Kommune. Her kan du læse 

mere om baggrunden for energiarbejdet 

og om mulige handlinger. 

Fremadrettede 

klimaindsatser 

I kommuneplanen fokuserer vi 

således på at tilpasse udviklingen 

af kommunen til de nye klimatiske 

forhold. De konkrete løsninger 

skal findes i et samspil mellem 

at sikre de fysiske værdier 

og at udvikle de naturmæssige 

og rekreative værdier. 

Med baggrund i den nationale 

udpegning af områder med risiko 

for oversvømmelser fra vandløb, 

søer, havet og fjorde udarbejder 

Kystdirektoratet inden udgangen 

af 2013 et fare- og risikokort for 

de nationalt udpegede risikoområder, 

herunder for Juelsminde. 

Herefter udarbejder kommunen 


Klima 

inden udgangen af 2015 en risikostyringsplan 

for Juelsminde. 

Endvidere er der indgået aftale 

mellem staten og kommunerne 

om at supplere kommuneplanen 

med en klimatilpasningsplan med 

ovennævnte risikoplanlægning 

som forbillede. 

Vi har indarbejdet vores klimatilpasningsplanen 

i dette afsnit af 

kommuneplanens hovedstruktur 

som en dynamisk plan, der vil 

blive løbende suppleret og justeret 

bl.a. som følge af en kortlægning 

af mulige oversvømmelser i 

spildevandssystemet. 

Opgaven på energiområdet bliver 

i den kommende planperiode 

at fremme konkrete projekter og 

tiltag med fokus på lokalt forankrede 

idéer, initiativer og handleplaner, 

der mest hensigtsmæssigt 

og effektivt kan bidrage til 

at nedbringe den samlede udledning 

af CO 2 . Se mere herom i den 

strategiske energiplan, der er 

udarbejdet som baggrundsmateriale 

til kommuneplanen. 

Maabjergværket er eksempel på et stort moderne biogasanlæg med flere tilknyttede 

synergiproduktioner, som ikke giver genevirkninger for nabobebyggelse. 

25

Miljøvurdering 

Forord 

Det er bedre, billigere og mere effektivt at hindre og forebygge end at skulle rydde 

op efter skader, når de først er sket. Derfor forudsætter såvel dansk som fælles 

Europæisk lovgivning, at der skal foretages en miljøvurdering, inden der træffes 

beslutning om planer, programmer, politikker eller projekter, der kan påvirke 

miljøet. 

Reglerne for denne miljøvurdering fremgår af Lov om miljøvurdering af planer og 

programmer. Der er i loven krav om udarbejdelse af en miljøvurdering, hvis det 

ikke kan afvises, at planen eller programmet kan påvirke miljøet væsentligt. Formålet 

med miljøvurderingen er at få belyst de miljømæssige konsekvenser, inden 

der træffes beslutninger om aktiviteter, der kan påvirke miljøet. 

Hedensted kommune har i forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2011 

besluttet, at kommuneplanen kun delvist skal revideres. Den nye Kommuneplan 

2013 bygger derfor i meget betydeligt omfang på den nuværende kommuneplan 

2009, og det er kun ændringerne i kommuneplanen, der skal miljøvurderes. 

Kommuneplanen er omfattet af miljøvurderingsloven, og der er foretaget en høring 

af de myndigheder, hvis ansvars- eller myndighedsområde berøres af Kommuneplan 

2013. Der er på baggrund af høringen indkommet et bidrag fra Vejle 

Kommune, som foreslår en vurdering af den kumulative effekt af udpegningen af 

særligt velegnede områder til store husdyrbrug i forhold til tilsvarende udpegninger 

i Vejle Kommune. 

Denne miljøredegørelse skal desuden understøtte den offentlige debat og fremlægges 

i offentlig høring sammen med forslag til Hedensted Kommuneplan 2013. 

Kommuneplanens sammenhæng med anden planlægning 

Planlægning for den fysiske arealanvendelse i Danmark reguleres af Planloven. 

Kommuneplanen er den overordnede planlægning for og regulering af arealanvendelsen 

i Hedensted Kommune og består af hovedstruktur, retningslinjer og 

rammer for lokalplanlægning. Den detaljerede regulering med direkte retsvirkning 

for borgerne foregår via lokalplanlægning. 

Det er Hedensted kommune, som konkret udfører planlægningen via kommune- 

og lokalplanlægning. Den kommunale planlægning skal ikke godkendes af andre 

myndigheder, men den skal respektere de statslige interesser, de regionale planer 

og lovgivningen generelt. 

Ikke teknisk resume af miljøvurderingen 

Kommuneplanen er omfattet af reglerne om miljøvurdering, hvor et af hovedformålene 

er at skabe åbenhed om miljøpåvirkningerne, således at der kan vælges 

andre løsninger, hvis det viser sig, at miljøpåvirkningerne ikke er acceptable. 

Efter kommunesammenlægningerne blev der i 2009 udarbejdet en kommuneplan 

for den samlede Hedensted Kommune. Den nye Kommuneplan 2013 er en 

opfølgning og konsolidering af kommuneplanen fra 2009. Der er således kun gennemført 

en delvis revision af nogle få udvalgte emner samt en række mindre justeringer, 

opdateringer og supplementer, som ikke vurderes at kunne bevirke en 

væsentlig påvirkning af miljøet. 

Der er gennemført en miljøvurdering af kommuneplanen, som fokuserer på nye 

initiativer og ændringer, der eventuelt kunne have en væsentlig miljøpåvirkning. 

Miljøvurderingen af kommuneplanen er gennemført på grundlag af den eksisterende 

viden og planens detaljeringsniveau. Det er således ikke muligt at miljøvurdere 

kommende planer, som afledes af kommuneplanens mål, visioner og 

strategier, da indholdet ikke er tilstrækkelig kendt endnu. Der vil derfor efterfølgende 

blive udarbejdet miljøvurderinger i forbindelse med de enkelte planer, hvis 

planerne vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt. 




Kommuneplan 2013 er blevet gennemgået med fokus på emner, der kan påvirke 

miljøet væsentligt. Ud fra gennemgangen og den forudgående høring af myndigheder 

er det vurderet, at følgende emner bør undersøges nærmere for at afklare 

deres påvirkninger af miljøet; 

1. Revideret afsnit om Landbrug, store husdyrbrug og biogas (ny 

planlægning og retningslinjer) 

2. Sti strategi (ajourføring af mål og eksisterende retningslinjer 

for stier) 

3. Justering af rammerne (mindre justeringer, herunder standardi- 

sering og rettelse af fejl, men ikke væsentlige ændringer eller 

nye arealudlæg af betydning) 

4. Justering af retningslinjerne (mindre ændringer, opdateringer og 

ajourføring af redegørelsen, så allerede realiserede projekter ud- 

går som planlægning) 

5. Nyt afsnit med overordnet målsætning og strategi for erhvervsudvikling 

(hovedstrukturen). 

6. Revideret afsnit om klimatilpasning og strategisk energiplanlæg 

ning (hovedstrukturen). 

I den forudgående scoping er der for hvert af disse emner foretaget en overordnet 

vurdering af, hvilke miljøparametre, de enkelte emner kan påvirke. Denne vurdering 

har været udgangspunktet for denne miljøredegørelse. 

Kommuneplan 2013 udstikker nye mål og strategier for klimatilpasning og energi, 

erhvervsudvikling og stier, men der foretages ikke en så konkret planlægning, at 

den kan medføre en væsentlig miljøpåvirkning. Dog har klimatilpasningsplanen 

givet anledning til bestemmelser vedr. håndtering af overfladevand i udvalgte 

rammeområder, hvor dette i forhold til kommende bebyggelse og anlæg vurderes 

at være en udfordring, som nødvendigvis skal håndteres inden lokalplanlægning. 

I overensstemmelse med planlovens seneste krav udpeges desuden særligt værdifulde 

landbrugsområder og særligt velegnede områder til store husdyrbrug. Udpegningen 

signalerer, hvor erhvervet vil have fremtidssikrede muligheder for at 

udvikle sig. Konkrete projekter for store husdyrbrug vil forsat skulle vurderes og 

reguleres ifølge reglerne i Lov om Miljøgodkendelse af Husdyrbrug. 

Der udpeges derudover et areal til et fælles biogasanlæg vest for motorvejen ved 

Løsning, idet rammebestemmelserne for et eksisterende og ikke fuldt udbygget 

erhvervsområde tilføjes denne anvendelsesmulighed. Placering af et biogasanlæg 

i tilknytning til de eksisterende virksomheder og aktiviteter i erhvervsområdet 

vil kunne udnytte videndeling og synergieffekter særlig godt. Etablering af biogasanlægget 

vil på den ene side kunne udnytte energien i husdyrgødningen og 

medvirke til at begrænse miljøpåvirkningerne fra udbringning af husdyrgødning. 

På den anden side vil anlægget medføre en øget transport af gødning og afgasset 

biomasse på vejene. Med den valgte placering tæt på overordnede veje og midt i 

kommunen, vurderes det dog, at generne er minimerede og relativt begrænsede. 

Samlet vurderes det, at der kun er en begrænset miljøpåvirkning som følge af 

ændringerne i kommuneplanen. Planlægningen for store husdyrbrug og det fællesbiogasanlæg 

vurderes at have en positiv miljøeffekt. 

Kommunen vil løbende overvåge, om Kommuneplan 2013 har de forventede miljøpåvirkninger 

og vil forbindelse med den næste planstrategi vurdere, om der er 

behov for at ændre i planlægningen. 

27



Planlægning for landbrug, store husdyrbrug og biogas 

(ny planlægning og retningslinjer ) 

I Kommuneplan 2013 udpeges særligt værdifulde landbrugsområder, og der planlægges 

for store husdyrbrug. Formålet med planlægningen er at give erhvervets 

aktører en indikation af, hvor landbruget vil kunne udvikle sig på længere sigt 

uden at der opstår væsentlige konflikter med anden arealanvendelse. Planlægningen 

er ikke bindende for landbruget, og detailafklaringen foregår stadigvæk efter 

reglerne i Lov om Miljøgodkendelse af Husdyrbrug. 

Udpegningen af særligt værdifulde landbrugsområder er foretaget på baggrund 

af en jordbrugsanalyse (kommuneplanens bilag D), som kortlægger erhvervets 

lokalisering, koncentration, produktionsformer, vækst og økonomiske betydning i 

Hedensted Kommune. Denne analyse er kombineret med en afvejning med andre 

nuværende og kommende arealinteresser. 

Nye retningslinjer i Kommuneplan 2013 fastlægger, at i de særligt værdifulde 

landbrugsområder skal hensynet til landbrugserhvervet også på længere sigt veje 

særligt tungt i planlægningen, og anden anvendelse af arealerne skal så vidt muligt 

undgås. Der er ikke udpeget arealer, som ikke allerede er i landbrugsdrift, og 

udpegningen vil ikke i sig selv give anledning til en ændret miljøpåvirkning. 

Udpegningen af særligt velegnede områder til store husdyrbrug fokuserer på 

driftsbygningerne, der kan forventes at udvikle sig til store tekniske anlæg og 

eventuelle emmisioner fra husdyrproduktionen samt det transportbehov, som kan 

afledes af den intensive og koncentrerede drift. Ligesom ved biogasanlæg, er det 

vigtigt at søge at forebygge miljøkonflikter i forhold til naboer med støj og lugt, 

sikre afstand til følsom natur og indarbejde hensyn til landskabelige og kulturhistoriske 

værdier. 

Der er i udpegningen anvendt en metode, hvor der ud fra en række miljøparametre 

er fundet områder, hvor det er muligt for landbruget at udvikle de store 

husdyrbrug uden at komme i konflikt med andre væsentlige interesser. Desuden 

er der ved udpegningen lagt vægt på, at områderne ikke kan true de langsigtede 

drikkevandsinteresser, og at områderne ligger tæt på veje med kapacitet til tung 

og hyppig trafik. Områderne er desuden holdt i god afstand af såvel lokale, regionale 

og nationale beskyttelsesinteresser samt internationale beskyttelsesområder. 

Der er fundet 9 områder, som vurderes at være særligt velegnede til etablering af 

store husdyrbrug, og hvor produktionerne også kan udvikle sig på længere sigt. 

Selv om store husdyrbrug kan forventes at påvirke omgivelserne, både landskabeligt 

og miljømæssigt, vurderes det, at hensynene og afvejningerne i den foretagne 

udpegning sikrer, at de samlede miljøpåvirkninger vil være begrænsede. 

Områderne ligger alle så langt fra Vejle Kommune, at det vurderes, at de ikke 

kan få en kumulativ effekt i relation til Vejle Kommunes planlægning for store 

husdyrbrug. 

Miljøpåvirkningerne i forbindelse med de konkrete anlæg vil blive afklaret i detaljer 

i forbindelse med behandlingen efter Lov om miljøgodkendelse af Husdyrbrug 

samt eventuelt VVM efter planloven, hvis det handler om store jordløse husdyrbrug, 

der også har tilknyttet aktiviteter som f.eks. biogasanlæg eller slagteri. 

Det er således en udpegning, der har til formål at minimere miljøpåvirkningerne 

og at informere landbruget om, hvor der er særlig god mulighed for udvikling. 


Særligt værdifuldt landbrugsområde 

Arealer til lokalisering af store husdyrbrug 

Planlagt mulighed for biogasanlæg 



Hvis planlægningen for store husdyrbrug ikke gennemføres, bliver det vanskeligere 

for landbruget at lokalisere sig på steder, hvor de har særligt gode muligheder 

for udvikling, og det kan potentielt betyde tab af materielle goder og 

miljøpåvirkninger i forhold til naboer og natur, som ellers kunne være minimeret 

eller undgået. 

Der planlægges i den nye kommuneplan for etablering af et nyt fælles biogasanlæg. 

Biogasanlæg indebærer store fordele i forhold til klimaet og vandmiljøet, 

da de bidrager til en bedre udnyttelse af husdyrgødningen og til en reduktion i 

belastningen med luftbåren ammoniak, som udgør et problem for følsom natur 

som enge, moser og heder. Biogasanlæg kan desuden udnytte energien fra husdyrgødningen, 

og dermed begrænse behovet for andre energikilder. 

Biogasanlæg kan dog også have negative konsekvenser. Det er store tekniske 

anlæg, der visuelt kan påvirke landskabet, og anlæggene skal løbende tilføres 

husdyrgødning samt have returneret den afgassede husdyrgødning. Det betyder, 

at der er et stort transportbehov. Endelig kan store biogasanlæg give miljøgener i 

form at støj og lugt, som det dog i dag er teknisk muligt at eliminere eller reducere 

i meget stort omfang. 

29


Det er vurderet, at der på nuværende tidspunkt kun er anledning til konkret planlægning 

for et stort fælles biogasanlæg i Hedensted Kommune. Placeringen er 

valgt midt i kommunen for at minimere transporten, og anlægget forudsættes 

etableret i sammenhæng med eksisterende store tekniske anlæg vest for motorvejen 

ved Løsning. Såvel placeringen som infrastrukturen sikrer, at biogasanlægget 

vil kunne betjene såvel de eksisterende husdyrbrug som eventuelt fremtidige 

store husdyrbrug. 

I forhold til den eksisterende arealanvendelse omkring det udpegede område til 

biogas vurderes der ikke at kunne opstå miljøkonflikter eller væsentlige kumulative 

effekter. Tvært imod forventes den valgte lokalisering at kunne udnytte eksisterende 

viden om og synergi med relaterede erhvervsaktiviteter i området. 

Den væsentligste miljøpåvirkning vil komme som følge af transporten af husdyrgødningen 

til anlægget og det afgassede materiale tilbage til markerne, hvor det 

anvendes til gødning. 

Samlet set vurderes det, at der med den foreslåede placering ikke er væsentlige 

miljøpåvirkninger, hvis der anvendes en tidssvarende teknokologi, som effektivt 

kan håndtere mulige genevirkninger fra produktionen. I forbindelse med detailplanlægningen 

for det konkrete anlægsprojekt, skal det afklares, om der skal gennemføres 

en detaljeret miljøvurdering (VVM redegørelse). 

Hvis planlægningen for biogasanlægget ikke gennemføres, skal husdyrgødningen 

enten udbringes som hidtil, uden de miljøfordele som biogas medfører eller transporteres 

over længere afstande til andre biogasanlæg uden for kommunen. 

Sti strategi 

(ajourføring af eksisterende mål og retningslinjer med stiemnerne) 

Ændringerne udløst af Sti strategien sker overvejende i retningslinjerne for Trafik 

og Fritid og er generelt en tydeliggørelse af kommunens fokus på lokal forankring. 

Der udlægges således ikke konkret nye stier. Dette vil først ske som følge af 

den efterfølgende planlægning i forbindelse med konkrete projekter. Det vurderes 

derfor, at der ikke vil være en væsentlig miljøpåvirkning som følge af ændringen 

i Kommuneplan 2013. 

Rammer for lokalplanlægning 

(mindre ændringer, herunder standardisering og rettelse af fejl, men ikke væsentlige 

ændringer) 

Der foretages en række mindre justeringer af kommuneplanens rammer for lokalplanlægning, 

som er beskrevet i bilag B. Der er ved ændringerne taget hensyn til 

miljøparametre som f.eks. natur, grundvand, klima, landskab og naboer. Det drejer 

sig om så få og små justeringer af arealudlæg og anvendelse, at det vurderes, 

at ændringerne ikke vil have en væsentlig miljøpåvirkning. Det gælder både den 

enkelte ændring og ændringerne samlet set. 

Som en del af kommunens klimatilpasningsplan, er der foretaget en gennemgang 

og vurdering af alle kommunens uudnyttede rammeområder for at identificere 

de arealudlæg, hvor der forventes udfordringer i forhold til håndtering af overfladevandet. 

For disse områder er det generelt indført i rammebestemmelserne, 

at lokalplanlægning for ny bebyggelse eller anlæg forudsætter, at håndtering af 

overfladevand skal afklares. Dette er en del af den konkrete indsats for at forebygge 

miljøproblemer som følge af de klimatiske ændringer. Hvis det ikke sikres, 

at afklaring omkring håndtering af overfladevand gennemføres, vil der skulle bruges 

øgede ressourcer til at sikre omgivelserne mod de øgede vandmængder fra 

ny bebyggelse, og til at sikre ny bebyggelse mod skader og værditab på grund af 





Retningslinjerne generelt 

(mindre ændringer, opdateringer og ajourføring af redegørelsen, så allerede realiserede 

projekter udgår som planlægning) 

Der foretages en række mindre justeringer af retningslinjerne og opdatering af 

kortbilagene, hvor statens og regionens planlægning eller udviklingen i den mellemliggende 

periode nødvendiggør en justering. En del af ændringerne i retningslinjernes 

ordlyd tager afsæt i, at staten har vedtaget sine vand- og naturplaner. 

Andre justeringer er udtryk for indsatser, som følger af klimatilpasningsplanen 

eller ændringer i kommunens sektorplanlægning i den forløbne planperiode. Allerede 

realiserede tiltag er desuden fjernet såvel i retningslinjernes tekst som 

kortbilag som planlægning, og redegørelserne er generelt opdateret, hvor virkeligheden 

og lovgivningen har ændret sig. 

For enkelte byområders vedkommende er der desuden foretaget en mindre forøgelse 

af den samlede ramme for butiksareal for at kunne rumme igangværende 

og nært forestående planlægning for butikker. Disse justeringer er generelt af helt 

uvæsentlig karakter sammenlignet med det eksisterende butiksareal og den hidtidige 

samlede ramme for nybyggeri og omdannelse til butiksformål. Det vurderes 

derfor, at justeringerne er for ubetydelige til at kunne påvirke detailhandelsstrukturen 

i andre byer, kommuner eller landsdele eller være årsag til mærkbare trafikforøgelser. 

Der er dog foretaget en særskilt miljøvurdering for planlægningen for 

Østjysk Våbenhandel i Hedensted-Løsningområdet, som er årsag til en forøgelse 

af den samlede ramme for nybyggeri og omdannelse fra 2.000 til 7.000 m 2 butiksareal 

til udvalgsvarehandel i dette område. 

Da justeringerne i retningslinjerne således langt overvejende er opdateringer som 

følge af udviklingen i den mellemliggende planperiode vurderes det, at der ikke vil 

være en væsentlig miljøpåvirkning som følge af ændringen i Kommuneplan 2013. 

Erhvervsudvikling 

(nyt afsnit i hovedstrukturen med en overordnet målsætning og strategi for erhvervsudviklingen) 

Den overordnede målsætning for erhvervsudviklingen er udtryk for kommunens 

visioner for vækst især i produktionserhvervene. Der foretages ikke nye arealudlæg 

eller ændres i anvendelsen af eksisterende områder som følge af mål, vision 

og strategi for erhvervsudviklingen i Hedensted Kommune. Det arealmæssige 

grundlag for vækst er allerede til stede og eventuelle nye arealudlæg vil først ske 

i en efterfølgende planlægning. 

Det vurderes derfor, at der ikke vil være en væsentlig miljøpåvirkning som følge af 

ændringen i Kommuneplan 2013. 

Klima 

(revideret afsnit i hovedstrukturen om klimatilpasning og strategisk energiplanlægning) 

Klimatilpasningsplanen er en videreudvikling og opkvalificering i nødvendigt omfang 

af den risikokortlægning og indsatsbeskrivelse, som blev indledt i Kommuneplan 

2009. Afledt af planlægningen for klimatilpasning er der udført en kortlægning 

af kommuneplanens rammeområder i forhold til udfordringer med håndtering 

af overfladevand og i retningslinjer og rammebestemmelser skabt grundlag for en 

konkret regulering, som skal sikre en myndighedsbehandling og lokalplanlægning 

for kommende bebyggelse og anlæg, der modvirker skader og værditab. 

Det vurderes, at der ikke vil være en væsentlig miljøpåvirkning som følge af ændringen 

i Kommuneplan 2013. 

31


Den strategiske energiplanlægning er en overordnet udmelding om kommunens 

ønsker til udviklingen af energiområdet, hvor der lægges op til dialog om emnet. 

Der udlægges ikke konkrete områder til projekter, som kan have en miljøpåvirkning. 

Det vil først ske som følge af den efterfølgende planlægning. Den strategiske 

energiplan udgør kommuneplanens bilag E. 

Det vurderes derfor, at der ikke vil være en væsentlig miljøpåvirkning som følge af 

ændringen i Kommuneplan 2013. 

Sammenhæng mellem emner og kumulativ effekt 

Placeringen af det fælles biogasanlæg midt i kommunen betyder, at det lokale 

opland vil kunne udnyttes, og der forventes ingen påvirkninger fra biogasplanlægningen 

i nabokommunerne. 

De udpegede områder til store husdyrbrug ligger ikke tilstrækkelig tæt på kommunegrænserne 

til at der kan forventes væsentlige påvirkninger af nabokommunernes 

planlægning som følge af ændringen. 

Samlet vurdering 

Der foretages kun en delvis revision af kommuneplanen, og der ændres ikke væsentligt 

i kommuneplanens hovedstruktur, lige som der ikke udlægges nye store 

arealer til byudvikling. 

Ud fra gennemgangen vurderes det ikke, at den delvise revision af kommuneplanen 

vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger. 

Overvågning 

Hedensted kommune vil overvåge om initiativerne i Kommuneplan 2013 har den 

forventede miljøpåvirkning. 

Det vil dels foregå via den løbende planlægning og dels i forbindelse med den opfølgende 

planlægning for eks. biogas og store husdyrbrug. 

Opfølgningen vil ske løbende, hvis der er væsentlige afvigelser og ellers i forbindelse 

med næste planstrategi. 


Grundlag for miljøvurdering 

oversigt over ændringer og skematisk scoping af evt. miljøpåvirkninger 



I nedenstående tabel er angivet, hvordan Kommuneplan 2013 for Hedensted Kommune, 

med udgangspunkt i emnerne der ændres, forventes at påvirke en række 

miljøparametre, jf. miljøvurderingsloven. 

Hedensted kommune har besluttet delvist at revidere kommuneplanen. De væsentligste 

ændringer er 

1. Revideret afsnit om Landbrug, store husdyrbrug og biogas (ny 

planlægning og retningslinjer) 

2. Sti strategi (ajourføring af mål og eksisterende retningslinjer 

for stier) 

3. Justering af rammerne (mindre justeringer, herunder standardi- 

sering og rettelse af fejl, men ikke væsentlige ændringer eller 

nye arealudlæg af betydning) 

4. Justering af retningslinjerne (mindre ændringer, opdateringer og 

ajourføring af redegørelsen, så allerede realiserede projekter ud- 

går som planlægning) 

5. Nyt afsnit med overordnet målsætning og strategi for erhvervsudvikling 

(hovedstrukturen). 

6. Revideret afsnit om klimatilpasning og strategisk energiplanlæg 

ning (hovedstrukturen). 

Det er kun ændringer af planer der skal miljøvurderes og de skal miljøvurderes ud 

fra den viden der foreligger. En del af emnerne indgår i anden planlægning, således 

at omtalen i forbindelse medmiljøvurdering af kommuneplanen bliver begrænset. 

Der er udarbejdet en scooping, hvor det er vurderet, hvilken påvirkning der kan 

forventes for ændringerne og dermed også hvilke emner der vil være centrale i 

miljøvurderingen. 

• 0 betyder neutral påvirkning. 

• + betyder ikke væsentlig positiv eller negativ påvirkning . 

• ++ betyder væsentlig positiv eller negativ påvirkning 

33


I nedenstående tabel er angivet, hvordan ændringerne i Hedensted kommuneplan 

2013-2025, forventes at påvirke en række miljøparametre, jf. miljøvurderingsloven. 

Emner: 1 2 3 4 5 6 7 

Internationale beskyttelsesområder + 0 0 0 0 0 0 

Vandplanerne + 0 0 0 0 0 0 

Miljøet generelt + 0 + 0 0 + + 

Biologisk mangfoldighed 0 0 0 0 0 0 0 

Befolkningen 0 ++ + + + 0 + 

Menneskers sundhed 0 ++ 0 + 0 0 0 

Fauna og flora + 0 0 0 0 0 0 

Jordbund + 0 0 0 0 0 0 

Vand ++ 0 + 0 0 0 + 

Luft ++ 0 0 0 0 + + 

Klimatiske faktorer 0 0 ++ 0 0 ++ 0 

Materielle goder 0 + + 0 + 0 + 

Landskab ++ 0 0 0 0 + + 

Kulturarv og kirker samt deres omgivelser 

+ 0 + 0 0 0 0 

Arkitektonisk og arkæologisk arv + 0 + 0 0 0 0 

Det indbyrdes forhold mellem ovenstående 

faktorer 

0 0 0 0 0 0 0 

Andre miljøpåvirkninger 0 0 0 0 0 0 0 

Samspillet mellem emnerne 

Internt 

inden 

for 

emnet 

- - - - - - 

Scoopingen er udgangspunkt for vurderingen af miljøpåvirkningen for de enkelte 

emner. 

Det er vurderet, at der ikke er interne effekter, hvor miljøpåvirkningerne fra et 

emne forstærkes af miljøpåvirkningerne fra et andet emne. 

Det er desuden vurderet, at der ikke er væsentlige kumulative effekter, hvor miljøpåvirkningerne 

fra andre planer eller projekter forstærker miljøpåvirkningerne 

fra denne plan. Det gælder også forholdet til planlægningen for store husdyrbrug 

i Vejle kommune som det fremgår ovenfor 


Rammeområde 

nr. 

Bilag B - Grundlag for miljøvurdering 

Konkrete ændringer i kommuneplanens rammer for lokalplanlægning 

Navn Ændring 



2.L.06 Skjold Vest Afgrænset landsby reduceres og opdeles 

i overensstemmelse med kulturhistorisk 

afgrænsning 

2.L.12 

2.E.32 

7.R.06 

4.E.03 

4.O.07 

5.E.06 

5.R.02 

1.L.10 

Skjold Øst 

Erhvervsområde ved 

Enggårdsvej 

Tingparken 

Detailhandelsområde ved 

Hovedvejen i Ølsted 

Offentligt område ved Hedenstedvej 

i Stenderup 

Erhvervsområde 

ved Dakavej 

Rekreativt område mellem 

Øster Snede og motorvejen 

Blandet bolig og erhverv 

ved Snaptunvej 

5.E.33 Erhvervsområde 

ved Kærvej 

Afgrænset landsby reduceres og opdeles 

i overensstemmelse med kulturhistorisk 

afgrænsning 

Nyt område til lettere industri 

(ekst. virksomhed) 

Nyt rekreativt grønt område 

Nyt område til maks. 1000 m 2 butik 

med dagligvarer til lokalområdets 

forsyning. 

Nyt offentligt område 

(idræt/undervisning) 

Eksisterende område til tungere industri 

suppleres med mulighed for 

anvendelse til biogasanlæg 

En del af området overføres til 

5.E.06 

Nyt område 

(ekst. landejendom 

med bolig og virksomhed) 

Nyt område til lettere industri 

35


Rammeområde 

nr. 

Navn Ændring 

6.R.01 Rekreativt område ved Hvirring Rekreativt område 

(tidligere grusgrav) 

7.R.07 

5.E.23 

5.L.08 

6.B.15 

3.O.05 

5.O.06 

7.B.05 

Flere 

rammeområder 

Rekreativt område ved Vongevej 

Erhvervsområde Nord 


Harremarksvej i Løsning 

Højskolebakken 

Bråskovgård Efterskole 

Stjernevejsskolen 

Skolevejskvarteret 

Varierende anvendelse 

Nyt rekreativt grønt område 

(lavsbundsareal) 

Mindre udvidelse af et eksisterende 

erhvervsområde 

Eksisterende arealudlæg til lettere 

industri ændrer anvendelse til blandet 

bolig og erhverv 

Mindre del af eksisterende arealudlæg 

til offentlige formål ændrer 

anvendelse til boligformål 

Område til offentligt formål udvides 

på grund af skoleudvidelse 

Område til offentlige formål udvides 

ved inddragelse af tilstødende erhvervsareal 

Område til blandet bolig og erhverv 

udvides ubetydeligt i overensstemmelse 

med det eksisterende omfang 

af byzonen 

Tilføjes ny rammebestemmelse med 

henblik på forbedret klimatilpasning: 

Lokalplanlægning forudsætter håndtering 

af overfladevand 


Mål 

Byernes udvikling skal ske efter 

nøje planlægning og præges 

af høj kvalitet. 

Byudviklingen skal ske på et 

bæredygtigt grundlag under 

hensyntagen til de fremtidige 

klimaforandringer og medvirke 

til at styrke borgernes livskvalitet. 

Byerne skal fortættes, så forbruget 

af arealer til byudvikling 

er begrænset mest muligt. 

Der skal være forskel på by og 

land - det tætte, det åbne, byens 

lys, landets mørke. Overgangen 

mellem by og land skal 

derfor markere sig med kvalitet 

og være entydigt markeret. 

Hvorfor skal vi planlægge 

for byudvikling? 

Byerne lægger beslag på en stadigt 

større del af landskabet. Det 

er vigtigt, at byernes nærmeste 

opland og afgrænsningen imod 

det åbne land afklares, så inddragelse 

af arealer til byformål sker 

på baggrund af en velovervejet, 

langsigtet planlægning. Byernes 

indbyrdes samspil og afhængighed 

nødvendiggør også, at der 

sker en velovervejet planlægning, 

således at borgerne fortsat 

sikres adgang til offentlig og privat 

service, og så byerne kan udvikles 

på en sådan måde, at hver 

enkelt bys helt særlige behov og 

potentiale tilgodeses. 

I Hedensted Kommuneplan 2013- 

2025 foretages kun helt ubetydelige 

nye arealudlæg på baggrund 

af enkelte indkomne forslag og 

ønsker i foroffentlighedsfasen. 

Der udpeges ikke perspektivområder 

for fremtidig byudvikling, 

da kommuneplanens rammer for 

lokalplanlægning forventes at 

kunne imødekomme arealbehovet 

i det tolvårige perspektiv, en 

kommuneplanrevision dækker. 

Sådan administrerer vi 

Der er de fleste steder angivet 

rækkefølge for ibrugtagning af 

nye arealer til byformål i planens 

rammedel. Hvor det ikke 

er tilfældet, vil vi planlægge 

efter princippet ”byudvikling 

indefra og ud”. 

Vi vil tilstræbe, at der i nye byområder 

opføres i gennemsnit 

8 boliger pr. ha. Da der i disse 

områder tillige udlægges arealer 

til veje, rekreative formål, 

regnvandssøer m.v., vil der i 

realiteten i de egentlig bebyggede 

områder være en bedre 

arealudnyttelse. 

Vi vil i lokalplanlægningen sikre, 

at ny bebyggelse opføres 

som lavenergibyggeri, hvor 

det er muligt. 

Forslag - Kommuneplan 2013-2025 Hedensted Kommune - Retningslinjer 

Byer 

I alle lokalplaner vil vi afklare 

behovet for stiforbindelser og 

redegøre for forholdet til det 

omkringliggende stinet med 

særligt fokus på at skabe sammenhænge. 

Det vil blive sikret i lokalplanlægningen, 

at overfladevand 

forsinkes og håndteres tættest 

muligt på kilden. I lokalplanlægningen 

for vandlidende 

områder, som ikke umiddelbart 

er velegnede til nedsivning, 

skal der planlægges for 

en fremtidssikret håndtering af 

overfladevandet. 

Arealudlæg i kystnærhedszonen 

skal, hvor det har indvirkning 

på kystlandskabet, 

visualiseres i forbindelse med 

lokalplanlægning. 

Eksisterende nyere boligområde, som med et sidste nyt byudlæg vil blive afsluttet 

ud imod det åbne land (her herregårdslandskab nord for Daugård) 

37

Byer 

Retningslinjer for Byer 

Ved lokalplanlægning for byudvikling 

og -omdannelse indenforklimahåndteringsområderne 

skal planerne konkret 

redegøre for, hvorledes de forventede 

konsekvenser af en 

langsigtet klimaændring med 

ændrede nedbørs- og vandstandsforhold 

imødegås. 

Anlæg og arealer skal udformes, 

så eksisterende bymæssige 

og kulturmæssige værdier 

så vidt muligt sikres. Der skal 

arbejdes for, at der tilføres nye 

bymæssige kvaliteter 

Byudvikling skal som hovedregel 

kun foregå på den ene side 

af overordnede veje. 

De nære landskaber til motorveje 

og øvrige fjerntrafikveje 

kan kun bebygges, såfremt det 

sker på baggrund af en kvalitativ 

helhedsplanlægning. 

Byudvikling skal, som en altovervejende 

hovedregel, ske 

indefra og ud. 

Nye større byudviklingsområder 

til erhverv skal udlægges 

på baggrund af samlede 

overvejelser om den fremtidige 

erhvervsstruktur og en 

funktionel fordeling mellem 

erhvervsområderne. 

Erhvervsområder, der udlægges 

umiddelbart op ad motorveje 

og det øvrige overordnede 

vejnet, skal forbeholdes 

virksomheder, der har særligt 

transportbehov for nem adgang 

til det overordnede vejnet. 

I de byer, hvor der er udarbejdet 

udviklingsplan, skal 

planens anbefalinger tages i 

betragtning ved fremtidig planlægning 

og sagsbehandling. 

Arealer i eksisterende byområder, 

der i fremtiden bliver 

påvirket af øget vandstand 

(grundvand, overfladevand og 

havvand), skal ved omdannelse 

udformes, så eksisterende 

kulturværdi og bymæssig 

værdi (særligt helårsbeboelse 

og erhvervsbyggeri) så vidt 

muligt sikres på en måde, så 

der tilføres nye bymæssige 

kvaliteter. 

Boligområde i fint samspil med nærrekreativt område med regnvandssø. 

I forbindelse med byudvikling 

inden for kystnærhedszonen 

skal den mere detaljerede 

planlægning sikre en harmonisk 

og rolig byprofil mod kysten. 

Samtidig bør der skabes 

udvidet adgang til kysten for 

offentligheden. 

Hensigtsmæssig håndtering 

af overfladevand skal fremtidssikre 

byudviklingsområder 

og landzonebebyggelser mod 

ødelæggelser og værditab på 

en måde, som ikke væsentligt 

påvirker vådområdernes biologiske 

værdi. Naturområder i 

byudviklingsområder skal bevares 

med et mangfoldigt og 

varieret dyre- og planteliv. 

For byudviklingsområder, der 

indeholder områder til ny natur 

eller økologiske forbindelser, 

skal lokalplaner sikre, at 

dele af området friholdes for 

bebyggelse, og at der skabes 

en sam menhængende natur. 

Der kan i lokalcentre udlægges 

storparceller med mulighed for 

mindre og ikke erhvervsmæssigt 

dyrehold i begrænset omfang 

og efter en konkret 

planlægning. 

Redegørelse 

Byudviklingsprincipper 

Alle byer skal udvikles efter princippet 

indefra og ud, og dettte 

princip følges ved ibrugtagning 

af de enkelte større nye byudviklingsområder. 

For erhvervsudviklingen flyttes 

vægten fra Motorvej E45 til 

Vestvejen. Derved opnås samme 

hensigtsmæssige beliggenhed 

ved overordnet vej, så der også 

kan ske udvikling i de vestlige 

egne og på længere sigt ved den 

kommende Motorvej E18. 

38 Forslag - Kommuneplan 2013-2025 Hedensted Kommune - Retningslinjer

Sideløbende med byudvikling på 

nye arealer vil der ske en gradvis 

planlægning for fornyelse af nedslidte 

byområder, både i midtbyerne 

og i overflødiggjorte eller 

nedslidte erhvervsområder. 

Særligt i de 3 bycentre vil der 

være fokus på byomdannelse, 

men også i flere af lokalcentrene 

er der stort behov for byløft, 

fornyelse og omdannelse. Dette 

gælder bygninger, men også i høj 

grad gaderum og pladser, som 

mange steder trænger til et kvalitetsløft. 

Arealudlæg 

i kystnærhedszonen 

Planlægning i de kystnære landskaber 

kræver en særlig begrundelse. 

Retningslinjer og redegørelse 

for kystnærhedszonen 

findes i kommuneplanens afsnit 

om kystnærhedszonen. 

Der er uudnyttede arealer til 

byudvikling inden for kystnærhedszonen 

i Juelsminde, Glud 

og Daugård. Juelsminde er iflg. 

kommuneplanforslagets bymønster 

et bycenter, mens Daugård 

og Glud er lokalcentre. De uudnyttede 

udlæg er vurderet og 

findes fortsat aktuelle for by- og 

lokalcentrenes udvikling. 

Barrit, Daugård, Glud, Juelsminde 

og Stouby ligger helt eller delvist 

indenfor kystnærhedszonen. 

Der er ikke nye arealudlæg i Daugård 

og Juelsminde. Den særlige 

planlægningsmæssige begrundelse 

for udlæg af arealer til by i 

kystnærhedszonen er: 

I Barrit er der udlagt et areal på 

godt 1 ha til udvidelse for en eksisterende 

virksomhed. Udlægget 

er sket i 2009 på baggrund 

af en tidligere meddelt landzonetilladelse 

og er begrundet med 

arealets beliggenhed bag den eksisterende 

by i forhold til kystlinien. 

Med en afstand til kysten på 


Byer 

Stouby set mod vest. Den fremtidig byudvikling sker midt i billedet og til venstre 

mod syd ned mod skoven. 

2,8 km er arealet således uden 

visuel påvirkning af kystlandskabet. 

Arealer til bymæssige formål 

skal ligge i byzone, og udlæggene 

i Barrit udgør således en planteknisk 

justering uden ændret 

påvirkning af kystlandskabet. 

Stouby ligger i kystnærhedszonen, 

2 – 2½ km fra kysten. 

Stouby er et lokalcenter med bl. 

a. skole, dagligvarebutik og multihal. 

Stouby er et aktivt lokalsamfund. 

Byens udviklingsplan og den nye 

multihal er konkrete beviser på 

borgernes engagement og byens 

livskraft. For at fastholde byens 

funktioner, og for at sikre byens 

udvikling, er der behov for arealudlæg 

til offentlig service, boliger 

og mindre arealer til lokalt baseret 

erhverv. 

Udlæggene til byens udvikling er 

sket i 2009 bl. a. på baggrund 

af en lokal planlægningsproces, 

hvor en meget stor del af borgerne 

har været involveret. 

Landevejen, rute 23 – en tidligere 

stats- og amtsvej, passerer gennem 

byens nordlige del. Nord for 

landevejen er byens erhvervsområder 

placeret, mens byens 

boligområder og servicefunktioner 

findes syd for landevejen – 

den kystnære side af byen. På 

den baggrund er det planmæssigt 

hensigtsmæssigt at fortsætte 

udviklingen med erhvervsområder 

mod nord, og med boliger 

og servicefunktioner 

mod syd. 

Der er gennemført en kortlægning 

af grundvandsresurserne. 

Kortlægningen viser grundvandsinteresser, 

der strækker sig ind 

under byen, undtagen under den 

sydligste del – den kystnære del. 

De vigtigste drikkevandsinteresser 

findes nord og nordøst for de 

eksisterende erhvervsområder. 

Derfor placeres nye erhvervsarealer 

bedst i tilknytning til de eksisterende 

erhvervsområders vestlige 

del, og nord for landevejen. 

Syd for landevejen – nordøst for 

39

Byer 

boligområderne - ligger skole, 

multihal og dagligvarebutik. Mod 

syd afgrænses byen af jordbrugsparceller, 

der i dag ligger 

uden sammenhæng med byen. 

Kystlandskabet syd for byen falder 

jævnt mod Vejle Fjord, i den 

vestlige del som et åbent landbrugsland, 

og i den østlige del 

som et varieret skov- og landbrugsland. 

Byen udvikles bedst med udgangspunkt 

i skole og multihal 

som omdrejningspunkt til yderligere 

servicefunktioner, bedst 

med nye boligområder mellem de 

eksisterende jordbrugsparceller 

og den eksisterende by samt i ly 

af den eksisterende skov, og hvor 

skoven kommer til at virke som 

buffer mellem byen og de mere 

kystnære dele af kystlandskabet. 

Med denne placering vil byen 

kunne udvikle sig så kystlandskabet 

påvirkes mindst mulig, 

så byens lidt ”skæve” struktur 

genoprettes og så de fritliggende 

jordbrugsparceller kommer til 

at danne rammen for byen mod 

syd. 

Byudvikling 

og drikkevandsinteresser 

Byudviklingen planlægges, så 

de langsigtede drikkevandsinteresser 

tilgodeses. Der udlægges 

således ikke nye byudviklingsområder, 

hvor der efter kommunens 

opfattelse er langsigtede 

drikkevandsinteresser, d.v.s. de 

indsatsområder, der er fagligt 

velbegrundet, og hvor indsatsen 

er afvejet i forhold til de samlede 

samfundsmæssige ressourcer og 

andre nationale og lokale interesser. 

Undtaget herfra er udlæg til 

anvendelser, som med sikkerhed 

ikke kan true grundvandet (for 

eksempel grønne områder, skov 

og lignende). 

Næsten alle de uudnyttede byudviklingsområder, 

der ligger i 

områder med langsigtede drikkevandsinteresser, 

er udtaget af 

kommuneplanen. De resterende 

arealudlæg udlægges til grønne 

områder, og i lokalplaner redegør 

vi for indsatser til grundvandsbeskyttelse. 

Herved bliver 

sammenfaldet uden negativ betydning 

for drikkevandsbeskyttelsen, 

i mange områder i realiteten 

tværtimod. 

Arealforbrug 

Kommuneplanens udlæg til nye 

byområder afspejler bymønsteret 

med de 16 byers forskelligartede 

udviklingsmuligheder. 

Landskabelig beliggenhed og afstand 

til købstæder og den overordnede 

infrastruktur afføder et 

meget forskelligt arealbehov i de 

enkelte byer. 

Der er f.eks. byer, hvor der er 

behov for yderligere udvikling af 

boligområderne, så der skabes 

attraktive boligmiljøer som forstadsbyer 

til Vejle og Horsens. 

Det afspejles i en forventet større 

boligtilvækst end hidtil i disse 

byer, og dermed også større arealudlæg. 

På samme måde er der 

i nogle få byer et særligt potentiale 

for erhvervsudvikling, hvor 

det forventede arealforbrug også 

overstiger det hidtidige. 

Generelt har kommunen et arealforbrug 

på 8 boliger pr. ha. Det 

skyldes, at der i en landkommune 

er en relativ større efterspørgsel 

efter parcelhuse end i landet 

som gennemsnit. Det lidt højere 

arealforbrug skyldes endvidere, 

at også grønne områder medregnes. 

Det er kommunens planlægningsmæssige 

holdning, at der 

som udgangspunkt skal være rekreative 

områder og grønne kiler 

i tilknytning til alle boliger, også 

parcelhuse. 

Da de grønne områder ofte indgår 

som et positivt tilskud til ny 

bynær natur bør arealerne ikke 

alene ses som inddragelse af 

åbent land til byudvikling. 

I mange af kommunens by- og 

lokalcentre kniber med at sikre 

nye arealer til byudvikling. Både 

af hensyn til arealforbruget og af 

hensyn til at sikre tilstrækkelig 

byudvikling i byerne, så infrastrukturen 

i disse understøttes 

bedst muligt, udlægges der ikke 

storparceller i by- og lokalcentre. 

I stedet forbeholdes denne udviklingsmulighed 

landdistrikterne 

for også fremover at fremme liv i 

landsbyerne. 

Stier mellem by og land kan visse steder være mere primitive stier uden fast 

belægning og lys – her sti langs Torup Bæk i boligområdet Hedensted Sydøst. 


Byggeaktivitet. 

Klima 

Der er ikke fra 2009 og fremad 

udlagt nye byudviklingsområder i 

de områder, der er truet af oversvømmelser 

fra grundvand, overfladevand 

eller havvand. 

De byområder, der trues af oversvømmelser 

som følge af klimaændringer, 

bør udformes, så de 

sikrer de eksisterende værdier i 

byerne eller medvirker til at skabe 

nye værdier i byområdet. 

Det betyder, at helårsbeboelse 

og erhvervsbyggeri i eksisterende 

byområder skal søges sikret i 

mod oversvømmelser. 

Det kan af tekniske årsager betyde, 

at enkelte ejendomme må 

opgives for at sikre en større 

gruppe ejendomme et andet 

sted. 

I Plan09 projektet Den Klimatilpassede 

Kommuneplan er 

der udvalgt 3 eksempelbyer, 

hvor konsekvenserne af de klimarelaterede 

oversvømmelser 

fra henholdsvis overfladevand, 

grundvand og havvand behandles. 

Eksempelbyerne er Tørring- 

Ølholm, Hornsyld-Bråskov og 

Juelsminde. 

Bynær natur 

og rekreative områder 

Byen udgør traditionelt en barriere 

for sammenhængen mellem 

naturområder. Planlægning 

af nye byområder skal derfor 

rumme en planlægning for, hvordan 

naturen styrkes og sammenhængen 

mellem naturområderne 

sikres. Det er målet, at alle byer 

skal have adgang til bynære rekreative 

områder, og med tiden 

også til de fjernere liggende naturområder, 

skove, kærområder, 

kystlandskaber m.m. via et sammenhængende 

stisystem. 

Det gør vi 

I samarbejde med lokalrådene 

udarbejder vi udviklingsplaner 

for de lokalcentre, der endnu 

ikke er omfattet af en sådan. 

Vi vil udarbejde følgende helhedsplaner 

for byudvikling: 

- Nord for Tørring med henblik 

på at opnå en mere intensiv udnyttelse 

af de 2 arealer, der er 

udlagt, idet bydelen på længere 

sigt vil blive tilgodeset med større, 

sammenhængende rekreative 

Grundsalg. 


Byer 

arealer i de fremtidige områder 

mod nordøst 

Vi vil udarbejde byomdannelsesprojekt 

for: 

- Tørring ved Gudenåen med 

henblik på at skabe større sammenhæng 

i byen og samspil mellem 

byens funktioner og naturelementerne 

omkring Gudenåen. 

Projektet skal belyse om byens 

behov for byrum ved Gudenåen 

kan tilgodeses, hvor samtidig de 

kommende vandmasser i Gudenåedalen 

håndteres og kanosejladsen 

tilgodeses. 

Vi vil udarbejde perspektivplan, 

der først bliver aktuelt udenfor 

planperioden for: 

- Fritidsområde vest for Juelsminde, 

en plan for udvidelse af 

Juelsminde Golfbane mod vest 

kombineret med andre rekreative 

og turistmæssige muligheder, 

skovrejsningsområde til beskyttelse 

af de strategisk vigtige 

drikkevandsinteresser i området 

og eventuelt områder til boliger 

og hytter. 

Hornsyld – Bråskov: I samarbejde 

med Koordinationsudvalget 

for Hornsyld og omegn er der 

udarbejdet en udviklingsplan. 

41

Byer 

Kommunens bymønster 

Bycentre 

Lokalcentre 

Se bilag C - Kort 1 


Mål 

Landsbyerne skal fortsat indeholde 

attraktive bosætningsmuligheder 

og gode rammer 

for fritidslivet og mindre erhverv. 


vil derfor understøtte en bæredygtig 

udvikling af landsbyerne, 

der bygger på lokalt engagement 

og medinddragelse. 

Landsbyernes udvikling skal 

bidrage til bevaring og understøttelse 

af kultur-, natur- og 

landskabsinteresser i landsbyen 

og dens opland. 

Hedensted Kommune vil forbedre 

de rekreative muligheder 

i sommerhusområder og 

fremme den almene adgang til 

kysten. 

Hvorfor planlægger vi 

for landsbyer og 

sommerhusområder? 

I Hedensted Kommune udgør de 

mange landsbyer en attraktiv bosætningsmulighed, 

der adskiller 

sig fra livet i byen. Sådan skal det 

blive ved med at være. 

Landsbyerne ligger i landzone, 

som er landbrugets produktionsområde, 

der så vidt muligt skal 

friholdes for nyt byggeri. 

De kystnære sommerhusområder 

er ofte også omgivet af det 

åbne land og er en vigtig rekreativ 

ressource i et samfund, hvor 

borgerne har brug for attraktive 

åndehuller i en travl hverdag. 

Nærheden til natur- og landskabsoplevelser 

i det fri er et 

vigtigt bidrag til befolkningens 

levevilkår, hvorfor en stadig kvalitetssikring 

af landsbyerne og de 

eksisterende sommerhusområder 

er vigtig. 

Landsbyer og sommerhusområder 


Administrationen af landsbyer 

og sommerhusområder sker 

efter Planlovens landzonebestemmelser 

og bestemmelser 

for sommerhuse. 

I landzone forudsætter byggetilladelse, 

at der forud er meddelt 

tilladelse til afledning af 

regnvand og spildevand. 

Nedenstående retningslinier 

vil veje tungt i sagsbehandlingen 

af bygge- og landzonesager. 

Der vil endvidere blive 

lagt vægt på det eksisterende 

landsby- eller sommerhusmiljø 

samt de planmæssige overvejelser 

fra eventuelle landsbykataloger. 

Retningslinier for Landsbyer 

og sommerhusområder 

Bebyggelse skal udformes og 

placeres under særlig hensyntagen 

til landsbyens eksisterende 

struktur og byggestil 

herunder proportionering, farve- 

og materialevalg. 

Strandøre ved Juelsminde. 


Fremtidig planlægning skal 

tage hensyn til det eksisterende 

landsbymiljø, såsom karakteristisk 

struktur, bebyggelse 

og beplantning. 

Karakteristiske grønne træk 

i landsbyerne skal styrkes og 

bevares. 

Landsbyerne skal have en veldefineret 

afgrænsning mod det 

åbne land. 

Der kan inden for nogle af 

landsbyafgrænsningerne være 

mulighed for etablering af 

storparceller – efter en konkret 

planlægning. 

Eksisterende sommerhusområder 

skal fastholdes til ferieformål 

Nye sommerhusområder kan 

kun placeres uden for kystnærhedszonen 

og skal som 

hovedregel placeres i tilknytning 

til mindre bysamfund. 

Områdets natur-, miljø- og 

landskabsinteresser samt almene 

rekreative interesser og 

lokalbefolkningen skal tilgodeses 

i planlægningen. 

43


Redegørelse 

Kommuneplanens prioritering af 

bymønster indebærer, at arealudlæg 

til for eksempel nye bolig- 

og erhvervsområder fortrinsvis 

skal ske i de tre større byer og 

i lokalcentrene. Landsbyerne skal 

altså ikke have en egentlig vækst 

og vokse ud i det åbne land. De 

skal udvikle sig positivt inden for 

de eksisterende rammer med afsæt 

i de eksisterende kvaliteter. I 

flere af de eksisterende landsbyer 

er der nedslidte ejendomme, 

som med fordel kan renoveres 

eller erstattes af nyt og mere 

bæredygtigt byggeri. Landsbyernes 

udvikling skal derfor fortrinsvis 

ske gennem omdannelse af 

de eksisterende bygninger, men 

flere steder er der også mulighed 

for mindre udstykninger eller 

huludfyldninger, der vil kunne 

understøtte landsbyens struktur. 

I nogle landsbyer vil udstykning 

af storparceller med mulighed for 

ikke erhvervsmæssigt jordbrug 

og dyrehold, kunne tiltrække beboere, 

som har lyst til at bidrage 

til landsbyens liv. 

Overby. 

Hensigten er at begrænse væksten 

i det åbne land og skabe 

udvikling der, hvor en sådan kan 

tilføre landsbymiljøet kvalitet. 

Arbejdet med at fremme en positiv 

udvikling i de små lokalsamfund 

sker i samarbejdet mellem 

lokalrådene, det Fælles Landdistriktsråd, 

den Lokale Aktions 

Gruppe (LAG Hedensted) og 

kommunens landdistriktskoordinator. 

Der er ikke mulighed for at udlægge 

nye kystnære sommerhusområder, 

og derfor er det 

forbedring af de eksisterende 

sommerhusområder, som er i 

fokus, når Hedensted Kommune 

skal planlægge for udvikling i 

sommerhusområderne. 

Ligesom i landsbyerne er der i 

nogle sommerhusområder brug 

for renovering, hvor bl.a. klimaforandringerne 

betyder fokus på 

mere bæredygtigt nybyggeri og 

renovering. 

Grønne træk i landsbygaden. 

Det gør vi 

I Hedensted Kommune udarbejder 

vi landsbyplaner i samarbejde 

med lokalrådene. 

Kommunens landdistriktspolitik 

vil løbende blive revideret. 

Under afsnittet om Kystnærhedszonen 

redegøres for planlægningen 

for området mellem Glud/ 

Snaptun og Juelsminde i forhold 

til klimaforandringer og eksisterende 

sommerhusområder. 



Landsbyer 

Sommerhusområder 




45



Mål 

Kommunens kulturarv og mange 

kulturhistoriske værdier 

skal beskyt tes, og kendskabet 

til dem skal udbredes. 

Værdierne i de udpegede kulturmiljøer 

skal styrkes og bevares. 

Den bevaringsværdige bygningskultur 

skal sikres. 

Hvorfor sikre kulturhistoriske 

værdier? 

Det danske landskab er præget 

af men neskets virke igennem 

årtusinder. Overalt findes der historiske 

spor, der fortæller om 

samfundsudviklingen og vidner 

om men neskets påvirkning af 

omgivelserne. Samfundsudviklingen 

føjer hele tiden nye lag 

til kulturhistorien i landskabet, 

som derfor altid vil være inde i 

en dynamisk proces. Det betyder 

i mange tilfælde, at værdifulde 

spor udviskes eller ødelægges. 

I takt med ændringerne af såvel 

byerne som det åbne land, er 

Vestager. 

det vigtigt at være op mærksom 

på landskabets kulturhistoriske 

fortælleværdi for at kunne beskytte 

kultur landskabets mange 

værdier og sikre den historiske 

kontinuitet. Denne kontinuitet 

skal indarbejdes i den fremtidige 

udvikling for de steder og elementer, 

der fortæller om den hidtidige 

udvikling, og derfor udgør 

en vigtig brik i menneskers identitetsdannelse 

og selvforståelse. 


Sikringen af kommunens bevaringsværdier 

sker fortrinsvist 

gennem enkeltsagsbehandling. 

Indenfor kulturmiljøer vil der 

i sagsbehandlingen af plan-, 

bygge- og landzonesager blive 

lagt vægt på det eksisterende 

miljø og de planmæssige overvejelser 

fra eventuelle landsbykataloger. 

Stiftet høres i sager, der påvirker 

kirkens omgivelser. 


Kulturhistoriske værdier 

Retningslinjer for kulturhistoriske 

værdier 

Nybyggeri, udvidelse eller ændring 

af eksi sterende bygninger, 

tekniske anlæg og større 

terrænændringer inden for et 

udpe get kulturmiljø kan kun 

ske under hensyntagen til, at 

enkeltelementer eller sammenhænge 

mel lem de kulturhistoriske 

elementer ikke herved 

forringes eller går tabt. 

Kirkernes nærmiljø skal tilpasses 

samspillet med kirken og 

de kirkelige anlæg. Kirkernes 

ofte markante synlighed i 

omgivel serne skal bevares. 

Inden for beskyttelseszonerne 

om kring kirkerne kan der kun 

opføres bebyggelse hvis det 

kan ske uden, at hensynet til 

kir kernes landskabelige beliggenhed 

eller samspil med bymæssigt 

miljø herved tilsidesættes. 

Redegørelse 

Hedensted Kommune er en landkommune, 

hvor bebyggelsesstrukturen 

er forholdsvis tæt med 

mange stations- og landsbyer og 

få større byer, som alle er relativt 

nye. Der er tre faktorer, som 

præger det kulturhistoriske mønster 

i kommunen; naturgrundlaget, 

jernbanernes udbredelse og 

den østjyske motorvej E45. Disse 

har i hver deres tid været afgørende 

for udviklingstendenserne i 

kommunen og har sat sine spor i 

vores omgivelser i form af enkeltelementer 

som gamle jernbanespor 

og stationsbygninger, men 

nogle steder også som hele miljøer 

som f.eks. en herregård med 

tilhørende park, arbejderboliger 

og produktionslandskab. Disse 

karakteriseres som kulturmiljøer. 

Et kulturmiljø er et geografisk 

afgrænset område, som ved sin 

47


Kulturmiljøet omkring Kalhave ejerlav. 

Gravhøje på rad og række. 

fremtræden afspejler væsentlige 

træk af den samfundsmæssige 

udvikling. En række af kommunens 

værdifulde kultur miljøer og 

kulturspor fortjener en særlig beskyttelse. 

Der er lagt vægt på bevaringsværdige 

kul turmiljøer med 

egnskarakteristiske eller særlige 

kulturhistoriske træk samt koncentrationer 

af kulturspor, som 

i sammen hæng beskriver en historisk 

periode eller forløb. Endvidere 

er der ved udpegningen 

af kulturmiljøer lagt vægt på at 

kunne aflæse samspillet mellem 

landskab, bebyggelse og menneskers 

udnyttelse heraf. 

Dele af kulturmiljøerne eller kulturhistoriske 

enkeltelementer er 

allerede omfattet af fredning, eller 

er beskyttet gennem anden 

lovgivning – Naturbeskyttelsesloven, 

Bygningsfredningsloven, 

Museumsloven mv. Det gælder 

bl.a. sten- og jord diger, fredede 

fortidsminder samt fredede 

bygninger. Beskyttelsen er her 

begrænset til det enkelte dige, 

fortidsminde eller den enkelte 

bygning. Den større landskabelige 

sammenhæng, et enestående 

gaderum eller sammenhængen 

mel lem flere spredt beliggende 

fortidsminder varetages således 

ikke gennem henholds vis 

bygnings fredningen eller fortidsmindefredningen. 

Det er ønsket 

om at beskytte sådanne sammenhænge, 

der ligger bag udpegningen 

af kulturmiljøer. 

Ud over udpegningen af kulturmiljøer 

er der ikke foretaget 

nogen systematisk registrering 

af øvrige kulturhistoriske bevaringsværdier 

i Hedensted Kommune 

som helhed. Men det betyder 

ikke, at de ikke er der. 

Kommunen rummer f.eks. en 

række bevaringsværdige bygninger, 

som bør bevares for eftertiden 

og vedligeholdes i overensstemmelse 

med deres historie. 

Derfor er det vigtigt at skabe opmærksomhed 

omkring og styrke 

kendskabet til denne del af kulturarven 

- ellers forsvinder den. I 


den tidligere Juelsminde Kommune 

er der udført en registrering af 

de bevaringsværdige bygninger i 

de mindre landsbyer. Disse anses 

fortsat som bevaringsværdige og 

fremgår af bilag A. 

Kirkerne 

Kirkerne udgør også en vigtig kulturhistorisk 

arv, der rækker mere 

end 800 år tilbage. Kirkerne er 

opført over en periode på 850 år 

og udgør derfor nogle af landets 

ældste bygninger, hvis variationer 

i udformning og udsmykning 

afspejler den tid, kirkerne 

er blevet opført eller ombygget 

i. Forskellene kan også afspejle 

det lokale landskabs muligheder 

og begrænsninger og dermed 

fortælle om de vilkår, vores forfædre 

var underlagt. Til trods for 

ombygninger fremstår hovedparten 

af kirkerne i dag som klare 

arkitektoniske bygningsværker, 

hvis karakter skal sikres. 

Ved mange kirker er der tinglyst 

fredninger for at friholde kirkernes 

nærmeste omgivelser for 

nybyggeri m.m. Omgivelserne 

er inddelt i tre kategorier; fjernomgivelse, 

næromgivelse og 

særligt kirkeområde. De udgør 

tilsammen en beskyttelseszone 

omkring kirken, jf. registreringen 

’Kirkernes omgivelser i Vejle 

Amt, 1989’. 

Kirkens fjernomgivelse er det 

åbne ager landskab, hvori kirken 

opfattes som en markant 

bygning. Her vil nye fritliggende 

bygninger samt særlig store eller 

høje driftsbygninger være generende. 

Store tekniske anlæg, 

som f.eks. højspændings master 

og vejanlæg, vil ligeledes kunne 

virke uheldigt dominerende eller 

ødelæg gende for et fint samspil 

mellem kirke og landskab. 

Kirkens næromgivelse er bebygget 

områ de, hvori kirkebygningen 

opfattes som det dominerende 

bygningselement. Bebyggelse og 

tekniske anlæg inden for bebyggelsen, 

der udformes eller pla- 

ceres på en meget dominerende 

måde, vil kunne ødelægge et ellers 

harmonisk helhedsbil lede. 

Særligt kirkeområde består af 

kirkeanlæg get med kirkeomgivelsesfredning 

samt mindre arealer 

i umiddelbar tilknytning hertil. 

Byggeri og anlæg, som ikke har 

kir kelige formål, søges her undgået, 

og om rådets anvendelse 

søges reguleret på grundlag af 

nærmere planlægning. 

Korning kirke. 

Skævlund mølle. 


Det gør vi 


I forbindelse med den daglige 

sagsbehandling, registrering og 

planlægning vil vi udvikle samarbejdet 

med Glud Museum om 

sikring og formidling af bevaringsværdier 

og kulturmiljøer, og 

dermed øge fokus på kulturhistorien. 

49


Kirkeomgivelse 

Kulturmiljø - vejforløb 

Kulturmiljø 

Kulturmiljø - vejforløb i nabokommune 

Kulturmiljø i nabokommune 

Lokaliteter med bevaringsværdige bygninger 



Mål 

De rekreative muligheder skal 

udbygges med stier og ny natur 

omkring byer og landsbyer, 

samt ved et sammenhængende 

rekreativt stinet, der forbinder 

kommunens byer. 

Udbygning af de rekreative 

muligheder skal øge befolkningens 

sundhed og give gode 

muligheder for oplevelser i 

naturen, men også sikre en 

uforstyrret natur og tage hensyn 

til lokalbefolkningen. 

Blå og grøn turisme skal understøttes 

ved flere og bedre 

faciliteter. 

Turismen skal medvirke til at 

forbedre mulighederne for at 

opleve særligt værdifulde natur- 

og kulturmiljøer, også for 

den lokale befolkning. 

Frivillige foreninger skal understøttes 

i deres virke og udvikling. 


skal være Danmarks bedste 

kommune at være frivillig i. 

Hvorfor skal vi planlægge for 

fritid og friluftsliv? 

De rekreative muligheder er vigtige 

for befolkningens livskvalitet 

og sundhed. I den forbindelse er 

ikke mindst rekreative muligheder 

tæt ved bopælen særlig vigtige. 

De giver dagligt mulighed 

for at stresse af og få motion. 

Samtidig skånes miljøet ved begrænset 

transport. 

Turistens og borgerens tiltrækning 

af rekreative muligheder - i 

ferie som hverdag - hviler i stort 

omfang på, at der er attraktive 

faciliteter til ophold og overnatning 

i form af sommerhusområder 

og ferie- og fritidsanlæg med 

tilknyttede aktiviteter, herunder 

golfbaner, stier og andre værdifulde 

friluftsområder. 

Ved udbygning af ferie- og fritidsanlæg 

gives mulighed for bedre 

og rigere oplevelser i fritiden. 

Det er imidlertid også vigtigt at 

afdæmpe og imødegå de potentielle 

konflikter mellem udbygningen 

af ferie- og fritidssektorens 

anlæg og omgivelserne, 

herunder både de almene værdier, 

der er knyttet til natur, landskab, 

kulturområder og miljø, 

samt forholdet til naboer. 


Bymæssig bebyggelse, som 

kan bære større ferie- og 

fritidsanlæg, vil i almindelighed 

være på minimum 

1000 indbyggere. 

Mangfoldighed 

Fællesskab 

Krop og sjæl 

Ansvar 

Udvikling 


Museer 

Bibliotek 

Billedkunst 

Musik 

Fritid 

Ved planlægning og etablering 

af nye anlæg vil vi kræve 

en redegørelse for anlæggets 

påvirkning af omgivelserne - 

med særlig fokus på lys, støj 

og trafik. Samtidig vil vi kræve 

at anlæggets samspil med omgivelserne 

dokumenteres. 

Ved planlægningen af udvidelser 

og nyanlæg vil vi sikre, at 

områdernes natur-, landskabs- 

og miljømæssigeværdier samt 

almene rekreative interesser 

tilgodeses. Vi vil søge løsninger, 

der forbedrer disse interessers 

værdi på stedet. I de 

fleste tilfælde kan værdierne 

forbedres, når emnerne bliver 

inddraget tidligt i planlægnings- 

og projekteringsprocessen. 

Hedensted Kommune – en kommune i vækst 

Rødderne gødes og spirer – kultur- og fritidslivet blomstrer 

Teater 

Foreninger 

Sport 

Sportsanlæg 

Hedensted Kommune ønsker, at der er plads til alle - store og små, elite som bredde. 

Overalt i kommunen skal der være adgang til en bred vifte af aktiviteter både inden for 

kulturen og de mere idrætsprægede aktiviteter. 

Natur 

Hedensted Kommune ønsker, at engagement og initiativ blomstrer. Det skal 

være synligt for alle hvilke aktiviteter, der er på vej eller allerede er i gang. Der skal skabes et 

fællesskab, som kobler virksomhederne, kulturen og idrætten. 

Hedensted Kommune ønsker, at der er muligheder for både at bevæge sig og at blive bevæget. 

Sundhed i bred forstand er et vigtigt element. 

Hedensted Kommune ønsker, at den enkelte borger, foreningslivet og kommunen i partnerskab 

tager medansvar. Al frivillighed skal stimuleres. 

Hedensted Kommune ønsker, at der er stor åbenhed, og hvor der er plads til nye aktiviteter, nye 

mennesker og nye arenaer. 

51

Fritid 

Retningslinjer for fritid 

friluftsområder og rekreative 

stier, ruter og opholdsarealer 

Der må ikke i friluftsområderne 

planlægges på en sådan måde, 

at friluftsområdernes rekreative 

værdier forringes. 

De rekreative stiers og ruters 

omgivelser skal sikres mod 

etablering af landskabs- og miljøforringende 

anlæg og mod, 

at der sker ændringer i trafikken, 

der kan forringe ruternes 

rekreative værdi. 

Der skal i samarbejde mellem 

statsskovdistrikter, kommuner 

og private lodsejere tilvejebringes 

de fornødne arealer til 

rekreativt ophold i tilknytning 

til stisystemer og væsentlige 

rekreative områder. 

Større ferie- og 

fritidsanlæg 

Større ferie- og fritidsanlæg 

samt campingpladser med 

mere end 200 enheder kan 

kun etableres på baggrund af 

en forudgående planlægning. 

Etablering eller udvidelse kan 

som hovedregel ikke ske inden 

for de internationale naturbeskyttelsesområder. 

Ved etablering af nye ferie- og 

fritidsanlæg eller udvidelse 

af eksisterende, godkendte 

anlæg skal de øvrige interesser 

i det åbne land tilgodeses 

gennem en helhedsorienteret 

planlægning, der i videst muligt 

omfang tilvejebringer forbedringer 

for alle interesser. 

Sådanne anlæg skal som hovedregel 

placeres i tilknytning 

til større bymæssige bebyggelser 

og på en sådan måde, at 

de indgår i og forbedrer byens 

rekreative områder. 

Etablering og udvidelse af 

golfbaner og større 

idrætsanlæg 

Ved etablering og udvidelse 

af golfbaner og større idrætsanlæg 

skal hensyn til miljø-, 

natur- og landskabsinteresser 

vægtes højt, idet den samlede 

natur- og landskabsværdi i og 

omkring anlæggene ikke må 

forringes, og der skal som følge 

af anlæggets etablering ske 

en forbedring af den almene 

rekreative brug af området. 

Særlig støjende 

friluftsanlæg 

Særligt støjende friluftsanlæg 

skal placeres i god afstand fra 

Rosenvold Lystbådehavn. 

Hotel Vejlefjord 

områder med støjfølsom anvendelse 

eller i områder, som 

er støjramte (for eksempel 

ved overordnet vej- og jernbanenet). 

Omkring planlagte 

særligt støjende friluftsanlæg 

skal der udlægges støjkonsekvensområde. 

Udvidelse af lystbådehavne 

Nye lystbådehavne og større 

udvidelser skal placeres i tilknytning 

til eksisterende havneanlæg 

med henblik på at 

bevare værdifulde landskaber 

og naturområder langs kysterne 

mod landskabsforstyrrende 

anlæg og bebyggelse. 

Åsted Bro teltplads og kanoturisme. 


Redegørelse 

Hedensted Kommune vedtog i 

2008 en turismepolitik og en kultur- 

og fritidspolitik. Begge politikker 

indeholder visioner, mål og 

forslag til handlemuligheder for 

de enkelte politikområder. 

Turismen i Hedensted Kommune 

skal fungere som erhvervspolitisk 

dynamo, skabe vækst og være en 

væsentlig drivkraft i en positiv og 

levende branding af kommunen. 

Inden for Kultur- og Fritidsområdet 

vil Hedensted Kommune 

være en kommune i vækst. Dette 

skal bygges på grundpillerne; 

mangfoldighed, fællesskab, ansvar, 

krop & sjæl samt udvikling. 

Til at understøtte udviklingen er 

der nedsat et folkeoplysningsudvalg 

med 13 medlemmer. 

Medlemmerne repræsenterer de 

folkeoplysende foreninger samt 

byrådet. Udvalget arbejder bl.a. 

for at give både turisterne og 

borgerne nye og spændende oplevelsesmuligheder 

i Hedensted 

Kommune. 

Kommuneplanens del er koncentreret 

om at understøtte politikområderne 

f.eks. ved forbedringer 

af adgang til natur og 

værdifulde landskaber, opholdsmuligheder 

i det åbne land og de 

forskellige ferie- og fritidsanlæg, 

som befolkning og turister benytter 

sig af. 

Formålet med kommunens stistrategi 

er at fremme den rekreative 

brug af såvel natur og landskaber 

som ferie- og fritidsanlæg 

og derved også bidrage til gøre 

turisme og bosætning i kommunen 

mere attraktiv. Udgangspunktet 

er, at det lokale engagement 

skal være drivkraften 

for udvikling af stier i Hedensted 

Kommune. Kommunen har blandt 

andet understøttet lokale stiprojekter 

som anlæg af kløverstier 

ved Hornsyld - Bråskov, og renovering 

af en tidligere banestræk- 

ning mellem Åle og Rask Mølle. 

Et stort naturgenopretningsprojekt 

i Uldum Kær blev påbegyndt 

af staten, men gennemførelsen 

inddrog rådgivere fra kommunen 

og blev understøttet af et stort 

og positivt lokalt engagement 

gennem hele processen. 

Større ferie- og fritidsanlæg omfatter 

feriehoteller, andre større 

anlæg med overnatningsmulighed, 

feriecentre, campingpladser, 

vandrerhjem, idrætsanlæg, 

golfbaner, idrætsarenaer, friluftsaktiviteter, 

støjende fritidsanlæg, 

m.m. 

Det er imidlertid også vigtigt at 

være opmærksom på konflikter, 

så de almene værdier knyttet til 

natur, landskab, kulturområder 

og miljø ikke lider skade. 

Som udgangspunkt er det væsentligt, 

at de eksisterende anlæg 

er tidssvarende, så de udnyttes 

bedst muligt. I det omfang 

behovene overstiger de eksisterende 

muligheder, må der gennem 

planlægning tilvejebringes 

de fornødne forudsætninger for 

at kunne etablere nye anlæg. Sådanne 

nye anlæg bør fortrinsvis 

placeres ved eksisterende byer 

eller ved eksisterende samlinger 

af ferie- og fritidsanlæg. 

Hedensted Golfbane. 


Fritid 

Der er i kommuneplanens rammer 

udlagt areal til almene ferie- 

og fritidsformål ved As/Sønderby 

og til golfbane ved Hedensted. 

Det gør vi 

Med udgangspunkt i kommunens 

stistrategi vil vi fremme tilgængelighed 

til fritids-, natur- og 

landskabsoplevelser, hvilket forudsætter, 


er drivkraften for udvikling 

af stier. 

Vi vil understøtte det lokale engagement 

med inspiration og 

vejledning. 

Vi vil samarbejde på tværs i administrationen 

med lokale stiønsker 

for at optimere stiforslagene. 

Vi vil arbejde for finansiering af 

stier primært via aktuelle, mulige 

eksterne tilskudsmidler. 

Hvis støjende fritidsanlæg viser 

sig at have en uhensigtsmæssig 

placering i forhold til støjfølsom 

arealanvendelse, vil vi vurdere 

behov og mulighed for en mere 

hensigtsmæssig placering. 

53

Fritid 

Friluftsområder, rekreative stier, opholdsarealer og fritidsanlæg 

Primitiv teltplads 

Udflugts- og friluftsområder 

Naturcenter 

Regional rekreativ cykelrute 

National cykelrute 

Motorbaner 

Flugtskydebane 

Riffelskydebane 

Flugt- og riffelskydebane 

Lystbådehavn 

Golfbane 

Campingplads 

Område til ferie- og fritidsformål 



Mål 

At skabe levende handelscentre 

med et varieret udbud af 

butikker i kommunens bycentre. 

At alle har en nem, hurtig og 

kort vej til dagligvarebutikker, 

så afhængigheden af bil nedbringes. 

At der er mulighed for at etablere 

dagligvarebutikker i alle 

byer. 

Hvorfor planlægger 

vi for detailhandel 

Kommuneplanen tager udgangspunkt 

i ønsket om at skabe de 

bedst mulige rammer for kommunens 

handelsliv inden for de 

muligheder, som den detaljerede 

lovgivning på området giver. 

Detailhandel udgør en stor del af 

byens liv, så et varieret og kvalitativt 

butiksudbud har en stor 

betydning for byernes evne til at 

tiltrække og fastholde borgere. 

Der er også en klar sammenhæng 

mellem et godt detailhandelsudbud 

og andre erhverv som 

f.eks. turisme og serviceerhverv. 

Butikkernes placering har stor 

betydning for trafikmønstret. Tilgængelighed 

og nærhed er vigtigt 

for at tilgodese alle borgere. 

Tørring bymidte. 

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. 


Ved lokalplanlægning til butiksformål 

vil der blive stillet krav 

om etablering af parkeringspladser 

samt opholdsarealer. 

Mindre butikker kan efter konkret 

vurdering placeres i landbrugsbygninger. 

Retningslinjer 

for detailhandel 

Der afgrænses centerområder 

i de 3 bycentre og 2 lokalcentre. 

De konkrete maksimale 

butiksstørrelser for dagligvarer 

butikker, udvalgsvarer og særlig 

pladskrævende varegrupper 

fremgår af rammebestemmelserne 

for de enkelte områder. 

Enkeltstående butikker, som 

alene tjener til lokalområdets 

daglige forsyning, eller betjener 

kunder ved tankstationer, 

turistattraktioner og lignende, 

kan placeres uden for de udlagte 

detailhandelsområder. 


Detailhandel 

De generelle maksimale butiksstørrelser 

i de 3 bymidter 

er: 

- 3500 m 2 for dagligvarer, 

- 2000 m 2 for udvalgsvarer 

Det maksimale samlede butiksareal 

må i lokalcentrene 

ikke overstige 3000 m 2 . 

De generelle maksimale butiksstørrelser 

i de 13 lokalcentrer 

er: 

- 1000 m 2 for dagligvarer 

- 700 m 2 for udvalgsvarer 

I landsbyerne vil der kunne 

etableres en dagligvarebutik 

på op til 1000 m 2 

I tilknytning til produktionsvirksomheder 

kan der etableres 

mindre butikker til salg af 

egne produkter. 

Placering af butikker uden for 

lokalcentre og landsbyer skal 

ske med baggrund i en konkret 

planlægning. 

55

Detailhandel 

Eksisterende butiksareal ved detailhandelsanalysen i 2009 

samt samlet ramme til nyt butiksareal i m 2 bruttoetageareal. 

Redegørelse 

Som led i udarbejdelsen af Hedensted 

Kommuneplan 2009 

blev der foretaget en detailhandelsanalyse 

som baggrund for en 

vurdering af centerområdernes 

afgrænsninger og behov for udvidelser 

og justeringer af bymidter 

og lokalcentre. Der er ikke 

siden 2009 sket en så væsentlig 

ændring i kommunens detailhandelsudvikling 

eller -struktur, at 

Handelsgade i Juelsminde. 

Butiksarealer i 2009 Butiksareal til 

Dagligvarer 

Butiksareal til 

Udvalgsvarer 

Butiksareal til 

særligt pladskrævende 

varer 

Hedensted-Løsning 27315 5500 7000 7500 

Juelsminde 8839 2000 1000 3000 

Tørring 16114 1000 2000 3000 

Hornsyld 2405 1000 1400 1000 

Uldum 925 1000 1000 

Øvrige 19612 4000 2000 

I alt 75240 14500 14400 14500 

der er anledning til at opdatere 

denne analyse. 

Ifølge ”Bekendtgørelse om afgrænsning 

af bymidter og bydelscentre”, 

forudsætter ændringer 

i afgrænsningerne af 

detailhandel, der har et maksimalt 

bruttoetageareal til detailhandel 

på mere end 5.000 m², 

at der anvendes en af staten 

fastlagt statistisk metode. Den 

statstiske metode blev i Kommu- 

neplan 2009 anvendt til afgrænsningen 

af bymidteområderne i 

Juelsminde, Hedensted og Tørring, 

men ikke til lokalcenterområdet 

i Løsning. 

I Kommuneplan 2013 er der ikke 

anledning til at ændre afgrænsningen 

af kommunens bymidter 

eller lokalcentre, men udelukkende 

behov for at foretage 

ubetydelige justeringer af den 

samlede ramme for butiksareal 

i nogle områder på baggrund af 

igangværende eller kommende 

planlægning for butikker. 

Samtidig med udarbejdelsen af 

Hedensted Kommuneplan 2013 - 

2025 udarbejder Miljøministeriet 

et landsplandirektiv, som åbner 

mulighed for, at der kan planlægges 

for etablering af en særlig 

udvalgsvarebutik på maks. 

5.000 m 2 bruttoetageareal, som 

er placeret udenfor bymidterne 

afgrænset til detailhandel i kommuneplanen. 

Baggrunden for 

landsplandirektivet er, at det 

drejer sig om planlægning for en 

våbenhandel med et krudtdepot, 

det ikke vurderes hensigtsmæssigt 

eller forsvarligt at placere 

indenfor de tæt beboede områ- 


der i de eksisterende bymidter. 

Muligheden for at planlægge for 

våbenhandlen har betydet en 

forhøjelse af den samlede ramme 

for udvalgsvarebutikker i Hedensted-Løsning 

området fra 2.000 

til 7.000 m 2 . 

En rigelig og varieret dagligvareforsyning 

er meget højt prioriteret 

i Hedensted Kommune som 

en service overfor kommunens 

borgere og et væsentligt grundlag 

for bosætning. Kommende 

planlægning for en ny dagligvarebutik 

i Hedensted bymidte 

har således givet anledning til at 

forhøje den samlede ramme for 

butiksareal i dette område med 

2.500 m 2 . 

Derudover forhøjes den samlede 

ramme for dagligvarehandel 

i Øvrige områder fra 2.000 m 2 

til 4.000 m 2 på baggrund af ny 

og kommende planlægning for 

mindre dagligvarebutikker til lokalområdets 

forsyning uden for 

afgrænsede bymidter og lokalcetre. 

Endelig øges den samlede ramme 

for arealudlæg til butikker for 

særligt pladskrævende udvalgsvarer 

fra 5.000 m 2 til 7.500 m 2 

i Hedensted-Løsning området på 

baggrund af igangværende og 

kommende planlægning for sådanne 

butikker i området. 

Det gør vi 

I forbindelse med planlægning 

for og etablering af ny bebyggelse 

i bymidterne vil vi sikre, at 

der i tilknytning hertil skabes attraktive 

udenomsarealer. 

I lokalcentre og landsbysamfund 

vil vi fremme mulighed for etablering 

af dagligvareforsyning. 

Bytorvet i Hedensted. 


Detailhandel 

God og lokal dagligvareforsyning har stor betydning for de mindre bysamfund. 

57

Detailhandel 

Eksistrende centerområdeafgrænsning 

Statistisk centerafgrænsning, 2009 

Hedensted bymidte 

Juelsminde bymidte 



Detailhandel 

Tørring bymidte 

59

Detailhandel 

Detailhandelsområder 

Bymidte 

Mulighed for butikker til særligt pladskrævende varegrupper 

Lokalcenter 



Mål 

De værdifulde landskaber skal 

beskyttes som en rekreativ 

ressource for beboerne i byer 

og landsbyer og rumme oplevelsesmuligheder 

af stor kvalitet. 

De værdifulde landskaber 

skal være tilgængelige fra byer 

og landsbyer. 

Landskabsværdierne skal forøges 

gennem landskabsplanlægning 

og plejetiltag, og der 

skal skabes værdifulde landskaber 

samt landskabskiler i 

forbindelse med byer og landsbyer. 

Hvorfor sikre værdifulde 

landskaber? 

De værdifulde landskaber besidder 

i kraft af dramatik, mangfoldighed 

eller monotoni en særlig 

fortælleværdi, æstetisk værdi eller 

rekreativ værdi. Der er ofte 

et nært samspil med særlige 

geologiske forhold, eller der er 

en særlig kulturhistorisk fortælleværdi 

knyttet til områderne. 

De værdifulde landskaber er primært 

knyttet til kysten og til de 

markante ådales landskaber. 


Vi vil friholde de værdifulde 

landskaber for byggeri og anlæg, 

der ikke er lokalt nødvendige, 

og de større uforstyrrede 

dele af de værdifulde landskaber 

vil vi særligt friholde for 

større anlæg og aktiviteter. 

Hvor anlæg og byggeri nødvendigvis 

skal tillades i værdifulde 

landskaber, vil vi i hvert enkelt 

tilfælde tilvejebringe den bedst 

mulige løsning, arkitektonisk 

og i anlæggets samspil med 

landskabet. 

Retningslinier for landskab 

De værdifulde landskaber skal 

som hovedregel friholdes for 

byggeri, anlæg, støj og menneskeskabt 

lys. Hvor byggeri 

eller anlæg tillades, skal byggeriet 

besidde en høj arkitektonisk 

kvalitet og samspillet 

med landskabet prioriteres 

højt. 

Dette gælder også for byggeri 

og anlæg mv., som etableres 

uden for selve det værdifulde 

landskab, men som får indflydelse 

herpå. 

Udenfor bymæssig bebyggelse 

skal de større uforstyrrede 

dele af de værdifulde landskaber 

friholdes for støj, menneskeskabt 

lys samt større byggeri 

og tekniske anlæg. 


Redegørelse 

Landskab 

Truslerne mod de værdifulde 

landskaber kommer primært fra 

større tekniske linjeanlæg som 

veje og elledninger. Desuden i 

nogen grad fra enkeltstående 

byggerier, tekniske anlæg og 

arealanvendelser som gylletanke, 

siloer, master, vindmøller, 

meget store produktionsbygninger 

og for eksempel affaldsanlæg 

og lignende. 

De værdifulde landskaber besidder 

værdier, som er af største 

betydning for os alle. Hvor et 

byggeri planlægges eller tillades i 

nærheden af de værdifulde landskaber, 

skal det gennemføres 

uden, at de almene værdier forulempes. 

Det er derfor afgørende, 

at byggeriet har en høj kvalitet 

og besidder et formsprog, der 

spiller sammen med landskabet. 

I de værdifulde landskaber har vi mulighed for motion, at stresse af og få gode 

oplevelser og godt samvær. 

61

Landskab 

Bjerrelide er et markant sigtepunkt fra det meste af Juelsminde halvøen. Her set fra syd. 

Byggeri, der er erhvervsmæssigt 

nødvendigt for den pågældende 

ejendoms drift som landbrugs- 

eller skovbrugsejendom kræver 

ikke tilladelse efter planlovens 

§35. 

En del af de værdifulde landskaber 

er endvidere udpeget som 

uforstyrrede. Det vil sige, at de 

ikke visuelt og støjmæssigt er 

påvirkede af tekniske anlæg som 

større elledninger, veje, store 

produktionsanlæg m.m. De uforstyrrede 

landskaber vil fortsat 

skulle friholdes for større anlæg 

og byggeri. 

Med udpegning af homogene landskabsområder i hele kommunen er der skabt 

grundlag for en kommende landskabsplanlægning. 

Det gør vi 

På baggrund af udpegningen af 

de homogene landskabsområder 

er der mulighed for at foretage 

nærmere vurderinger af de enkelte 

landskabsområders sårbarhed, 

tilgængelighed og oplevelsesværdi 

Vi vil arbejde for at fremme alle 

befolkningsgruppers adgang til 

de værdifulde landskaber i overensstemmelse 

med kommunens 

stistrategi, for hvilken der er redegjort 

nærmere under retningslinjerne 

for Fritid og Trafikanlæg. 


De store kærområder mellem Tørring og Åle er uforstyrrede af store bygninger og anlæg. 


Landskab 

63

Landskab 

Landskabelige interesseområder 

Fredet område 

Særligt værdifuldt landskab 

Større uforstyrrede landskaber 


Sammenhængende særligt værdifulde landskaber på tværs af 

kommunegrænser. 


Mål 

De geologiske værdier skal bevares 

og synliggøres. Hvor det 

er muligt og hensigtsmæssigt 

skal de geologiske værdier gøres 

tilgængelige og formidles 

for borgerne. 

Hvorfor skal vi bevare og synliggøre 

de geologiske værdier? 

Geologiske formationer fortæller, 

hvordan vores landskab er dannet, 

og geologien er således det 

grundlag, vi mennesker har baseret 

og udviklet vores tilværelse 

på. 


I administrationen vil der blive 

lagt vægt på en bedre adgang 

til de geologisk værdifulde 

områder. Der skal dog ske en 

afvejning, så beskyttelsen af 

områdernes geologiske, landskabelige, 

naturmæssige og 

miljømæssige værdier ikke reduceres. 


lagt vægt på, at de værdifulde 

geologiske landskabstræk og 

de værdifulde geologiske kystprofiler 

samt deres indbyrdes 

over gange og sammenhænge 

ikke sløres eller øde lægges af 

gravning, bebyggelse, tekniske 

anlæg, skovbeplantning 

eller kystsikring. 

Vi vil arbejde for at opnå et 

dynamisk samspil mellem de 

værdifulde kystprofiler og kystens 

øvrige elementer, først 

og fremmest havet og fjordene. 

Ved kystsikring af bymæssig 

bebyggelse vil vi stille krav om 

mindst mulig indgreb i og påvirkning 

af de geologiske kystprofiler. 

Ved bygninger og anlæg, der 

lokaliseres i eller ved geologisk 

værdifulde områder, vil 

vi kræve dokumentation for, 

at de geologiske værdier kan 

bevares, og at deres synlighed 

og tilgængelighed ikke lider 

skade. Vi kan bl.a. stille krav 

om visualisering. 

Kystsikringsanlæg hindrer et dynamisk samspil mellem havet og kystlandets geologi og natur. 


Geologi 

Råstofkortlægning og planlægning 

for udnyttelse af råstoffer 

varetages af Region Midtjylland. 

Vi vil sikre at planlægningen 

medvirker til en god og 

stabil forsyning med råstoffer 

på et bæredygtigt grundlag, så 

fx de landskabelige interesser 

samtidig tilgodeses og miljømæssige 

gener minimeres. 

Vi vil sikre, at der forud for en 

evt. udpegning af graveområder 

foretages en vurdering af 

de geologiske værdier som en 

del af beslutningsgrundlaget 

for udpegningen og som en 

del af grundlaget for en plan 

for retablering af området efter 

en evt. udnyttelse af området. 

I administration af råstofindvinding 

vil vi sikre, at værdifulde 

geologiske profiler bevares, 

og i det omfang de udpegede 

områder er tilstrækkeligt belyst, 

vil vi sikre, at områderne 

udnyttes, så vi får en god og 

stabil forsyning med sand- og 

grus mv. 

65

Geologi 

Retningslinjer for geologiske 

værdier 

Værdifulde geologiske landskabstræk, 

deres indbyrdes 

over gange og sammenhænge, 

skal sikres. 

Værdifulde geologiske kystprofiler 

skal bevares. Ligeledes 

skal værdifulde profiler, der 

afdækkes ved råstofgravning, 

søges bevaret. 

Eksempler på værdifulde geologiske 

profiler skal bevares i 

udtjente råstofgrave. 

Redegørelse 

Hedensted Kommune strækker 

sig fra Lillebælt og Kattegat til 

isens hovedopholdslinie under 

sidste istid. Geologisk set er der 

tale om et område, hvor isen og 

afsmeltningen fra isen har ”rodet 

godt og grundigt rundt” med 

sten, grus og jord. Der er således 

mange geologisk værdifulde 

landskabstræk i kommunen. 

Nogle lokaliteter er af national 

interesse og betydning. Løsning 

Hedeslette, kystskrænter ved 

Juelsminde og As Hoved og hele 

Horsens fjord er eksempler på 

områder med nationale geologiske 

interesser på land og i kystlandskabet. 

Langt den største del af kommunens kyststrækning er geologisk værdifuld. 

Ved Dykær og As Hoved er kystklinterne også af national værdi. 

Horsens Fjord - faktisk helt fra Juelsminde til Hov - udgør et karakteristisk udsnit 

af Østjyllands kystmiljø. Naturlige odder, som her ved Snaptun, er karakteristiske. 


Inden grusgrave retableres skal det vurderes, om der er værdifulde geologiske profiler, der bør bevares. 

Råstofkortlægning og planlægning 

for udnyttelse af råstoffer 

varetages af Region Midtjylland. 

Regionen har i 2012 vedtaget en 

råstofplan. De udpegede områder 

bør udnyttes, så der sikres 

en god og stabil forsyning med 

sand- og grus mv. 

Det gør vi 

På baggrund af kommuneplanens 

udpegning af områder til ny natur 

vil vi fremme reetableringen af 

opbrugte graveområder til naturområder 

med mulighed for stor 

biodiversitet og naturoplevelser. 


Geologi 

Kysten langs Vejle Fjord er varieret og med mange geologisk værdifulde lokaliteter. 

Havet nedbryder klinterne, så de geologiske profiler konstant forandres 

og holdes åbne. 

67

Geologi 

Geologiske værdier 

Råstofgraveområde 

Råstofinteresseområde 

Værdifulde geologiske områder 





Mål 

Det er målet at forøge naturværdierne 

i det åbne land og 

at forebygge forringelser af 

naturen. Det er endvidere målet 

at begrænse udvaskningen 

af kvælstof til vandløb, søer 

og fjorde og at afbøde virkningerne 

af ændrede klimaforhold 

i tiden fremover. 

Hvorfor sikre lavbundsarealer 

og etablere vådområder? 

Lavbundsarealer danner overgang 

mellem vandområderne 

og de tørre landområder, og de 

kan derfor være vigtige levesteder 

for karakteristiske planter 

og dyr. Genoprettes arealerne til 

vådområder, kan de tilbageholde 

Ænder, gæs og vadefugle har indtaget det nye vådområde ved Sdr. Aldum til 

glæde for mange borgere i nærområdet. 

Lavbundsarealer og vådområder 

Overskuddet af næringsstoffer fra landbrugets dyrkning skal reduceres, inden 

det når ud i havet. Etablering af vådområder er en billig og effektiv metode med 

mange positive sideeffekter. 

kvælstof til gavn for kystvandene 

og reducere tilfælde, hvor okker 

ledes til vandløb og søer. Endvidere 

kan vådområderne tilbageholde 

overfladevand og hindre 

akutte oversvømmelser i tilfælde 

af kraftige nedbørshændelser 

samt nedsætte udledningen af 

drivhusgasser til atmosfæren. 



Der kan ikke gives tilladelse 

til byggeri og anlæg, som hindrer, 

at det naturlige vandstandsniveau 

kan genskabes i 

de potentielle vådområder. 

På lavbundsarealer vil der kun 

blive tilladt byggeri, der er lokalt 

nødvendigt for den jordbrugsmæssige 

drift, og som 

kan tåle en højere vandstand. 

Ved byggeri og anlæg, der 

nødvendigvis skal placeres i et 

lavbundareal, vil der blive stillet 

krav om, at byggeriet eller 

anlægget placeres, udformes 

og indrettes så det ikke forhindrer, 

at det naturlige vandstandsniveau 

kan genskabes i 

lavbundsområdet i øvrigt. 

Ved tilladelse til byggeri i det 

åbne land i områder, der er potentielt 

vandlidende, vil vi informere 

bygherrer om risikoen 

for forhøjet sekundært grundvandstand. 

69


Redegørelse 

Lavbundsarealer er lavtliggende 

jorder, oftest med et stort indhold 

af humus. Områderne ligger fortrinsvis 

i ådale og omkring vandløb. 

Mange lavbundsarealer er 

enge og moser, der er beskyttet 

via naturbeskyttelseslovens §3. 

De fleste lavbundsarealer udenfor 

byzone er samtidig udpeget 

som potentielle vådområder. 

Genopretning af vådområder i 

lavbundsarealer har vist sig at 

være en effektiv og økonomisk 

fordelagtig metode, når udvaskningen 

af kvælstof og fosfor fra 

landbrugsarealer til vandmiljøet 

skal reduceres. Samtidig nedbringes 

iltning af eventuelle jern- 

holdige forbindelser, så disse ikke 

ledes til vandløb og søer som okker. 

I tilgift får vi flere og bedre 

naturarealer, og ofte er der mulighed 

for at etablere offentlig 

adgang i området. 

I fremtiden kan genopretning af 

lavbundsarealer blive et væsentligt 

element til at imødegå konsekvenserne 

af klimaforandringer. 

Risikoen for sommerudtørring af 

de små vandløb nedsættes, og 

fisk og smådyr sikres overlevelse. 

Vådområder medvirker til at nedsætte 

afstrømningshastigheden, 

så sliddet på vandløbene bliver 

mindre. Det afhjælper problemer 

med vandstuvning og oversvømmelser. 

Oversvømmelserne kom- 

mer med andre ord der, hvor vi 

helst vil have dem. Samtidig nedsættes 

udvaskningen af fosfor til 

søer, fjorde og havet. 

Lavbundsarealer har ofte et stort 

bidrag af drivhusgasser til atmosfæren 

i form af lattergas og 

CO 2 . Det kan også imødegås ved 

at etablere vådområder, hvorved 

omsætningen af tørvejorden reduceres 

betragteligt. Endvidere 

kan vådområder binde og fastholde 

yderligere CO 2 fra atmosfæren 

i jorden. 

Landbrugsdrift kan som hovedregel 

fortsætte i klimahåndteringsområderne, 

indtil det ikke 

længere er fysisk eller økonomisk 

muligt, medmindre der af anden 

årsag er behov for at kunne 

Lavbundsarealer ved Vestvejen oversvømmes jævnligt, hvilket kan være med til at hindre oversvømmelse af vejen. 


Retningslinjer for 

lavbundsarealer 

Lavbundsarealer skal så vidt 

muligt friholdes for byggeri og 

anlæg, som kan forhindre, at 

det naturlige vandstandsniveau 

kan genskabes, eller som 

kan forringe muligheden for at 

styrke det vilde dyre- og planteliv. 

Potentielle vådområder skal 

friholdes for byggeri og anlæg, 

som kan forhindre, at det naturlige 

vandstandsniveau kan 

genskabes. 

Nye anlæg, herunder tekniske 

anlæg, veje m.v., der nødvendigvis 

skal placeres på lavbundsarealer, 

skal udformes, 

så muligheden for naturgenopretning 

på lavbundsarealet i 

øvrigt ikke går tabt. Anlægget 

skal udformes, så det kan tåle 

en forøget vandstand. 

Kommuneplanen udlægger 

potentielle oversvømmelsesarealer 

til Klimahåndteringsområder 

samt potentielt vandlidende 

arealer jvf. kortene i 

hovedstrukturen. 

I det åbne land kan Klimahåndteringsområderne 

kun ændre 

anvendelse til naturområder, 

vådområder og rekreative områder. 

Ved omdannelsen skal 

det sikres, at områdets naturmæssige 

værdier styrkes, 

at vandmiljøplanens målsætninger 

overholdes, og at der 

bliver mulighed for at fjerne 

næringsstoffer. 

Før de lokaliteter i de potentielt 

vandlidende arealer anvendes 

til andre formål end det 

eksisterende, anbefales det at 

undersøge konkret, om lokaliteten 

er påvirket eller risikerer 

at blive påvirket af forhøjet sekundært 

grundvandstand. 



Ved As Skelbæk tilbageholdes okker i midlertidige sødannelser på brakjord. Ved 

at sikre en permanent høj vandstand kan risikoen for dyrelivet i bækken reduceres. 

håndtere følgerne af klimaforandringerne. 

Når området herefter 

ændrer anvendelse, skal denne 

anvendelse være målrettet, så 

den afhjælper konsekvenserne 

af klimaændringerne. Der er redegjort 

nærmere for klimatilpasningsplanen 

i hovedstrukturen og 

i afsnittene om byer og om tekniske 

anlæg. 

Det gør vi 

Vi vil søge projekter gennemført, 

hvor der er lokal interesse 

for at etablere vådområder, og 

hvor der samtidig er væsentlige 

klima-, natur- og miljøgevinster 

at hente. 

71



Potentielle vådområder 

Lavbundsarealer 



Mål 

Offentlig og privat skovrejsning 

skal fremmes. Den offentlige 

skovrejsning skal først og 

fremmest skabe nærrekreative 

arealer i tilknytning til større 

og mindre bysamfund, samt 

medvirke til at sikre rent drikkevand 

og forbedre strategisk 

vigtige økologiske korridorer. 

Den private skovrejsning skal 

fremmes, hvor der er et lokalt 

ønske, hvor der skabes offentlig 

adgang og hvor f.eks. naturmæssige, 

landskabelige og 

kulturhistoriske interesser ikke 

taler i mod. 

Hvorfor skal vi rejse ny skov? 

Hedensted kommune er fattig på 

skov. Bynære skove er attraktive 

og vigtige for befolkningens 

friluftsliv. De er dermed også 

grundlaget for aktiviteter, der giver 

mulighed for øget velvære og 

fysisk aktivering, som forebygger 

stress, fedme og hjertekarsygdomme. 

Skov giver samtidig den 

sikreste og den mest langsigtede 

beskyttelse af værdifulde drikkevandsressourcer. 

Mange skovrejsningsprojekter integreres 

med andre naturforbedringer 

f.eks. ved at der etableres 

nye vådområder, skovenge, søer 

og nye vandløb. Vi får altså mere 

natur, og en meget mere varieret 

natur, hvor skovbeplantning 

veksler med lysåbne naturarealer, 

med nye muligheder for mange 

forskellige dyr og planter. 

Også klimaet tilgodeses ved 

skovrejsning. For hver 100 ha ny 

skov bindes 55-100.000 tons CO 2 

fra atmosfæren. 


I administrationen vil vi over 

for de statslige myndigheder 

anbefale private skovrejsningsprojekter, 

når: 

- projekterne samtidig skaber 

offentlig adgang, og 

- den nye skov ikke etableres 

med rene nåletræsbevoksninger, 

- og den samlede naturgevinst 

optimeres, f.eks. ved 

at skovrejsningsprojekter 

kombineres med andre naturforbedrende 

tiltag, 

- og hvor naturmæssige, landskabelige 

og kulturhistoriske 

interesser ikke taler i mod. 

Forårsskov. 


Skovrejsning 


skovrejsning 

Skovrejsningsområder skal 

beskyttes mod arealanvendelser 

og anlæg, der kan virke 

hindrende for skovtilplantning. 

I områder hvor skov er uønsket, 

må der ikke ske skovtilplantning. 

73

Skovrejsning 

Redegørelse 

Det nationale mål er, at skovarealet 

skal forøges til det dobbelte i 

løbet af de næste ca. 80 år, så det 

samlede skovareal i landet udgør 

mellem 20 og 25%. Som delmål 

skal der rejses 20 – 25.000 ha 

skov frem til 2015. Bynær skov 

og skov til grundvandsbeskyttelse 

har en særlig prioriteret. 

Hovedparten af skovene i kommunen 

vokser kystnært, forholdsvis 

langt fra de fleste byer 

og landsbyer, og hvor der ikke er 

væsentlige drikkevandsinteresser. 

Skovarealet udgør ca. 8% af 

kommunens samlede areal. For 

at komme op på et skovareal, 

der dækker 20% af kommunens 

areal, skal der rejses ca. 6.500 

ha ny skov. 

Der er udpeget områder for 

skovrejsning, hvor der hidtil har 

fundet en væsentlig offentlig 

skovrejsning sted, og der er udpeget 

nye skovrejsningsområder, 

hvor kommunen finder behov for 

og ønske om skovrejsning. Der er 

samtidig udpeget skovrejsningsområder 

på baggrund af ønsker 

fra private om at rejse skov. Ved 

udpegningen af områderne er det 

vurderet, at skovrejsning kan udgøre 

et værdifuld tilskud til naturen 

og sikring af drikkevandet 

eller andet. Vurderingen er principiel, 

idet den endelige vurdering 

heraf beror på det konkrete 

projekt. 

Ansøgninger om tilskud til skovrejsning 

behandles af det lokale 

statslige skovdistrikt. Som en del 

af denne behandling høres kommunen. 

Normalt gives der kun 

tilskud til projekter, der anbefales 

af kommunen. 

Kommunen kan normalt anbefale 

skovrejsning, når kriterierne om 

offentlig adgang, optimering af 

den samlede naturgevinst samt 

etablering uden rene nåletræsbevoksninger 

opfyldes. Grunden 

Sebberup Skov. 

til, at rene nåletræsbevoksninger 

skal undgås, er risikoen for pludselig 

udvaskning af næringsstoffer 

til grundvandet eller vandmiljøet 

ved stormfald eller ved 

totalfældning af større områder. 

Denne risiko er væsentlig mindre 

i løvtræbevoksninger, som 

er mindre udsatte for stormfald, 

og som ofte drives i en naturnær 

drift uden totalfældninger. 

Nogle steder vil skovtilplantning 

være åbenlyst uforeneligt 

med andre interesser. Skovtilplantning 

er uønsket f.eks. langs 

fremtidige infrastrukturanlæg, 

herunder langs fremtidige vejanlæg, 

i større landskabsfredninger, 

lavbundsarealer i forbindelse 

med de store ådale og de værdifulde 

udsigtslandskaber ved 

kysten og ådalene. Bevarelsen af 

de beskyttede naturtyper (heder, 

overdrev, moser, enge, strandenge 

m.m.) samt bevarelsen af 

særlige kulturhistoriske enheder 

som kirkeomgivelser m.m. forudsætter 

også, at der ikke rejses 

skov disse steder. 

Det gør vi 

Sebberup skovrejsningsområde med forskellige træsorter. 

Vi vil understøtte den private 

skovrejsning gennem den planlægning, 

som er en forudsætning 

for at opnå tilskud til skovrejsningen 

fra staten. Konkret fremsatte 

ønsker om udpegning af 

nye skovrejsningsområder vil løbende 

blive behandlet og vil evt. 

blive optaget i kommuneplanen 

ved tillæg til kommuneplanen. 


Områder med skovrejsning og områder, hvor skov er uønsket 

Skovrejsningsområder 

Forslag til nye skovrejsningsområder 

Områder, hvor skov er uønsket 


Skovrejsning 


75

Skovrejsning 


Mål 

Gunstig bevaringsstatus for de 

naturtyper og arter, der udgør 

udpegningsgrundlaget for de 

enkelte Natura 2000 områder 

i kommunen, skal genoprettes 

og/eller bevares i overensstemmelse 

med statens målsætninger. 

Hvorfor beskytte natur af international 

betydning? 

Overalt i Europa er naturen under 

pres, og dyr og planter går 

tilbage i antal og udbredelse. De 

internationale naturbeskyttelsesområder 

danner et økologisk 

netværk af beskyttede naturområder 

gennem hele Europa. Den 

internationale beskyttelse omfatter 

desuden en række sjældne og 

truede arter, uanset hvor deres 

levesteder er. 

Værdien af den internationale 

beskyttelse er helt afhængig af, 

hvorledes vi nationalt og lokalt 

administrerer beskyttelsesområderne, 

levestederne for de sjældne 

og truede arter og i sidste 

ende i særlig grad, hvordan driften 

i jordbruget udføres lokalt. 

Det er således af stor betydning 

for den samlede europæiske naturbeskyttelse, 

at vi lokalt yder 

vores indsats for de internationalt 

værdifulde naturområder og 

de i international sammenhæng 

sjældne og sårbare arter. 

Løgfrø er en EF-habitatart. Den findes 

på sandjord i den vestlige del af kommunen. 

Internationale naturbeskyttelsesområder 


Administrationen af de internationalebeskyttelsesområder 

vil ske med henblik på at 

forbedre naturforholdene - og 

på at fremme beskyttelsen af 

arter, levesteder og naturtyper 

i de udpegede områder. 

Administrationen sker ud fra 

de gældende statslige Natura 

2000 planers målsætninger og 

indsatsprogrammer og de gældende 

statslige og kommunale 

Natura 2000 handleplaners 

metoder, forvaltningstiltag og 

prioriteringer. 

I administrationen af plan- og 

miljølovgivningen vil der blive 

lagt vægt på, at tilladelser, dispensationer 

eller godkendelser 

ikke påvirker de internationale 

naturbeskyttelsesområder og 

habitatarter negativt, så der 

opstår risiko for, at områdernes 

naturtyper og levesteder 

forringes eller det medfører 

forstyrrelser, der har betydelige 

konsekvenser for de arter, 

områderne er udpeget for. 

Ved vurdering af produktioner, 

herunder specielt husdyrproduktioner 

indenfor eller 

i nær heden af internationale 

naturbeskyttelses områder, vil 

betydningen af den luftbårne 

forurening med specielt ammoniak 

blive vurderet. 


Retningslinjer for internationalenaturbeskyttelsesområder 

De internationale naturbeskyttelsesområder 

skal beskyttes 

og videreud vikles, så de arter 

og naturtyper, som er grundlaget 

for udpegningen, sikres 

eller genoprettes til en gunstig 

Bevaringsstatus. 


skal friholdes 

for aktivite ter og anlæg mv., 

som kan indebære en forringelse 

af områdets naturtyper og 

levesteder for de arter, området 

er udpeget for. Dette gælder 

også for aktiviteter og anlæg 

uden for de internationale 

naturbeskyttelses områder, 

som kan have indvirk ning inde 

i områderne. 

Levevilkårene for arterne på 

Habitatdirektivets bilag IV og 

på fuglebeskyttelsesdirektivets 

bilag I skal forbedres, og deres 

levesteder skal beskyttes både 

i og uden for de internationale 

naturbeskyttelsesområder. 

Yngledam for Strandtudse i Remmerslund Grusgrav. Strandtudse er en 

EF-habitatart. 

77


Redegørelse 


er sammen sat af 

Ramsarområder - af hensyn til 

vandfugle, 

EF-fuglebeskyttelsesområder 

- med levesteder for træk fugle 

og truede fuglearter, og 

EF-habi tatområder - der er bevaringsområder 

for naturtyper, 

dyrearter og plantearter. 

Der er i december 2011 vedtaget 

statslige Natura 2000 planer 

for de fem Natura 2000 områder, 

som har arealer beliggende 

i Hedensted Kommune. For de 

samme fem områder er der i december 

2012 vedtaget statslige/ 

kommunale handleplaner. Områderne 

er vist på et kortbilag til 

dette afsnit. 

Natura 2000 områder er en samlende 

betegnelse for EF-fuglebeskyttelsesområderne 

og EF-habitatområderne. 

De internationale 

naturbeskyttel sesområder danner 

tilsammen et økologisk netværk 

af beskyttede naturområder 

gennem hele EU. Således 

tages der lokalt og regionalt vare 

på arter og deres levesteder, så 

Strandengene på Hjarnø er en beskyttet naturtype i Ramsarområde, EF-fuglebeskyttelsesområde 

og EF-habitatområde. Her er strandengen under tilgroning 

med Rynket Rose. 

der i international sammenhæng 

sikres en samlet indsats for at 

bevare og styrke en rig og mangfoldig 

natur. 

Der må ikke ske en ne gativ påvirkning 

af de arter og naturtyper, 

som områderne er udpeget 

for. Det bety der, at enhver negativ 

påvirkning – i eller uden- 

Uldum Kær - EF-fuglebeskyttelsesområde og EF-habitatområde 

for de udpegede områder - som 

ho vedregel vil blive vurderet 

som væsentlig. Beskyttelsen af 

de udpegede områder kan kun 

fraviges, når der foreligger væsentlige 

samfundsinteresser, og 

der ikke findes nogen alternativ 

løsning. 

De internationale beskyttelsesinteresser 

omfatter ud over de udpegede 

områder også en streng 

beskyttelse af forskellige plante- 

og dyrearter og deres leve-, yngle- 

og rasteområder uanset hvor 

de findes. 

Det gør vi 

Vi vil i samarbejde med lodsejere, 

dyreholdere og organisationer 

søge at opfylde de mål, der er opstillede 

i de statslige Natura 2000 

planer ud fra den prioritering, der 

er opstillet i de statslige/kommunale 

handleplaner. 

Vi vil indgå i nationalt og internationalt 

samarbejde om bevarelse 

af den biologiske mangfoldighed. 


Uldum Kær - EF-fuglebeskyttelsesområde og EF-habitatområde. 

Internationale beskyttelsesområder 

EF-fuglebeskyttelsesområde 

EF-habitatområde 

Ramsarområde 




79

Naturområder og særlig værdifuld natur 

Mål 

Naturværdierne skal forbedres, 

og befolkningens oplevelsesmuligheder 

i og adgang til 

naturområderne skal øges. På 

land skal arealerne til natur 

udvides. 

Hvorfor bevare og forbedre 

naturen? 

Gennem en lang årrække er naturen 

blevet fattigere og mindre 

varieret. Det giver færre muligheder 

for oplevelser og samvær, 

og det betyder, at vi overleverer 

en fattigere verden til vores efterkommere. 

Selv om små naturlokaliteter 

som vandhuller, krat og småskov 

de seneste år er vundet frem, er 

det generelle billede, at naturområderne 

er for små og for usammenhængende. 

Vilde arter og deres levesteder 

overalt påvirkes negativt af menneskelige 

handlinger - på land og 

på havet. Store dele af naturen 

er fortsat sårbar, og tilstanden er 

gennemgående ikke god. Der er 

derfor behov for at beskytte den 

natur, der endnu er tilbage, og 

behov for at give naturen mulighed 

for at udvikle sig, så vi genvinder 

meget af det tabte. 

Den særligt værdifulde natur er 

opstået som følge af mange års 

ekstensiv drift. Her er ophør af 

driften kritisk, og i sidste ende 

ødelæggende for værdien af naturen. 

Naturpleje og naturgenoprening, 

skovrejsning og etablering af nye 

vådområder er vigtige dele af 

denne indsats. Samtidig er der 

behov for bedre adgang til og 

information om naturen, så oplevelser 

følges af viden og indsigt. 


Administrationen af naturområderne 

vil ske med henblik på 

at holde naturområderne i en 

god naturtilstand og udvikle 

områdernes naturpotentiale til 

en bedre naturkvalitet. 

Administrationen af de særligt 

værdifulde naturområder 

vil ske med særligt henblik på 

at bevare og forbedre de naturtyper 

og arter, der gør områderne 

særligt værdifulde. 

Administrationen vil derfor 

være særligt restriktiv over for 

uhensigtsmæssige aktiviteter i 

og omkring områderne. 

Vi vil påvirke beslutninger, 

så muslingeskrab i de særligt 

værdifulde naturområder på 

havet begrænses mest muligt. 

Anemonetid. 

Broget Læderporesvamp på elm. 

Græssede og ugræssede enge ved Gudenåen. Engenes naturværdier går tabt, 

når græsningen ophører. 


Retningslinje for naturområder 

og øvrige naturinteresser 

på land 

Naturområder på land skal bevares 

og søges udvidet. Der 

skal sikres mulighed for et 

mangfoldigt og varieret dyre- 

og planteliv. 

Naturbeskyttelsesinteresserne 

skal tilgodeses, også uden for 

de udpegede naturområder. 

Hvis der undtagelsesvis tillades 

byggeri eller arealanvendelse 

af samfundsmæssig 

interesse, som forringer et 

naturområde, skal der stilles 

krav om udlægning af nye naturarealer, 

så naturværdierne 

samlet set bliver fastholdt eller 

forbedret. Dette gælder også 

for byggeri eller arealanvendelse, 

som finder sted uden for 

selve naturområdet, men som 

får indflydelse på naturområdet. 

Derudover må der ikke 

etableres anlæg eller foretages 

indgreb, som forringer tilstanden 

for naturområderne 

på land. 

Naturområderne på havet skal 

beskyttes. 

Retningslinje for særligt 


De særligt værdifulde naturområder 

skal bevares og søges 

udvidet. Deres helt særlige naturværdier 

skal sikres og gennem 

pleje og andre tiltag forbedres. 

Hvis der helt undtagelsesvis 

tillades byggeri eller arealanvendelse 

af samfundsmæssig 

interesse, som forringer et 

særligt værdifuldt naturområde, 

skal der stilles krav om 

udlægning af nye naturarealer, 

så naturværdierne samlet set 

bliver fastholdt eller forbedret. 

Dette gælder også for byggeri 

eller arealanvendelse, som 

finder sted udenfor selve naturområdet, 

men som får indflydelse 

på naturområdet. Derudover 

må der ikke etableres 

anlæg eller foretages indgreb, 

som forringer tilstanden for de 

særligt værdifulde naturområder 

på land. Der skal stilles 

krav om foranstaltninger, der 

kan sikre overlevelse og fortsat 

udbredelse af de arter og 

naturtyper, der ligger til grund 

for udpegningen af det særligt 

værdifulde naturområde. 

Der må ikke etableres nye anlæg 

eller laves indgreb, der 

forringer tilstanden for de særligt 


på havet. 

Nyoprenset salamanderhul. 



Retningslinje for områder 

med særlige småbiotoper 

I landbrugsområder med særlige 

småbiotoper skal de små 

biotoper bevares, øges i antal 

og der skal sikres bedre sammenhæng 

mellem dem. Småbiotoperne 

skal sikres og forbedres 

gennem pleje og andre 

forbedringer. 

Retningslinje for byudvikling 

og natur 

Naturområder i byudviklingsområder 

skal bevares og de 

skal sikres mulighed for et 

mangfoldigt og varieret dyre- 

og planteliv. 

Naturområder, der indgår i 

byer og sommerhusområder, 

bevares og styrkes som naturområde 

som en del af by- eller 

sommerhusområdernes rekreative 

rum. 

81


Redegørelse 

Naturområderne på land 

På land rummer naturområderne 

arealer, der er omfattet 

af naturbeskyttelseslovens §3, 

dvs. moser, enge, overdrev, heder, 

strandenge, søer, vandhuller 

og vandløb. Desuden omfatter 

naturområderne større skove 

og skove, som er af værdi som 

spredningsveje i agerlandet. 

Uden for de udpegede naturområder 

findes en række mindre, 

ofte ikke juridisk beskyttede 

naturområder, som er af meget 

stor værdi som små levesteder 

og spredningsveje for planter og 

dyr. Det er f.eks. levende hegn 

og diger, mindre vandhuller, kildevæld, 

småbevoksninger m.m. 

Det er vigtigt, at sådanne små 

naturområder bevares og suppleres. 

I forbindelse med etablering 

af byggeri og anlæg m.v. 

bør disse naturværdier bevares 

og forbedres. 

Naturområderne er delt op i 

”særligt værdifulde naturområder” 

og ”naturområder”. I de 

”særligt værdifulde naturområder” 

findes sjældne, truede eller 

sårbare arter eller naturtyper. 

I ”naturområder” findes den almindelige 

natur, hvor der ikke er 

kendskab til forekomst af særlige 

arter eller naturtyper, men hvor 

der findes karakteristiske arter 

for den enkelte naturtype. I ”na- 

Portræt af en naturplejer. 

Krogede egetræer, formede af vind og mager jord ved Dybdal Bæk. Derfor er 

skoven lys og giver plads til en blomsterrig skovbund. 

turområderne” findes grundlaget 

for naturens robusthed og potentiale. 

Visse steder forekommer der i 

agerlandet koncentrationer af 

småbiotoper med sårbare og beskyttelseskrævende 

arter. Det 

drejer sig først og fremmest om 

vandhuller med forskellige paddearter. 

Der må ikke foretages aktiviteter, 

der forringer naturområderne på 

land, men den nuværende, lovlige 

anvendelse kan fortsætte som 

hidtil. De aktiviteter, der kan forringe 

naturområderne, kan være 

aktiviteter direkte i naturområderne 

eller aktiviteter uden for 

områderne, men med en effekt 

på naturområderne. 


Naturområderne på havet 

Havets sammenhængende lavvandede 

områder er udpeget 

som særligt værdifulde havområder. 

Områderne er vigtige 

yngle- og opvækstområder for 

bl.a. fladfisk, sild og ål. Her findes 

desuden en række specielle 

plante- og dyrearter, som udgør 

et vigtigt fødegrundlag for en 

lang række vandfugle. Livet i de 

lavvandede områder er et vigtigt 

grundlag for befolkningens oplevelsesmuligheder 

ved havet, 

f.eks. for lystfiskere og jægere. 

Stenrevene udgør en helt særlig 

del af de lavvandede områder på 

havet. Her findes et helt anderledes 

og meget varieret dyre- og 

planteliv med en række arter af 

tangplanter, af hvilke flere er blevet 

sjældne. 

Dyre- og plantelivet i havet påvirkes 

i betydeligt omfang af 

menneskelige hand linger. Havets 

tilstand er i høj grad et resultat 

af nationale politikker som for 

eksempel vandmiljøplaner, hand- 

lingsplaner og forvaltning af havets 

ressourcer. Målet skal derfor 

i høj grad forfølges ved fortsatte 

statslige initiativer. 

Kommunen har imidlertid indflydelse 

på aktiviteter på land, der 

har afgørende indflydelse på havets 

tilstand - f. eks. fra udledning 

af miljøfremmede stoffer og 

næringsstoffer. Ligeledes er kommunen 

myndighed for aktiviteter 

på havet op til 1 sømil fra land, 

f.eks. vedrørende havdambrug. 

Det gør vi 

Vi skal pleje de kommunalt ejede 

naturområder. Vi vil have fokus 

på at øge områdernes værdi som 

levesteder for dyre- og plantelivet 

og som oplevelsessteder for 

befolkningen. 

Vi skal udarbejde en indsatsplan 

for vandområder, herunder for 

havet, som sikrer, at målsætnin- 

Kystskov på plastisk ler. Her hersker naturens og geologiens dynamik uden 

menneskelig indgriben. 



Stor gøgeurt fra kystskovene ved 

Vejle Fjord. Meget sjælden og Hedensted 

Kommunes ansvarsart. 

gerne for vandområderne opfyldes. 

Staten udarbejder målsætningerne. 

Vi vil løbende foretage vidensindsamling, 

og derudfra vil vi lave 

en værdisætning af kommunens 

natur, for derved at skabe et bedre 

administrationsgrundlag. 

Vi vil sikre og forbedre den eksisterende 

beskyttede natur, 

og vi vil arbejde på at udbygge 

naturarealet i samarbejde med 

ejerne. 

Vi vil prioritere de særligt værdifulde 

naturområder højt i denne 

offentlige indsats for at bevare 

og styrke plante- og dyrelivet. 

Derfor vil vi først og fremmest 

sikre, forbedre og udbygge de 

mest sårbare naturtyper, arter og 

deres levesteder. 

Vi vil sikre den bynære natur, så 

den både bliver beskyttet som 

natur og bliver benyttet som 

nærrekreative naturområder. 

83



Naturområde, småbiotoper 

Naturområde, særlig værdifuldt 


Naturområde 

Naturområde 

Ny natur 

Økoligiske forbindelseslinjer 

Naturområder, hav særlig værdifuldt 

Naturområde, hav 

Eksisterende økologiske forbindelser 



Mål 

Levevilkårene for plante- og 

dyrelivet i landbrugslandet skal 

forbedres. Målet skal blandt 

andet nås ved at oprette ny natur 

- navnlig i nær tilknytning 

til de udpegede naturområder 

og ved at skabe netværk af 

natur i økologiske forbindelser, 

der forbedrer sammenhængen 

mellem små og store naturlokaliteter. 

Hvorfor skabe ny natur og 

økologiske forbindelser? 

Danmarks natur er trængt, og 

det er den også hos os. Naturarealernes 

antal og omfang er blevet 

mindre, og den menneskelige 

påvirkning af den tilbageblevne 

natur medfører, at mange vilde 

dyr og planter er sårbare overfor 

tilbagegang og lokal udryddelse. 

Derfor er der behov for områder, 

hvor vi aktivt sætter ind og etablerer 

natur, hvor det kan fremme 

sammenhængen imellem naturområderne. 

Så sikrer vi dyrs og 

planters vandringsveje og nye 

permanente levesteder, en solid 

genpulje for eftertiden og gode 

oplevelsesmuligheder for os selv. 


Administrationen af ny natur 

og økologiske forbindelseslinier 

vil ske med henblik på at 

sikre, at nye aktiviteter eller 

anlæg ikke forringer muligheden 

for at skabe sammenhængende 

natur. 

Hensynet til ny natur og økologiske 

forbindelseslinier tillægges 

stor vægt i lokalplanlægningen, 

så naturen og 

sammenhængen mellem de 

enkelte naturlokaliteter forbedres 

i nye og gamle byområder. 

Det er formålet at styrke 

sammenhængen og kvaliteten 

af naturen i byerne. 

Ny natur og økologiske forbindelseslinjer 

Dybdal ved Mattrup Skov fungerer glimrende som økologisk forbindelse. 

Retningslinjer for ny natur 

og økologiske forbindelser 

Udpegede områder til ny natur 

og til økologiske forbindelser 

skal så vidt muligt friholdes for 

byggeri, anlæg og arealanvendelse, 

der forringer mulig heden 

for at oprette nye naturområder 

og sammenhænge mellem 

eksiste rende naturområder. 


nødvendig vis skal placeres i 

områderne, skal der stilles krav 

om tiltag, der sikrer hensynet 

til en mere sammenhængende 

natur. 

Hvor nye anlæg, veje m. v. 

passerer økologiske forbindelser 

skal der stil les krav om 

etablering af faunapas sager, 

hvor der er behov for det. 

Retningslinje for 

byudvikling og ny natur 

For byudviklingsområder, der 

inde holder områder til ny natur 

eller øko logiske forbindelser, 

skal lokalplaner sikre, at 

dele af området friholdes for 

be byggelse, og at der skabes 

sammen hængende natur. 


Redegørelse 

De internationale naturbeskyttelsesområder, 

de eksisterende naturområder 

og områderne til ny 

natur udgør en sammenhængende 

grøn struktur i kommunens og 

regionens landskaber – de eksisterende 

økologiske forbindelser. 

Områder til ny natur er hovedsageligt 

marginale landbrugsjorder, 

som ligger mellem eller i 

tilknytning til eksisterende naturområder. 

Ofte er der tale om lavbundsområder 

og skrånende arealer. 

Områderne ønskes fremover 

brugt til mere ekstensivt drift. 

De økologiske forbindelseslinier 

er relativt brede rammeområder, 

som supplerer den eksisterende 

grønne struktur. Områder til økologiske 

forbindelseslinier er udlagt 

langs eksisterende ledelinier 

i landskabet, på tværs af vandskellene 

for at sikre forbindelse 

mellem forskellige ådalssystemer 

eller for at forbinde skovområder, 

der ligger adskilt af dyrkede 

arealer. 

85

Ny natur og økologiske forbindelseslinier 

Dyrkede, men vandlidende arealer langs Skjold Å. 

Gamle diger med oprindelige træer og buske fungerer som værdifulde spredningsveje 

og levesteder i landbrugslandet. 

Oversvømmet eng ved Urlev Å til tilbageholdelse af kvælstof fra dyrkede marker 

giver også nye levesteder for planter og dyr og rekreative oplevelsesmuligheder. 

Inden for de økologiske forbindelseslinier 

skal det tilstræbes at 

skabe en større tæthed af små 

naturområder, vildtremiser eller 

skove. Derved øges spredningsvejene 

for det åbne lands planter 

og dyr, så eksisterende naturområder 

ikke bliver fysisk og genetisk 

isolerede. 

Det gør vi 

Vi vil foretage større og mindre 

naturgenopretninger i de områder, 

der er lagt ud til ny natur 

og økologiske forbindelseslinier 

for at fremme sammenhængen 

mellem naturområderne, så dyr 

og planter sikres frie vandringsveje, 

for at skabe mere kvalitet 

i den eksisterende natur, så dyr 

og planter kan finde nye permanente 

levesteder. 

Vi vil medvirke til at skabe flere 

skovområder, som knytter den 

eksisterende natur bedre sammen. 

Vi vil fjerne opstemninger i vandløb 

og etablere faunapassager i 

det åbne land. De kommunale 

vandløb vil blive prioriteret højt. 

Vi vil udlægge grønne kiler i lokalplaner 

for at sikre grønne korridorer 

gennem byområderne. 

Hensynet til ny natur og økologiske 

forbindelseslinier tillægges 

stor vægt. 

Vi vil indarbejde regnvandsbassiner 

i byens grønne korridorer 

med en placering og udformning, 

så bassinerne får værdi som natur 

og rekreativ værdi for borgerne. 

Regnvandsbassiner i det 

åbne land skal udformes, så deres 

naturværdi bliver på højde 

med naturlige søer. 


Mål 

landbruget skal sikres mulighed 

for en bæredygtig udvikling 

under hensyntagen til 

naturen, miljøet og omkringboende. 


landbruget? 

Den kommunale planlægning 

skal være med til at sikre balance 

mellem jordbrugets udviklingsmuligheder, 

forbedringen af 

natur- og miljøforholdene, samt 

udlæg af arealer til byvækst, rekreative 

anlæg m.m. 

Jordbruget er den altovervejende 

forvalter af landskabet, og både 

den daglige drift og strukturudviklingen 

er af stor betydning for 

naturindholdet og landskabets 

fremtræden. 

I jordbruget er der et stort potentiale 

for binding af CO 2 i 

dyrkningsjorden. Jordbruget er 

også leverandør af CO 2 -neutrale 

brændsler (biogas, halm, træ, 

flis), og der er muligheder for at 

dyrke yderligere energiafgrøder 

som energipil m.m. 

Skovbruget er, ud over en betydende 

produktionsfaktor, rammen 

for mange af vores rekreative 

udfoldelser. Løvskoven er 

desuden en af de mest artsrige 

naturtyper. 

Landbruget er af afgørende betydning 

for landkommunen Hedensted. 

Det er derfor vigtigt, at 

erhvervet gives de bedst mulige 

betingelser for at kunne drives 

bæredygtigt, herunder at erhvervet 

sikres langsigtet investeringssikkerhed 

og tilstrækkelige 

arealer til en fortsat høj produktion 

af fødevarer, foder og energi. 

Strukturudviklingen i landbruget 

medfører, at både planteavls- og 

husdyrbrug bliver stadigt større. 

Kravene til landbruget er ændret, 


Landbrug og Biogas 

I fremtiden vil landbrugsproduktionen blive koncentreret på færre og større 

ejendomme med større marker. 

så der ikke længere er krav om 

sammenhæng mellem husdyr 

hold og jordtilliggende. Samtidig 

opstår en bred vifte af specialbrug, 

herunder deltids- og fritidsbrug, 

som er med til at skabe 

variation og liv i det åbne land. 

Landbrugsdriften kan medføre 

betydelige miljøproblemer for 

omgivelserne. 

Svineproduktion er den hyppigste 

husdyrproduktion. 


Vi vil lægge vægt på, at de 

store husdyrbrug placeres så 

gener for naboer i form af lugt, 

trafik og støj begrænses mest 

muligt, og at den bedste tilgængelige 

teknologi inddrages 

til at nedbringe miljøbelastningen. 

Vi vil stille krav om privat medfinansiering 

af nødvendige investeringer 

i fx infrastruktur 

ved etablering af store husdyrbrug 

og biogasanlæg. 

I kystlandskaber og andre 

særligt værdifulde landskaber 

stiller vi særlige krav til driftsbygningers 

udseende eller 

krav om skærmende beplantning. 

Vi vil lægge vægt på, at naturplaner 

for den enkelte ejendom 

får en stærk forankring i 

den omgivende natur. 

Vi vil arbejde for, at landbruget 

optimerer driften så miljøproblemerne 

reduceres. 

Vi vil tilstræbe, at arealer kan 

anvendes længst muligt til 

jordbrugsmæssige formål, når 

jordbrugsområder planlægges 

inddraget til andre formål. 

87


Grønne marker er en del af vinterlandskabet. 

Retningslinjer for jordbrug 

og biogas 

Områder med jordbrugsmæssig 

anvendelse skal hovedsageligt 

anvendes til jordbrugserhverv 

(land- og skovbrug). 

Varetagelsen af andre samfundsmæssige 

interesser kan 

medføre, at hensynet til jordbruget 

må nedprioriteres. 

I områder udpeget som særligt 

værdifulde landbrugsområder 

skal landbrugets erhvervsmuligheder 

prioriteres højt i forhold 

til andre interesser, og 

konkurrerende arealanvendelser 

skal så vidt muligt undgås. 

Områderne fremgår af kortbilaget. 

I områder udpeget som særligt 

velegnede til lokalisering 

af industriel landbrugsbebyggelse 

skal lokalisering af større 

husdyrbrug prioriteres højt 

i forhold til andre interesser. 

Konkurrerende arealanvendelse 

skal så vidt muligt undgås. 

Områderne fremgår af kortbilaget. 

Der kan som hovedregel ikke 

ske udvidelse af en husdyrproduktion, 

hvis produktionsanlægget 

ligger inden for by 

eller byudviklingsområder i 

kommuneplanen. 

Ved lokalisering af industriel 

landbrugsbebyggelse, større 

husdyrbrug og fælles biogasanlæg 

skal der sikres klare 

grænser til det åbne land i øvrigt. 

Ved lokalisering af industriel 

landbrugsbebyggelse, større 

husdyrbrug og fælles biogasanlæg 

skal det sikres, at byggefelter 

placeres mindst 50 

meter fra offentlig vej. 

Der kan som hovedregel ikke 

ske direkte tilslutning til det 

overordnede vejnet fx ved nye 

eller eksisterende gård- eller 

beboelsestilslutninger. 

Redegørelse 

Den kommunale planlægning 

skal medvirke til at skabe balance 

mellem landbrugets udviklingsmuligheder, 

forbedringen af 

natur- og miljøforholdene, samt 

udvikling af vore byer og boligområder, 

rekreative muligheder 

m.m. 

Det er i kommuneplanen angivet, 

at byudvikling generelt skal ske 

fra byen og ud. I de enkelte kommuneplanrammer 

er angivet den 

konkrete vækstretning. 

Når konkrete tiltag i den kommende 

planperiode planlægges, 

vil kommunens jordbrugsanalyse 

indgå som vidensgrundlag for fx 

lokalplaner i det åbne land. Der 

lægges vægt på at begrænse 

arealforbruget til ikke jordbrugsmæssige 

formål. 

Hensigtsmæssig langtidsplanlægning 

af husdyrproduktionerne 

indebærer, at produktionsanlæggene 

på længere sigt etableres 

i god afstand fra byområder 

og planlagte byområder. 

Særligt værdifulde 

landbrugsområder 

Planlovens krav om, at kommuneplanen 

udpeger særligt værdifulde 

landbrugsområder har bl. a. 

baggrund i den strukturændring 

i landbruget, som forventes at 

blive en følge af, at lovændringer 

har muliggjort større og jordløse 

husdyrproduktioner, og at der 

er kommet et øget fokus på at 

fremme opførelsen af biogasanlæg. 

Større produktionsenheder 

i landbrugserhvervet forudsætter 

større investeringer og dermed 

større investeringssikkerhed på 

længere sigt. 

De særligt værdifulde landbrugsområder 

udgør ikke områder af 

bedre dyrkningsmæssig kvalitet 

eller værdi end andre jordbrugsarealer 

i kommunen. Ud- 


Minkavl er en betydningsfuld husdyrproduktion med stort arealkrav til bygninger 

og er særligt udbredt omkring Hedensted. 

pegningen af særligt værdifulde 

landbrugsområder afgrænser 

områder, hvor det overvejende 

er landbrugets udviklingsmuligheder, 

der skal fremmes. Her 

forventes der ikke væsentlige 

konflikter mellem jordbrugets 

udviklingsbehov og andre arealanvendelsesinteresser, 

og heller 

ikke væsentlige interessekonflikter 

i forhold til omgivelserne. 

Andre arealinteresser, fx natur, 

kulturmiljø og drikkevandsinteresser 

forventes varetaget ved 

landbrugets tilrettelæggelse af 

arealanvendelse og drift. De 

mest sårbare drikkevandsområder, 

som kunne udløse væsentlige 

restriktioner for landbrugets 

arealanvendelse, er ikke medtaget 

i udpegningen. 

De særligt værdifulde landbrugsområder 

er i Hedensted Kommune 

udpeget på baggrund af 

en jordbrugsanalyse kombineret 

med en screening for andre 

arealinteresser og mulige miljøkonflikter, 

og er således områder 

særlig egnet til en strukturudvikling 

indenfor landbruget, som 

forudsætter langsigtet investeringssikkerhed. 

Lokalisering af fælles biogasanlæg 

og større husdyrbrug 

Velovervejede placeringer og udformninger 

af fremtidens landbrugsbyggeri 

har stor betydning 

for de fremtidige udviklingsmuligheder 

for de enkelte landbrug, 

og for de mennesker, som bor og 

færdes i det åbne land. 

Eksisterende landbrug kan forsat udvide, når miljø- og planforholdene 

gør det muligt. 



Forgasning af husdyrgødning og 

anden biomasse kan bidrage til 

en bæredygtig energiforsyning, 

og mindsker vores afhængighed 

af fossile brændsler. Herudover 

har den enkelte landmand og 

samfundet fordel af, at gødningen 

bliver mere ensartet: Fordampning 

af ammoniak mindskes, og 

vi får færre lugtgener i forbindelse 

med udbringning af gødningen 

på markerne. Samtidig forbedres 

planternes optagelse af gødningen. 

Herved udvaskes ikke så 

meget kvælstof til vandmiljøet, 

og udbyttet kan forbedres. Det 

er et nationalt mål, at 50 % af 

husdyrgødningen i 2020 skal behandles 

i biogasanlæg. 

Der kan planlægges for placering 

af biogasanlæg i et konkret område 

særligt udlagt hertil ramme 

område S.E.06. Det udpegede 

område forventes at kunne imødekomme 

behovet frem til næste 

kommuneplanrevision i 2017, og 

vil kunne håndtere restprodukter 

fra landbrugsproduktion m.v. fra 

den centrale og sydvestlige del af 

kommunen. I Hedensted Kommune 

er der et stort potentiale 

for biogasproduktion baseret på 

husdyrgødning. Det må derfor 

forventes, at der bliver behov for 

yderligere placeringsmuligheder 

for biogasanlæg med henblik på 

at opnå en høj udnyttelsesgrad 

af landbrugets restprodukter til 

energiformål. 

Biogasanlæg kan placeres indenfor 

rammeområde S.E.06 for erhverv. 

89


Der er et nationalt mål, at energien i 50% af gyllen fra husdyrbrugene i 2020 skal 

udnyttes i biogasanlæg. Her Maabjerg Bioenergi ved Holstebro. 

De udpegede områder til store 

husdyrbrug udgør særligt velegnede 

placeringer og er overvejende 

møntet på nyetableringer 

af større anlæg, herunder på 

længere sigt også fælles biogasanlæg. 

Det vurderes, at der vil 

være særligt gode forudsætninger 

for at lokalisere industriel 

landbrugsbebyggelse med særlige 

transportbehov i de udpegede 

områder. Det er områder, 

hvor der er god mulighed for tilslutning 

til det overordnede vejnet 

via mindre offentlige veje, og 

hvor større landbrugsbebyggelse 

med industriel karakter vil kunne 

indpasses uden væsentlige interessekonflikter. 

Nogle steder 

kan der opnås en bedre fremtidig 

vejtilslutning og bedre trafiksikkerhedsmæssige 

forhold ved at 

flytte eksisterende vejtilslutninger 

til det overordnede vejnet i 

forbindelse med etablering af 

større husdyrbrug. 

Mange landmænd er knyttet til 

deres jord og gård fx ved ejerskab 

gennem flere slægtsled. 

Udpegningen udgør ikke en hindring 

for at udvide eksisterende 

gårdanlæg, og udelukker heller 

ikke andre placeringer af hverken 

mindre eller større anlæg, hvis 

miljølovgivningen kan overholdes 

og placeringen ikke er i konflikt 

med andre væsentlige planlægningsmæssige 

interesser. 

Det gør vi 

Vi vil fortsætte den gode dialog 

med erhvervet og dets organisationer 

om land- og skovbrugets 

udviklingsmuligheder, samt om 

natur- og miljøhensyn. 

Vi vil understøtte konkrete projekter 

for biogasanlæg og andre 

CO 2 -neutrale energianlæg med 

den nødvendige planlægning. 

Vi vil fortsat arbejde for naturvenlig 

skovdrift, hvor de produktionsmæssige 

hensyn tænkes 

sammen med de naturmæssige 

og rekreative hensyn. 

Vi vil tage hensyn til arrondering 

og allerede foretagne investeringer, 

når landbrugsjord inddrages 

til anden anvendelse. 

Vi vil, i forbindelse med ansøgning 

efter husdyrloven, søge 

dialog med ansøger og dennes 

rådgiver for at finde de mest hensigtsmæssige 

løsninger, der samtidig 

kan indfri husdyrbrugerens 

behov og varetage beskyttelsesinteresserne 

i det åbne land, 

herunder natur-, landskabs-, 

grundvands-, miljøinteresser og 

naboer. 

Ved udvidelser af husdyrbrug i 

nærheden af byudviklingsområder, 

vil hensynet til det kommende 

byområde indgå i sagsbehandlingen. 

Der skal være klare grænser mellem store bygningsanlæg og det åbne land. 


Særligt værdifulde landbrugsområder 

Områder til lokalisering af store husdyrbrug 

Planlagt med mulighed for biogasanlæg 




Særligt værdifulde landbrugsområder, områder til lokalisering af store husdyrbrug og biogas 

91



Mål 

Muligheden for en mere varieret 

rekreativ anvendelse af 

vandløb, søer og kystvande 

skal styrkes. Anlæg, der udnytter 

eller lokaliseres i vandområderne, 

skal medvirke hertil 

og til at opnå en god fysisk og 

kemisk tilstand for vandområderne. 

Hvorfor skal vi regulere anvendelsen 

af vandområder? 

Vandløb, søer og vores kystvande 

udgør en væsentlig rekreativ 

ressource. Det er her, vi sejler, 

bader, fisker og går på jagt m.m. 

Erhvervsmæssigt udnyttes vandområderne 

til f.eks. fiskeopdræt i 

dambrug og havbrug. Det er vigtigt, 

at de rekreative anvendelser 

kan udvikle sig under gensidig 

hensynstagen til hinanden, og 

at den samlede anvendelse ikke 

hindrer, at vi kan forbedre natur- 

og miljøtilstanden. 

Retningslinier for anvendelsen 

af vandløb, søer og 

kystvande 

Udnyttelse af vandløb, søer 

og kystvande må ikke forringe 

muligheden for en varieret 

rekreativ anvendelse af 

vandområderne - eller forringe 

muligheden for at opnå en god 

økologisk og fysisk tilstand for 

vandområderne. 

Rekreativ udnyttelse af vandløb, 

søer og kystvande må ikke 

være i væsentlig strid med de 

rekreative og naturmæssige 

interesser for området, og må 

ikke være til væsentlig gene 

for lodsejere, naboer og for 

anden rekreativ udfoldelse. 

Den erhvervsmæssige anvendelse 

af vandområderne skal 

baseres på den mest miljøvenlige 

teknologi. 

Vandløb, søer og kystvande 



lagt vægt på en bedre adgang 

til at benytte vandområderne 

rekreativt. Benyttelsen skal 

dog afvejes, så beskyttelsen 

af vandområdernes landskabelige, 

rekreative (herunder 

stilleområder), naturmæssige 

og miljømæssige værdier ikke 

reduceres. 

Rekreative søer til f.eks. put 

and take fiskeri og til vådtræning 

af jagthunde skal enten 

nygraves eller indrettes i søer, 

der er opstået som følge af 

erhvervsmæssig udnyttelse, 

f.eks. i nedlagte dambrugsdamme 

eller i nydannede råstofsøer 

uden et naturligt 

plante- og dyreliv. Søerne skal 

være fysisk adskilt fra andre 

søer eller vandløb. 

Vinterfiskeri i put and take søerne i Constantia-grusgraven i Hedensted. 

Forslag - Kommuneplan 2009-2021 Hedensted Kommune - Retningslinjer 

Vi vil arbejde for at opnå et dynamisk 

samspil mellem vandløb 

og de vandløbsnære arealer 

bl. a. for at kunne håndtere 

større vandmængder. 

Egentlige regnvandsbassiner 

kan ikke indrettes i eksisterende 

søer og skal anlægges, så 

de er fysisk adskilt fra eksisterende 

søer og vandløb. 

Permanent vandholdige regnvandsbassiner 

skal udformes, 

således, at de får karakter af 

naturlige søer med flade brinker, 

der er børnesikrede og 

giver mulighed for et varieret 

plante- og dyreliv. 

Anlæg, der lokaliseres i eller 

udnytter vandområderne, skal 

være i overensstemmelse med 

målene i de nationale vandplaner 

og kommunens handleplaner 

herfor. 

93


Redegørelse 

De miljømæssige aspekter omkring 

vandløb, søer og kystvande 

reguleres ikke gennem kommuneplanlægningen, 

men gennem 

statens vandplanlægning. Det 

er vigtigt, at den erhvervsmæssige 

og rekreative anvendelse af 

vandløb, søer og kystvande spiller 

sammen med de nationale mål 

i vandplanerne og kommunens 

kommende handleplaner herfor. 

Erhvervsmæssig udnyttelse af 

vandløb, søer og kystvande er 

f.eks. ferskvandsdambrug, put 

and take søer, havdambrug, 

muslingeskrab, vandenergi og 

vindenergi. 

Rekreativ udnyttelse af vandløb, 

søer og kystvande er f.eks. badning, 

hundetræning, lystfiskeri, 

kanosejlads, motorsejlads og 

jagt. 

Det gør vi 

Vi skal udarbejde en handleplan 

for vandområder, herunder for 

havet. Planen skal angive, hvordan 

målsætningerne for vandområderne 

opfyldes. Staten udarbejder 

målsætningerne. 

Vi vil gennemføre projekter, der 

både øger antallet af vandområder, 

sikrer gode fysiske og økologiske 

forhold i vores vandområder 

- og samtidigt håndterer den 

øgede nedbør, som klimaforandringerne 

forventes at medføre. 

Vi vil tilrettelægge vedligeholdelsen 

af vandløbene, så vi sikrer et 

varieret dyre- og planteliv, som 

er grundlaget for at styrke den 

rekreative anvendelse, f.eks. så 

vi får flere og bedre fiskevande. 

Vi vil sikre ”blå flag” på de mest 

besøgte badestrande. 

Regnvandsbassin udformet som en naturlig sø til gavn for planter og dyr. 

Årup Mølle Dambrug ved Rohden Å. 

Blåt flag ved Daugård Strand en varm sommerdag. 

94 Forslag - Kommuneplan 2009-2021 Hedensted Kommune - Retningslinjer





95



Mål 

Kystlandskabet er et bærende 

element i et stort og sammenhængende 

landskabsbånd, 

hvor de landskabelige og naturmæssige 

værdier og kvaliteter 

skal udvikles. Kystlandskabet 

skal derfor beskyttes 

mod uhensigtsmæssig udnyttelse, 

i særdeleshed byggeri 

og tekniske anlæg. 

Borgernes adgang til og brug 

af de rekreativt værdifulde 

dele af kystlandskaberne skal 

fremmes gennem planlægningen 

og konkrete tiltag. I lyset 

af klimaforandringerne er det 

et særligt mål at udvikle den 

kystnære del af kystnærhedszonen, 

så adgang og oplevelsesmuligheder 

for borgerne 

styrkes. 

Hvorfor skal der tages særlige 

hensyn i kystnærhedszonen? 

Det åbne kystlandskab er en begrænset 

ressource, og presset 

på kysterne er stigende. Kystnærhedszonen 

er en 3 km bred 

planlægningszone, som rummer 

en mangfoldighed af værdier 

– herunder geologiske, landskabelige, 

naturmæssige. Særligt de 

rekreative værdier og muligheder 

er vigtige i fremtiden. Derfor 

skal udviklingen af byer, sommerhusområder, 

samt placering 

af enkeltanlæg og byggeri planlægges 

nøje og i en helhed, så 

de overordnede værdier. De åbne 

kystlandskaber beskyttes, samtidig 

med en eventuel rekreativ 

benyttelse. 


Vi vil som hovedregel stille krav 

om visualisering af planer, anlæg 

og bygninger, der ønskes 

placeret i kystnærhedszonen. 

Ved bygninger og anlæg, der 

lokaliseres i kystnærhedszonen, 

vil vi stille krav til udformningen 

af anlæg og bygninger 

for at sikre et harmonisk samspil 

mellem den eksisterende 

bebyggelse og kystområdets 

kvaliteter lokalt og den overordnede 

sammenhæng i hele 

kystlandskabet. 

Juelsminde Havn 2012 

Kystskrænter ved det gamle kysthospital i Juelsminde. 


Kystnærhedszonen 

Retningslinjer for Kystnærhedszonen 

Etablering af nye campingpladser 

og større udvidelser af 

eksisterende, godkendte campingpladser 

i kystnærhedszonen 

kræver udarbejdelse af 

kommuneplantillæg. 

97


Redegørelse 

I kystnærhedszonen må der ikke 

inddrages nye arealer i byzone 

eller planlægges for anlæg i landzone, 

med mindre der er særlig 

planlægningsmæssig eller funktionel 

begrundelse for det. 

Kystlandet er overvejende et herregårdslandskab 

præget af store 

kystskove, der stedvist brydes 

af markante markflader. Der er 

sommerhusområder ved As Vig, 

Juelsminde, Snaptun og Pøt. 

Langs Horsens Fjord er kystlandskabet 

et åbent marklandskab 

med fritliggende ejendomme og 

mindre samlinger af huse. 

Baglandet er præget af fritliggende 

landbrug og mindre landsbyer. 

Her ligger også byerne Daugård, 

Stouby og Barrit. Juelsminde by 

ligger helt ud til kysten med by, 

havn og sommerhusområder. I 

Snaptun er der havnefaciliteter 

for lystbåde, erhverv og færge til 

Hjarnø. 

Nogle lokaliteter i kystnærhedszonen 

er af national interesse 

og betydning. Kystskrænter ved 

Vejle Fjord og Kattegat er eksempler 

på nationale geologiske interesseområder 

i kommunen. Hele 

Horsens fjord er udpeget som et 

nationalt interessant kystlandskab, 

og det meste af fjorden, 

samt en del af Kattegat er også 

EF-habitatområde og Ramsar 

område. Ved Vejle Fjord er de 

store skovområder af international 

værdi, og udpeget som EFhabitat- 

og EF-fuglebeskyttelsesområde. 

De kystnære områder forventes 

særligt at blive påvirket af forhøjet 

vandstand, voldsommere vejr 

og oftere oversvømmelser som 

følge af ændringer i klimaet. Det 

betyder bl. a. at de tilgængelige 

dele af strandarealer bliver færre 

i antal og i udstrækning, og det 

gælder også for de naturtyper, 

der knytter sig til kysten. Det 

betyder forringede adgangsmuligheder 

for borgerne, og forrin- 

gede levevilkår for det plante- og 

dyreliv, der knytter sig til kysten. 

Der er derfor behov for at udvikle 

nye adgangsmuligheder for borgerne, 

og levesteder for plante- 

og dyrelivet ind i landet. 

Retningslinje og redegørelse for 

byudvikling i kystnærhedszonen 

findes i kommuneplanens afsnit 

om byer. 

I kommuneplanens rammer er 

der mulighed for 3 større ferie- 

fritidsanlæg i kystnærhedszonen 

i overensstemmelse med retningslinjer 

i Regionplan 2005 for 

Vejle Amt. Rammerne erstatter 

retningslinjerne for Fakkegrav 

Hotel, Hotel Vejle Fjord og område 

til ferie- og fritidsformål ved 

As/Sønderby 

Reservationen til Hotel Vejle 

Fjord er udnyttet, mens de øvrige 

rammer fortsat vurderes aktuelle 

for den ønskede udvikling. 

Kysten med skove ved Vejle fjord har international værdi. Plastisk ler i undergrunden gør, at skoven til stadighed ”skyder” 

ud i fjorden. 


Det er et mål i Hedensted Kommunes 

turismepolitik, at ”Juelsminde 

og Snaptun har national 

gennemslagskraft som maritime 

feriebyer takket være en fokuseret 

by- og havneudvikling”. Det er 

således i overensstemmelse med 

de overordnede turistpolitiske 

overvejelser at der er planlagt 

for første etape af en kystnær sti 

mellem Juelsminde og Snaptun 

og at havnene i Juelsminde og 

Snaptun er blevet udvidet med 

yderligere pladser til lystbåde og 

forbedrede faciliteter for sejlere 

og andre besøgende. 

Det gør vi 

Juelsmindeområdet er et af de 10 

områder, staten har udpeget som 

risikoområde for oversvømmelser, 

men det kan ikke udelukkes 

at også Snaptun og nogle af de 

kystnære sommerhusområder i 

kommunen kan blive ramt. 

I overensstemmelse med den aftale, 

der er indgået mellem staten 

og kommunerne, har vi indarbejdet 

en klimatilpasningsplan 

i kommuneplanen, som fremgår 

af afsnittet Klima i hovedstrukturen. 

Vi vil specifikt for området mellem 

Glud / Snaptun og Juelsminde 

planlægge langsigtet med 

henblik på at udvikle kystens dynamiske 

natur og landskab, de 

rekreative og turistmæssige muligheder 

samt naturens omfang 

og kvalitet. 

En del af det store sommerhusområde 

ved As Vig er lokaliseret 

på gammel havbund. Med en 

fortsat havvandsstigning må det 

forventes, at det over de næste 

30 – 100 år bliver uhensigtsmæssigt 

at beskytte sommerhuse 

med denne lokalisering mod 




Ved Kattegat kysten vil vi planlægge 

meget langsigtet bl. a. med udgangspunkt 

i klimaforandringerne. 

Hotel Vejle Fjord har udnyttet mulighederne for at udvide. Herved fører hotelkompleksets kulturhistoriske virke ind i et nyt 

århundrede. Det gamle sanatorium fremstår stort set uændret set fra fjorden. 

99




Landsbyområder samt blandet bolig og erhverv i landzone 

Byudvikling samt erhverv, tekniske- og fritidsanlæg m.v. i lanszone 



Badevand 



Mål 

Målet er et vej- og stinet, hvor 

alle kan færdes trygt, og borgerne 

kan bevæge sig frit rundt 

i kommunen. De menneskelige 

og samfundsrelaterede omkostninger 

ved færdselsuheld 

skal reduceres. Vejnettet skal 

opretholdes og udbygges til en 

god teknisk stand, der tilgodeser 

trafiksikkerheden og giver 

en god fremkommelighed, 

bl.a. mellem bymidten og de 

primære veje. Den kollektive 

trafik skal medvirke til at sikre 

mobiliteten for kommunens 

borgere. 

Det er den overordnede vision 

for trafiksikkerhedsarbejdet, 

at ingen må blive dræbt eller 

komme alvorligt til skade på 

kommunens vejnet. 

Hvorfor sikre gode veje, stier 

og kollektiv trafik? 

Samfundets behov for transport 

skal dækkes samtidig med, at 

generne ved transport mindskes. 

Et vejnet - og øvrig infrastruktur 

– af høj kvalitet er en forudsætning 

for udvikling af erhvervslivet 

og er af afgørende betydning for 

bosætningen. 

Det er en fortsat udfordring at 

sikre mobilitet, undgå trængsel 

og skåne miljøet samt at reducere 

de menneskelige og samfundsrelaterede 

omkostninger, 

der er forbundet med færdselsuheld 

og at forbedre vilkårene 

for den samlede kollektive trafik, 

herunder jernbanerne. 

Gode, trygge og sikre forhold for 

de bløde trafikanter er en forudsætning 

for at flytte en del af 

persontransporten fra bil til cykel 

og gang. Dette er grundlaget for 

at øge fysisk aktivitet og velvære 

Nyere udstykninger med udbygget stinet adskilt fra biltrafikken. 


trafikanlæg 

Til planlagte veje reserveres 

arealer til anlæg, der svarer til 

de viste linjeføringer på kortet 

med veje. 

Af trafiksikkerhedsgrunde tillades 

kun undtagelsesvis etableret 

nye adgange til de højest 

prioriterede veje, klasse 1 vejene. 

I byer og landsbyer skal afvejningen 

mellem fremkommelighed 

og trafiksikkerhed ske, så 

hensynet til byens eller landsbyens 

borgere og trafiksikkerheden 

har størst prioritet. 

hos borgerne og nedbringe udslip 

af CO 2 og miljøfremmede stoffer 

fra transport. Gode og trygge 

muligheder for at bevæge sig til 

fods er særligt i bymidten med til 

at skabe liv i byen. 


Trafikanlæg 


Administrationen af vej- og 

trafikområdet vil ske med 

størst mulig hensyntagen til 

trafiksikkerheden. 

Afgørelser vil blive truffet i 

overensstemmelse med vejreglerne 

og godkendte politikker 

efter en konkret vurdering. 

I lokalplanlægning for byomdannelse 

vil vi udlægge stier 

for cyklende og gående. Vi vil 

også sikre det nødvendige parkeringsbehov 

dækket. 

I lokalplanlægning for nye byområder 

vil vi udlægge stier 

for cyklende og gående. 

Stier skal have sammenhæng 

med byens øvrige stiforbindelser, 

så færdsel ad stier mellem 

boligområder og bymidten optimeres. 

101

Trafikanlæg 

Fartviser på hovedvejen. 

Sikring af skolevej. 

Visionen om et stinet, der forbinder 

boliger, skoler, idrætsfaciliteter, 

virksomheder og butiksområder 

og samtidig øger adgangen 

til friluftslivet og kommunens 

natur- og landskabsoplevelser, 

har udmøntet sig i kommunens 

stistrategi. I stistrategien udgør 

stiforbindelserne en integreret 

del af infrastrukturen i Hedensted 

Kommune med henblik på 

at fremme trafiksikkerheden og 

sundheden for de bløde trafikan- 

ter og bidrage til at gøre bosætning 

og turisme mere attraktiv. 

Hensigten er, at stier skal kunne 

opfylde flere forskellige behov 

og tjene flere forskellige formål 

på en gang. Gennem en digital 

kortlægning af kommunens stier, 

kan der skabes forudsætning for 

at planlægge for et sammenhængende 

stisystem i kommunen, 

som på længere sigt kan virkeliggøre 

visionen bag stistrategien. 

Redegørelse 

På trafikområdet søger vi at 

skabe størst mulig samfundsværdi 

og nytte for kommunens 

borgere. Det sker ved et bredt 

spekter af projekter til nyanlæg, 

samt projekter og kampagner, 

der øger trafiksikkerheden. Drift 

og vedligeholdelse af trafikanlæg, 

og sammenhængen mellem 

privat og offentlig transport er 

væsentlige dele af denne sammenhæng. 

Vi tilstræber at forbedre trafiksikkerheden, 

så vi efterlever Færdselssikkerhedskommissionens 

målsætninger. 

Hedensted kommune vedtog i 

december 2007 en trafiksikkerhedsplan. 

Heri fokuseres på 3 

overordnede temaer: ”Overholdelse 

af hastighedsgrænserne”, 

”sikre skolebørn” og ”unge trafikanter”. 

Det er primært inden for 

disse 3 temaer, at uheldsreduktionen 

skal opnås for at kunne 

opfylde målsætningen. 

Trafiksikkerhedsplanen realiseres 

ved en række initiativer, der skal 

øge trafiksikkerheden i form af 

færre færdselsuheld og øge trygheden 

ved at færdes på veje og 

stier. Initiativerne spænder fra 

fysiske ombygninger af veje og 

stier til kampagnearbejde og forbedring 

af driftsrutiner. 

En meget stor del af transporten 

med bil foregår som små, korte 

ture, og der er meget store samfundsmæssige 

gevinster ved at 

omlægge dette transportarbejde 

til gang eller cykel. Sundheden 

øges, og de ekstraordinær store 

energi- og miljømæssige effekter 

af korte ture elimineres. 


Kommunerne og regionen finansierer 

og afgør serviceniveauet 

for den kollektive bustrafik. Trafikselskabet 

skaber sammenhængende 

kollektiv bustrafik ud 

fra bl.a. kommunens ønsker, og 

med sammenhæng til togtrafikken. 

Det gør vi 

Hvor det skønnes at være relevant, 

vil vi gennemføre en systematisk 

og uafhængig trafiksikkerhedsrevision 

af anlægsprojekter, 

for at sikre anvendelse af den 

nyeste viden inden for trafiksikkerhedsområdet 

Vi vil gennemføre løbende trafiktællinger 

og hastighedsmålinger 

for primærvejnettet med en 

maksimal turnus på 5 år, for at 

kunne følge udviklingen i belastningen 

af vejnettet og ændringer 

i trafikmønstrene. 

Vi vil gennemføre en årlig udpegning 

af ”sorte pletter”, så vi får 

overblik over de mest uheldsbelastede 

lokaliteter på kommunens 

vejnet. 

Vi vil etablere hastighedsdæmpning 

eller anden form for regulering, 

hvor hastighedsmålinger 

påviser et reelt behov. Fysiske 

hastighedsdæmpende foranstaltninger 

vil blive planlagt og projekteret 

som anbefalet i Vejreglerne. 

Vi vil skabe gode fremkommelige 

klasse 1 veje fra erhvervscentrene 

til statsvejene, herunder motorvejsnettet, 

så uvedkommende 

trafik holdes ude af bycentre og 

boligområder, således at den tunge 

trafik fastholdes på det overordnede 

vejnet. 

Kommunens stistrategi forudsætter, 


er drivkraften for udvikling af sti- 

Hedensted station. 


Trafikanlæg 

Snoet klasse I vej med dårlige oversigtsforhold; Agersbølvej øst for Lindved. 

er, og vi vil understøtte det lokale 

engagement med inspiration og 

vejledning. Vi vil arbejde for, at 

lokale stiønsker optimeres til at 

opfylde flere forskellige behov og 

formål på en gang, samt at finansieringen 

af stier primært sker 

via aktuelle, mulige eksterne tilskudsmidler. 

Vi har igangsat planlægning for 

etableringen af en ny omfartsvej 

uden om Ørum, der kan flytte 

den tunge trafik, som genereres 

af råstofgraveområderne, bort 

fra landsbysamfundets hovedgade. 

Vi vil ændre de bestående busruter 

i takt udviklingen i kommunen, 

så borgerne får den bedst 

mulige kollektive trafik. Det sker 

gennem en koordineret ruteplanlægning 

af regionale og lokale 

busser og skolebuskørslen. 

103

Trafikanlæg 

Veje og jernbaner 

Statsveje 

Klasse I veje 

Klasse I veje, forslag til forlægning 

Klasse II veje 

Klasse II veje, forslag til forlægning 

Standsningssted 

Jernbane 



Mål 

Tekniske anlæg skal medvirke 

til at udvikle vores moderne 

samfund med en hurtig, 

sikker og stabil forsyning 

af grundlæggende velfærdsgoder 

som f.eks. drikkevand, 

energi, transport og kommunikation. 

Samtidig skal tekniske 

anlæg ved deres lokalisering 

og indretning så vidt muligt 

medvirke til, at vi kan udvikle 

og formidle kultur- natur- og 

landkabsværdierne. 


tekniske anlæg? 

Som vækstområde har Hedensted 

Kommune en særlig forpligtelse 

til at arbejde for den overordnede 

nationale målsætning 

om at bryde sammenhængen 

mellem vækst og miljøpåvirkning. 

Øget vedvarende energiproduktion 

og energibesparelser er 

nogle af de væsentlige nøgler 

hertil. I den igangværende strategiske 

energiplanlægning er der 

fokus på lokalt forankrede idéer, 

initiativer og handleplaner. Den 

strategiske energiplanlægning er 

nærmere omtalt i kommuneplanens 

hovedstruktur under afsnittet 

Klima. 

Placering af større tekniske anlæg 

kræver en langsigtet planlægning, 

der giver et troværdigt 

grundlag for investeringerne. 

Derfor er det vigtigt, at klimaforandringernes 

konsekvenser 

er taget i betragtning, når anlæg 

lokaliseres, og i anlæggenes indretning. 

Samtidig er det vigtigt, 

at planlægningen er så fleksibel, 

at den kan rumme nye tiltag in- 

Snaptun vandværk. 

denfor de forskellige sektorer. 

Energiproduktion og -distribution 

er nødvendig for det moderne 

samfund. Med et langsigtet nationalt 

mål om 100% omlægning til 

vedvarende energiforsyning, står 

Sådan administrerer vi: 

Transportkorridoren 

Vi vil sikre, at der kun under 

særlige omstændigheder tillades 

byggeri inden for korridoren. 

En tilladelse vil blive 

ledsaget af vilkår om, at det 

pågældende anlæg ikke må 

være til hinder for en eventuel 

nødvendig ledningsføring i korridoren 

eller føre til merudgift 

ved sådanne ledningsanlægs 

etablering. 

Affaldsbehandling 

Ud fra et forsigtighedsprincip 

ønsker kommunen ikke at 

træffe aftaler om udspredning 

af slam i områder med særlige 

drikkevandsinteresser og 

i indvindingsoplande til vandværker. 


Tekniske anlæg 

vi over for en drastisk omlægning 

af vores produktion og distribution 

af energi. Der må forventes 

mange nye tekniske anlæg i de 

kommende år, såvel kendte som 

helt nye anlægstyper. 

Vandforsyning 

Vi vil sikre forbrugerne rent 

drikkevand, uanset om de 

forsynes fra et privat alment 

vandværk eller har eget vandforsyningsanlæg. 

Indenfor vandværkernes forsyningsområder 

skal alle 

ejendomme, hvor det er økonomisk 

forsvarligt, tilbydes 

vandforsyning fra et alment 

vandværk. Hvor dette ikke er 

muligt, gives der tilladelse til 

egen boring. 

105


Retningslinjer for Tekniske 

anlæg: 

Klimahåndtering 

Tekniske anlæg kan normalt 

ikke tillades lokaliseret i klimahåndteringsområder. 

Hvor 

et anlæg nødvendigvis skal 

placeres i klimahåndteringsområder, 

skal anlægget udformes, 

så det ikke hindrer eller 

begrænser områdets funktion 

til håndtering af store vandmængder. 

Anlægget skal i så 

fald indrettes, så det kan tåle 

periodevise oversvømmelser. 


lokaliseres i oplandet til klimahåndteringsområder, 

skal 

afledning af overfladevand 

nedsives så tæt ved kilden 

som muligt. 

Klimasikring af byggeri og tekniske 

anlæg skal fortrinsvis 

ske ved fælles anlæg og efter 

en samlet planlægning. 

Højspændingsanlæg, nord for Lindved. 


For fremføring af nationale og 

regionale strækningsanlæg 

udlægges der en transportkorridor, 

der har en bredde på ca. 

150 m. Strækningsanlæg skal 

søges placeret inden for korridoren. 

Inden for korridoren 

må der ikke ske foranstaltninger, 

der kan hindre senere 

etablering af strækningsanlæg. 

Højspændingsanlæg 

Der reserveres areal til eksisterendehøjspændingsledninger, 

som angivet på kort. 

Vindmøller 

Der kan ikke uden forudgående 

planlægning opstilles møller 

uden for kommuneplanens 

rammeområder for vindmøller. 

Der kan uden planlægning 

opstilles husstandsmøller (totalhøjde 

op til 25 meter) i 

umiddelbar tilknytning til bebyggelsen, 

når dette kan ske 

i harmoni med omgivelserne. 

Vandforsyning 

Den kommunale vandforsyningsplan 

skal medvirke til at 

opretholde en decentral vandindvindingsstruktur 

primært 

baseret på lokale, fælles vandværker. 

Vandforsyningsplanen tilstræber, 

at vandværkernes forsyningsområder 

tilpasses grundvandsressourcen 

lokalt. 

Grundvandet fra dybtliggende 

magasiner skal forbeholdes almene 

drikkevandsformål. 

Indvinding af grundvand til 

formål, der ikke forudsætter 

vand af drikkevandskvalitet 

(for eksempel markvanding, 

dambrug, vand til køleformål), 

skal tilstræbes at ske fra højereliggendegrundvandsforekomster, 

der ikke er egnede til 

drikkevandsforsyning. 

Redegørelse 

Klimahåndtering 

Klimaændringerne varetages 

gennem særlige klimahåndteringsområder 

med tilhørende 

retningslinier. Klimahåndteringsområderne 

er udpeget på baggrund 

af analyser af risikoen for 


Klimahåndteringsområderne er 

arealer, der har meget stor risiko 

for at blive påvirket af forøget 

vandstand inden år 2100. De udgør 

områder, hvor der er behov 

for at håndtere effekterne af klimaændringer. 

Ofte vil områderne 

kun vanskeligt kunne sikres, og 

den nuværende anvendelse må 

eventuelt opgives på længere 


sigt. Arealerne forbeholdes til 

klimahåndtering med retningslinier 

for at imødegå en uhensigtsmæssig 

fremtidig anvendelse og 

investeringer. 

I det åbne land vil klimahåndteringsområderne, 

hvis den nuværende 

anvendelse må ophøre, 

f.eks. kunne anvendes til våde 

enge, søer og vandløb, samt til 

natur i fri udvikling, f.eks. ved 

kysten. I eksisterende byområder 

kan områderne fortsat anvendes 

til beboelse og erhverv, 

nærrekreative områder og bynær 

natur, samt til tekniske anlæg til 

klimahåndtering. 

Der er et stort sammenfald mellem 

de overordnede naturstrøg 

og klimahåndteringsområderne i 

det åbne land. Det er hensigten, 

at håndteringen af klimaændringerne 

i det åbne land skal medvirke 

til at styrke de økologiske 

sammenhænge og til at skabe 

nye rekreative muligheder. Derfor 

kan tekniske anlæg normalt ikke 

lokaliseres i klimahåndteringsområder. 

Hvor et anlæg nødven- 

Vandløbene sikres en god økologisk tilstand. 

Vandet tilbageholdes længst muligt tæt på kilden. 

digvis skal placeres i klimahåndteringsområder, 

må anlægget 

ikke hindre eller begrænse disse 

muligheder. 

Stigende nedbørsmængder og 

især meget kraftige regnskyl kan 

fremover forventes at udfordre 

de eksisterende systemer til af- 



ledning af overfladevand. Med 

fremtidens større nedbørsmængder 

er det ikke en hensigtsmæssig 

løsning alene at fokusere på 

en hurtig og sikker afledning af 

vand. 

Der skal suppleres med andre 

løsninger, som tilbageholder 

vandet længst muligt så tæt på 

kilden som muligt. De bedste 

løsninger neddrosler vandtransport 

og skaber større natur- og 

rekreative værdier samtidig med, 

at udvaskningen af næringsstoffer 

begrænses. Samtidig sikrer 

vi mindre udtørring i jorden og i 

vandløbene i tørre perioder. 

Vandløbene skal, samtidig med at 

aflede vand, sikres en god økologisk 

tilstand, og i princippet være 

upåvirket af menneskelig aktivitet. 

Det er derfor helt grundlæggende 

at undgå store udsving i 

tilledning af vand til vandløbene, 

og derudover at give vandløbene 

mulighed for at skabe naturlige 

slyng og variation. 

Klimatilpasning skal ske efter to 

forskellige principper afhængig 

107


Store vindmøller bliver i fremtiden endnu større. 

af de samfundsmæssige værdier, 

der er på spil, og afhængigt af de 

samfundsmæssige omkostninger 

ved klimasikring. 

Hvor der er store samfundsmæssige 

værdier på spil, f.eks. 

infrastruktur, byer og landsbyer 

kan det komme på tale at sikre 

værdierne gennem tekniske løsninger, 

f.eks diger og afvandingsanlæg 

mv. Ofte vil en kombination 

mellem tekniske anlæg og 

en ændret arealanvendelse være 

optimal. Derfor skal sådanne sikringsarbejder 

planlægges i større 

helheder og gennemføres som 

fælles anlæg. Det betyder også, 

at ikke alle eksisterende værdier 

kan sikres. 

Hvor der ikke er større samfundsmæssige 

værdier, skal der normalt 

ikke foretages nogen klimasikring, 

men klimatilpasningen 

skal ske ved at arealanvendelsen 

tilpasser sig naturens kræfter. 

Teknisk sikring vil sådanne steder 

normalt ikke blive accepteret. 


Med henblik på at nedsætte det 

samlede arealforbrug til fremføring 

af nationale og regionale 

strækningsanlæg, skal sådanne 

anlæg søges placeret i transportkorridorerne. 


Der er ikke aktuelle planer om 

ændringer i højspændingsnettet 

i Hedensted Kommune. 

Vindmøller 

Udbygningen af vindmølleanlæg 

skal fremover fortrinsvis ske ved 

udbygning på havet. På land skal 

udbygningen fortrinsvis finde 

sted ved en sanering og udskiftning 

af de eksisterende ældre og 

mindre vindmøller med større og 

mere effektive vindmøller. 

Der udlægges ikke med denne 

kommuneplan nye vindmølleområder, 

men der gennemføres sideløbende 

med kommuneplanen 

en særskilt planlægning for vindmøller. 

De nærmere bestemmelser for 

vindmølleområderne fremgår af 

kommuneplanens rammer. 

Affaldsbehandlingsanlæg 

Hedensted kommunes aftaler om 

forbrænding og deponering af affald 

sikrer kommunens behov for 

forbrænding og deponering. Der 

er ikke behov for yderligere udlæg 

i planperioden. 

Vandforsyning 

En del af de eksisterende vandværker 

indvinder vand fra boringer, 

som ligger i bymæssig 

bebyggelse. Denne placering er 

på grund af forureningsrisikoen 

uhensigtsmæssig, koster vandværkerne 

penge til analyser og 

overvågning, udløser dyre afværgeindsatser 

og begrænser byernes 

vækstmuligheder. 

Et væsentligt indsatsområde er 

derfor at fortsætte udflytningen 

af vandværkernes kildepladser 

fra byerne til det bynære åbne 

land. Udflytningen er med til at 

fastholde produktionen af rent 

drikkevand som en lavteknologisk 

aktivitet uden videregående 

vandbehandling og en simpel distribution, 

som giver lave omkostninger 

for vandværket. Samtidig 

sikrer udflytningen bedst råderum 

for byudvikling, og det sparer 

samfundet i øvrigt for udgifter 

til overvågning og afværgning af 

en del jordforureninger i byerne. 

Udflytningen vil i mange tilfælde 

også medføre en tiltrængt fornyelse 

af indvindingsboringerne. 

Prioritering af grundvandsressourcerne 

er nødvendig. Der er 

næppe mulighed for lokalisering 

af virksomheder med stort vandforbrug 

på Juelsmindehalvøen, 

hvor grundvandsforekomsterne 

er begrænsede og kun dækker 

det nuværende behov med en 

passende sikkerhedsmargin. I 

området vest herfor - det store 

drikkevandsområde mellem He- 


densted og Vejle - er forekomsterne 

store, men der er også en 

stor udnyttelse. I den vestligste 

del af kommunen er den geologiske 

kortlægning endnu ikke så 

fremskreden, at vi har en sikker 

viden om grundvandsforekomsterne 

her. 

Spildevandsanlæg 

Kommunen vedtog i 2008 en 

spildevandsplan, der rækker 

frem til 2015. Den fremtidige 

spildevandsrensning baseres på 

3 centrale anlæg i Juelsminde, 

Daugaard og Åle. Restlevetiden 

for anlæggene i Korning og Tørring 

er begrænset. Der tages stilling 

til hvorvidt anlæggene skal 

udfases efter planperiodens udløb. 

Centralrenseanlæg ved Daugård. 

Det gør vi 

Vi vil arbejde for, at der i vandlidende 

områder, som ikke umiddelbart 

er egnede til nedsivning, 

planlægges for en fremtidssikret 

håndtering af overfladevandet, 

som ikke væsentligt påvirker 

vådområdernes biologiske værdi. 

Kommunens vandforsyningsplan 

tager udgangspunkt i en decentral 

vandforsyningsstruktur og 

indebærer en fortsat udvikling af 

flytningsstrategien. 

Med udgangspunkt i den strategiske 

energiplan for Hedensted 

Kommune vil vi fremme de konkrete 

projekter og tiltag der mest 



hensigtsmæssigt og effektivt kan 

bidrage til at nedbringe den samlede 

udledning af CO 2 . 

I overensstemmelse med aftalen 

mellem staten og Kommunernes 

Landsforening indeholder 

kommuneplanen en dynamisk 

klimatilpasningsplan. I overensstemmelse 

hermed vil vi løbende 

gennemføre mere supplerende 

og mere detaljerede analyser og 

planlægning for områder, byer og 

tekniske anlæg, der kan være i 

risiko for at blive oversvømmet. 

109



Vindmølleområde 

Enkeltmølle max. 80 m totalhøjde 


Spildevandsanlæg nedlægges 


Spildevandsanlæg, med begrænset restlevetid 

Vandværker 


Transportkorridor 

Planlagt biogasanlæg 



Mål 

Ingen skal udsættes for en 

væsentlig negativ sundhedspåvirkning 

på grund af støj 

i bolig-, sommerhus- og friluftområder. 

Der skal være mulighed for 

placering af støjende fritidsanlæg. 

I det åbne land skal det være 

muligt at opleve naturens stilhed. 

Hvorfor regulere støj? 

Støj er uønsket lyd, der medfører 

gener for den enkelte og kan dermed 

udgøre en sundhedsrisiko. 

Stilhed, ro og fred er en kvalitet, 

som i stadig stigende grad mangler 

i folks hverdag. Det er derfor 

vigtigt at sikre muligheder - også 

i nærområderne - for at opleve 

naturens stilhed. 

Redegørelse 

Den fælles planlægningszone 

Den fælles planlægningszone for 

støj er beregnet som den samlede 

støjpåvirkning fra en række 

støjkilder som trafik, erhverv og 

støjende fritidsaktiviteter. I denne 

zone kræver en ændring af 

anvendelsen til støjfølsomme 

formål som f.eks. boliger, en 

skærpet opmærksomhed på 

støjforholdene. Hele planlægningszonen 

er ikke nødvendigvis 

støjbelastet over de vejledende 

grænseværdier, men afstanden 

til anlæg, der kan være støjende, 

gør det nødvendigt med en detaljeret 

dokumentation for støjforholdene. 


Ved lokalplanlægning til støjfølsom 

anvendelse vil der blive 

stillet krav om dokumentation 

for de samlede støjforhold. 

Der vil blive krævet etablering 

af afværgeforanstaltninger, 

hvor det ikke er muligt at 

dæmpe støj ved hjælp af afstand. 

Ved etablering af støjbelastende 

anlæg vil der blive udlagt 

støjzoner, hvori der ikke kan 

opnås tilladelse til støjfølsom 

anvendelse. 

Vi vil søge at friholde de uforstyrrede 

dele af det åbne land 

for støjende anlæg. 

Transparent støjskærm. 


Støj 

Retningslinjer for støj 

Støj skal så vidt muligt undgås 

eller dæmpes ved kilden. 

Hvor det ikke er muligt, skal 

de støjende anlæg, virksomheder 

eller aktiviteter placeres 

og drives, så de ikke generer 

omgivelserne. 

Støjbelastede områder må 

ikke planlægges til støjfølsom 

anvendelse. I den fælles planlægningszone 

for støj kan der 

ikke planlægges områder til 

støjfølsom anvendelse, før det 

er dokumenteret, at det samlede 

støjniveau er acceptabelt. 

Der skal ved etablering af støjbelastende 

anlæg udlægges 

en konsekvenszone 

Ved støjende anlæg, der 

nødvendig vis skal placeres i 

det åbne land, skal der stilles 

krav om tiltag, der sikrer hensynet 

til de uforstyrede dele af 

det åbne land. 

111

Støj 

Nyplantet pileskærm. 

Trafikstøj 

I den samlede planlægningszone 

indgår støj fra overordnede veje, 

jernbaner og flyvepladser. For 

vejnettet er beregningen baseret 

på trafiktællinger, og der er indregnet 

en planlagt trafikstigning 

på 20%. Støj fra mindre kommuneveje 

og planlagte nye veje 

indgår ikke i beregningen. 

Støj fra jernbaner er beregnet 

på grundlag af trafikdata i Miljøstyrelsens 

vejledning om støj og 

vibrationer fra jernbaner. For flyvepladsen 

i Rårup er anvendt de 

støjforudsætninger, der indgår i 

miljøgodkendelsen. 

Erhvervsstøj 

I den samlede planlægningszone 

indgår støj fra større erhvervsområder 

og støjende enkeltvirksomheder 

i landzone. 

De regionale graveområder samt 

udvalgte enkeltliggende grusgrave 

indgår i den samlede planlægningszone 

med en planlægningsafstand 

på 500 m. 

Vindmøllestøj 

Der er ikke afgrænset støjmæssigt 

betingede planlægningszoner 

for vindmøller/vindmølleområder 

planlagt eller etableret 

efter kommuneplanrevisionen i 

2009. 

De gældende støjgrænser forvindmøller 

er nu præcist defineret 

i lovgivningen med henblik 

på at sikre, at påvirkninger fra 

vindmøller ligger indenfor acceptable 

tålegrænser. Støjpåvirkning 

fra en vindmølle afhænger af den 

pågældende mølletypes størrelse, 

ydelse, type og mekanik mv. 

Nye vindmøller kan ikke tillades 

opført, hvis mølletypen ikke kan 

overholde de i den gældende 

lovgivning fastlagte grænser for 

støjpåvirkning af omgivelserne. 

Vindmøller, som er i drift, skal ligeledes 

til enhver tid overholde 

de gældende støjkrav - hvilket 

kan overvåges med kontrolmålinger 

og –beregninger. 


Pileskærm i fuldt flor. 

Støjende fritidsanlæg 

Støj fra skydebaner indgår i den 

samlede planlægningszone med 

generelle planlægningsafstande. 

Støjfølsom arealanvendelse 

Den samlede planlægningszone 

er baseret på Miljøstyrelsens vejledende 

grænseværdier for boligområder 

for åben og lav boligbebyggelse. 

I områder til etageboliger eller i 

center områder vil der normalt 

kunne accepteres et højere støjniveau. 

Områder udlagt til offentlig 

formål vil ofte indeholde 

støjfølsomme funktioner som 

f.eks. institutioner med overnatning, 

og skoler. 

Nogle arealanvendelser må beregnes 

som særligt støjfølsomme, 

hvor grænsen for acceptabel 

støj er lavere end for boligområder. 

Det gælder f.eks. sommerhusområder, 

campingpladser, i 

naturområder og rekreative områder 

med offentlig adgang. 

For disse arealanvendelser kan 

støjniveauet derfor være uacceptabelt 

også uden for planlægningszonen. 

For disse arealanvendelser 

må der derfor også 

uden for planlægningszonen 

foretages en særlig støjmæssig 

vurdering. 


Det gør vi 

Støj 

Vi vil fremme placering af støjende 

fritidsaktiviteter således, 

at disse sikres mod etablering af 

støjfølsomme arealanvendelser. 

I lokalplanlægningen vil vi tage 

stilling til behovet for støjafskærmning 

og zoneopdeling af 

områderne, så der sikres acceptable 

støjforhold. 

I forbindelse med planlægning 

og etablering af anlæg/projekter 

i det åbne land vil vi sikre, at der 

bliver taget hensyn til områder 

uden eller med lavt støjniveau. 

113

Støj 

Fælles planlægningszone for støj 




Virksomheder med særlige beliggenhedskrav 

Mål 

Behovet for områder til virksomheder 

med særlige beliggenhedskrav 

skal reduceres 

gennem et aktivt samarbejde 

med virksomhederne om at 

nedbringe belastningen. De 

bedst egnede områder til virksomheder 


skal lokaliseres i 

samarbejde med nabokommunerne. 

Hvorfor skal vi planlægge 

særligt for virksomheder med 

særlige beliggenhedskrav? 

Der er en positiv udvikling i mange 

industrivirksomheder i retning 

af færre gener og mindre forurening. 

Derfor kan stadig flere virksomhedstyper 

integreres i byerne. 

Det er imidlertid ikke muligt 

for alle virksomheder at nedbringe 

belastningen til omgivelserne 

tilstrækkeligt. Disse virksomheder 

placeres bedst i særlige erhvervsområder, 

hvor der er god 

afstand til boliger og rekreative 

områder. 

Redegørelse 

Nogle virksomheder belaster eller 

udgør en risiko for de nære 

omgivelser på trods af trufne foranstaltninger 

til at imødegå dette. 

Disse virksomheder placeres 

bedst i særlige erhvervsområder, 

hvor der er god afstand til beboelsesområder 

og rekreative områder. 

Der har tidligere været udlagt 

områder for virksomheder med 

særlige beliggenhedskrav i Hornsyld 

og Juelsminde. Områderne 

blev revurderet, og begge arealudlæg 

blev i 2009 udtaget af 


Vi vil søge aktivt samarbejde 

med virksomheder for at nedbringe 

gener og forurening, så 

virksomhederne kan lokaliseres 

udenfor områder til virksomheder 

med særlige beliggenhedskrav. 

Virksomheder, der kan belaste 

de nære omgivelser med 

gener og forurening, vil vi i videst 

muligt omfang anvise placeringsmuligheder, 

som fremtidssikrer 

virksomhedernes 

investeringer mod interesse- 

og miljøkonflikter. 

Vi vil søge meget energiforbrugende 

virksomheder placeret 

tæt ved det overordnede elledningsnet 

og tæt på områder, 

hvor eventuel overskudsvarme 

kan udnyttes. 

Virksomheder med et stort antal 

medarbejdere vil vi søge 

lokaliseret tæt ved offentlig 

transport og med gode stiforbindelser 

til boligområder. 

Virksomheder med store vare- 

og godsmængder vil vi søge 

placeret nær det overordnede 

vejnet. 


Retningslinier for virksomheder 


Virksomheder, anlæg og indretninger, 

der kan forventes at 

belaste de nære omgivelser på 

trods af forureningsbegrænsende 

foranstaltninger, skal 

placeres i særlige erhvervsområder. 

Erhvervsarealer langs det 

overordnede vejnet må ikke 

forringe trafiksikkerheden. 

Omgivelserne omkring vejene 

skal fremstå som harmoniske 

helheder i forhold til vejen, de 

øvrige byområder og i forhold 

til det åbne land. 

kommuneplanen som områder 

for placering af virksomheder 

med særlige beliggenhedskrav. 

Området ved Juelsminde er problematisk, 

idet en del af området 

samtidig er indvindingsopland til 

Juelsminde Vandværk. 

Området i Hornsyld har en uhensigtsmæssig 

størrelse og en 

uheldig placering, blandt andet 

i forhold til eksisterende bebyggelse 

og den ønskelige udvikling 

i Hornsyld. 

Med den positive udvikling i mange 

industrivirksomheders miljøpåvirkninger 

i retning af færre 

gener og mindre forurening kan 

stadig flere virksomhedstyper integreres 

inde i byen. 

Det gør vi 

Vi vil løbende følge behovet for 

arealudlæg til virksomheder med 

særlige beliggenhedskrav med 

henblik på at finde de bedst egnede 

placeringsmuligheder. 

115

Virksomheder med særlige beliggenhedskrav 


Mål 

Det skal sikres, at der udarbejdes 

en vurdering af virkningerne 

på miljøet for anlæg, som 

vil påvirke miljøet væsentligt, 

og det skal sikres, at alle konsekvenser 

er belyst tilstrækkeligt. 


Anmelderen af et projekt, som 

er VVM-pligtigt, skal levere alle 

de oplysninger, der er nødvendige 

for at lave en miljøvurdering. 

Som baggrund for en VVMredegørelse 

skal der udarbejdes 

forslag til et tillæg til kommuneplanen. 

Planforslaget og 

VVM-redegørelsen fremlægges 

i offentlig høring i mindst 

8 uger. 

Et VVM-pligtigt projekt kan 

ikke realiseres, før kommuneplantillægget 

er vedtaget 

og der er meddelt en VVMtilladelse. 

Derudover kan et 

anlægsprojekt forudsætte en 

række andre tilladelser og dispensationer, 

som skal indhentes 

hos andre myndigheder, 

selv om der er meddelt VVMtilladelse. 

Hvad er VVM? 

VVM står for vurdering af visse 

offentlige og private anlægs 

virkning på miljøet. VVM vurdering 

kan kun gennemføres 

på grundlag af konkrete anlægsprojekter 

eller aktiviteter, 

som skal anmeldes af bygherren 

til VVM-myndigheden. 

Redegørelse 

En del konkrete anlægsprojekter 

og aktiviteter, der vil kunne påvirke 

miljøet væsentligt, skal miljøvurderes, 

inden de realiseres. 

Der skal desuden indarbejdes 

retningslinier og muligvis også 

rammer for lokalplanlægning for 

det pågældende projekt i Kommuneplanen. 

Et sådant kommuneplantillæg 

skal ledsages af en 

redegørelse for anlæggets eller 

aktiviteternes virkninger på miljøet; 

en VVM-redegørelse. 

Som eksempel på anlægsprojekter 

eller aktiviteter, der altid er 

VVM-pligtige, kan nævnes større 

feriebyer og hotelkomplekser og 

vindmøller over 80 m totalhøjde. 

Eksempler på projekter og aktiviteter, 

som muligvis kan være 

omfattet af VVM, er råstofindvinding 

fra åbne brud og slagterier. 

En konkret vurdering af sådanne 

projekters karakteristika, placering 

og potentielle miljøpåvirkning 

(screening) vil afgøre, om 

sådanne anlægsprojekter eller 

aktiviteter er VVM-pligtige. 

DAKA Biodiesel. 


VVM pligtige anlæg 

Hvilke projekter er omfattet 

af VVM? 

VVM-bekendtgørelsen er tilknyttet 

et bilag 1 og et bilag 

2, som er lister over anlægsprojekter 

og aktiviteter, der er 

omfattet af VVM-bekendtgørelsens 

bestemmelser. 

Hvis et projekt eller en aktivitet 

er opført på VVM-bekendtgørelsens 

bilag 1, er der altid 

VVM-pligt. 


er opført på VVM-bekendtgørelsens 

bilag 2, skal 

der gennemføres en VVMscreening 

som grundlag for, at 

myndigheden kan afgøre, om 

det vil kunne få så væsentlige 

miljøpåvirkninger, at det er 

VVM-pligtigt. 


ikke er opført på VVMbekendtgørelsens 

bilag 1 eller 

2, er projektet ikke omfattet af 

reglerne om VVM-vurdering. 

117

VVM pligtige anlæg 

Lovgivning om VVM 

VVM er resultatet af en lovgivning, 

som oprindeligt er aftalt 

mellem medlemslandene i EU, 

og som er indarbejdet på forskellig 

måde i de forskellige 

medlemslande. 

I Danmark er VVM indarbejdet 

i den nationale lovgivning 

som LBK om vurdering af visse 

offentlige og private anlægs 

virkning på miljøet (VVM) i 

medfør af lov om planlægning. 

Hvem er VVM-myndighed? 

Da VVM-bekendtgørelsen er 

gældende i medfør af lov om 

planlægning, er VVM-myndigheden 

i de fleste tilfælde den 

eller de kommuner, hvor der 

skal kommuneplanlægges for 

VVM-pligtige anlægsprojekter 

eller aktiviteter. 

Staten er dog VVM-myndighed, 

i de tilfælde, hvor staten 

eller Energinet.dk er bygherre, 

hvor staten er miljømyndighed 

jf. §40 i lov om miljøbeskyttelse, 

hvor der planlægges 

for vindmøller højere end 150 

m, hvor staten skal godkende 

anlægget i henhold til Natur- 

beskyttelseslovens §20, eller 

hvis anlæggets udstrækning 

krydser flere end to kommunegrænser. 


VVM-pligtige anlæg 

som grundlag for etablering 

af anlæg, der er VVM-pligtige, 

skal der optages retningslinier 

og evt. rammer for lokalplanlægningen 

i kommuneplanen, 

som regulerer anlæggets beliggenhed 

og udformning på 

baggrund af en Vurdering af 

Virkningerne på Miljøet (VVM). 

VVM-vurderingen har til formål 

at klarlægge miljømæssige udfordringer 

og optimere løsninger 

og afværgeforanstaltninger, 

for at minimere de VVM-pligtige 

anlægsprojekters og aktiviteters 

negative miljøpåvirkninger. 

VVM-redegørelsen skal ud fra et 

bredt miljøbegreb belyse samtlige 

miljømæssige konsekvenser 

af et projekt, herunder vurdere 

eventuelle relevante valgbare alternative 

udformninger eller lokaliseringer. 

Derudover skal redegørelsen 

kortlægge mulige afværgeforanstaltninger, 

som kan bringes i spil 

for at reducere anlægprojektets 

eller aktiviteternes negative miljøpåvirkninger. 

Endelig skal redegørelsen belyse 

konsekvenserne af, at anlægsprojektet 

eller aktiviteterne ikke 

realiseres, hvilket kaldes 0-alternativet. 

Vindmøller i morgendis 

Det gør vi 

Vi har udpeget et område til etablering 

af et biogasanlæg, hvilket 

er et projekt, der er omfattet af 

VVM-reglerne. Dette betyder, at 

det kommende konkrete anlægsprojekt 

skal screenes med henblik 

på at afgøre, om det kan få 

så væsentlige miljøpåvirkninger, 

at det er VVM-pligtigt. 

Vi vil lægge vægt på servicere og 

vejlede bygherrer og anmeldere 

af VVM-pligtige anlægsprojekter 

og aktiviteter med henblik på, at 

en effektiv VVM-proces medfører 

løsninger, der nedbringer negative 

miljøpåvirkninger og bidrager 

til fastlæggelse af relevante 

afværgeforanstaltninger i VVMtilladelsen. 


Redegørelse for planens forudsætninger 

Forholdet til Planstrategi 2011 

Kommuneplanen tager afsæt i Planstrategi 2011, som fastlægger en 

delvis revision af Kommuneplan 2009. De eksisterende fokusområder 

udpeget i Kommuneplan 2009 Levevilkår, Landkommunen i storbyen, 

Bymønster, Landskab og Klima suppleres i hovedstrukturen i Kommuneplan 

2013 med fokusområdet Erhvervsudvikling. 

Rækkefølge for planens gennemførelse 

Der er redegjort for byudviklingsrækkefølge i retningslinjeafsnittet 

”Byer”. Der er i øvrigt i rammebestemmelserne fastsat bestemmelser 

for rækkefølge for udbygning i enkeltområder, hvor det er relevant. 

I en del af retningslinjetemaerne er der indsat et afsnit med ”Det gør vi” 

for at have særlig fokus på, hvilke tiltag, der er nødvendige for planens 

gennemførelse. 

Forholdet til den regionale udviklingsplan 2012 

Visionen i planen er Region Midtjylland som en international en vækstregion 

i et sammenhængende Danmark, der udnytter de styrkepositioner, 

der er i regionen og samtidig fokuserer på de forskellige vilkår, der 

er for udvikling i de enkelte egne af regionen. 

Kommuneplanen understøtter med sine overordnede mål og hovedstrukturens 

strategier den regionale udviklingsplans vision for Vækstregion 

Midtjylland. 

Forholdet til beskyttede områder efter anden lovgivning 

Kommuneplanen forholder sig til internationale og nationale naturbeskyttelsesinteresser 

i retningslinjeafsnittene om Natur. 

Vand- og naturplanerne 

Der er redegjort for forholdet til Vand- og naturplanerne i retningslinjeafsnittene 

”Natur” og ”Vandløb, søer og kystvande”. 

Råstofplanen 

Der er redegjort for forholdet til Råstofplan 2012 i retningslinjeafsnittet 

”Geologi”. 


Der er redegjort for forholdet til Kystnærhedszonen i retningslinjeafsnittet 

”Kystnærhedszonen”. 

Den statslige trafikplan 

og trafikselskabernes trafikplan for offentlig service 

Der er redegjort for forholdet til den statslige trafikplan og trafikselskabernes 

trafikplan i retningslinjeafsnittet ”Trafikanlæg”. 


119

Redegørelse for planens forudsætninger 


Barrit Station 

Breth 

Lokaliteter med bevaringsværdige bygninger - Bilag A 

Brund Gammelby 

Bråskov 

Hjarnø By 

Hjarnø Havn 

Forslag - Kommuneplan 2013-2025 Hedensted Kommune - Bilag 

121

Bilag A - Lokaliteter med bevaringsværdige bygninger 

Hornum 

Hyrup 

Juelsminde 

Klejs 


122 Forslag - Kommuneplan 2013-2025 Hedensted Kommune - Bilag

Møgelkær 


Skjold 

Forslag - Kommuneplan 2013-2025 Hedensted Kommune - Bilag 


Staksrode Vesterby 

123


Vrigsted 

Neder Vrigsted 

Øster og Vester Bisholt 

Østrup 

Årestrup 

124 Forslag - Kommuneplan 2013-2025 Hedensted Kommune - Bilag

Detailhandelsanalyse 

Hedensted Assens Kommune 

2008 

2008 

Udarbejdet af COWI A/S 

Udarbejdet af COWI A/S

Detailhandelsanalyse, Hedensted Kommune, 2008 

COWI A/S i samarbejde med Hedensted Kommune 

Layout: COWI A/S 

Fotos: COWI A/S

Indhold 

04 Indledning 

06 Samlet vurdering 

08 Butiksstruktur 

14 Butiksareal 

17 Omsætning og dækningsgrad 

20 Forbrugspotentiale og arealbehov 

BILAG Bymidteafgrænsning efter statistisk metode 

(Hedensted, Juelsminde og Tørring) 

Begreber og metode 

Brancheregister

DETAILHANDELSANALYSE HEDENSTED / INDLEDNING 

/Pendling 

Hver dag pendler ca. 

3.900 fl ere ud end 

ind i kommunen. 

Kilde: Danmarks 

Statistik 

/Hedensted Kommunes 

byroller 

/ 4 

Indledning 

Detailhandelsanalysen for Hedensted Kommune er 

udarbejdet i samarbejde med COWI A/S. 

Analysen har til formål at bidrage med detailjeret 

og lokal viden om detailhandelsstrukturen, forholdet 

Pendling 2006 

Jelling 

Tørring 

Vejle 

7219 

Hedensted 

Ikast-Brande Ikast-Brande Kommune 

Kommune 

Vejle Vejle Kommune 

Kommune 

Tørring 

11.124 

Hovedbyer 

Lokalcenter 

Horsens 

Uldum 

Juelsminde 

mellem detailhandlen i de større byer i Hedensted 

Kommune og behovet for nye arealer til butiksformål, 

som et vigtigt input til kommuneplanlægningen. 

I detailhandelsanalysen er fokus særligt rettet 

mod Hedensted, herunder Løsning, Juelsminde, Tørring, 

Hornsyld og Uldum. Byerne er udpeget af Hedensted 

Kommune som de mest interessante i en 

detailhandelsmæssig sammenhæng, se kort nedenunder. 

Analysen har omfattet indsamling af data vedrørende 

butikker opdelt på dagligvarer, beklædning, boligudstyr, 

øvrige udvalgsvarer og butikker med pladskrævende 

varer. De indsamlede data har omfattet 

branche, omsætning, areal og kædetilknytning. 

Gennem rapporten sammenlignes med en detailhandelsanalyse 

fra 1998 for Vejle Amt lavet af Erik 

Agergård ”Detailhandel og Forbrugerne i Vejle Amt 

1998”. 

Indledende forudsætninger 

Indledningsvis beskrives indbyggertal, bystørrelser, 

pendling og turisme. 

Horsens Horsens Kommune 

Kommune 

Hedensted - Løsning 

Hornsyld 

Odder Odder Kommune 

Kommune 

Juelsminde

Bystørrelserne (indbyggertal) giver nyttige informationer 

om, hvad der kan forventes af butikker i de 

enkelte byer, og hvad udfordringerne er, når der sammenlignes 

med udviklingen på landsplan. 

Pendlingen påvirker indkøbsadfærden, hvor en 

del af indkøbene sker i forbindelse med arbejdsstedet 

(på vej hjem, i frokostpausen mv.). 

Endelig påvirker turismen i nogle områder af kommunen 

grundlaget for detailhandlen. 

Indbyggere og byer 

Hedensted Kommune har knap 45.000 indbyggere. 

Indbyggertallet et steget med ca. 4.000 siden 1998. 

Byerne i Hedensted Kommune er kendetegnet af tre 

hovedbyer Hedensted - Løsning, med 10.486 indbyggere 

og Juelsminde med 3.818 indbyggere og Tørring 

med 2.363 indbyggere. Alle øvrige byer har under 2.000 

indbyggere. Landdistrikterne (defi neret ifølge Danmarks 

Statistik) udgør med 14.000 indbyggere en stor andel af 

den samlede befolkning (30 %). 

Udviklingen i indbyggertallet og dermed forbrugsgrundlaget 

har udviklet sig forskelligt i byerne 

siden 1998, hvor detailhandlen sidst blev undersøgt. 

Juelsminde by er gået frem med 28 % i indbyggertallet. 

Hedensted er vokset med 20 %, Hornsyld med 11 

%, Uldum med 7 % og til sidst Tørring med 6 %. 

Indbyggertal 2007 

Landdistrikter 

Hedensted/Løsning 

Juelsminde 

Tørring 

Hornsyld 

Lindved 

Uldum 

Øster Snede 

Rask Mølle 

Daugård 

Ølsted 

Ølholm 

Barrit 

Stouby 

Glud 

Åle 

Rårup 

Snaptun 

Korning 

Bjerre 

Stenderup 

Pendling 

0 2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 


Hedensted Kommune har et pendlingsunderskud på 

3.900 personer. De fl este pendler til arbejdspladser i 

Horsens eller Vejle. Især den nordlige del af kommunen 

har høj pendlingsandel til Horsens. Pendlingsunderskudet 

medfører indkøb uden for Hedensted Kommune 

ved indkøb på vej hjem fra arbejde mv. 

Turisme 

I området omkring Juelsminde er der en betydelig turisme, 

som kan spille positivt ind på detailhandlen og 

butiksudbudet. I 2007 var der i alt ca. 290.000 turistovernatninger, 

som udløste et samlet forbrug på knap 150 

mio. kr. I størrelsesordenen 15 - 20 % placeres erfaringsmæssigt 

i detailhandlen svarende til ca. 30 mio. kr. Hertil 

kommer der ca. 200.000 endagsgæster. Turisternes forbrug 

er for langt hovedpartens vedkommende centreret 

om Juelsminde by. 

/Indbyggertal 

Byernes indbyggertal. 

Kilde: Danmarks 

Statistik 

/ 5

DETAILHANDELSANALYSE HEDENSTED / SAMLET VURDERING 

/ 6 

Samlet vurdering 

Detailhandelsanalysen giver et godt indblik i de senere 

års strukturudvikling i detailhandlen. Mindre 

byer har fået sværere og sværere ved at fastholde 

sin udvalgsvarehandel samtidig med, at der er sket 

betydelige butiksinvesteringer i mange større byer. 

Med kommunens beliggenhed mellem Horsens og 

Vejle er det ikke overraskende, at detailhandelsanalysen 

samlet set viser et ”handelsunderskud”, hvor 

butikkernes omsætning er ca. 34 % mindre end det 

forbrug borgerne i kommunen har. Underskuddet 

er øget sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse 

fra 1998. 

Handelsunderskuddet varierer inden for de forskellige 

varegrupper. På dagligvareområdet er der næsten 

balance i handlen, mens inden for de forskellige 

kategorier af udvalgsvarer omsættes for ca. 

47-69 % af borgernes samlede forbrug. Et lignende 

mønster ses i andre kommuner omkring de større 

byer og indkøbscentre. Dagligvarer købes lokalt, 

mens udvalgsvarer i højere grad købes i de større 

byer. 

Hedensted-Løsning, Juelsminde og Tørring er kommunens 

dominerende indkøbsbyer. De tre byer har 

37 % af indbyggerne, men 58 % af butikkerne, 74 % 

af butiksarealet og 75 % af omsætningen. 

HEDENSTED - LØSNING 

Hedensted-Løsning er kommunens største by. 

Byens detailhandel er præget af sin beliggenhed 

tæt ved Vejle og Horsens. Dagligvarestrukturen er 

stærk, mens byen står relativt svagt hvad angår beklædning 

og boligudstyr. Den nuværende detailhandel 

i byen har en god struktur. Butikkerne er placeret 

på et relativt koncentreret og sammenhængende 

område i bymidten, hvor den største dagligvarebutik 

er i bymidten. Det er med til at fastholde kundestrømmen 

og skabe afl edt salg i udvalgsvarebutikkerne. 

Byen er kendetegnet ved et attraktivt bymiljø, god 

tilgængelighed og gratis parkering. Byens udfordring 

vil være at fastholde den koncentrerede struk- 

tur og gode sammenhæng. Det vurderes at være 

vigtigt, at der planlægges for udviklingsmuligheder 

for både dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker 

i eller i randområdet omkring det nuværende centerområde. 

Det vil være en udfordring at indpasse 

nye større enheder i det tætte bymidtemiljø uden at 

synergien mellem butikkerne mistes. Erfaringsmæssigt 

vil afstande på mere end 200 m mellem indgange 

til butikker betyde, at kunderne ikke opfatter en 

sammenhæng og synergien mistes. 

JUELSMINDE 

Juelsminde er kommunens næststørste handelsby 

og er grundlæggende en stærk handelsby, der 

bl.a. nyder godt af, at Vejle og Horsens ligger i tilpas 

afstand fra byen og af turismen, men der er 

også svaghedstegn som bl.a. er forårsaget af byens 

manglende opland mod øst. Der er kun 3 dagligvarebutikker, 

hvoraf de to er discountbutikker. En 

samling af fl ere dagvarebutikker med fuldt sortiment 

i et centralt beliggende område med god tilgængelighed 

kunne skabe en mere positiv synergi. Samlingen 

af butikker kunne kombineres med, at byens 

øvrige service-og kulturtilbud efterhånden samles i 

samme område. Juelsmindes udfordring er at beholde 

de nuværende dagligvarebutikker og evt. øge 

antallet af dagligvarebutikker med fuldt sortiment i 

bymidten, for dermed at øge det afl edte salg til de 

øvrige butikker i bymidten. 

TØRRING 

Tørring er kommunes tredje største by og er grundlæggende 

en rigtig stærk handelsby, skabt af nogle 

unikke oplandsforhold med langt til større byer. Indenfor 

alle hovedbrancher omsætter byen for betydeligt 

mere end, hvad byens borgere forbruger. 

Byen har 4 dagligvarebutikker, som ligger spredt 

mellem selve bymidten og pendlervenlige beliggenheder 

tæt opad hovedvej A13 og samlet set står 

dagligvarehandlen meget stærkt. Der er god tilgængelighed 

til bymidten, gode parkeringsmuligheder 

og et godt indkøbsmiljø omkring Bredgade og Torvegade. 

Udfordringen i Tørring er at fastholde den

høje omsætningen og bredden i butikkerne i selve 

bymidten. 

DE TO LOKALBYER 

De to lokalbyer - Hornsyld og Uldum - har primært 

dækning med dagligvarebutikker. Uldum står svagest 

med kun 6 butikker og lave dækningsgrader 

som også for dagligvarer er lav - ca. 75. Hvad angår 

Hornsyld drager byen fordel af et bedre opland. 

Dagligvareforsyningen er rigtig god, mens der kun 

er få udvalgsvarebutikker. 

For begge byer er udfordringen også på sigt at fastholde 

en god dagligvareforsyning for det lokale opland. 

Fortsat vækst i indbyggertal vil være en god 

støtte for dagligvarehandlen. 

DE MINDRE LOKALBYER 

De mindre lokalbyer - Lindved, Rask Mølle, Daugård, 

Barrit, Stouby, Glud og Åle - har mindst 1 

DETAILHANDELSANALYSE HEDENSTED / SAMLET VURDERING 

dagligvarebutik. Byerne har typisk et minimarked 

med reduceret sortiment (ingen slagterafdeling) 

- eventuelt suppleret med enkelte specialdagligvarebutikker 

som bager og slagter. Udfordringen 

for de mindre lokalbyer er at fastholde en så bredt 

dækkende dagligvareforsyning som muligt. Vækst i 

indbyggertallet vil styrke grundlaget for dagligvarebutkkerne 

og ikke mindst er lokal opbakning til butikkerne 

afgørende for, hvor god den fremtidige dagligvareforsyning 

skal være. 

LANDSBYERNE 

Enkelte landsbyer som fx Bjerre og Stenderup har 

fortsat dagligvarebutikker. Med indbyggertal på omkring 

500 og mindre er vilkårene vanskelige for den 

lokale dagligvareforsyning. Mulighederne for at fastholde 

en fremtidig dagligvareforsyning er primært 

den lokale opbakning til butikkerne. 

/ 7

DETAILHANDELSANALYSE HEDENSTED / BUTIKSSTRUKTUR 

/ 8 

Butiksstruktur 

Strukturen i detailhandlen i Hedensted Kommune 

er karakteriseret ved, at Hedensted-Løsning, Juelsminde 

og Tørring har stor andel af butikkerne. De tre 

byer har tilsammen 58 % af butikkerne mod 37 % af 

indbyggertallet. Alle øvrige byer og landdistrikterne 

har lavere andel af butikker end andel af indbyggertallet. 

Blandt byerne har især Bjerre og Stenderup 

lav butiksandel i forhold til indbyggertallet. 

Den lave butiksandel skyldes sandsynligvis den 

korte afstand til Vejle og Horsens. Der er fra Hedensted 

centerområde kun ca. 15-20 km. til Bryggen i 

Vejle og lidt mere til Horsens centrum. Der er også 

en tendens til at detailhandlen i byer, der vokser meget, 

ikke følger med væksten i indbyggertallet. Underskudet 

på butikker hænger bl.a. sammen med, 

at det i en ny by uden en histiorisk bymidte er vanskeligt 

at etablere et samlet centerområde, og som 

en helt praktisk begrænsning mangler der velbeliggende 

butikslokaler til en attraktiv husleje. 

Butiksstrukturen i Hedensted Kommune er herudover 

kendetegnet ved, at de fl este undersøgte 

byer har 1 eller fl ere dagligvarebutikker, og et større 

antal butikker ligger i landstrikterne eller i mindre 

landsbyer. Butikkerne i landdistrikterne er især bu- 

Antal butikker 2008 

Dagligvarer 

Beklædning 

Boligudstyr 

Øvr. udv. 

varer 

Pladskr. 

varer 

I alt 

2008 

I alt* 

2008 

Hedensted - Løsning 17 10 12 9 5 53 48 

Juelsminde 11 8 7 4 0 30 30 

Tørring 11 8 9 6 5 39 34 

Hornsyld 9 0 4 1 0 14 14 

Uldum 3 1 1 0 0 5 5 

Øvrige 25 3 14 14 15 71 56 

I alt 76 30 47 34 25 212 187 

I alt 1999 

90 35 84 - 209 

Forskel i antal 99-08 14 5 3 22 

* Ekskl. butikker med pladskrævende varer

Ikast-Brande Ikast-Brande kast-Brande Kommune 

Kommune 

11 

8 9 

6 

5 

Tørring 


Kommune 

Dagligvarer 

Beklædning 

Boligudstyr 

Udvalgsvarer 

Pladskrævende 

Enkelte butikker 

3 

1 1 

Uldum 

tikker inden for øvrige udvalgsvarer som fx antik, 

brugskunst og automobilhandler. 

Sammenlignet med 1998, hvor detailhandlen 

blev undersøgt sidst af Vejle Amt, er der i 2007 registreret 

22 færre butikkker i Hedensted Kommune 

svarende til et fald på ca. 11 %. Nedgangen i antallet 

af butikker er en generel tendens. 

Nedgangen i Hedensted Kommune er primært 

sket inden for dagligvarebutikker (-17 %), mens antallet 

af udvalgsvarebutikker under ét har et mindre 

nedgang (-7 %). Nedgangen i dagligvarebutikker 

skyldes hovedsageligt den kraftige strukturudvikling 

med nye discountbutikker mv. samtidig med at 

mange minimarkeder, kiosker og specialdagligvarebutikker 

(bager, slagter mv.) lukker. 

Det er sandsynligt, at byerne i Hedensted Kommune 

mister grundlag for deres butikker til Vejle og 

Horsens. Der er i Hedensted Kommune en butikstæthed 

på 4,7 butikker pr. 1.000 indbyggere. 

17 

12 

10 

9 



Kommune 

5 


9 

4 

1 

Hornsyld 

Juelsminde 

Hedensted-Løsning 

Hedensted, herunder Løsning, er kommunens største 

handelsby med ca. 25 % af samtlige butikker (uden 

pladskrævende), mens indbyggertallet i Hedensted 

udgør ca. 23 % af hele kommunens indbyggertal. 

Det er især inden for daglivarer, at Hedensted har sin 

styrke med ca. 22 % af butikkerne i kommunen. Butikstætheden 

i Hedensted på 5,0 butikker pr. 1.000 

indbyggere. 

Butikkerne i Hedensted ligger koncentreret i 

strøgområdet i bymidten omkring Bytorvet, Bredgade, 

Vesterbrogade og Østerbrogade. 

Der er kun en enkelt større dagligvarebutik integreret 

i bymidtens strøgområdet (SuperBrugsen). Derudover 

er der adskillige discountbutikker som Rema 

1000, Fakta, Aldi mv liggende i området. 

Der er herudover i periferien omkring bymidten 

og i erhvervsområderne placeret større udvalgsvarebutikker 

som fx XL-BYG og Service-Ringen. I erhvervsområdet 

omkring bymidten er der et mindre antal 

pladskrævende butikker, som Hedensted Caravan og 

11 

8 

7 

4 

Odder 

Odder 

/Butikkernes 

beliggenhed og 

antal. 

/ 9

DETAILHANDELSANALYSE HEDENSTED/ BUTIKSSTRUKTUR 

/Hedensted-Løsning 

by 

Butikkernes beliggenhed 

fordelt på 

hovedbrancher 

/ 10 

enkelte automobilforhandlere. 

Hedensted-Løsning 

Det vurderes, at tilbagegangen i Hedensted følger 

den almindelige udvikling. Hedensted placering 

mellem Vejle og Horsens kan være en medvirkende 

forklaring. Yderligere vurderes det, at den spredte 

beliggenhed af butikker med pladskrævende varer 

o.lign.(XL-BYG og Service-Ringen mv.) har mindre betydning 

for bymidtens tiltrækningskraft. Der er længere 

tid mellem indkøbene og dermed mindre eff ekt 

på kundestrømmen, men selvfølgelig vil det være optimalt, 

at så stor en del af detailhandlen er samlokaliseret. 

Butikker i kommunes hovedbyer 

Dagligvarer 

Beklædning 

Boligudstyr 

Øvrige udvalgsvarer 

Pladskrævende

Juelsminde 

Butikker i kommunens hovedby 

Dagligvarer 

Beklædning 

Boligudstyr 



Juelsminde er kommunens anden større handelsby, 

som rummer ca. 14 % af samtlige butikker. Indbyggertallet 

i Juelsminde svarer til ca. 9 % af det samlede indbyggertal 

i kommunen. 

Juelsminde har det mindste antal i butiksbestanden 

af de tre hovedbyer, men har dog en butikstæthed 

på 7,9 butikker pr. 1.000 indbyggere, hertil kommer 

turisterne så. Butikkerne er koncentreret på et 

begrænset område, som er let at overskue. Byens største 

dagligvarebutik ligger dog udenfor i bymidten, 

hvilket kan være med til at reducere kundestrømmen 

og mængden af afl edt salg i udvalgsvarebutikkerne. 

Bymiljøet er godt og tilgængelighed til bymidten god. 

Butikkerne er koncentreret i bymidten omkring 

Juelsminde 


Odelsgade med en central beliggende REMA 1000, 

Fakta mv. beliggende i den centrale del af byen. Lidt 

udenfor bymidten ligger en større Superbrugsen. 

/Juelsminde by 


fordelt på 

hovedbrancher 

/ 11


/Tørring by 


fordelt på 

hovedbrancher 

/ 12 

Butikker i kommunes hovedbyer 

Tørring 

Dagligvarer 

Beklædning 

Boligudstyr 



Tørring 

Tørring er kommunens tredje største by. Der er registreret 

39 butikker i Tørring svarende til ca. 19 % af 

butikkerne i kommunen, mens indbyggertallet kun 

udgør ca. 5 % af hele kommunens indbyggertal. Der 

er 11 dagligvarebutikker. Aldi Marked og Netto har 

som de eneste discountkæde etableret sig i Tørring. 

Butikkerne i Tørring ligger i nogen grad spredt, 

men er primært placeret omkring Bredgade og Torvegade. 

Det vurderes, at baggrunden for Tørring positive 

butiksudbud sammenlignet med andre byer af 

tilsvarende størrelse, først og fremmest er skabt af 

byens unikke oplandsforhold med langt til større 

byer - ikke mindst mod vest. Oplandet har skabt 

mulighed for en meget stærkt dagligvarehandel og 

en betydelig udvalgsvarehandel. Et par dagligvarebutikker 

er placeret ved Hovedvej A13 tæt ved 

pendlertrafi kken i området. De to butikker styrker 

samlet set billedet af Tørring som en stærk handelsbyer, 

men er ikke med til at lokke kunder til bymidten. 

I bymidten ved Bredgade fi nder man dog et 

overraskende bredt udvalg af såvel dagligvare- som 

udvalgsvarebutikker. 

Tørrings gunstige oplandsforhold og en relativ 

stor afstand til Vejle har betydet, at byen slet ikke, 

som fl ere af kommunens øvrige byer, er ramt af 

strukturudviklingen, hvor de mindre byer har svært 

ved at fastholde sin handel.

kast-Brande kast-Brande Kommune 

Kommune 

6 5 

Tørring 


Kommune 

Frivillig kæde 

Kapital kæde 

Ingen kæde 

28 

Kædetilknytning 

4 

1 

Uldum 

9 9 


Butikkerne er opdelt efter, om de indgår i en kapitalkæde, 

en frivillig kæde eller ikke indgår i et kædesamarbejde. 

Kapitalkæder 

Hvor fl ere butikker ejes af samme person eller selskab. 

I undersøgelsen anvendes ordet kapitalkæde 

først når mindst fi re butikker har samme ejer. Kiosker 

ved servicestationer er alle defi neret som kapitalkæder. 

Frivillige kæder 

Hvor en række detailhandlere fra samme branche 

har et organiseret samarbejde om fælles indkøb eller 

markedsføring. 

Tilstedeværelsen af kædebutikker har i stigende grad 

fået betydning for en bys detailhandelsmæssige attraktion. 

Kapitalkædernes betydning skyldes, at de 

generelt er bedre end ikke-organiserede butikker til 


Kommune 

35 

9 

2 3 

Hornsyld 

DETAILHANDELSANALYSE HEDENSTED/ BUTIKSTRUKTUR 

3 4 

23 

Juelsminde 

Odder 

Odder 

at tiltrække og appellere til forbrugerne på baggrund 

af sortiment, butiksindretning, størrelse mv. Samtidig 

agerer fl ere frivillige kæder i dag på en række områder 

som kapitalkæder og har defor også fået en vis betydning 

for kundernes valg af indkøbssted. 

Kædebutikkerne i Hedensted Kommune ligger 

primært i Hedensted-Løsning, Juelsminde og Tørring. 

At Juelsminde kun har få kædebutikker kan skyldes 

byens status som turistby. Det betyder samtidig, at 

detailhandelen i Juelsminde - ”alt andet lige” - er mere 

udsat for vanskeligheder med generationsskifte, lukning 

m.v. Selvstændige butikker er mere konjukturfølsomme 

end kædebutikker. 

Kædebutikkerne i de øvrige byer er hovedsageligt 

dagligvarebutikker (fx kiosker på servicestationer). 

På landsplan er der en generel tendens til at andelen 

af kapitalkæder er faldende i byer med under 10.000 

indbyggere, hvilket er med til at øge byernes sårbarhed 

i detailhandlen. Der er ikke foretgaet en opgørelse 

af butikkernes kædetilknytning i analyserne fra 

1998. 

/Kædetilknytning. 

/ 13

DETAILHANDELSANALYSE HEDENSTED / BUTIKSAREAL 

/ 14 

Butiksareal 

Det samlede bruttoetageareal i Hedensted Kommune 

er på ca. 75.200 m2 fordelt på 35 % til dagligvarer, 

41 % på udvalgsvarer og 24 % på særlig pladskrævende 

varer. 

Hedensted-Løsnings, Tørrings og til dels Juelmindes 

store andel af butikker kommer til udtryk i 

fordelingen af bruttoetageareal. Hedensted-Løsning 

tegner sig således for ca. 36 %, Tørring for 21 % og 

Juelsminde for 12 % af det samlede bruttoetageareal. 

Koncentrationen er størst inden for udvalgsvarer, 

hvor godt 74 % af arealerne ligger i Hedensted-Løsning, 

Juelsminde og Tørring. 

I kommunen som helhed er bruttoetagearealet 

steget lidt siden 1998. Der er registreret ca. 75.240 

m2 butiksareal i 2008 mod ca. 64.200 m2 i 1998. 

Det er vanskeligt at sammenligne tallene, da der er 

anvendt forskellige registreringemetoder. 

I Hedensted-Løsning by er bruttoetagearealet 

(ekskl. butikker med pladskrævende varer) faldet 

Bruttoetageareal 2008 (m 2 ) 

Hedensted 

- Løsning 

med i størrelsesordenen 11 % siden 1998. Faldet er 

sket inden for dagligvarer, men der har dog været 

vækst indenfor udvalgsvarer på 11 %. Det har ikke 

været muligt, at skaff e data fra de andre byer. 

Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udvalgsvarer Pladskr. varer I alt 

7.630 1.215 5.690 3.745 9.035 27.315 

Juelsminde 4.679 1.291 2.037 832 - 8.839 

Tørring 5.535 2.030 4.994 890 2.695 16.144 

Hornsyld 1.966 - 390 * 

- 2.405 

Uldum 625 240 * - - 925 

Øvrige 6.086 495 4.003 2.879 6.149 19.612 

Ialt 26.521 5.271 17.174 8.395 17.879 75.240 

I alt 35 % 7 % 23 % 11 % 24 % 100 % 

Bruttoetagearealerne er i 2008 registreret ved besigtigelse og BBR som kilde. 

* Omsætningen er ikke vist, hvis der er færre end tre butikker pga. diskretionshensyn


Kommune 

Tørring 


Kommune 

Butiksstørrelser på 

gennemsnittet 

Uldum 

Bruttoetagearealet i kvadratmeter 

28.000 

14.000 

Dagligvarer 

Beklædning 

Boligudstyr 



2.800 


Butiksstørrelserne fordeler sig med 55 %, der er 

mindre end 200 m2 , 26 % på 200 - 500 m2 , 14 % 

på 500 - 1.000 m2 , 2 % på 1000 - 2.000 m2 , 3 % 

på 2.000 m2 og 0,5 %, der er større end 3500+. 

Især inden for beklædning er der en stor andel 

butikker, der er mindre end 200 m2 . Andelen af små 

beklædningsbutikker i Hedensted Kommune er 70 

%. Som nævnt tidligere kan turismen i Juelsmindeområdet 

være med til at skabe grundlag for fl ere 

selvstændige butikker, som typisk er små. 

Strukturen med høj andel af små butikslokaler 

vurderes generelt at være følsomt over for den generelle 

strukturudvikling mod større butikker, generationsskifte 

mv. 


Kommune 

Procent 

Hornsyld 

/ Antal butikker i størrelsesgrupper 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

DETAILHANDELSANALYSE HEDENSTED/ BUTIKSAREAL 

Odder 

Odder 

Juelsminde 

Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øv. udvalgsvarer Pladskrævende 

/Bruttoetageareal 

fordelt på hovedbrancher 

0-199 

200-499 

500-999 

1000-1999 

2000-3499 

3500+ 

/ 15

DETAILHANDELSANALYSE HEDENSTED / BUTIKSAREAL 

/ 16 

/Særlig pladskrævende 

butikker 


Kommune 


Kommune 

Tørring 

Særlig pladskrævende butikker 

Ifølge Planlovens nye detailhandelsbestemmelser 

kan kommunerne frit planlægge for butikker, der 

alene forhandler særlig pladskrævende varer som 

fx. tømmerhandler, bilforhandlere, planter mv. 

Butikker med pladskrævende varer udgør ca. 11 % 

af butikkerne Hedensted Kommune, men 19 % af 

det samlede areal. Butikkerne med pladskrævende 

varegrupper er - som det fremgår af navnet - typisk 

større end gennemsnittet af butikker. 

Omsætning pr. m 2 

Åle 

Areal af butikker med pladskrævende 

2.300 

1.150 

230 

Omsætningen pr. m2 er et mål for, hvor intensivt butiksarealerne 

udnyttes og kan anvendes som udgangspunkt 

for vurderingen af det fremtidige arealbehov. 

Omsætningen pr m2 i butikkerne (ekskl. butikker 

med pladskrævende varer) i Hedensted Kommune 

er knap 20.000 kr. Omsætningen pr. m2 er højere 

for dagligvarer end for udvalgsvarer. Omsætningen 

pr. m2 indenfor udvalgsvarer ligger godt 5.000 kr. 

under gennemsnittet. I Hedensted Kommune er der 

sket en kraftig udbygning af dagligvarearealet i Hedensted 

- Løsning, Juelsminde og Tørring samtidig 

med, at der er butikker i de mindre byer med lav udnyttelsesgrad. 

Det peger på, at der også i de kommende 

år kan forventes en strukturtilpasning med 


Kommune 

Ølsted 

Lindved Stenderup 

Glud 


Daugård 

Stouby 

Odder Odder Kommun 

Kommun 

Juelsminde 

risiko for lukning af de svageste butikker. Tilsvarende 

peger en lav udnyttelsesgrad inden for udvalgsvarer 

på, at der i Hedensted Kommune er risiko for 

strukturtilpasning mod færre butikker. Trods den 

øjeblikkelig fi nanskrise forventes det, at der på længere 

sigt vil ske en større stigning i forbruget inden 

for udvalgsvarer end for dagligvarevarer, som kan 

give grundlag for en udvalgsvaresektor, der har brug 

for et større omsætningsgrundlag. 

Gennem de seneste mange år har arealudnyttelsen 

i bymidterne (kr./m2 ) været stigende på landsplan, 

og den tendens forventes at fortsætte enten i form 

af en intensiveret udnyttelse af eksisterende arealer 

eller via etablering af nye butikker med en mere effektiv 

udnyttelse af arealet.

DETAILHANDELSANALYSE HEDENSTED / OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD 

Omsætning og dækningsgrad 

Vækst over gennemsnittet 

Den samlede omsætning i detailhandlen i Hedensted 

Kommune var på ca. 1.443 mio kr i 2007. Siden 

1998 er omsætningen steget med ca. 42 %. 

Væksten i Hedensted Kommune ligger lidt over gennemsnittet. 

I samme periode var væksten på landsplan 

ca. 35 %. 

Omsætningen sker primært i dagligvarehandlen, 

hvis omsætning udgør ca. 68 % af den samlede 

omsætning i kommunen. Dagligvarehandlens overvægt 

i den samlede omsætning skyldes primært, at 

Vejle og Horsens har høj andel af omsætningen inden 

for udvalgsvarer. Herudover kan omsætningen 

fra turismen trække dagligvareandelen op i dele af 

Hedensted Kommune. Den øvrige omsætning fordeler 

sig med 6 % på beklædning, 15 % på boligudstyr 

og 10 % på øvrige udvalgsvarer. 

Hedensted-Løsning, Juelsminde og Tørring er 

kommunens primære handelsbyer, hvilket illustreres 

af omsætningen. Hedensted har 23 % af indbyggertallet 

men står for 33 % af den samlede omsætning 

og 36 % af udvalgsvareomsætningen. Juelsminde 

har 9 % af indbyggertallet og står for 16 % af den 

samlede omsætning og 17 % af udvalgsvareomsætningen. 

Tørring har 5 % af indbyggertallet men 

står for hele 20 % af dem samlede omsætning og 

22 % af udvalgsvareomsætningen. Til sammen har 

Hedensted, Juelsminde og Tørring således 75 % af 

omsætningen i udvalgsvarebutikker i kommunen. 

Til sammenligning har Hornsyld ca. 3 % af indbyggertallet, 

mens den samlede omsætning i Hornsyld 

svarer til 7 % af omsætningen i hele kommunen. Udvalgsvareomsætningen 

i Hornsyld udgør mindre end 

Omsætning 2007 (mio. kr.) 

3 % af omsætningen i hele kommunen. 

Det kan generelt konstateres, at Hedensted, 

Juelsminde og Tørring som kommunens tre primære 

handelsbyer har stor andel af omsætningen - især 

udvalgsvareomsætningen, mens de mindre byer har 

mindre samlet andel og deres andel af omsætningen 

ligger primært inden for dagligvarer. 

Forbrug 

I Hedensted Kommune er der ca. 45.000 indbyggere, 

som har et forbrug på ca. 2.180 mio. kr. 

Dækningsgrad 

Dækningsgraden udtrykker forholdet mellem indbyggernes 

forbrug og omsætningen i detailhandlen og er et 

godt mål for de enkelte byers oplandseff ekt. 

Dækningsgraden for Hedensted Kommune for alle hovedbrancher 

under ét ligger under 100. Omsætningen 

i butikkerne er således mindre end indbyggernes forbrug. 

”Handelsunderskuddet” er primært båret af en lav 

dækningsgrad inden for beklædning, boligudstyr og 

øvrige udvalgsvarer på 31 %, 41 % og 53 %, som sandsynligvis 

skyldes nærheden til Vejle og Horsens. Bystrukturen 

i Hedensted Kommune betyder, at afstanden til 

Hedensted by i fl ere dele af kommunen stort set er den 

samme eller større end afstanden til Vejle eller Horsens. 

Dækningsgraden for Hedensted Kommune er samlet 

set på ca. 66 %. Omsætningen i samtlige butikker i 

kommunen er således ca. 34 % lavere end indbyggernes 

samlede forbrug. Dækningsgraden er faldet lidt sammenlignet 

med 1998, hvor dækningsgraden var 74 %. Dækningsgraden 

for dagligvarer er 93 i kommunen som hel- 

Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udvalgsvarer I alt 

Hedensted - Løsning 308 23 62 82 473 

Juelsminde 147 25 40 15 227 

Tørring 191 33 51 19 295 

Hornsyld 84 - 10-20 0-5 95 

Uldum 23 0-5 0-5 - 28 

Øvrige 226 7 59 33 325 

I alt 979 93 223 149 1.443 

I alt % 67 % 6 % 15 % 10 % 100 % 

/ 17


/ 18 

/Omsætning 

dagligvarer og 

udvalgsvarer 


Kommune 

Tørring 


Kommune 

Forbrug 2007 (mio. kr.) 



Juelsminde 90 25 47 24 185 

Tørring 55 16 29 15 115 

Hornsyld 36 10 19 10 75 

Uldum 30 8 16 8 62 

Øvrige 596 168 310 160 1.234 

I alt 1053 297 548 282 2181 

Dækninggrad 2007 

Uldum 

Omsætningen fordelt på hovedbyerne i kommunen 

280.000.000 

Dagligvarer 

Udvalgsvarer 


Kommune 

Hedensted 

Hornsyld 

Odder Odder Kommune 

Kommune 

Juelsminde 



Juelsminde 164 100 85 60 122 

Tørring 344 212 177 131 257 

Hornsyld 233 - 53 0-10 127 

Uldum 76 40-50 5-15 - 45 

Øvrige 38 4 19 21 26 

I alt 93 31 41 53 66 

Dækningsgraderne er beregnet som omsætningen i de enkelte byers butikker divideret med forbruget hos byens 

borgere. Da oplandene omkring byerne ikke er regnet med i forbruget er dækningsgaderne høje i byerne. Til gengæld er 

dækningsgraden i landdistrikterne (”Øvrige”) lav.

hed, hvilket viser, at der er så godt som balance mellem 

butikkernes omsætning og borgernes forbrug. Dækningsgraderne 

for beklædning, boligudstyr og øvrige 

udvalgsvarer ligger mellem ca. 31 og 53, hvilket viser at 

mellem halvdelen og en tredjedel af forbruget placeres 

uden for kommunen. 

I de fl este byer er dækningegraderne omkring 100 

for dagligvarer svarende til, at butikkernes omsætning 

matcher forbruget hos byens borgere. Dækningsgraden 

uden for byerne er lav - mindre end 25 %, men til 

gengæld har Juelsminde og Tørring stort overskud. 

Omvendt illustrerer dækningsgraderner, at kun 

Hedensted-Løsning, Juelsminde og Tørring spiller en 

rolle som handelsbyer for udvalgsvarer. 


/ 19

DETAILHANDELSANALYSE HEDENSTED / FORBRUGSPOTENTIALE OG AREALBEHOV 

/ 20 

Forbrugspotentiale og arealbehov 

Udviklingen i detailhandlens dækningsgrader i Hedensted 

Kommune i perioden fra 1998-2007 viser, 

at der samlet set har været lidt nedadgående. I de 

kommende år vil fl ere faktorer have indfl ydelse på 

detailhandlens udvikllingsmuligheder i Hedensted 

Kommune såvel som i lokalområderne. Især følgende 

faktorer vurderes at have betydning: 

Befolkningsudviklingen 

Udviklingen i Internethandlen 

Detailhandlens udvikling i konkurrerende byer 

Udviklingen i privatforbruget 

Ovenstående faktorer indgår som grundlag for vurderingen 

af det fremtidige forbrugspotentiale og 

arealbehov i Hedensted Kommune. I vurderingen er 

der ikke taget højde for ændringer i turismen, som 

har betydning for udviklingen i handelslivet i Juelsminde 

-området. 

Stigende befolkningstal 

Befolkningstallet er steget fra ca. 42.747 indbyggere i 

1998 (DST) til ca. 44.892 i 2007. 

Befolkningsprognosen for Hedensted Kommune 

for de kommende 12 år forudsiger i følge kommunes 

egen befolkningsprognose et støt stigende befolk- 

Befolkningsudvikling og -prognose 

52.000 

50.000 

48.000 

46.000 

44.000 

42.000 

40.000 

38.000 

42.812 

43.145 

43.549 

44.158 

44.892 

45.561 

46.081 

46.515 

46.969 

ningstal, frem 2020. I 2020 forventes der at være godt 

8.562 fl ere indbyggere i Hedensted Kommune svarende 

til en vækst på ca. 20 %. Med udsigt til stigende 

befolkningstal vil der være et befolkningsmæssigt 

grundlag for vækst i detailhandlen. 

Fortsat vækst i Internethandlen 

Internethandel er i de senere år blevet mere udbredt 

i Danmark. Fortsætter den igangværende udvikling 

forventes andelen af danskernes private køb på Internettet 

i 2020 at nå op på et niveau, der svarer til 10-15 

% af det samlede privatforbrug. Internethandlen forventes 

således at medføre en reduktion i omsætningen 

i de fysiske butikker i byerne og dermed mindske 

det fremtidige arealbehov. 

Fortsat strukturudvikling 

Det forventes, at de seneste mange års strukturudvikling 

i detailhandlen vil fortsætte i fremtiden. Konsekvenserne 

skønnes at blive stadig færre og større 

butikker samtidig med en yderligere koncentration af 

udvalgsvarehandlen i de større byer over ca. 10.000 

indbyggere. 

For Hedensted Kommunes vedkommende vil 

strukturudviklingen på den ene side samle den lokale 

udvalgvarehandel endnu mere om Hedensted-Løs- 

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 

47.508 

48.004 

48.481 

48.945 

49.440 

49.927 

50.373 

50.830 

51.309

ning, Juelsminde og Tørring og styrke de tre byer, og 

væksten i forbruget aff ødt af vækst i indbyggertal og 

den løbende forbrugsudvikling vil primært komme 

Hedensted-Løsning, Juelsminde og Tørring til gode. 

På den anden side vil Hedensted-Løsning, Juelsminde 

og Tørring blive udsat for endnu hårdere konkurrence 

fra primært Vejle og Horsens. 

Hedensted-Løsning, der ligger kun ca. 14 km. 

og ca. 15 minutters køretid fra Vejle og ca. 16 km. fra 

Horsens, er hårdest udsat for konkurrence, og det er 

vanskeligt for Hedensted-Løsning at skabe en større 

oplandseff ekt mod nord og syd, hvor Horsens og Vejle 

ligger tæt på, men Hedensted-Løsning har også vist, 

at der er plads til udvikling af detailhandlen trods 

nærheden til de to konkurrenter. Der er en niche for 

Hedensted-Løsning blandt det kundesegment, der 

foretrækker den kortere afstand, gratis parkering og 

det mere overskuelige indkøbsmiljø i Hedensted-Løsning. 

Juelsminde vil have en vis beskyttelse mod konkurrence 

på grund af de større afstande. Juelsminde 

har ca 34 km. og en køretid på ca. 30 minutter til Vejle 

og 26 km. til Horsens, men Juelsminde har udsigt til 

stagnerende befolkningsudvikling, og der er tegn på 

svagheder i byens butiksliv. 

Tørring ligger 20 km. fra Vejle, og det er klart, at 

det sætter hårde grænser for udvalgsvarehandlen, 

Tørring har dog et opland der strækker mod vest. Tørring 

har i dag meget udvalgsvarehandel, dog burde 

der være potentiale til en yderligere udvikling. På dagligvareområdet 

har Tørring vokset sig til en størrelse, 

hvor grundlaget er højt. 

Også de øvrige byer tæt på Vejle og Horsens er 

udsat for hård konkurrence. 

De kommende års markante udbygningsplaner 

i Vejle - og det nye Bryggen - vil øge konkurrencen 

yderligere og givetvis fl ytte en del af forbruget, som 

tidligere blev lagt i Hedensted, Juelsminde og Tørring 

til Vejle og Horsens. 

Fortsat vækst i privatforbruget 

Væksten i privatforbruget forventes at fortsætte - omend 

i et mere afdæmpet tempo end de senere år. Størrelsen 

af væksten er imidlertid vanskelig at forudsige 

og afhænger bl.a. af udviklingen i de økonomiske 

konjunkturer, forbrugernes købekraft og renteniveau. 

Der er en tendens til, at det sidste halve års uro på de 

fi nansielle markeder og stigende energi- og fødevarepriser 

har medført en opbremsning i forbruget. 

DETAILHANDELSANALYSE HEDENSTED/ FORBRUGSPOTENTIALE OG AREALBEHOV 

Indbyggertal 2007 

Hedensted Kommune 44.892 

Hedensted - Løsning 10.486 

Juelsminde 3.818 

Tørring 2.363 

Hornsyld 1.543 

Lindved 1.286 

Uldum 1.272 

Øster Snede 1.080 

Rask Mølle 1.006 

Daugård 995 

Ølsted 904 

Ølholm 879 

Barrit 844 

Stouby 762 

Glud 647 

Åle 514 

Rårup 481 

Snaptun 480 

Korning 418 

Bjerre 410 

Stenderup 381 

Hosby 229 

Overby 223 

Hornborg 210 

Landdistrikter 13.638 

/ 21

DETAILHANDELSANALYSE HEDENSTED / FORBRUGSPOTENTIALE OG AREALBEHOV 

/ 22 

To scenarier 

Med henblik på at afdække forskellige udviklingsmuligheder 

opstilles to scenarier for det fremtidige 

forbrug og arealbehov. Scenarierne angiver spændet 

mellem en optimistisk og en mere pessimistisk udvikling 

i privatforbruget og konkurrenceforholdet mellem 

handelsbyerne i Hedensted Kommune og Vejle 

og Horsens. I begge scenarier lægges kommunes 

egen befolkningsprognose og de samme forventninger 

til væksten i Internethandlen til grund for vurderingen 

af forbrugspotentialet: 

Stigende befolkningstal (Hedensted Kommune) i 

kommunen som helhed. 

Vækst i Internethandlen svarende til en øget andel 

af omsætningen i udvalgsvarehandlen på 2,5 % i 

2014 og 5 % i 2020. 

Scenario 1: 

Optimistisk fremskrivning 

Vækst i privatforbrug svarende til en direkte fremskrivning 

af forbruget i perioden fra 2000-2007. 

Scenario 2: 

Almindelig fremskrivning af privatforbruget 

Vækst i privatforbrug svarende til en halvering af 

forbrugets udvikling i perioden fra 2000-2007 

Hedensted Kommune mister omsætning til Vejle 

og Horsens svarende til: 

2014: Ca. 2,5 % inden for beklædning 

og øvrige udvalgsvarer 

2020: Ca. 5 % inden for beklædning og 

øvrige udvalgsvarer 

Arealbehov 

Scenario 1: Fremskrivning af omsætning og arealbehov 

Som grundlag for den fremtidige detailhandelsplanlægning 

omregnes den vurderede forbrugstilvækst i 

de to scenarier til et fremtidigt arealbehov. 

Arealbehovet er beregnet ud fra en vurdering af 

den sandsynlige fremtidige arealudnyttelse (omsætning 

pr. m2 ). I beregningen tages udgangspunkt i følgende 

arealudnyttelse, som udtrykker en forventning 

om en intensivering af omsætningen pr. arealenhed, 

hvilket er i tråd med udviklingen de seneste mange år: 

Dagligvarebutikker: 35.000 kr./m2 Udvalgsvarebutikker: 20.000 kr./m2 

 

Det skal understreges, at vurderingen af arealbehovet 

i de to scenarier er forbundet med en vis usikkerhed 

primært pga. usikkerheden om den fremtidige 

forbrugsudvikling. Bl.a. forudsættes det, at den skønnede 

forbrugstilvækst direkte vil resultere i et øget 

behov for nyt butiksareal. I realiteten vil en del af om- 

2008-2020 Dagligvarer Udvalgsvarer I alt 

Forventet stigning i købte varemængder % 6 92 50 

Forventet udnyttelse kr./m2 35.000 20.000 - 

Arealbehov 2008-2020 m2 5.800 15.600 21.400 

Scenario 2: Fremskrivning af omsætning og arealbehov 

2008-2020 Dagligvarer Udvalgsvarer I alt 

Forventet stigning i købte varemængder % 3 46 25 

Forventet udnyttelse kr./m2 35.000 20.000 - 

Arealbehov 2008-2020 m2 4.800 8.200 13.100 

Fremskrivningen af arealbehovet for Hedensted Kommune er baseret på antagelser om den forventede udvikling i købte 

varemængder, befolkningstilvækst, arealudnyttelsesgrad og ændringer i oplandsforhold. Arealbehovet til butikker, der 

forhandler særlig pladskrævende varegrupper, er ikke vurderet pga. stor usikkerhed.

sætningesstigningen ske i eksisterende butikker, hvor 

kapacitetsgrænsen ikke er nået. 

Hedensted-Løsning, Juelsminde og Tørring 

Som følge af de strukturelle forandringer i detailhandlen 

vurderes hovedparten af arealbehovet at være 

knyttet til Hedensted-Løsning på grund af især forventninger 

om fortsat befolkningstilvækst i både Hedensted 

og byerne omkring, og til Juelsminde samt 

Tørring, da det er sandsynligt, at Juelsminde i mindre 

grad vil være udsat for konkurence (større afstande og 

bredere udvalg), og da Juelsminde har mulighed for 

at styrke sin turisme og bosætning yderligere via satsningerne. 

En usikkerhed i Juelsminde er, at der er fl ere 

indikatorer på, at en del af detailhandlen i Juelsminde 

er presset og måske vil have vanskeligheder med generationsskifte 

mv. I Tørring er befolkningsvæksten 

ikke så stor, så Tørring vil ikke have en så stor del af 

arealbehovet tilknyttet. 

Hedensted-Løsning, Juelsminde og Tørring har 

meget begrænsede muligheder for at øge deres 

udvalgsvareandel i de lokale oplande, da der stort 

set ikke er udvalgsvarehandel tilbage i de mindre 

byer at tiltrække. Det er sandsynligt, at Hedensted, 

Juelsminde og Tørring vil få del i væksten i forbruget 

i deres lokale oplande, men de skal kæmpe mod 

Vejle og Horsens og har en stor udfordring med at 

udvikle deres attraktivitet som handelsbyer. Forskellige 

undersøgelser af forbrugeradfærd og oplande 

viser, at forbrugerne i oplandene omkring indkøbsbyerne 

i højere grad end byernes indbyggere prioriterer 

bymiljø, mulighed for at kombinere indkøb 

med andet mv., når der skal træff es beslutning om, 

hvor indkøbsturen skal gå til. Som nævnt tidligere 

taler det til Hedensteds fordel at byens butiksliv ligger 

meget samlet - også med store dagligvarebutikker 

lokaliseret tæt på strøgområdet med udvalgsvarebutikker, 

mens Juelsminde har en mere spredt 

struktur med den store dagligvarebutik beliggende i 

bymidtens periferi. 

De øvrige byer 

Det er herudover sandsynligt at Hornsyld og Uldum 

på grund af vækst i indbyggertallet vil have grundlag 

for en udbygning af dagligvarehandlen. Især 

DETAILHANDELSANALYSE HEDENSTED/ FORBRUGSPOTENTIALE OG AREALBEHOV 

udvalgsvarehandlen i Hornsyld og Uldum vil - også 

selv om byen har udsigt til befolkningstilvækst - fortsat 

være stærkt begrænset. Det samme gælder de 

øvrige mindre byer i kommunen. 

I de øvrige mindre byer ser omsætningsgrundlaget 

generelt ud til at være tilstrækkeligt til at sikre 

dagligvarehandlen i fremtiden med undtagelse af de 

3-4 byer med mindst omsætning, hvor grundlaget 

er spinkelt med hensyn til at sikre dagligvarebutik i 

fremtiden. 

/ 23

DETAILHANDELSANALYSE HEDENSTED / BILAG 

/ 24 

Bilag 

Baggrund 

Planlovens nye detailhandelsbestemmelser, som 

trådte i kraft 1. juli 2007, tager afsæt i målsætningen 

om, at detailhandelsplanlægningen skal fremme udviklingen 

i bymidterne og i den centrale del af bydelene 

(bydelscentre), som kan udlægges i byer med 

mere end 20.000 indbyggere. Planlovsrevisionen 

blev i efteråret 2007 fulgt op af en "Bekendtgørelse 

om afgrænsning af bymidter og bydelscentre", der 

fastsætter nærmere regler for, hvordan bymidter og 

bydelscentre afgrænses med udgangspunkt i en 

statistisk metode. 

Den statistiske metode skal kun tages i anvendelse, 

hvis afgrænsningerne af bymidter og bydelscentre 

ønskes ændret og under forudsætning af, at de enkelte 

centre har et samlet bruttoetageareal til butiksformål, 

der fremgår af kommuneplanen, på mere end 

5.000 m2. De eksisterende afgrænsninger af bymidter 

og bydelscentre kan således opretholdes. I Hedensted 

Kommune betyder det, at den statistiske metode skal 

anvendes, hvis afgrænsningerne af bymidterne i Hedensted, 

Juelsminde og Tørring ønskes ændret. 

Metode 

Den statistiske metode tager udgangspunkt i, at en 

bymidte karakteriseres ved stor oplevelsesrigdom, 

høj tæthed og variation i forskellige kunde- og publikumsorienterede 

funktioner, herunder butikker, 

kulturtilbud og privat og off entlig service. Vha. det 

centrale virksomhedsregister, CVR, der indeholder 

oplysninger om alle off entlige og private virksomheder 

identifi ceres og stedfæstes byfunktionerne ud 

fra den angivne adresse, så hver registreret enhed 

kan vises på et geografi sk kort. Variation i bymidten 

CVR opdeler virksomheder i forskellige hovedgrupper, 

hvoraf følgende i »"Bekendtgørelse om afgrænsning 

af bymidter og bydelscentre" betragtes 

som funktioner, der spiller en rolle for livet i de centrale 

dele af byerne: 

1. Detailhandel mv. 

2. Hoteller, restauranter mv. 

3. Transport 

4. Pengeinstitutter, forsikring mv. 

5. Forretningsservice mv. 

6. Off entlig service 

7. Sundhedsvæsen 

8. Kultur mv. 

Ud fra den betragtning, at der i en bymidte skal 

være en blanding af funktioner forudsættes, at bymidten 

eller bydelscentret rummer mindst én enhed 

fra 4 forskellige grupper, mindst to enheder registreret 

som detailhandel og mindst én enhed fra enten 

gruppe 6, 7 eller 8. Tæthed i bymidten Levende bymidter 

betyder oftest, at der ikke er for stor spredning 

mellem de kunde- og publikumsorienterede 

virksomheder. 

De konkrete afgrænsninger af bymidterne og bydelscentret 

i Hedensted tager udgangspunkt i, 

at afstanden mellem funktionerne maksimalt må 

være 25 m, hvilket er i overensstemmelse med bekendtgørelsen. 

Hvor der er maksimalt 25 m mellem 

funktionerne, er der tale om et sammenhængende 

kerneområde. Omkring den faktiske kerne, der opfylder 

kravene om variation og tæthed, lægges en 

randzone på 100 m. Tilsammen udgør kernen og 

randzonen den statistisk afgrænsede bymidte, som 

fremgår af kortene (de sorte afgrænsninger). 

Den fremkomne statistiske afgrænsning af bymidten 

eller bydelscentret er kun vejledende. Det betyder, 

at der kan ske udvidelse ud over den statistiske afgrænsning, 

ved at inddrage arealer, der grænser op 

hertil. Udvidelser ud over den statistiske afgrænsning 

kræver at kommunen redegør for, hvorfor det 

pågældende område ønskes inddraget i bymidten 

eller bydelscentret, mulige alternative områder, 

der kan inddrages, hvordan inddragelsen stemmer 

overens med den overordnede detailhandelsstruktur 

samt konsekvenserne for bymiljøet og 

trafi kken. 

Resultat 

Resultateterne af analysen for Hedensted, Juelsminde 

og Tørring er vist på de følgende kort.

Ny bymidteafgrænsning 

25 meter bufferzone 


Hovedafdelinger 

Detailhandel mv. 

Forretningsservice mv. 

Hoteller, restauranter mv. 

Kultur mv. 

Copyright COWI 

2008 

Offentlig administration 

Pengeinstitutter, forsikring mv. 

Persontransport 

Sundhedsvæsen 

/Hedensted bymidteafgrænsning 

efter den statistiske 

metode


/Juelsminde bymidteafgrænsning 


metode 

/ 26 




2008 





Kultur mv. 




Sundhedsvæsen







Kultur mv. 





2008 

Sundhedsvæsen 

/Tørring bymidteafgrænsning 


metode


/ 28 

Begreber og metode 

Butik 

En butik er et fast forretningsendhed, hvorfra der 

sælges varer til private, dvs. slutbrugeren. I henhold 

til Planlovens regler om detailhandel betragtes også 

forretninger, hvorfra der sker udlejning af fx fi lm til 

private, som butik. Detailhandel fra hjemmet, via 

postordre og internet mv. uden egentlige fysiske udstillingslokaler 

indgår ikke i analysen. 

Butikkerne er registreret via udtræk fra det centrale 

virksomhedsregister (CVR), internetopslag, 

telefonopkald, besigtigelse og kommunernes lokalkendskab. 

Hovedbrancher 

Analysen omfatter 77 brancher inden for detailhandel. 

Detailhandelsbutikkerne er inddelt i fem hovedbutikstyper 

på baggrund af Danmarks Statistiks 

branchekoder: 

1. Dagligvarer 

Dagligvarer er kortvarige forbrugsgoder som fx 

madvarer, drikkevarer og rengøringsmidler. Butikker, 

der sælger dagligvarer, betragtes som dagligvarebutikker, 

herunder også servicestationer med kiosk 

og varehuse, som har et betydeligt salg af udvalgsvarer. 

2. Beklædning 

Beklædningsvarer er f.eks. tøj, sko, babyudstyr og 

børnetøj. 

3. Boligudstyr 

Boligudstyr er fx møbler, hårde hvidevarer og isenkram. 

El- og VVS-installatører, der har butik og sælger 

til private, betragtes som boligudstyrsbutikker. 

4. Øvrige udvalgsvarer 

Udvalgsvarer er fx smykker, cykler og bøger. 

4. Pladskrævende varegrupper 

Under pladskrævende varegrupper hører biler, lystbåde, 

campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, 

byggematerialer, grus, sten- og betonvarer. 

Kædebutikker 

Butikkernes kædetilknytning fortæller noget om 

den enkelte butiks detailhandelsmæssige styrke, tiltrækningskraft 

og mulighed for at overleve på sigt. 

Butikkerne er opdelt efter, om de indgår i en kapitalkæde, 

en frivillig kæde eller ikke indgår i et kædesamarbejde. 

En kæde defi neres ved at indeholde 

mindst fi re enheder. Butikker, som har samme ejer 

(person eller selskab), indgår i en kapitalkæde. Kiosker 

ved servicestationer er alle defi neret som kapitalkæder. 

Bruttoetageareal 

Butiksarealerne er fastlagt efter defi nitionen i planloven 

og omfatter butikkernes bruttoetageareal. Dvs. 

butiks-, kontor- og lagerareal indgår i bruttoetagearealet. 

Lagerarealet er kun taget med, hvis det har 

umiddelbar tilknytning til butikken. Arealoplysningerne 

bygger på Bygnings- og Boligregistret (BBR) og 

informationer fra den Off entlige InformationsServer 

(OIS). Arealoplysninger, som det ikke har været muligt 

at skaff e fra registrene, er indhentet ved direkte 

henvendelse til butikkerne eller ved besigtigelse. 

Omsætning 

Butikkernes omsætning er fra 2007 og er inkl. 

moms. 

Der er indhentet omsætningsoplysninger for alle 

butikker via besigtigelse undtagen for brancher, der 

er kategoriseret i hovedbranchen med butikker, der 

forhandler særlig pladskrævende varegrupper. 

For butikker, der vurderes at have aktiviteter, der 

ikke er relateret til detailhandlen, er omsætningen 

registreret ved direkte henvendelse til butikkerne eller 

ved besigtigelse. Fx vil omsætning fra tankstationer 

med dagligvarebutikker, receptpligtigt medicin 

på apoteker, elinstallatørers servicearbejde mv. 

give fejlagtig stor omsætning i butikkerne, ligesom 

også dagligvarebutikker med væsentlig udvalgsvarehandel 

(varehuse) vil føre til for høj omsætning i 

dagligvarebutikkerne. Inden for udvalgsvarer vil fx 

omsætningen i byggemarkeder vil blive for stor, hvis 

ikke tømmerhan-delsdelen og engrossalget til håndværkere 

trækkes ud.

I opgørelsen af butikkernes omsætning indgår 

ikke butikker, der er udtaget på baggrund af en bagatelgrænse 

fastsat af Danmarks Statistik. Bagatelgrænsen 

svarer til at værditilvæksten i en butik skal 

være stor nok til at afl ønne et halvt årsværk i pågældende 

branche. Værditilvæksten er groft set et udtryk 

for omsætningen fratrukket udgifter til køb af varer og 

tjenester. Lønomkostninger indgår således i værditilvæksten. 

Eftersom afl ønningen inden for forskellige 

brancher kan variere er det ikke muligt, at defi nere en 

fast bagatelgrænse. 

Forbrug 

Forbruget er beregnet for 2007 inkl. moms ud fra et 

forbrugsudtræk fra Danmarks Statistik på forskellige 

varegrupper. På baggrund af nøgletal om forskellige 

familietypers forbrug og forbrug i større og 

mindre byer er der beregnet tilnærmede forbrugstal 

svarende til de faktiske forhold i kommunerne i 

Midtjylland. 

Dækningsgrad 

Dækningsgraden er defi neret som forholdet mellem 

omsætningen og forbruget i et fast afgrænset 

område. Hvis dækningsgraden for en kommune 

er under 100 betyder det, at butikkerne i kommunen 

omsætter for mindre end kommunens borgere 

handler for. En del af borgernes forbrug bliver således 

lagt i butikker uden for kommunen. Tilsvarende 

betyder en dækningsgrad over 100, at butikkerne i 

kommunen tiltrækker kunder uden for kommunen. 

Dækningsgraden er således en måde at vurdere 

detailhandlen styrke og tiltrækningskraft. 

Nøjagtighed 

Målet for undersøgelsen er at få alle større butikker 

med og at opnå en dækning på ca. 95 % af 

samtlige butikker. Der kan således være enkelte 

manglende butikker, ligesom der kan være sket åbninger 

og lukninger af butikker efter afslutningen 

af dataindsamlingen i november 2007. Manglerne 

kan ligeledes skyldes fejlregistreringer i CVR. Fx. at 

butikker, der er centralt ejet af én person eller virksomhed, 

er registreret i det centrale virksomhedsregister 

på privatadressen, som kan ligge uden for 

de kommuner, der indgår i analysen. Samtidig kan 

butikkerne være fejlregistreret i det centrale virksomhedsregister 

mht. adresse og branchekode, 

hvilket kan medføre mindre unøjagtigheder i analyserne 

og i kortmaterialet. 

Mangler og fejl i registrene er forsøgt rettet ved 

hjælp af besigtigelser og kommunernes lokalkendskab 

til de faktiske forhold.


Brancheregister 

Typenr. og betegnelse 

Dagligvarer 

158120 Bagerforretninger 

505020 Servicestationer med kiosksalg 

521110 Kolonialhandel 

521120 Døgnkiosker 

521130 Supermarkeder 

521140 Discountforretninger 

521210 Varehuse 

522100 Frugt- og grøntforretninger 

522200 Slagter- og viktualieforretninger 

522300 Fisk- og vildtforretninger 

522410 Brødudsalg 

522420 Chokolade- og konfektureforretninger 

522500 Vinforretninger 

522600 Tobaksforretninger 

522710 Osteforretninger 

522730 Helsekostforretninger 

522790 Detailhandel med føde-, drikke- og 

tobaktsvarer fra specialforretninger 

523100 Apoteker 

523200 Detailhandel med medicinske og 

ortopædiske artikler 

523310 Parfumerier 

523320 Materialister 

524875 Blomsterforretninger 

714010 Udlejning af videobånd 

123456 Servicestationer 

Beklædning 

521220 Stormagasiner 

524100 Detailhandel med kjolestoff er, garn, 

broderier mv. 

524210 Dametøjsforretninger 

524220 Herretøjsforretninger 

524230 Herre- og dametøjsforretninger 

524240 Babyudstyrs- og børnetøjsforretninger 

excl. barnevognsforretninger 

524310 Skotøjsforretninger 

525090 Forhandlere af brugte varer undt. 

bøger og antikviteter 

526100 Detailhandel fra postordreforretninger 

(hvis butik) 

/ 30 

Boligudstyr 

Graf 

453100 El-installation (hvis butik) 

453300 VVS-installatører og blikkenslagere 

(hvis butik) 

454310 Gulvbelægnings- og vægbeklædningsvirksomhed 

(hvis butik) 

454420 Glarmesterforretninger (hvis butik) 

524410 Møbelforretninger* 

524430 Boligtekstilforretninger 

524440 Detailhandel med køkkenudstyr, 

glas, porcelæn, bestik 

524450 Detailhandel med belysningsartikler 

524510 Detailhandel med elektriske husholdningsmaskiner 

524520 Radio- og tv-forretninger 

524610 Isenkramforretninger 

524620 Byggemarkeder* 

524630 Farve- og tapetforretninger 

524801 Tæppeforretninger 

524830 Forhandlere af gaveartikler og 

brugskunst 

524835 Kunsthandel og gallerivirksomhed 

524866 Detailhandel med computere og 

standardsoftware 

524870 Detailhandel med telekommunikationsudstyr 

525020 Antikvitetsforretninger 

525090 Forhandlere af brugte varer 


(hvis butik) 

527460 Låsesmede (hvis butik) 

Udvalgsvarer 

503020 Detailhandel med reservedele 

504000 Engros- og detailhandel med motorcykler, 

reservedele og tilbehør 

524320 Lædervareforretninger 

524530 Pladeforretninger 

524540 Forhandlere af musikinstrumenter 

524700 Bog- og papirhandlere 

524805 Urmagerforretninger 

524810 Urmager- og guldsmede- 

524815 Guldsmede- og juveler- 

524820 Optikere 

524825 Fotoforretninger 

524840 Frimærke- og møntforretninger 

524850 Detailhandel med legetøj og spil 

524860 Cykel- og knallertforretninger 

524885 Dyrehandel 

524895 Pornobutikker 

524899 Detailhandel med andre varer (herunder 

barnevogne, børstevarer, skumgummi, 

ovne og pejse, køkken- og badeværelseselementer) 

525010 Bogantikvariater 

525090 Forhandlere af brugte varer (se beklædning, 

kan dække over mange typer) 


(hvis butik) 

524845 Sportsforretninger 

Særligt arealkrævende varer 

501020 Detailhandel med biler 

501030 Engros- og detailhandel med campingvogne 

524880 Planteforhandlere og havecentre 

524855 Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil 

11220 Planteskoler (hvis butik)

Åle 

Åle 

Rask Rask Mølle 

Mølle 

Korning 

Korning 

Uldum 

Uldum 

Tørring Tørring - 

- 

Ølholm 

Ølholm 

Horsens 

Hjarnø 

Ølsted 

Ølsted 

Glud 

Glud 

Rårup 

Rårup 

Stenderup 

Stenderup 

Hedensted Hedensted - 

- 

Løsning 

Løsning 

Lindved 

Lindved 

Hornsyld 

Hornsyld 

Daugård 

Daugård 

Kommunens bymønster 

Barrit 

Barrit 

Vejle 

Bycentere 

Juelsminde 

Juelsminde 

Lokalcentere 

Stouby 

Stouby 


Teknik & Miljø 

Tjørnevej 6-10, 7171 Uldum 

Tlf.: 79 75 50 00 

Bilag C - 1 

10 

5 

kilometer 

0 

Forslag til Kommuneplan 2013 - 2025 

1:115000 

Målforhold: 

Init.: 

Byer 

© Kort & Matrikelstyrelsen 

Copyright Blom 

NB: Kortet er ikke målfast og må ikke anvendes til projektering 

Data er vejledende

Åle 

Åle 


Mølle 

Korning 

Korning 

Uldum 

Uldum 


- 

Ølholm 

Ølholm 

Horsens 

Hjarnø 

Ølsted 

Ølsted 

Glud 

Glud 

Rårup 

Rårup 

Stenderup 

Stenderup 


- 

Løsning 

Løsning 

Lindved 

Lindved 

Hornsyld 

Hornsyld 

Daugård 

Daugård 

Barrit 

Barrit 

Vejle 


Landsbyer 

Juelsminde 

Juelsminde 


Stouby 

Stouby 




Tlf.: 79 75 50 00 

Bilag C - 2 

10 

5 

kilometer 

0 

1:115000 

Målforhold: 

Init.: 

Forslag Kommuneplan 2013 - 2025 


NB: Kortet er ikke målfast og må ikke anvendes til projektering © Kort & Matrikelstyrelsen 

Data er vejledende

Åle 

Åle 


Mølle 

Korning 

Korning 

Uldum 

Uldum 


- 

Ølholm 

Ølholm 

Horsens 

Hjarnø 

Ølsted 

Ølsted 

Glud 

Glud 

Rårup 

Rårup 

Stenderup 

Stenderup 


- 

Løsning 

Løsning 

Lindved 

Lindved 

Hornsyld 

Hornsyld 

Daugård 

Daugård 


Kirkeomgivelse 

Kulturmiljø - vejforløb 

Barrit 

Barrit 

Vejle 

Kulturmiljø 

Kulturmiljø, vejforløb i nabokommune 

Kulturmiljø i nabokommune 

Juelsminde 

Juelsminde 

Lokaliteter med bevaringsværdige bygninger 

Stouby 

Stouby 




Tlf.: 79 75 50 00 

Bilag C - 3 

10 

5 

kilometer 

0 

1:115000 

Målforhold: 

Init.: 




Data er vejledende

Åle 

Åle 


Mølle 

Korning 

Korning 

 

 

Uldum 

Uldum 


- 

Ølholm 

Ølholm 

Horsens 

Hjarnø 

 

Glud 

Glud 

Ølsted 

Ølsted 

Rårup 

Rårup 

Stenderup 

Stenderup 


- 

 

Løsning 

Løsning 

Lindved 

Lindved 

Friluftsområder, rekreative stier, 

opholdsarealer og fritidsanlæg 

Primitiv teltplads 



Hornsyld 

Hornsyld 

Naturcenter 

 

Regional rekreativ stirute 

National cykelrute 

Daugård 

Daugård 

Motorbaner 

Flugtskydebane 

Riffelskydebane 

Flugt- og riffelskydebane 

 

 

 

 

Golfbane 

Lystbådehavn 

Barrit 

Barrit 

Vejle 

 

Campingplads 

Juelsminde 

Juelsminde 


Stouby 

Stouby 




Tlf.: 79 75 50 00 

Bilag C - 4 

10 

5 

kilometer 

0 

1:115000 

 

Målforhold: 

Init.: 


Fritid 


Data er vejledende

Åle 

Åle 


Mølle 

Korning 

Korning 

Uldum 

Uldum 


- 

Ølholm 

Ølholm 

Horsens 

Hjarnø 

Ølsted 

Ølsted 

Glud 

Glud 

Rårup 

Rårup 

Stenderup 

Stenderup 


- 

Løsning 

Løsning 

Lindved 

Lindved 

Hornsyld 

Hornsyld 

Daugård 

Daugård 

Barrit 

Barrit 

Vejle 

Detailhandel 

Lokalcenter 

Juelsminde 

Juelsminde 

Mulighed for butikker til særligt pladskrævende varegrupper 

Bymidte 

Stouby 

Stouby 




Tlf.: 79 75 50 00 

Bilag C - 5 

1:115000 

10 

5 

kilometer 

0 

Målforhold: 

Init.: 


Detailhandel 


Data er vejledende

Åle 

Åle 


Mølle 

Korning 

Korning 

Uldum 

Uldum 


- 

Ølholm 

Ølholm 

Horsens 

Hjarnø 

Ølsted 

Ølsted 

Glud 

Glud 

Rårup 

Rårup 

Stenderup 

Stenderup 


- 

Løsning 

Løsning 

Lindved 

Lindved 

Hornsyld 

Hornsyld 

Daugård 

Daugård 

Landskabelige interesseområder 

Fredet område 

Barrit 

Barrit 

Vejle 

Særligt værdifuldt landskab 

Juelsminde 

Juelsminde 

Større uforstyrrede landskaber 

Stouby 

Stouby 




Tlf.: 79 75 50 00 

Bilag C - 6 


10 

5 

kilometer 

0 

1:115000 

Målforhold: 

Init.: 

Landskab 


Data er vejledende

Åle 

Åle 


Mølle 

Korning 

Korning 

Uldum 

Uldum 


- 

Ølholm 

Ølholm 

Horsens 

Hjarnø 

Ølsted 

Ølsted 

Glud 

Glud 

Rårup 

Rårup 

Stenderup 

Stenderup 


- 

Løsning 

Løsning 

Lindved 

Lindved 

Hornsyld 

Hornsyld 

Daugård 

Daugård 

Geologiske værdier 

Råstofgraveområde 

Råstofinteresseområde 

Barrit 

Barrit 

Vejle 



Juelsminde 

Juelsminde 


Stouby 

Stouby 




Tlf.: 79 75 50 00 

Bilag C - 7 

10 

5 

kilometer 

0 

1:115000 

Målforhold: 

Init.: 


Geologi 


Data er vejledende

Åle 

Åle 


Mølle 

Korning 

Korning 

Uldum 

Uldum 


- 

Ølholm 

Ølholm 

Horsens 

Hjarnø 

Ølsted 

Ølsted 

Glud 

Glud 

Rårup 

Rårup 

Stenderup 

Stenderup 


- 

Løsning 

Løsning 

Lindved 

Lindved 

Hornsyld 

Hornsyld 

Daugård 

Daugård 

Barrit 

Barrit 

Vejle 


Potentielle vådområder 

Juelsminde 

Juelsminde 

Lavbundsarealer 

Stouby 

Stouby 




Tlf.: 79 75 50 00 

Bilag C - 8 

10 

5 

kilometer 

0 

1:115000 

Målforhold: 

Init.: 

Forslag til kommuneplan 2013 - 2025 



Data er vejledende

Åle 

Åle 


Mølle 

Korning 

Korning 

Uldum 

Uldum 


- 

Ølholm 

Ølholm 

Horsens 

Hjarnø 

Ølsted 

Ølsted 

Glud 

Glud 

Rårup 

Rårup 

Stenderup 

Stenderup 


- 

Løsning 

Løsning 

Lindved 

Lindved 

Hornsyld 

Hornsyld 

Daugård 

Daugård 

Områder med skovrejsning og områder, hvor skov er uønsket 

Skovrejsningsområder 

Barrit 

Barrit 

Vejle 

Forslag til nye skovrejsningsområder 

Juelsminde 

Juelsminde 

Områder, hvor skov er uønsket 

Stouby 

Stouby 




Tlf.: 79 75 50 00 

Bilag C - 9 

10 

5 

kilometer 

0 

1:115000 

Målforhold: 

Init.: 


Skovrejsning 


Data er vejledende

Åle 

Åle 


Mølle 

Korning 

Korning 

Uldum 

Uldum 


- 

Ølholm 

Ølholm 

Horsens 

Hjarnø 

Ølsted 

Ølsted 

Glud 

Glud 

Rårup 

Rårup 

Stenderup 

Stenderup 


- 

Løsning 

Løsning 

Lindved 

Lindved 

Hornsyld 

Hornsyld 

Daugård 

Daugård 

Barrit 

Barrit 

Vejle 


EF-fuglebeskyttelsesområde 

Juelsminde 

Juelsminde 

EF-habitatområde 

Ramsarområde 

Stouby 

Stouby 




Tlf.: 79 75 50 00 

Bilag C - 10 

10 

5 

kilometer 

0 

1:115000 

Målforhold: 

Init.: 




Data er vejledende

Åle 

Åle 


Mølle 

Korning 

Korning 

Uldum 

Uldum 


- 

Ølholm 

Ølholm 

Horsens 

Hjarnø 

Ølsted 

Ølsted 

Glud 

Glud 

Rårup 

Rårup 

Stenderup 

Stenderup 


- 

Løsning 

Løsning 

Lindved 

Lindved 

Hornsyld 

Hornsyld 


Naturområde, småbiotoper 



Daugård 

Daugård 

Naturområde 

Naturområde 

Ny natur 

Barrit 

Barrit 

Vejle 

Økologiske forbindelseslinjer 

Naturområder, hav særlig værdifuldt 

Juelsminde 

Juelsminde 

Naturområder, hav 

Stouby 

Stouby 




Tlf.: 79 75 50 00 

Bilag C - 11 

10 

5 

kilometer 

0 

1:115000 

Målforhold: 

Init.: 

Forslag til kommuneplan 2013 - 2025 



Data er vejledende

Åle 

Åle 


Mølle 

Korning 

Korning 

Uldum 

Uldum 


- 

Ølholm 

Ølholm 

Horsens 

Hjarnø 

Ølsted 

Ølsted 

Glud 

Glud 

Rårup 

Rårup 

Stenderup 

Stenderup 


- 

Løsning 

Løsning 

Lindved 

Lindved 

Hornsyld 

Hornsyld 

Daugård 

Daugård 

Særligt værdifulde landbrugsområder, områder 

til lokalisering af store husdyrbrug og biogas 

Barrit 

Barrit 

Vejle 

Særligt værdifulde landbrugsområder 

Juelsminde 

Juelsminde 

Områder til lokalisering af store husdyrbrug 


Stouby 

Stouby 




Tlf.: 79 75 50 00 

10 

kilometer 

5 

0 

Bilag C - 12 

1:115000 

Målforhold: 

Init.: 




Data er vejledende

Åle 

Åle 


Mølle 

Korning 

Korning 

Uldum 

Uldum 


- 

Ølholm 

Ølholm 

Horsens 

Hjarnø 

Ølsted 

Ølsted 

Glud 

Glud 

Stenderup 

Stenderup 

Rårup 

Rårup 


- 

Løsning 

Løsning 

Lindved 

Lindved 

Hornsyld 

Hornsyld 


Daugård 

Daugård 

§3 vandløb 

sø 

Dambrug 

Barrit 

Barrit 

Vejle 

Havdambrug 

Juelsminde 

Juelsminde 

Havområde 

Havområde, særligt værdifuldt 

Stouby 

Stouby 

Badevand 



10 

5 

kilometer 

0 


Tlf.: 79 75 50 00 

Bilag C - 13 

1:120000 

Målforhold: 

Init.: 


Vandløb, søer og Kystvande 


Data er vejledende

Åle 

Åle 


Mølle 

Korning 

Korning 

Uldum 

Uldum 


- 

Ølholm 

Ølholm 

Horsens 

Hjarnø 

Ølsted 

Ølsted 

Glud 

Glud 

Rårup 

Rårup 

Stenderup 

Stenderup 


- 

Løsning 

Løsning 

Lindved 

Lindved 

Hornsyld 

Hornsyld 



Daugård 

Daugård 

Landsbyområder samt blandet bolig og erhverv i landzone 

Byudvikling samt erhverv, tekniske- og fritidsanlæg m.v. i landzone 

Barrit 

Barrit 

Vejle 

Sommerhusområde 

Anlæg til fritidsformål 

Juelsminde 

Juelsminde 

Badevand 

Stouby 

Stouby 




Tlf.: 79 75 50 00 

Bilag C - 14 

10 

5 

kilometer 

0 

1:115000 

Målforhold: 

Init.: 




Data er vejledende

Åle 

Åle 


Mølle 

Korning 

Korning 

Uldum 

Uldum 


- 

Ølholm 

Ølholm 

Horsens 

Hjarnø 

Ølsted 

Ølsted 

Glud 

Glud 

Rårup 

Rårup 

Stenderup 

Stenderup 


- 

Løsning 

Løsning 

Lindved 

Lindved 

Hornsyld 

Hornsyld 

 

Daugård 

Daugård 

Veje og jernbaner 

Statsveje 

Klasse 1 veje 

Klasse 1 veje, forslag til forlægning 

Barrit 

Barrit 

Vejle 

Klasse 2 veje 

Klasse 2 veje, forslag til forlægning 

Juelsminde 

Juelsminde 

Standsningssted 

Jernbane 

 

Stouby 

Stouby 




Tlf.: 79 75 50 00 

Bilag C - 15 

10 

5 

kilometer 

0 


1:115000 

Målforhold: 

Init.: 

Trafikanlæg 


Data er vejledende

Åle 

Åle 


Mølle 

Korning 

Korning 

Uldum 

Uldum 


- 

Ølholm 

Ølholm 

Horsens 

Hjarnø 

Ølsted 

Ølsted 

Glud 

Glud 

Rårup 

Rårup 

Stenderup 

Stenderup 


- 

Løsning 

Løsning 

Lindved 

Lindved 

Hornsyld 

Hornsyld 


Vindmølleområde 

Enkeltmølle max. 80 m totalhøjde 

Daugård 

Daugård 



Spildevandsanlæg, med begrænset restlevetid 

Vandværker 

Barrit 

Barrit 

Vejle 


Juelsminde 

Juelsminde 

Transportkorridor 


Stouby 

Stouby 




Tlf.: 79 75 50 00 

Bilag C - 16 

10 

5 

kilometer 

0 

1:115000 

Målforhold: 

Init.: 

Forslag til Kommuneplan 2013 -2025 



Data er vejledende

Åle 

Åle 


Mølle 

Korning 

Korning 

Uldum 

Uldum 


- 

Ølholm 

Ølholm 

Horsens 

Hjarnø 

Ølsted 

Ølsted 

Glud 

Glud 

Rårup 

Rårup 

Stenderup 

Stenderup 


- 

Løsning 

Løsning 

Lindved 

Lindved 

Hornsyld 

Hornsyld 

Daugård 

Daugård 

Barrit 

Barrit 

Vejle 

Juelsminde 

Juelsminde 



Stouby 

Stouby 




Tlf.: 79 75 50 00 

10 

5 

kilometer 

0 

Bilag C - 17 

1:115000 

Målforhold: 

Init.: 


Støj 


Data er vejledende

Jordbrugsanalyse 

For Hedensted Kommune 2013-2017 

Jordbrugsanalyse for Hedensted Kommune 2013-2017 

1




Tlf.: 7975 50 00 



Udarbejdet: 

Mette Højby 

Layout: 

Bente Hansen 

2 Jordbrugsanalyse for Hedensted Kommune 2013-2017


Baggrunden 

I forbindelse med udpegning af Særlig værdifulde landbrugsområde og retningslinjer for placering 

af store husdyrbrug og biogasanlæg til Kommuneplan 2013, skal Kommunen anvende data fra den 

seneste jordbrugsanalyse, som er foretaget af Statsforvaltningen Nordjylland. Jordbrugsanalysen 

kan ses digitalt på www. Jordbrugsanalyser.dk 

I denne sammenfatning af statens data for en jordbrugsanalyse i Hedensted Kommune er fokuseret 

på de oplysninger, som er relevante i forhold til udpegning af Særlig Værdifulde Landbrugsområde 

og retningslinjer for placering af store husdyrbrug og fælles biogasanlæg. Derudover er data suppleret 

med oplysninger/viden fra kommunens sagsbehandling på landbrugsområdet indenfor de 

seneste år. 

Sammenfatning 

På baggrund af jordbrugsanalysen kan kommunen groft set, opdeles i fem områder afgrænset af 

linjer gående nordsyd i forhold til typer af husdyrhold, hvilket kan ses af figur 1. 

Figur 1. Inddeling af kommunen i områder efter generelle karakteristika efter 

produktions- og ejendomstype. Se tekst for forklaring. 


3

Mod vest i område 1 er der bedrifter med store arealtilliggender og stort husdyrhold med såvel kvæg- som svineproduktion. 

I område 2 er størstedelen af kommunens mink- og fjerkræproduktioner beliggende. Området 

er desuden karakteriseret ved at bedrifterne generelt har mindre jordtilliggender. I område 3, som betegner 

området omkring Hedensted by, nord og øst for byen, er der en begrænset husdyrproduktion. Bedrifterne er 

mere blandet med generelt små bedrifter, men dog er der enkelte store bedrifter med stort jordtilliggende. 

Juelsmindehalvøen kan opdeles i to områder, som er meget forskellige. I område 4 omkring Stouby, Barrit, 

Hornsyld og Stenderup er bedrifter med store arealtilliggender og stor svineproduktion. Området er således 

kommunens andet område med stor husdyrproduktion. Forskellen mellem område 1 og 4 er, at flere arealer er 

drevet som planteavl på Juelsminde halvøen end i område 1. Dette ses af husdyrtrykket, som er større mod 

vest end i området ved Stouby/Hornsyld. I område 5 er der begrænset husdyrproduktion og området er karakteriseret 

af mindre bedrifter. Der findes dog større husdyrbedrifter mod nord og større planteavlsbedrifter 

omkring Juelsminde og Glud. 

På figur 2 er kommunen inddelt i områder overvejende efter husdyrtyper. Her ses at der er koncentration af 

mink og fjerkræ omkring Øster Snede og Daugård, mens der er kvægproduktioner omkring Glud og i bæltet, 

som strækker sig fra Tørring mod Åle/Hvirring. Placeringen af kvægbrugene kan hænge sammen med jordbundsforholdene, 

som er overvejende sandjord og dermed fremmer grovfoderproduktion. Svineproduktionerne 

er generelt lokaliseret i tre områder, hvoraf det største er omkring Stouby/Hornsyld. Der er to områder 

med minimal husdyrproduktion, omkring Hedensted og Juelsminde. 

Kvæg 

Svin 

Mink/Fjerkræ 

Figur 2. Inddeling af kommunen efter husdyrbrugstyper og områder med større husdyrhold 




Sammenholdes ovenstående oplysninger med produktionsværdien og dækningsbidraget af hhv. 

husdyrhold og markdrift ses der en tydelig placering af minkproduktioner, som de seneste år har 

haft stor indtjening. Derudover viser data, at der tjenes mere på husdyrproduktion mod vest end 

mod øst i kommunen. 

Der har siden kommunalreformen i 2007 været en stor lyst til at udvide husdyrproduktionen i kommunen. 

Flere minkavlere har søgt om udvidelse og foretaget udvidelsen. Ligeledes har mange svineproducenter 

og enkelte af de større kvægproducenter søgt om miljøgodkendelse, men det er kun 

ca. halvdelen af disse ejendomme, som reelt har udvidet. Da udgangspunktet for den fremadrettet 

udvikling af husdyrproduktionen som hovedregel sker på baggrund af eksisterende bedrifter i kommunen 

er lokaliseringen af de nuværende store husdyrbedrifter og udviklingstendensen de seneste 

år et væsentligt forhold for den fremtidige bedriftsstruktur og udvikling. 

Nedenfor er en gennemgang af data for de enkelte forhold: 

Ejendomsforhold 

Ejendommens størrelse angivet som antal ha pr. bedrift fremgår af figur 3. Generelt set er de største 

ejendomme beliggende i bæltet fra omkring Stouby, Barrit til Hornsyld og Starup i den østlige 

del, mens de mod vest er placeret omkring Tørring og Åle, Hvirring og Uldum. Omkring Hedensted 

by og ved Glud/As er bedrifterne generelt mindre. Der er dog enkelte store bedrifter ved 

Hedensted og Juelsminde. 

Figur 3. Bedrifter opdelt efter størrelsen regnet i antal ha indenfor 2*2 km grid. Grøn markering er skov. 

Lys grå/hvid markering er bebyggelse. Bynavneskel ses på figur 2. 


5

Arealanvendelse 

Inden for hvert sogn er repræsenteret såvel bedrifter med kvægavl, svineavl og planteavl. Det ses af figur 

4, at arealerne helt mod vest og arealerne omkring Stouby, Barrit, Hornsyld og Bjerre overvejende får tildelt 

husdyrgødning. Omkring Hedensted og i den østlige del af kommunen drives arealerne i større grad af planteavlsbrug. 

Af figuren ses endvidere at ’Andet/ved ikke’ ligeledes er repræsenteret i hvert sogn. Andet refererer ifølge 

jordbrugsanalysen til fjerkræ og pelsdyrhold, men andelen af arealanvendelsen synes ikke at stemme overens 

med andre data fra jordbrugsanalysen, hvormed Hedensted Kommune vurderer, at en del af disse data er et 

udtryk for, at der ikke er oplysninger om disse arealer. 

Figur 4. Arealanvendelse, procentvis angivelse af om arealet drives af kvægbrug, svinebrug eller planteavl. 

Andet/ved ikke er som nævnt i teksten ikke klart og overensstemmende defineret. 




Afgrødevalg 

Af kortet med afgrødevalg, figur 5, ses, at der i alle områder af kommunen er en overvejende produktion 

af korn, mens specialafgrøder som kartofler og sukkerroer ikke er forekommende i kommunen 

i særlig høj grad. Frøgræs udgør en mindre del af afgrøderne i den østlige del af kommunen 

(Glud, Rårup og As), hvor der overvejende er planteavlsbrug. Der dyrkes grovfoder i hele kommunen, 

men de største andele af afgrøderne findes mod vest - i Hjortsvang, Tørring, Uldum, Åle, 

Rask Mølle og Hvirring, altså i de områder, hvor der er sandjord og større andel af kvæg i forhold til 

resten af kommunen. Oliefrø/bælgplanter er fordelt over hele kommunen, men er snarere et udtryk 

for sædskiftefordele samt fordele i forhold til udbringningstidspunkt for husdyrgødning. 

Figur 5. Afgrøde på arealerne i de respektive sogne. 

Andre forhold - arealanvendelsen 

I nærværende jordbrugsanalyse af relevante data fra Statens Jordbrugsanalyse er det valgt ikke at 

medtage specialafgrøder, økologisk produktion, gartnerier og følgeproduktion, da disse produktioner 

ikke er udbredt i kommunen eller kan lokaliseres til bestemte områder i kommunen. Desuden 

vurderes forholdene ikke at have væsentlig indflydelse i forhold til på de planemner, som kommunen 

skal inddrage i kommuneplanarbejdet. 


7


Husdyrproduktionsstørrelse og -type 

Størrelsen af husdyrproduktionen (regnet i DE) og husdyrtypen indenfor hvert sogn, angivet i % af 

det samlede husdyrhold ses på nedenstående kort. 

Den største samlede husdyrproduktion er omkring Øster Snede og Hornborg mod vest og ved 

Stouby og Barrit mod øst. De næststørste områder med husdyrproduktion er Tørring/Hjortsvang 

mod vest samt Rårup, Glud mod øst. 

Sammenlignet med ejendomsstørrelse, som fremgår af figur 3, synes der at være uoverensstemmelser, 

særligt lige vest for Hedensted (Ø. Snede og Hornborg) og i Hornsyld. Der er i figur 6 angivet 

et stort husdyrhold i disse områder i forhold til ejendomsstrukturen målt i antal ha i gennemsnit 

pr. bedrift. 

Der er mindre husdyrproduktion ved Løsning, hvilket skyldes, at området består af by og industriområde, 

og tillige ved Daugård, hvor der er større planteavlsbedrifter. Ved Klakring, Juelsminde og 

As er der overvejende by, sommerhusområde og skovområde. 

Markering af anden produktion end kvæg- og svineproduktion sker overvejende omkring Hedensted. 

Dette skyldes tilstedeværelsen af Sole Minkfodercentral, hvormed koncentrationen af pelsdyrfarme 

er større. Derudover er der også flere fjerkræproduktioner i området omkring Hedensted. 

Figur 6. I hvert sogn er angivet dels størrelsen af produktionen (regnet i DE) på nedenstående kort angivet 

som størrelsen af cirklen. Derudover er der angivet husdyrtypen indenfor hvert sogn, angivet i % af det 

samlede husdyrhold.


Overvejende husdyrproduktion 

Nedenstående kort, figur 7, viser, at kommunen er domineret at svineproduktion. Der er stor kvægproduktion 

mod vest i området omkring Tørring og Åle, mens kvægproduktioner mod øst ligger 

mere spredt. Der er omkring Ø. Snede, Daugård og Glud overvejende produktioner med pelsdyr 

og fjerkræ. 

Området omkring Ølsted og Juelsminde har en lille husdyrproduktion. Langs med vejle Fjord indenfor 

habitatområde, langs med kysten udfor As Vig og på Hjarnø er det minimalt med husdyrproduktion. 

Figur 7. Den overvejende husdyrproduktion i kommunen er svin inddelt efter 2*2 km grid. Hvis der i et grid er 

en begrænset husdyrproduktion vil tilstedeværelsen af en enkelt bedrift betyde farven på det grid. 


9


Koncentration af mink- og fjerkræproduktioner 

I Hedensted Kommune er der en større minkproduktion end gennemsnitligt i Danmark, hvilket 

skyldes tilstedeværelsen af Sole Minkfoder beliggende i Sole. Koncentrationen af minkproduktioner 

ses af nedenstående kort, figur 8. Derudover ligger minkfarme spredt over de meste af kommunen, 

undtagen omkring Stouby, Barrit, Hornsyld og Bjerre, hvor svineproduktion dominerer. 

Figur 8. Placering af minkfarme i Hedensted Kommune. Sort stjerne angiver minkfarme over 4000 årstæver, 

mens de gule stjerner under denne grænse, og generelt noget lavere end 4000 årstæver. 



På nedenstående figur 9 ses, at fjerkræproduktionerne er koncentreret i de samme områder som 

minkproduktionerne, vest for Hedensted. Derudover er de koncentreret omkring Daugård. 

Figur 9. Placering af fjerkræproduktioner i kommunen. De gule angiver IPPC produktioner, mens de blå angiver 

mindre produktioner (større end 15 DE). Der er en enkelt større økologisk fjerkræproduktion, rød markering. 

Udviklingen af husdyrproduktionen fra 2003-2009 

Udviklingen af husdyrproduktionerne fra 2003-2009 regnet som stigning i DE har ikke været stor 

set for kommunen som helhed, der er dog i enkelte områder sket en stigning af enkelte dyretyper. 

Stigningen er i Statens jordbrugsanalysedatamateriale angivet i procent, i forhold til årerne 2003 og 

2009. For de tre husdyrtyper – kvæg, svin og andet er der dog enkelte tendenser, som skal nævnes. 

I de enkelte områder er der generelt sket et fald i kvægproduktionen, kun i Barrit, Hornsyld og Glud 

er der sket en stigning i DE på 28-46 % i kvæg i periode fra 2003-2009. Da det kun er i Glud at kvæg 

udgør en væsentlig andel af husdyrproduktionen kan det konkluderes, at der kun er i dette område, 

at der er sket en væsentlig stigning i kvægproduktionen. Datamaterialet viser, at der er større fald 

i kvægproduktionen på over 50 % i områderne Hjortsvang, Løsning, Daugård, Stouby, Klarkring, 

Juelsminde og på Hjarnø. 

For svin ser udviklingen anderledes ud. Der er sket en stigning i flere områder i antallet af DE i svin, 

særligt i Hjortsvang i periode fra 2003-2009, i alt 107 %, men der er også sket en stigning på 30-43 

% i Åle, Ø. Snede, Hedensted, Daugård, Stouby og Barrit. I forhold til andelen og antallet af svin i de 

enkelte områder viser forøgelsen af svin i datamaterialet, at forøgelsen er mest markant i Hjortsvang, 

Ø. Snede, Stouby og Barrit. Der er et markant fald svineproduktionen omkring Juelsminde, mens 

ændringer i andre områder ikke vurderes som væsentlige. 

For fjerkræ og pelsdyr er der store udsving med såvel fald som stigning i de forskellige områder. Størrelsen 

af ændringer vurderes at være et udtryk for at størrelsen af dyreenheder indenfor 


11


disse produktioner generelt er begrænset, hvormed en enkelt bedrifts ændring samlet set vil vise 

en væsentlig ændring i området. I de fjerkræ- og pelsdyrtætte områder er der generelt ingen 

ændring, men der er sket stigninger i Tørring, Hedensted og Klarkring, som er et udtryk for øget 

produktion af mink, mens en stigning i Daugård er et udtryk for en stigning i fjerkræproduktion. 

Et fald i produktionen ses i flere områder, og det vurderes at være et udtryk for produktionsophør. 

Harmoniforhold 

Harmoniforholdet fortæller om mængden af gødning, regnet i dyreenheder (DE) som tilføres pr. 

Ha pr. år. Af nedenstående figur ses, at det største husdyrtryk findes i området umiddelbart vest 

for Hedensted. Hele den vestlige del af kommunen har et højere dyretryk end i den østlige del af 

kommunen. Desuden grænser den vestlige del af kommunen op til Vejle, Ikast-Brande og Horsens 

Kommune, hvor der er en betydelig husdyrproduktion. Det høje dyretryk er således også et udtryk 

for en betydelig import af husdyrgødning til området. På Juelsmindehalvøen er import af husdyrgødning 

begrænset. 

Selvom de største bedrifter, regnet i arealstørrelse, figur 3 og en stor koncentration af husdyr, regnet 

i DE, figur 6 er beliggende ved Stouby og Barrit er dette ikke ensbetydende med at arealerne 

tilføres store mængder husdyrgødning. Der er dog stadig en stor andel af husdyrgødet jord over det 

meste af Juelsminde halvøen, dog med undtagelse af Klakring, Juelsminde og As. 

Figur 10. Dyreenheder pr. Ha i de respektive sogne. 



Jordbundsforhold 

Jordbundsforholdene er meget forskelligartet i den vestlige del af kommunen og i den østlige del 

af kommunen. Der er husdyrproduktion over hele kommunen, hvormed jordbundsforholdene ikke 

spiller ind derpå. Der er dog forskel i afgrødevalg, jf. figur 5 i de to dele af kommunen, som også 

er et udtryk for forskellige jordbundsforhold. 

Figur 12. Jordbundsforhold i pløjelaget. Kortmateriale er fra analyse af jordbrugserhvervet Hedensted Kommune, 2009. 


13


Økonomi 

Indtjeningen for henholdsvis husdyrhold og markdrift er opgjort på baggrund af tal fra 2008 fra 

Danmarks Statistik og oplysninger om dyrehold og markdrift på baggrund af tal fra 2009. Der ses 

af figur 13 en markant større indtjening i husdyrhold i Øster Snede området. I dette område er 

mange minkfarme lokaliseret, og omkring 2008/2009 blev indtjeningen mangedoblet, hvilket således 

afspejler sig i indtjeningen i dette område af kommunen. 

Mod øst ses det at der tjenes flere penge på markdrift end husdyrhold. Længst mod øst skyldes 

dette tal den meget begrænsede husdyrproduktion i området. Midt på Juelsminde halvøen er de 

større svinebesætninger lokaliseret, men det ses også her en større indtjening på markdriften end 

på husdyrholdet, regnet i dækningsbidraget. Fra Hedensted området og mod vest, hvor der generelt 

er større husdyrtryk og en større andet af kvægproduktioner og mink/fjerkræproduktioner, er 

der et større dækningsbidrag på husdyrhold end på planteavl. 

Figur 13. Produktionsværdi og dækningsbidrag for hhv. husdyrhold og markdrift for landbrug inddelt i sogne. 

Tallene er baseret på et enkelt år, hvormed enkeltstående forhold i en branche påvirker resultaterne væsentligt. 



Produktionsværdien er dog samlet set for kommunen størst for markdriften, da der fortsat er mange 

landbrugsejendomme som drives udelukkende som planteavlsbrug. Dækningsbidraget er størst 

for husdyrholdet, jd. figur 14. 

Figur 14. Produktionsværdi og dækningsbidrag for hhv. husdyrhold og markdrift for landbrug samlet set for hele 

kommunen. Tallene er baseret på et enkelt år, hvormed enkeltstående forhold i en branche påvirker resultaterne 

væsentligt. 


15

Strategisk 

energiplan 1.0 

Strategisk energiplan for Hedensted Kommune 2013 

Bæredygtig energiforsyning 

i Hedensted Kommune 

1

Strategisk energiplan 1.0 

2 

Indholdsfortegnelse 

Tiden er inde til handling 4 

Brikker til en bæredygtig energistrategi 8 

- Hvad batter? 9 

- Effektivisering 11 

- Vedvarende energi 12 

- De særlige lokale udfordringer 13 

- Sammenfattende spørgsmål 14 

Baggrund og analyse 15 

- Energiforbruget stiger 16 

- Hvor får vi vores energi fra? 17 

- Sådan bruger vi vores energi 18 

- Udviklingen 2007-2011 18 

- Muligheder i Hedensted kommune 19 

- Overvejelser når biomasse udnyttes til energiformål 19 

160 

En moderne vindmølle (3MW) kan dække 160 Hedensted borgeres energiforbrug 

Strategisk energiplan for Hedensted Kommune 2013

”Der er behov for at begrænse udledningerne af drivhusgas herhjemme med op til 80 – 90%. 

Jo hurtigere vi begrænser udledningerne, jo billigere bliver det, og jo bedre står vores lokalsamfund rustet 

over for klimatiske ændringer, ændringer i energipriser og konkurrencemæssigt, så arbejdspladser bevares 

og nye skabes. 

Det er således en helt grundlæggende udfordring at udvikle kommunen – tilnærmelsesvist - CO 2 neutralt 

for at bevare og udvikle livsgrundlaget og trygheden i lokalsamfundet… I den kommende planperiode vil 

kommunen følge op med yderligere initiativer.” 

(Kommuneplan 2013-25 – hovedstruktur) 

Hvordan skal vi forfølge udfordringen? 



Kommunens muligheder består først og fremmest i at skabe muligheder og understøtte andre i aktivt at forfølge 

dette. Lokalt engagement og indsats bliver drivkraften for udvikling af et energisystem baseret på ikke 

fossile energikilder. 

I foråret 2012 drøftede borgere og repræsentanter for virksomhederne ved 3 workshops hvilke virkemidler 

vi skal tage i anvendelse, hvordan kommunen kan understøtte borgere, borgergrupper og erhvervsliv til at 

bidrage aktivt, og endelig hvad vi skal tage fat på nu. 

Som resultatet af drøftelserne har vi indarbejdet en helt ny vision for en bæredygtig energiforsyning i kommuneplan 

2013-25. Kommuneplanen indeholder også en strategi og et indsatskatalog for det fremadrettede 

arbejde. 

”Bæredygtig energiforsyning i Hedensted Kommune – Strategisk energiplan” 1.0 udgør et baggrundsmateriale 

til Kommuneplan 2013-25, og et nyttigt redskab ved tilrettelæggelsen af den kommende indsats. 

3


Tiden er inde til handling 

”Menneskeskabte klimaforandringer står i dag som en af de største trusler 

mod fortsat velstand og stabilitet. FN’s klimapanel har fastslået, at 

hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter som hidtil, vil det allerede 

i vores børns levetid føre til uoverskuelige forandringer i jordens klima 

med store konsekvenser for både mennesker, natur og miljø. 

Tiden er inde til politisk handling.” 

(Regeringsgrundlaget 2007 - En ambitiøs global klimaindsats) 

Der er 3 væsentlige faktorer, som har indflydelse på vores CO 2 aftryk – 

vores energiforbrug, vores arealforvaltning – først og fremmest vores 

land- og skovbrug, samt endelig vores samlede forbrug hvor op mod 

halvdelen af CO 2 aftrykket hviler på andre lande gennem vores import 

af forbrugsgoder. 

Dette debatoplæg handler om den første del af dette kompleks, nemlig 

energi. 

En bæredygtig energistrategi 

”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende 

behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde 

deres behov i fare. 

Brundtlandrapporten blev i juni 1992 fulgt op på FN’s konference om 

miljø og udvikling i Rio de Janeiro i Brasilien. Her mødtes deltagere fra 

181 lande, heriblandt Danmark. 

En vigtig konklusion i Rio var, at det er tvingende nødvendigt for de rige 

lande i nord at ændre deres livsstil. Globalt er det ikke holdbart eller retfærdigt 

på længere sigt, at en fjerdedel af verdens befolkning forbruger 

80-85% af verdens ressourcer samtidigt med, at de bidrager mest til 

miljøproblemerne. Allerede på nuværende tidspunkt (2002) overskrider 

vi grænserne for, hvad miljøet kan holde til.” 

(Vejledning til Agenda 21, Miljøministeriet 2002) 

En lokalt tilpasset energiproduktion og –forbrug baseret på vedvarende 

energikilder kan være med til at sikre, at den nødvendige energi er til 

rådighed til stabile priser i et fornuftigt prisleje - på kort og på lang sigt. 

Kommunens muligheder består først og fremmest i at skabe muligheder 

og understøtte andre i deres bestræbelser på at forfølge dette, men 

hvad skal vores fælles ambitioner være? Hvilke virkemidler vil vi tage i 

brug, og hvilke handlemuligheder vil vi benytte? 

4 

Det kommunale udgangspunkt 

• Hedensted kommunes årlige CO 2 - 

udledning er med 13,3 tons pr. indbygger 

højere end i landet som helhed 

og væsentligt højere end vores 

nabokommuner. 

• Hedensted kommune er en landkommune, 

der består af 43 små 

landsbyer og 3 bycentre 

• 2/3 af borgerne bor uden for bycentrene 

• Erhvervsstrukturen er især præget 

af meget industri samt bygge- og 

anlægsvirksomheder og landbrug. 

Der er tale om en række små og 

mellemstore virksomheder. 

• Der er en stor andel af individuelle 

varmeforsyninger og lille andel af 

fjernvarmeforsyning 

• 21 % af det samlede energiforbrug 

kommer fra vedvarende energi. 

• Vi udnytter 41% af potentialet i det 

lokale biomasse til energiformål 


Forhold til kommunale politikker 

”Bæredygtig energiforsyning i Hedensted Kommune – Strategisk energiplan” 

1.0 tager udgangspunkt i kommunens Miljø- og Klimapolitik, som 

sammenskriver kommuneplanen på disse områder. Miljø- og Klimapolitikken 

blev vedtaget i Byrådet den 24. februar 2010. 

Fra Miljø- og Klimapolitikken fremhæves flg: 

Hedensted kommune lægger vægt på vækst gennem bæredygtig 

udvikling på basis af dialog og nærdemokrati, hvor det overordnede 

mål er at fremme borgernes livskvalitet. Vi vil forvalte 

vores globale forpligtelser ansvarligt, så vi bidrager til løsning af 

nationale og internationale udfordringer, og vi fastsætter mål for, 

hvordan vi ønsker at beskytte natur og miljø i både byer og det 

åbne land. 

Vi tager i vores arbejde afsæt i de lokale fællesskaber, der kan 

bidrage med lokale løsninger på vores fælles udfordringer. 

Vi forholder os til de udfordringer, som klimaforandringerne bringer 

og sætter mål for at nedbringe kommunes bidrag til denne 

udvikling. 

Vi vil omlægge vores energiforbrug således, at kommunen bliver 

tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. Vi vil gøre det i en takt, der sikrer 

vores konkurrencemæssige forhold for at bevare og skabe nye 

arbejdspladser. 

Forhold til politiske aftaler 

Den 1. oktober 2010 offentliggjorde Hedensted kommune en aftale mellem 

byrådsgrupperne fra Venstre, Socialdemokratiet, Konservative og 

Kristendemokraterne om ændringer til det foreliggende forslag til vindmølleplan. 

Aftalen indeholder bl.a. at 

Der igangsættes et arbejde med en samlet strategiplan for hvordan 

alternativ energi anvendes og udvikles i Hedensted kommune. 

Det arbejde tager udgangspunkt i klimakommissionens netop offentliggjorte 

rapport. Der vil derfor blive nedsat en hurtigtarbejdende 

tænketank, der skal komme med ideer til visionerne for 

vores kommune, og hvad vi kan igangsætte. Her vil vindmøller 

indgå som et element, og vi vil konkret arbejde for at få andel i, 

og understøtte et eller flere af de havmølleprojekter, der er på 

vej. Derfor skal det nuværende forslag til vindmølleplan ses i sammenhæng 

med en strategi om at supplere energiforsyningen med 

blandt andet havmøller. 

I arbejdet med denne strategi skal indgå overvejelser om, at etablere 

en "klynge" af virksomheder i Hedensted kommune der arbejder 

med energi. Dem har vi i forvejen nogle stykker af. Ved at 

indgå i forskellige former for partnerskab med sådanne virksomheder, 

skal der søges at rejse økonomiske midler til at iværksætte 

energiforsyningsinitiativer. 



Realdania gennemfører frem til 2012 et 

projekt med energirenovering af parcelhuse. 

De foreløbige anbefalinger fra 

projektet er: 

1. Kig nøje på de skader og fejl, som 

kræver øjeblikkelig eller snarlig udbedring. 

Kan du, ved at tænke aktivt 

og energimæssigt, opnå flere 

fordele for de samme penge? 

2. Maksimér effekten af håndværkerbesøget. 

Det er alt for dyrt f.eks. 

at ’klat-isolere’ eller købe de næstbedste 

energiruder – derfor; fuld 

skrue når du alligevel er i gang. Det 

er billigst i længden. Det er håndværkerens 

løn, der koster. Derfor 

skal man sørge for, at han kun skal 

til én gang. Det sikrer også husets 

fremtidige værdi – den næste ejer 

skal ikke kassere en dyr, men halvhjertet 

løsning, men kan bygge 

videre på dit arbejde. Det har stor 

værdi, og vil få endnu større værdi 

fremover, både for huskøberen, 

men også for det realkreditinstitut, 

som skal bevilge lån til køberen! 

3. Se på den måde I bruger huset. Er 

der steder, I ikke kan sidde, eller 

steder du og dine børn ikke kan 

sove på grund af dårlige vinduer, så 

kan nye energiruder skaffe jer op 

mod 30 procent mere effektivt areal 

til en pris, som ligger langt under 

at prisen for at bygge til. 

4. Fjern den gamle pejs eller brændeovn. 

Den gør hverken klima eller 

bankbog bedre hvis dit hus har 

fjernvarme. Den udsender partikler 

og sluger plads. Hold i stedet varmen 

med gode vinduer, og nyd, at 

både du og naboerne kan trække 

vejret friere. Og hvis du ikke vil 

undvære hyggen, så få i det mindste 

en moderne brændeovn. 

5. Vent med køkken og bad, hvis det 

kun handler om kosmetiske løft – 

start i stedet med at ’sætte penge 

på bogen’ med de kloge renoveringer 

- så kan de penge, du sparer, 

være med til at finansiere køkken 

og bad senere! 

5


Overordnede bevæggrunde for lokal handling 

Forsyningssikkerhed og sikkerhedspolitik 

Danmark og EU bliver netto importører af fossile brændsler og 

sårbar over for skiftende og høje energipriser. 

Energibaseret fattigdom 

Ustabile og stigende energipriser kan bevirke social nød, en ustabil 

situation for grupper af borgere og stigende kommunale udgifter 

til at kompensere herfor. 

Innovation, udvikling og konkurrence 

Omstilling til et fossilfrit Danmark er en stor udfordring. Hvis det 

skal lykkes skal vi handle på det vi ved og kan, og samtidig udvikle 

nye produkter og måder til brug om få år. En del virksomheder 

oplever allerede i dag at deres belastning af klimaet er et internationalt 

konkurrenceparameter. 

Bæredygtig udvikling 

Optimal udnyttelse af lokale energiressourcer vil medvirke til en 

mere økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig kommune. En 

del af pengestrømmen ud af kommunen til køb af energi vil blive 

vendt til beskæftigelse, produktion og merværdi lokalt. 

Ansvarlighed 

Vi har ansvar for, at nationale mål og strategier gennemføres. Det 

betyder, at vi tager afsæt i de nationale interesser, men giver dem 

en lokal forankring og indarbejder dem i vores lokale virkelighed. 

Klimakommissionen 

Regeringens Klimakommission fremlagde den 28. september 2010 deres 

rapport med forslag til hvorledes Danmark udfaser fossile brændstoffer. 

Rapporten har 3 overordnede budskaber mod et nyt energisystem: 

6 

1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken er to sider 

af samme sag, og begge bekymringer udspringer af ressourceknaphed 

2. EU’s mål om en reduktion på 80 – 95% i udledningen af CO 2 

kræver, at de fossile brændsler fjernes fra energisystemet 

3. Biomassen giver muligheder og udfordringer 

Rapporten kommer med forslag til hvorledes vi i 2050 nedbringer CO 2 

udslippet med 80 – 95%, udfaser fossile brændsler og forsynes 100% 

med vedvarende energikilder 

Klimakommissionen foreslår, at vi effektiviserer vores energiforbrug: 

• 19% lavere energiforbrug i 2050 

Klimakommissionen foreslår, at vi i 2050 forsynes med vedvarende 

energi med flg. prioritering: 

1. Vindkraften flerdobles 

2. Biomasse spiller en central rolle 

3. Andre vedvarende energikilder supplerer 

Det betyder, at vi skal omlægge vores energiforbrug, så vi bruger meget 

mere el. Det betyder også, at vi skal bruge vores energi mere effektivt, 

og mere intelligent f. eks. ved at de forskellige energiformer supplerer 

hinanden. Derved kan vi opnå samme komfort som i dag. 

Hidtidig og forventet udvinding af råolie fra de 

danske felter i Nordsøen. Kilde: ”Energistyrelsen: 

Danmarks olie- og gasproduktion og udnyttelse af 

undergrunden 2009 

Hidtidig og forventet udvinding af naturgas fra de 

danske felter i Nordsøen. Kilde: ”Energistyrelsen: 

Danmarks olie- og gasproduktion og udnyttelse af 

undergrunden 2009 


Energistrategi 2050 

Regeringen fremlagde den 24. februar 2011 deres Energistrategi 2050 

med forslag til hvorledes Danmark udfaser fossile brændstoffer. Regeringen 

fastslår, at forsyningssikkerheden er under pres, at klimaudfordringen 

består, og at der er mulighed for at udnytte en voksende efterspørgsel 

efter grøn teknologi. 

Det var således den tidligere regeringens mål, at Danmark i 2050 er 

uafhængig af kul, olie og gas, at Danmark opretholder en høj forsyningssikkerhed 

og sikrer en stabil energiforsyning som er til at betale, samt at 

Danmark får mulighed for grøn vækst og beskæftigelse. 

Et Danmark , der står sammen 

Danmark fik i oktober 2011 en ny regering. Regeringen har meldt ud, 

at klimaudfordringen skal tages alvorligt og samtidig bruges som løftestang 

for innovation, jobskabelse, øget eksport af grønne teknologier, 

opkvalificering af arbejdsstyrken og involvering af kommuner og borgere 

i omstillingen. 

Regeringen vil tage initiativer til en bred indsats på især energi, transport 

og landbrug, der tilsammen vil udgøre en ambitiøs dansk klimastrategi, 

og annoncerer i regeringsgrundlaget en egentlig klimalov. 

I regeringsgrundlaget fastsættes bl. a. flg. målsætninger for dansk klima- 

og energipolitik: 

• Hele vores energiforsyning skal dækkes af vedvarende energi 

i 2050. Vores el- og varmeforsyning skal dækkes af vedvarende 

energi i 2035. Kul udfases fra danske kraftværker og 

oliefyr udfases senest i 2030. Disse mål skal nås gennem en 

offensiv indsats fra dag et. 

• Det er regeringens mål, at Danmarks udslip af drivhusgasser 

i 2020 reduceres med 40% i forhold til niveauet i 1990. 

Regeringen vil fremlægge en klimaplan, der peger frem mod 

dette mål, og som også fastsætter et mål for reduktion af 

drivhusgasser fra ikke-kvotesektoren. 

• Halvdelen af Danmarks traditionelle el-forbrug skal komme 

fra vind i 2020. 

Regeringen og en bred kreds af Folketinget partier indgik 22. marts 2012 

en energipolitisk aftale for perioden 2012 -2020. Aftalen skaber sikre 

rammer for Danmarks energipolitiske retning i de kommende år, ligesom 

aftalen tilvejebringer et grundlag for at foretage de nødvendige investeringer. 

Region Midtjylland 

Regionens vision er, at regionens energiforsyning i 2025 er baseret på 

mindst 50% vedvarende energi. Regionen udarbejdede i 2011 en strategi 

for hvorledes målet nås. 

Udfordringen 

Udfordringen består således i, at skabe et fleksibelt energisystem baseret 

på vedvarende energi, intelligente løsninger med el som primær 

energikilde, samt at udnytte energikilderne effektivt. 



7


Brikker til en bæredygtig energistrategi 

Kommunen har i dag et begrænset antal redskaber for at påvirke vores 

energiproduktion og forbrug. Det er oplagt at udnytte disse redskaber 

optimalt. 

De vigtigste er: 

8 

• Kommunens egen drift. Valg af energikilder mv. – fra anlæg til 

drift. Eksempler er bygninger, varmekilder, indkøb, belysning, 

energieffektivitet m.m.m. 

• Planloven giver ret og pligt til at planlægge for den fysiske 

udvikling i kommunen, f. eks. for infrastruktur, vindmøller og 

biogas 

• Varmeplanloven giver mulighed for at planlægge for forholdet 

mellem individuel og kollektiv varmeforsyning 

Herudover har kommunen mulighed for at påvirke udviklingen gennem 

dialog og samarbejde: 

• Understøtte den enkelte i at træffe fornuftige valg i det personlige 

energiforbrug – boligen, transport og adfærd. 

• Understøtte lokale fællesskaber i at træffe fornuftige fælles 

valg i energiforbrug – boliger, transport og adfærd. 

• Understøtte lokale fællesskaber i samarbejde internt og med 

energioperatører i og uden for kommunen. 

• Forestå og deltage i fælleskommunalt og regionalt samarbejde 

om energipolitiske emner. 

Hvordan kan kommunen indgå i lokale samarbejdsrelationer for 

en bæredygtig energiforsyning? 

understøtter den enkelte 

understøtter lokale fællesskaber 

tager samfundsmæssigt ansvar 

fejer for egen dør og viser vejen 

dialog 

og 

samarbejde 

Landkommunen 

lokalt 

og 

regionalt 

understøtter erhvervslivets konkurrenceevne 

effektiviserer 

Etablering af en bæredygtig 

energiforsyning kræver lokalt 

engagement samt samarbejde 

mellem lokale interessenter og 

regionale aktører 

Det er optimalt når sol, vind og geotermi 

dækker minimumsforbruget 

renoverer 

producerer vedvarende energi 

cykler 

kører elbil 


Hvad batter? 

Indfasning af elbiler i stedet for benzinbiler, samt opstilling af vindmøller 

på land, etablering af biogasanlæg og udvidelse af fjernvarmeforsyningen 

er langt de mest effektive metoder til at nedsætte vores energiforbrug 

og indfase mere vedvarende energi i energiforsyningen. De 4 tiltag 

kan tilsammen nedbringe energiforbruget med næsten 5% og forøge 

andelen af vedvarende energi i energiforsyningen med over 80% 

Energiforbruget i Hedensted Kommune 

Hedensted Kommune har i samarbejde med Region Midt opgjort det 

samlede energiforbrug i 2007, 2009 og 2011. Opgørelsen dækker over 

al energi forbrugt af virksomheder og enkeltpersoner indenfor kommunens 

geografiske udstrækning – til varme, transport, lys, maskiner og 

meget mere. Opgørelsen er behæftet med stor usikkerhed på nogle områder, 

men har også stor nøjagtighed på andre områder. 

Energiforbruget i Hedensted Kommune steg fra 2007 til 2011 med 22% 

til 8660 TJ. Det svarer til at hver Hedensted-borger i 2011 havde et 

energiforbrug på ca. 52.000 Kwh. Det er 13-14 gange en husholdnings 

årlige elforbrug. 

I samme periode startede biodieselfabrikken på DAKA. En del af stigningen 

i energiforbrug kan relateres hertil, idet der bruges naturgas i processen 

til produktion af biodiesel. Til gengæld har Hedensted Kommune 

fx. i 2009 en ”eksport” af vedvarende energi i form af biodiesel på samlet 

1671 TJ hvilket også svarede til 22% af det samlede energiforbrug. 

Omlægning til et fossilfrit energiforbrug 

I omlægningen til et fossilfrit energiforbrug er der grundlæggende 2 

”skruer at dreje på”: at effektivisere vores energiforbrug og at anvende 

flere vedvarende energikilder i energiforsyningen. 

1 effektivisering 

Det vurderes, at energiaftalen fra 2012 samlet set reducerer bruttoenergiforbruget 

så det i 2020 er 7,6 pct. lavere end i 2010 og 12,9 pct. lavere 

end i 2006. Energieffektiviseringer i det endelige energiforbrug leverer 

hovedparten af reduktionen i bruttoenergiforbruget, men udbygningen 

med vindkraft bidrager også markant. 

I Hedensted Kommune er der i perioden 2007 – 2011 effektiviseret med 

knap 4%-point, fra ca 60% til 64%. Der er altså stadig gode muligheder 

for at effektivisere, men hvilke særlige muligheder har vi selv for at øge 

udnyttelsen af den energi vi bruger? Det er der nogle bud på senere. 

Eksemplerne vil kunne reducere energiforbruget med ca. 13% i forhold 

til energiforbruget i 2011. 

1000 KJ = 1 Mega Joule (MJ) 1 KWh = 3,6 MJ 1 MJ = 0,277777 KWh 

1000 MJ = 1 Giga Joule (GJ) 1MWh = 3,6 GJ 1 GJ = 278 KWh 

1000 GJ = 1 Tera Joule (TJ) 1 GWh = 3,6 TJ 1 TJ = 278.000 KWh 


Ordbog: 


Vedvarende energi er en 

fællesbetegnelse for energiformer, 

der ikke har begrænsede 

reserver, men dog er begrænsede 

i deres øjeblikkelige forekomst. 

De fleste vedvarende 

energiformer stammer fra solen. 

Biogas består fortrinsvis af 

methan, og opstår overalt i naturen 

når biologisk materiale 

nedbrydes. 

Biodiesel er et drivmiddel 

fremstillet af planteolie eller 

dyrefedt. 

Fossile brændsler er en begrænset 

ressource. Kul, olie, 

naturgas og tørv er dannet af 

organisk materiale, der er blevet 

udsat for et meget højt tryk 

i jorden gennem millioner af år. 

Geotermisk energi er energi 

udvundet fra jordens indre. 

9


2. Erstatte fossile brændsler med vedvarende energi 

For at blive fri af fossile brændsler skal det resterende energiforbrug dækkes 

fra vedvarende energikilder. En del vil komme fra udfasning af kul i de 

centrale kraftværker og den nationale udbygning med havmøller. Det må 

således forventes af den nuværende ”elimport” på ca 1000 TJ, eller ca 11% 

af brutto energiforbruget omstilles fra centralt hold. 

Det optimale er størst mulig indfasning af energi fra sol, vind og geotermi. 

I Hedensted Kommune dækker solvarme og solceller ca 0,3% af energiforbruget, 

mens ca. 3,8% kommer fra vindmøller opstillet i kommunen. Der 

har på det seneste været en stor udbygning med solceller så der nu er opstillet 

ca. 1500 små anlæg med en samlet kapacitet på ca. 8MW. Med den 

vedtagne vindmølleplan i 2012 er der sikret mulighed for fortsat at have 

en lokal elproduktion fra vind på omkring 200 TJ/år. Muligheden for at indfase 

geotermi i energisystemet afhænger af samarbejde med parter udenfor 

kommunen, idet potentialet for at udnytte geotermi ikke er gode inden for 

kommunens geografi. 

Der er også god fornuft i at anvende spildprodukter til energiformål, fx 

overskudsvarme og biogas. Muligheden for at anvende overskudsvarme er 

særlig stor i Hedensted – Løsning området, og med Kommuneplan 2013-25 

skabes mulighed for at supplere dette med en produktion af biogas. Den 

uudnyttede ressource fra husdyrgødning er ca 1½ gang større end den nuværende 

lokale produktion af vindmøllestrøm, ca 300 TJ. 

Den sidste mulighed er at anvende mere biobrændsel. Der er på det seneste 

sket en stor udbygning med biomasse, først og fremmest til opvarmning i 

private kedler. Forbruget af brænde og flis overstiger således allerede i dag 

det lokale potentiale for at producere disse emner med 70%. Hertil kommer 

et kraftigt stigende forbrug af træpiller. Samlet set forbrugte vi i 2011 

ca 3 gange så meget træbaseret brændsel som vi lokalt har potentiale til 

at producere. Omvendt ser det ud til at der er store uudnyttede halmressourcer. 

Der kan således være god grund til at fokusere på anvendelsen af 

lokale biomasseressourcer for at opnå større bæredygtighed i anvendelse 

af biomasse. 

PlanEnergi: Det er fornuftigt at udskifte teknologier med lav virkningsgrad med mere energieffektive teknologier. 

10 


Varmepumpe

Fleksible mål 

Resultaterne af at vi effektiviserer vores energiforbrug og for hvor meget 

vedvarende energi vi indfaser er indbyrdes forbundne. Ved ringere effekt 

i effektivisering stiger behovet for vedvarende energi – og omvendt. 

Den generelle udvikling indeholder også ukendte faktorer. Energistyrelsen 

forventer en stigning i energiforbruget fra 2009 til 2025 på 2,45%, 

og på 5.53% fra 2009 til 2030. På den baggrund bør der for Hedensted 

Kommune forventes et øget bruttoenergiforbrug på ca. 200 TJ i 2025, og 

ca. 400TJ i 2030. 

I Hedensted kommune udgør stigningen alene fra 2009 til 2011 over 

1200 TJ, en stigning på hele 17%. Det er altså vanskeligt at sætte helt 

nøjagtige tal på behovet for nye ikke fossile brændsler i vores energisystem, 

men at udfordringen er stor, kan der ikke herske tvivl om. Udfordringen 

kunne være således: 

Bruttoenergiforbrug: 9000TJ 

Eksport af bioolie: 2000TJ 

Reguleret Bruttoenergiforbrug: 7000TJ 

Lokal udfordring: 4200TJ 

VE andel af energiforbruget i dag: 1800TJ 

National udfasning af kul + havmøller: 1000TJ 

Brikker til et mere effektivt energiforbrug: 

Omfang TJ* 

Elbiler 7725 stk benzin biler konverteres til elbiler (halvdelen 

af transporten med benzinbiler) 

Udnytte 

overskudsvarme 

fra erhverv i Hedensted-Løsning 

Fra oliefyr til varmepumpe 

Energirenovering 

af ældre huse 

Reducere nettab i 

fjernvarme 

Mindre afbrænding 

i fjernvarmeværker 


345 

75% af overskudsvarmen genanvendes 540 

1000 huse konverterer fra oliefyr til varmepumpe. 

Besparelser ved renovering indregnet. (Anvendte 

tal: Oliefyrs effektivitet 73%, varmepumpe effektivitet 

300% 

2900 huse 94 

Alle fjernvarmeværker til samme niveau som det 

bedste i kommunen 

20% yderligere spildvarme, solvarme og geotermi 

i fjernvarmen (virkningsgrad øges fra 90 til 100 

ved at erstatte 91TJ naturgas med VE) 

Fra bil til cykel 2 km/dag/indbygger konverteres til pedalkraft 82 

Effektivisering af 

kommunalt energiforbrug 

20% mindre forbrug til el, varme og transport 15 

Ialt 1146 

Eksemplerne på virkemidler og deres betydning viser at der er stor forskel 

på effekten af de enkelte virkemidler, og at de tilsammen vil kunne 

dække op mod 30% af udfordringen, som den er anskueliggjort ovenfor. 

1000 KJ = 1 Mega Joule (MJ) 

1000 MJ = 1 Giga Joule (GJ) 

1000 GJ = 1 Tera Joule (TJ) 

1 KWh = 3,6 MJ 1 MJ = 0,277777 KWh 

1MWh = 3,6 GJ 1 GJ = 278 KWh 

1 GWh = 3,6 TJ 1 TJ = 278.000 KWh 

16 

44 

10 

1 MJ = 0,277777 KWh 

1 GJ = 278 KWh 

1 TJ = 278.000 KWh 


I Hedensted cykler vi mindre 

end i mange andre kommuner. 

Dansk Cyklistforbund TU 2007-2009 

11


Brikker til mere vedvarende energi i energiforsyningen: 

Fastholde elproduktion 

fra 

vindmøller 

Udbygge elproduktion 

fra 

vindmøller 

12 

Omfang TJ* 

Vindmølleplan 2012 0 

Potentialet i vindmølleplan 2010 538 

Biogas 2 anlæg 

(75% af gyllen fra brug over 75 DE samt energiafgrøder 

på 5% af dyrkningsarealet) 

Vedvarende 

energiforsyning 

til fjernvarmeværker 

Kommunen 

som energiproducent 

Fra individuel 

varme til fjernvarme 

90% vedvarende energiforsyning. Forbedringern er 

indregnet ved indfasning af biogas. 

330 

2000 m 2 solceller 0,8 

Udvide fjernvarmedækningen med 75% (fra olie/naturgasfyring 

til 90% VE.) Indregnet besparelser på 

reduceret nettab, men ikke indregnet energiforbedringer 

i huse. 

Solvarme 2000 husstandsanlæg 15 

Prosumer 2000 husstande bliver selvforsynende med el (solceller 

og minivindmøller ect. 3500 kwh/år/husstand 

Ialt 1235 

Eksemplerne på virkemidler og deres betydning viser at der er stor forskel 

på effekten af de enkelte virkemidler, og at de tilsammen vil kunne 

dække op mod 30% af udfordringen, som den er anskueliggjort på side 

11. 

330 

25 

Danmarks energiforbrug kan således i 

2050 være effektiviseret med over 50 

pct. samlet set. Det skyldes blandt andet 

at det økonomisk kan være fornuftigt 

at effektivisere meget frem for at 

øge energiforsyningen. 

Energistrategi 2050 

Solceller og små vindmøller batter ikke 

i det store spil, men de er synlige og 

kan være med til at kommunikere at vi 

omlægger vores energiforsyning - og så 

er de egnede til selvforsyning 

Vi kan da bare spare på energien - 

eller kan vi? 

Det er den billigste og mest effektive 

metode, når det lykkes! 

Vi skal bruge energi langt mere effektivt. 

Energieffektiviseringer skal reducere 

det samlede energiforbrug med op til 

25 pct. 

Klimakommissiones rapport 2010 

Uanset hvad vi brænder af udleder vi 

CO 2 til atmosfæren. Biomasse betragtes 

som CO 2 neutralt 


De særlige lokale udfordringer og muligheder på vejen mod en 

bæredygtig energiforsyning 

Omlægningen af Danmarks energiforsyning fra fossile brændsler til vedvarende 

energi kræver en stor samlet indsats, hvor enhver tager ansvar 

for de opgaver, der bedst svarer til den enkeltes kompetencer og formåen. 

Det gælder den enkelte borger og virksomhed, og det gælder de 

fællesskaber vi alle er en del af. 

Men hvad er det da, der særligt er en lokal udfordring, og hvad er den 

helt særlige udfordring i vores område? Hvilke muligheder har vi? 

Lokal energiproduktion 

Potentialet for energi fra lokal produceret biomasse er opgjort til 2100 

TJ. Lokal biomasse kan altså dække omkring 1/4 af vores samlede energiforbrug. 

I dag udnytter vi 717 TJ, eller 40% af dette potentiale. Det er 

først og fremmest halmoverskuddet og potentialet i energiafgrøder og i 

energi fra husdyrgødning, der ikke udnyttes i dag. 

Derimod er potentialet fra andre vedvarende energikilder ikke opgjort. 

Hvad er potentialet f. eks. i sol, vind, jordvarme? Potentialet i overskudsvarme 

fra virksomheder er anskuelig gjort i Hedensted - Løsning 

området, men hvor stort er det samlet potentiale? 

Det er en særskilt udfordring at skabe overblik over det lokale potentiale 

for vedvarende energi, og finde ud af hvilke af disse muligheder vi kan 

og vil bringe i anvendelse. 

Lokale muligheder 

De helt særlige forhold vi har i Hedensted Kommune giver også nogle 

helt særlige muligheder. Nedenfor er nævnt en række af disse forhold, 

men der findes givetvis mange andre. Arbejdet med en bæredygtig 

energiforsyning kan forhåbentlig kvalificere dette. 

• Mange borgere bor i det åbne land eller i landsbyer og i mindre 

bysamfund. Her er der gode muligheder for enkeltvis eller i fællesskab 

at blive selvforsynende med el og varme. Hvordan gør vi 

det? 

• Der er gode muligheder for at udveksle varme i hele Det Østjyske 

Bybånd. TVIS fordeler varme i Trekantsområdet lige syd for 

os. Kan TVIS eller tilsvarende samarbejde være en til af løsningerne. 

• Vi har mange produktionsvirksomheder, og nogle af dem har et 

stort overskud af varme. Hvordan kan vi udnytte det 

• Der er energi i slam og i affald. Hvordan kan vi udnytte det? 

• Der er fjernvarme i Tørring, Uldum, Rask Mølle, Løsning og Hedensted. 

Hvordan kan disse fællesskaber bidrage? 

• Den Jyske længdebane løber gennem kommunen, med togstop i 

Hedensted. Hvordan kan det udnyttes bedre? 

• Hedensted Kommunes udviklingsstrategi er baseret på lokalt engagement 

og deltagelse. Hvordan udnytter vi det? 



13


Sammenfattende spørgsmål 

Vi kender ikke alle muligheder for at indfase vedvarende energikilder i 

energiforsyningen. Nogle er tilgængelige nu, mens andre kræver yderligere 

udvikling før de er modne til brug i virkelighedens skala. Nye muligheder 

vil givetvis også opstå. 

Men vi kan allerede nu konkludere, at udfordringen er meget stor, og 

at der ikke findes nemme løsninger: Mange muligheder skal overvejes, 

og nye løsninger opdyrkes. Først og fremmest er der behov for at finde 

sammen om en fælles lokal energipolitisk indsats. 

Der kan også være barrierer for at nogle energikilder finder anvendelse, 

eller at omlægningen til vedvarende energi ikke kan ske her og nu. Eksempler 

herpå er naturgasselskabernes gæld, der hindrer en hurtig udfasning 

af naturgas medmindre gasselskaberne finder nye forretningsområder. 

Et andet eksempel er skatter og afgifter, der gør anvendelse af 

overskudsvarme urentabelt. 

Dertil kommer en række uafklarede spørgsmål, som har betydning for 

valg af indsatsområde, og for tidspunktet for at omlægge forsyningen 

eller forbruget. Her kommer nogle af de mest oplagte: 

14 

CO2-indhold. Kg/GJ 

120 

100 

• Bliver en af løsningerne i omstillingen, at el fra vindmøller 

laves om til gas, så vi fortsat kan udnytte de eksisterende 

gaslagre og gasnettet? 

• Bør vi vente med at omlægge naturgasforsynede områder 

hvor det ikke kan ske i forbindelse med eksisterende fjernvarmeværker? 

• Findes der i vores nærområde geotermisk varme i en mængde 

og temperatur, som det er fornuftigt at udnytte? 

• Hvor stort er potentialet i overskudsvarme fra virksomheder, og 

hvad skal der til for at energien i overskudsvarmen kan udnyttes? 

80 

60 

40 

20 

0 

Motorbenzin 

Diselolie 

Fuelolie 

Naturgas 

Kul 

Koks 

Halm & Træ 

Biogas & 

Biodiesel 

PlanEnergi: Effekten for klimaet er størst ved at udskifte kul, koks og olie med vedvarende 

energi 

Vindmøller på land har samme potentiale 

som biogas, havmøller og udvidelse af 

fjernvarmeforsyningen tilsammen! 

”Både - og” 

giver større effekt end 

”enten - eller”. 


Baggrund og analyse 



15


Energiforbruget stiger 

Energiforbruget for Hedensted kommune er opgjort for årene 2007 og 2009 

PlanEnergi: Energibalancen for Hedensted kommune er opgjort som et ”bedste skøn” over det samlede 

energiforbrug i kommunens geografiske område. Vedvarende energi er udtryk for den vedvarende energi 

der produceres og forbruges i kommunen. 

Opgørelserne viser, at energiforbruget stiger. Det går den forkerte vej. 

Stigningen i energiforbruget kan forklares med, at vi er en vækstkommune. Stigningen 

er udtryk for en stigende produktion, og et højere befolkningstal. 

De Væsentligste årsager til stigningen i energiforbruget er: 

• Opstart af DAKA’s fabrikation af biodiesel. 

• Indbyggertallet er steget med 1062 personer (2,4%) fra 2007 til 2011. 

Andelen af vedvarende energi fastholdes 

På trods af det stigende energiforbrug fastholdes andelen af vedvarende energi i 

energiforsyningen med en svag stigning. Det skyldes fortrinsvis en kraftig stigning 

i anvendelse af brænde, flis og træpiller til opvarmningsformål samt den nationale 

udbygning med havmøller. 

16 

TJ/år 

10000 

9000 

8000 

7000 

6000 

5000 

4000 

3000 

2000 

1000 

0 

2007 2009 2011 VE Eksport 2009 

Vedvarende energi 

Fossile brændsler 


Vores høje energiforbrug og sammensætningen af den energi vi bruger, 

gør at vores CO 2 udledning i Hedensted Kommune er højere en gennemsnittet 

for Danmark, og væsentligt højere end gennemsnittet i Region 

Midt. 

2011 (PlanEnergi.) 

Hvor får vi vores energi fra? 

Vi får størstedelen – 79% - af vores energi som naturgas, olie, benzin 

og el, mens de vedvarende TJ/år energikilder udgør 21%. 

2011 (Planenergi) 

El 

Sol 

Naturgas 

Olie 

Benzin 

Jordvarme 

Affald 

Biomasse 

Vind 

Udviklingen fra 2007 til 2011 viser, at forbruget af naturgas er steget 

med 136%, bl.a. grundet DAKA´s nye biodieselfabrik. El-importen er 

faldet grundet mere el fra havmøller. 

Produktionen af solenergi er 6 doblet og dermed er solenergi netop 

synlig i den grafiske fremstilling. Fremgangen skyldes Tørring Kraftvarmeværks 

nye solvarmeanlæg og nye solceller. 

Andvendelse af biomasse er steget med 68%. På trods af heraf er olieforbruget 

nogenlunde stabilt. 



17


Sådan bruger vi vores energi 

I Hedensted har vi et højt energiforbrug, og vi adskiller os særligt fra andre kommuner 

i Region Midt ved: 

18 

• Et højt naturgasforbrug, der skyldes et stort forbrug i industrien og meget 

opvarmning med individuel gas (3 gange så meget individuel gas som gennemsnittet 

i Region Midtjylland) 

• Et elforbrug der er 1,5 gange højere end gennemsnittet pr. indbygger i regionen. 

Det skyldes bl.a. et 2,5 gange så højt elforbrug i industrien, men 

elforbruget i boliger er også højere. 

• Ikke meget fjernvarme (1/3 af gennemsnittet for region Midtjylland) 

• Større dieselforbrug på lastbiler mv. (ca. 2 gange gennemsnittet for regionen). 

Tallet er behæftet med stor usikkerhed, idet det er baseret på indregistrerede 

køretøjer, og afspejler bl.a. antallet af transportvirksomheder og 

eventuelle indregistrerede lastvogne hos forhandlere af lastbiler. 

Det er altså særligt til erhverv, til transport og til individuel opvarmning vi har et 

højt energiforbrug. Årsagerne hertil er først og fremmest en stor andel af produktionserhverv, 

en stor bosætning, samt en meget mindre udbredelse af fjernvarme 

end i andre kommuner. Mange sommerhuse kan måske forklare et stort elforbrug 

i boliger. Vores CO2 udledning er høj bl.a. fordi vi ikke har megen lokal elproduktion. 

Det betyder stor elimport, som fortrinsvis er baseret på kulkraft. Når de 

centrale værker omstiller til biomasse vil CO2 udledningen falde. 

Energiforbruget fordeler sig som vist nedenfor 

2011 (Planenergi.) 

Individuel opvarmning 

Erhverv 

Transport 

El 

Individuel opvarmning 

Fjernvarme 

Erhverv 

Transport 

Sådan er udviklingen 2007 - 2011 i forhold til den nationale udfordring 

Et lavere energiforbrug: Energiforbruget er øget med 22% 

Mere vedvarende energi: Andelen af VE er øget med 2,2% point til 21,1% 

Et energieffektivt samfund: Energieffektiviteten er øget med 3,8% point til 64% 

Udfase olie: Olieforbruget er steget med 3,6% 

Udfase naturgas: Forbruget af naturgas er øget med 133% 

Større el-andel: El-andelen er faldet med 3,9% til 15,4% 

Forskning og udvikling: Produktion er ca 1700 TJ biodiesel fra animalske rest- 

produkter 

El 


Sådan ser andre på Hedensted Kommunes muligheder for at vende 

udviklingen 

Samlet er der mulighed for at dække omkring 35% af bruttoenergiforbruget 

i Hedensted Kommune ved lokale biomasse ressourcer og den 

planlagte fastholdelse af vindmøllepotentialet. 

Potentialet for anvendelse af sol, geotermisk energi og bølgeenergi er 

usikkert og ikke nærmere belyst. 

Biomasse 

Århus Universitet har i 2009 opgjort, at 32% af bruttoenergiforbruget i 

Hedensted kommune kan dækkes ved udnyttelse af lokal biomasse. 

Fjernvarme 

Ålborg Universitet har i 2011 opgjort, at der er mulighed for at udvide 

forsyningen med fjernvarme med 86% i Hedensted kommune 

Overvejelser når biomasse udnyttes til energiformål 

Anvendelse af biomasse i energiforsyningen er ikke uproblematisk. Al 

afbrænding af biomasse medfører at vi udleder CO 2 til atmosfæren, selvom 

biomasse i CO 2 regnskabet opfattes som CO 2 neutralt. 

Generelt bør der vælges flerårige afgrøder til energiformål, idet miljøpåvirkningen 

af flerårige afgrøder er mindre belastende for miljøet, og 

som hovedregel forbedres miljøet når flerårige afgrøder erstatter etårige 

afgrøder. Mindre udvaskning af næringsstoffer og mindre forbrug 

af sprøjtemidler er to af de afgørende faktorer. 



Mindre miljøbelastning fra 

landbruget 

Det danske landbrug kan reducere 

produktionens belastning af miljøet 

ved at anvende restprodukter og affald 

til bioenergi. Udnyttelse af gylle til 

biogas kan mere end halvere udslippet 

afr de stærke drivhusgasser metan 

og lattergas. Mindre organisk stof i 

husdyrgødning på markerne vil desuden 

reducere udvaskningen af nitrat på de 

følsomme jorde nær vandmiljøer. 

Hvis flerårige afgrøder som pil og 

elefantgræs erstatter etårige afgrøder, 

opnår vi også miljøfordele i form af 

mindre nitratudvaskning, mindre 

pesticidforbrug og bedre lagring af 

jordens kulstof. 

Bæredygtig energi fra landbruget, 

Fødevareministeriet 2008 

Fordele ved flerårige afgrøder frem for 

enårige: 

• 70% mindre nitratudvaskning 

• 60% mindre pesticidforbrug 

• 60% større drivhusgasreduktion. 

Bæredygtig energi fra landbruget, 

Fødevareministeriet 2008 

19


20 


1 

Rammer 

Kommuneplan 2013 


Forslag

2 Forslag - Kommuneplan 2009-2021 Hedensted Kommune - Rammer 

Afgrænsede landsbyer: 

Barrit st. 

Breth 

Gammelby 

Hornum 

Hyrup 

Staksrode 

Ovre og Nedre Vrigsted 

Ørum 


Hesselballe 

Hjortsvang 

I distrikt 7 ligger sognene vest for 

Gudenåen. Distriktets byer er til en 

vis grad oplandsbyer til Vejle. 

Lokalcentre: 

Lindved 

Aale 

Fotos: Hedensted Kommune. 

Copyright © Kort- og Matrikelstyrelsen 

og DDO®, Copyright 

COWI. Miljøvurdering af kommuneplanforslaget 

er udført af Rambøll, 

Ålborg 

Adresse på hjemmesiden: 


Distrikt 6 og 7 adskilles af Gudenåen. 

I distrikt 6 ligger sognene øst for 

Gudenåen. 

Bycenter: 


Lokalcentre: 

Barrit 

Daugård 

Hornsyld-Bråskov 

Stouby 

7. Tørring – Lindved 

Distrikt 5 sammensat af de sogne, 

der tilsammen danner bycentret 

med byerne Hedensted, Løsning, 

Øster Snede og Kragelund. 




Tlf.: 79 75 50 00 


Distrikt 4 er sammensat af sogne, 

hvor byerne er oplandsbyer til Horsens. 

3. 

Hornsyld – Vejle Fjord 


Flemming 

Havrum 

Hornborg 

Hvirring 

Kalhave 

Stk. 3. Inden for byzoner og sommerhusområder 

kan kommunalbestyrelsen 

modsætte sig opførelse af 

bebyggelse eller ændret anvendelse 

af bebyggelse eller ubebyggede arealer, 

når bebyggelsen eller anvendelsen 

er i strid med bestemmelser 

i kommuneplanens rammedel. Forbud 

kan dog ikke nedlægges, når 

det pågældende område i kommuneplanen, 

er udlagt til offentligt formål, 

eller når området er omfattet 

af en lokalplan eller en byplanvedtægt 

Hedensted Byråd har vedtaget 

forslag til Kommuneplan 2013 - 

2025 til offentlig fremlæggelse i 

mindst 8 uger med sidste frist for 

bemærkninger den 30. juli 2013. 

Distrikt 3 er sognene langs kystlandskabet 

til Vejle Fjord. I følge sognegrænserne 

hører Bråskov til Stenderup 

Sogn, hvoraf størstedelen ligger 

i distrikt 4. Hornsyld-Bråskov er i 

følge bymønstret et sammenhængende 

lokalcenter. Distriktgrænsen 

er derfor trukket nord for Bråskov 

til Rohden Å. 


Brund 

Gramrode 


Klejs 

Møgelkær 

Skjold 

Vester Bisholt 

Åstrup 

Lokalcentre: 

Rask Mølle 

Uldum 

Kolofon 

Kommuneplan 2013, 

Hedensted Kommune. 

6. Uldum – Rask Mølle 

Rammerne kan også anvendes som 

retningslinjer for den behandling 

af landzonesager, som finder sted i 

landzoneområderne. 

Distrikt 1 og 2 adskilles af ådalen 

(Kællingegrøften, Ringstholm Å, Rårup 

Å, As-Rårup Skelbæk). Distrikt 

1 er sognene øst for ådalen og distrikt 

2 er sognene vest for ådalen. 

Lokalcenter: 

Rårup 

2. Skjold – Rårup 


Bøgballe 

Båstrup 

Gl. Sole 

St. Dalby 

Distrikt 1 er sognene langs Kattegatkysten. 

Bycenter: 

Hedensted - Løsning - Øster Snede 

- Kragelund 

Stk. 2. Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen 

modsætte sig udstykning 

og bebyggelse, som er i 

strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. 

Forbud kan dog 

ikke nedlægges, når det pågældende 

område er omfattet af en detaljeret 

byplanvedtægt eller lokalplan, 

der er tilvejebragt før kommuneplanen. 

Rammerne fastlægger det overordnede 

indhold af de lokalplaner, der 

skal udarbejdes for de enkelte områder 

med hensyn til anvendelsen, 

bebyggelsesprocent, bygningshøjde 

m.v. Dermed er rammerne udtryk 

for Byrådets planer med udviklingen 

i de enkelte områder. 

De 7 distrikter er dannet dels af 

sognegrænserne og dels af de landskabelige 

træk. 


Hjarnø by og havn 

Hosby 


Overby 

Snaptun 

Vesterby 

Øster Bisholt 

Østrup 

5. Hedensted – Løsning 

Rammer 

1. Juelsminde – Glud 

2. Skjold – Rårup 

3. Hornsyld – Vejle Fjord 

4. Bjerre – Korning 

5. Hedensted – Løsning 

6. Uldum – Rask Mølle 

7. Tørring – Lindved 


Bjerre 

Bottrup 

Eriknauer 

§ 12. Kommunalbestyrelsen skal 

virke for kommuneplanens gennemførelse, 

herunder ved udøvelse af 

beføjelser i medfør af lovgivningen, 

jf. dog §§ 19 og 40. 

Lokalcenter: 

Glud 

Hedensted Kommune er inddelt i 

følgende 7 distrikter: 

Bycenter: 

Juelsminde 

Lokalcentre: 

Korning 

Stenderup 

Ølsted 

I henhold til § 12 i Lov om planlægning 

gælder følgende vedrørende 

kommuneplanen, når den er endeligt 

vedtaget: 

Distrikter ...................................2 

1. Juelsminde – Glud ..................3 

2. Skjold – Rårup .....................13 

3. Hornsyld – Vejle Fjord ...........19 

4. Bjerre – Korning ...................27 

5. Hedensted – Løsning .............31 

6. Uldum – Rask Mølle ...............41 

7. Tørring – Lindved ..................47 

Distrikter 

1. Juelsminde – Glud 

4. Bjerre – Korning 

Retsvirkninger 

Indhold 

Rammer

Forslag - Kommuneplan 2013-2025 Hedensted Kommune - Rammer 

3 

(T) Tekniske anlæg 

(S) Sommerhusområde 

(R) Rekreation / fritidsformål 

(O) Offentlige formål 

(L) Blandet bolig og erhverv 

(E) Erhvervsområde 

(C) Område til centerformål 

(B) Boligområde 

1. Juelsminde - Glud

4 Forslag - Kommuneplan 2013-2025 Hedensted Kommune - Rammer 

1.L06 

1.L.07 

1.E.10 

1.S.05 

Snaptun 

Juelsminde Glud 



5 

1.B.16 Klakring Blandet boligområde 30 2,0 8,5 Byzone Landzone og landzone 

Byzone 

1.B.15 Rosenvænget Boligområde - Åben lav 30 2,0 8,5 Byzone Byzone Områdets anvendelsen fastlægges til 

boligformål til helårsbeboelse 

1.B.14 Kejsdalen Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Byzone Byzone Områdets anvendelsen fastlægges til 


1.B.13 Ved 

Toftegårdsvej 

Ved bebyggelse skal de grønne 

korridorer sikres 

Boligområde - Åben lav 30 2,0 8,5 Byzone Byzone Områdets anvendelsen fastlægges til 


1.B.12 Petersminde Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Byzone og landzone Byzone Områdets anvendelsen fastlægges til 


1.B.11 Grønbjerggård Boligområde - Åben lav 30 2,0 8,5 Byzone Byzone Områdets anvendelsen fastlægges til 


overlægebolig. 

1.B.10 Kystparken Boligområde - Åben lav 30 2,0 8,5 Byzone Byzone Områdets anvendelsen fastlægges til 


1.B.09 Sønderstrand Boligområde - Åben lav 25 2,0 8,5 Byzone Byzone Den eksisterende bebyggelse 

(overlægeboligen) skal bevares i sin 

nuværende skikkelse, og ny 

bebyggelse skal i sin arkitektoniske 

hovedform og bygningsvolumen 

tilpasses den eksisterende 

Områdets anvendelsen fastlægges til 

boligformål til helårsbeboelse. 

1.B.08 Solsiden Etagebolig 40 4,0 13,5 Byzone Byzone Bebyggelse i området skal i sin 

arkitektoniske hovedform og 

bygnningsvolumen tilpasses 

kystlandskabet og nabobebyggelse. 

Områdets anvendelse fastlægges til 

boligformål til helårsbeboelse. Dog 

kan der være fritagelse for 

bopælspligten i bebyggelsens øverste 

etage 

1.B.07 Kysthospitalet Etagebolig 35 4,0 13,5 Byzone Byzone Ny bebyggelse skal tilpasses 

nabobebyggelse og kystlandskabet 



1.B.06 Strandhuse Blandet boligområde 30 2,0 8,5 Byzone og landzone Byzone Områdets anvendelse fastlægges til 


bolig bruttoareal. indenfor rammeområdet. 

1.B.05 Rousthøj Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Byzone Byzone Områdets anvendelse fastlægges til 


1.B.04 Kuren i 

Juelsminde 

Blandet boligområde 75 3,0 4,0 13,0 Byzone Byzone Tage udføres som symetriske 

sadeltage 

Udendørs opholdsarealer skal udøre 

min. 15% af bruttoetagearealet. Der 

skal udlægges min. 1 p-plads pr 50m² 

1.B.02 Odelsgade Boligområde - Åben lav 30 2,0 8,5 Byzone Byzone Områdets anvendelse fastlægges til 


1.B.03 Sandbjerg 

Strandvej 

Blandet boligområde 30 2,0 8,5 Byzone Byzone Områdets anvendelsen fastlægges til 


1.B.01 Etageboliger 

ved 

Færgegården 

Etagebolig 50 7,0 23,0 Byzone Byzone Bygningshøjden må ikke overstige 

kote 25,10 (DVR90) 


boligformål til helårsbeboelse. Dog 

kan der være fritagelse for 

bopælspligten i bebyggelsens øverste 

etage 

Område Navn Anvendelse Maks. 

bebyg 

% 

antal 

højde 

Maks. 

etage 

Maks. 

bygn. 

Nuværende zone Fremtidig zone Bebyggelsens art, omfang og 

placering 

Særlige anvendelsesbestemmelser Natur og infrastruktur 



Området skal byudvikles og 

lokalplanlægges i særskilte enklaver. 

De enkelte enklaver skal adskilles fra 

hinanden af grønne landskabskiler til 

brug for beboerne som rekreative 

friarealer, stier m.v. 

Den nærmere anvendelse og 

udformning af kilerne skal fastlægges 

i den mere detaljerede lokalplan. Der 

skal sikres en hensigtsmæssig 

landskabelig bearbejdelse, anvendelse 

og pleje af kilerne for at sikre 

udsigtsmuligheder. 

1.B.18 Samsinggårdvej Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Byzone og landzone Byzone Ved lokalplanlægning i området skal 

der ved den arkitektoniske 

udformning og placering af 

bebyggelse, anlæg og beplantning 

tages særligt hensyn til landskabelige 

og kystmæssige interesser, og 

lokalplaner skal indeholde en 

visualisering. 


boligformål til helårsbeboelse. Der må 

inden for området kun planlægges for 

butikker til lokalområdets forsyning. 

Butikker må maksimalt have et 

bruttoetageareal på 300 m² for 

dagligvarebutikker og 200 m² for 

udvalgsvarebutikker. 

Området er sammen med 

rammeområderne 1.B.19, 1.B.20 og 

1.B.21 en del af et samlet 

byudviklingsområde mellem Dykær og 

Klakring, og området udgør 1. etape 

at denne byudvikling. 

1.B.17 Sverrigsvej Boligområde - Åben lav 30 2,0 8,5 Landzone Byzone Områdets anvendelsen fastlægges til 

boligformål til helårsbeboelse, 

Parceller udstykkes med min. 2200 

m² grundareal. En trediedel af 

grunden udlægges som et 

sammenhængende have- og 

jordbrugsareal 


bebyg 

% 

antal 

højde 

Maks. 

etage 

Maks. 

bygn. 


placering 




7 






friarealer, stier m.v. Den nærmere 

anvendelse og udformning af kilerne 

skal fastlægges i den mere 

detaljerede lokalplan. Der skal sikres 

en hensigtsmæssig landskabelig 

bearbejdelse, anvendelse og pleje af 

kilerne for at sikre udsigtsmuligheder. 

1.B.20 Sverrig Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Landzone Byzone Ved lokalplanlægning i området skal 














Klakring, og området udgør sammen 

med 1.B.19 -2. etape af denne 

byudvikling. Lokalplaner kan derfor 

kun endelig vedtages, hvis de støder 

op til den eksisterende bebyggelse 

eller endeligt vedtagne lokalplaner i 

rammeområde 11.B.18. Område 

1.B.20 og område 1.B19 kan 

byudvikles og lokalplanlægges 

samtidig. 













1.B.19 Hjulshage Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Landzone Byzone Ved lokalplanlægning i området skal 














Klakring, og området udgør sammen 


byudvikling. Lokalplaner kan derfor 

kun endelig vedtages, hvis de støder 

op til den eksisterende bebyggelse 

eller endeligt vedtagne lokalplaner i 

rammeområde 11.B.18. Område 

1.B.20 og område 1.B19 kan 

byudvikles og lokalplanlægges 

samtidig. 


bebyg 

% 

antal 

højde 

Maks. 

etage 

Maks. 

bygn. 


placering 




1.C.01 Odelsgade Vest Bycenter 60 2,0 8,5 Byzone Byzone Der er vedtaget en retningsgivende 

midtbyplan 

Der kan etableres dagligvarebutikker 

på op til 3500m² og 

detailhandelsbutikker på op til 1500 

m² Det samlede maksimale 

bruttoetageareal for nye butiksarealer 

i Juelsminde bymidte (både nybyggeri 

og omdannelse) er 3000 m². 

1.B.26 Gludvej Blandet boligområde 30 2,0 8,5 Landzone Byzone 

1.B.25 Lilleskovvej Blandet boligområde 30 2,0 8,5 Landzone Byzone 

1.B.24 Nordmarksvej Blandet boligområde 30 2,0 7,0 Landzone Byzone 


Indsigten til kirken fra Nordmarksvej boligformål til helårsbeboelse. 

bevares som en fri og ugeneret indsigt. 

1.B.23 Glud Blandet boligområde 30 2,0 8,5 Byzone Landzone og landzone 

Byzone Områdets anvendelsen fastlægges til 














1.B.22 Klakring Station Blandet boligområde 30 2,0 8,5 Landzone Byzone Områdets anvendelsen fastlægges til 


1.B.21 Dykær Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Landzone Byzone Ved lokalplanlægning i området skal 








Områdets anvendelsen 

fastlægges til boligformål til 

helårsbeboelse. Området er sammen 




Klakring, og området udgør - sammen 


byudvikling. Lokalplaner kan kun 

endeligt vedtages, hvis de støder op 

til den eksisterende bebyggelse ved 

Dykær eller støder op til 

rammeområde 1.B.18. Byudviklingen 

kan foretages samtidig fra to steder. 

Ved Dykær skal der lokalplanlægges 

og byudvikles fra øst mod vest, og 

ved grænsen til område 1.B.18 skal 

der ske fra vest mod øst. 


bebyg 

% 

antal 

højde 

Maks. 

etage 

Maks. 

bygn. 


placering 




9 

1.E.04 Savværksvej Lettere industri 40 2,0 8,5 Byzone Byzone Ved lokalplanlægning i området skal 



bebyggelse og anlæg tages særligt 

hensyn til landskabelige og 

kystmæssige interesser. 

I området må grunde ikke udstykkes 

med en mindre størrelse end 1800 m² 

og med en mindre facadelængde mod 

Savværksvej end 20 meter 

Der må ikke bebygges tættere end 40 

m på det mod syd tilgrænsende 

støjfølsomme boligområde 

1.E.03 Industrivej Erhvervsområde 50 2,0 10,0 Byzone Byzone 

1.E.02 Statoil Lettere industri 40 2,0 8,5 Byzone Byzone 

1.E.01 Færgegården Kontor og 

serviceerhverv 

50 3,0 12,0 Landzone Byzone Nybyggeri opføres under hensyntagen 

til det omkringliggende landskab 


erhvervsformål som hotel og 

kursusvirksomhed 

1.C.05 Skippergården Bycenter 90 3,0 12,0 Byzone Byzone Der er vedtaget en retningsgivende Der kan etableres dagligvarebutikker 

midtbyplan. Bebyggelse langs 


Odelsgade fortrinsvis opføres som detailhandelsbutikker på op til 1500 

sluttet bebyggelse og holdes indenfor m² Det samlede maksimale 

en dybde af 12 m. 




1.C.06 Brugsen Område til butiksformål 40 2,0 8,5 Byzone Byzone Der kan etableres dagligvarebutikker 







1.C.04 Bycenter Øst Bycenter 40 2,0 8,5 Byzone Byzone Der er vedtaget en retningsgivende 

midtbyplan 








1.C.03 Odelsgade Bycenter 90 3,0 13,0 Byzone Byzone Der er vedtaget en retningsgivende 

midtbyplan. Bebyggelse langs 

Odelsgade skal fortrinsvis opføres som 

sluttet bebyggelse og holdes indenfor 

en dybde af 12 m. 








1.C.02 Strandvejen Bycenter 40 4,0 13,5 Byzone Byzone Der er vedtaget en retningsgivende 

midtbyplan 









bebyg 

% 

antal 

højde 

Maks. 

etage 

Maks. 

bygn. 


placering 




Der er udarbejdet landsbykatalog, 

hvis anbefalinger skal tages i 



1.E.10 Snaptunvej - Erhvervsområde 40 2,0 10,0 Landzone Landzone Der skal ved udformning og placering 

Erhverv 

tages særlig hensyn til de 

landskabelige og kystmæssige 

interesser ved bebyggelse. Der må 

ikke anvendes stærkt reflekterende 

byggemateriale. 

1.L.01 Vesterby Landsbyområde 30 2,0 8,5 Landzone Landzone Nybyggeri må normalt ikke placeres 

nærmere skel mod det åbne land end 

5 meter. Til udvendige bygningsdele 

må der ved farvesætning ikke 

anvendes stærke signalfarver. Ved 

træhusbyggeri er det ikke tilladt at 

opføre huse med laftehjørner. Der må 


tagmateriale, med mindre et sådan 

tag er i overensstemmelse med 

bygningens byggeskik. 

Skiltning må kun foretages på egen 

ejendom i tilknytning til eksisterende 

bebyggelse og skal begrænses mest 

muligt. Som udgangspunkt må skilte 

ikke være fritstående og over 0,5 m² 

og ikke være direkte eller indirekte 

belyst. Skilte må ikke udføres 

holografisk eller i signalfarver. 

Lokalplanlægning forudsætter 

håndtering af overfladevand. 

Parceller ikke udstykkes med mindre 

end 1000 m² grundareal. 



Lettere industri 30 2,0 7,0 Landzone Byzone Ejendomme til blandet bolig/erhverv 

må ikke udstykkes med et grundareal 

mindre end 1000 m². Fra 

indsigtslinjen mod Glud kirke 

fastlægges en byggelinie på 5 m, 

inden for hvilken, der ikke må 

bebygges. 

1.E.08 Gludvej- 

Erhverv 

1.E.09 Nordmarksvej- 

Erhverv 

Lettere industri 40 2,0 10,0 Landzone Byzone 

tagmateriale 

1.E.07 Palsgaard Erhvervsområde 50 3,0 15,0 Byzone Byzone Der skal ved udformning og placering 



interesser ved bebyggelse i den 

nordlige del af området. Der må ikke 

anvendes stærkt reflekterende 

Der skal langs østsiden af 

Palsgårdsvej udlægges et grønt 

område som ikke må bebygges 

1.E.06 Trælasten Kontor og 


50 2,0 9,5 Byzone og landzone Byzone Der kan indenfor området etableres 

butikker til særligt pladskrævende 

varegrupper. Bruttoetagearealet må 

for den enkelte butik ikke overstige 

3000m² Det samlede maksimale 

bruttoetageareal Det samlede 

maksimale bruttoetageareal for nye 

butiksarealer til pladskrævende 

varegrupper i Juelsminde (både 

nybyggeri og omdannelse) er 3000 

m². 

1.E.05 Klakring - 


Tungere industri 50 3,0 15,0 Byzone Byzone Der kan indenfor området etableres 






til pladskrævende varegrupper i 

Juelsminde (både nybyggeri og 

omdannelse) er 3000 m². 


bebyg 

% 

antal 

højde 

Maks. 

etage 

Maks. 

bygn. 


placering 




11 




og sagsbehandling. Et område i den 

vestlige del indenfor 

landsbyafgrænsningen må kun 

anvendes til udvidelse af eksisterende 

gartneri. 

1.L.03 Overby Landsbyområde 30 2,0 8,5 Landzone Landzone Nybyggeri må normalt ikke placeres 











1.L.04 Neder Sønderby Landsbyområde 30 2,0 8,5 Landzone Landzone Nybyggeri må normalt ikke placeres 





























Der skal tages særligt hensyn til de 

kulturhistoriske træk i det udpegede 

kulturmiljø Der skal friholdes et areal i 

den centrale del af landsbyen - neden 

for skrænten - til rekreative friarealer. 

1.L.02 Hosby Landsbyområde 30 2,0 8,5 Landzone Landzone Nybyggeri må normalt ikke placeres 






















bebyg 

% 

antal 

højde 

Maks. 

etage 

Maks. 

bygn. 


placering 




1.L.06 Snaptunvej Landsbyområde 30 2,0 8,5 Landzone Landzone Nybyggeri må normalt ikke placeres 











1.L.07 Snaptun Landsbyområde 30 2,0 8,5 Landzone Landzone Nybyggeri må normalt ikke placeres 






opføre huse med laftehjørner.Der må 





Der skal tages særligt hensyn til de 

kulturhistoriske træk i det udpegede 

kulturmiljø. 

















Et område inden for 

landsbyafgrænsningen øst for Flexa 

må kun anvendes for eventuel 

udvidelse af denne virksomhed. Der 

er udarbejdet landsbykatalog, hvis 

anbefalinger skal tages i betragtning 

ved fremtidig planlægning og 

sagsbehandling 

1.L.05 Østrup Landsbyområde 30 2,0 8,5 Landzone Landzone Nybyggeri må normalt ikke placeres 




















bebyg 

% 

antal 

højde 

Maks. 

etage 

Maks. 

bygn. 


placering 




13 

1.O.08 Dyrskuepladsen Område til offentlig 

formål 

50 2,0 8,5 Landzone Byzone 

1.O.01 Birkelund Sociale institutioner 50 2,0 8,5 Byzone Byzone 

1.O.02 Juelsminde Kirke og kirkegårde 50 2,0 8,5 Landzone Byzone 

Kirke 

1.O.04 Juelsminde Uddannelsesinstitutioner 50 2,0 8,5 Byzone Byzone 

Skole og 

Rådhus 

1.O.05 Hellebjerg Uddannelsesinstitutioner 30 2,0 12,0 Landzone Byzone Nyt byggeri skal tilpasses det 

omkringliggende landskab. 

1.O.06 Glud Museum Kulturelle institutioner 50 2,0 10,0 Landzone Byzone Der kan meddelse tilladelse til 

opførelse af historisk mølle med større 

højde end 10 meter 

1.O.07 Glud Skole Uddannelsesinstitutioner 50 2,0 8,5 Landzone Byzone 

Byzone Lokalplanlægning forudsætter 


1.L.10 Blandet bolig og 

erhverv ved 

Snaptunvej 

Blandet bolig og erhverv 20 1,5 8,5 Landzone Landzone Der skal ved udformning og placering 



interesser ved bebyggelse. Der må 


bygningsmaterialer. 




og sagsbehandling. Områdets 

anvendelsen fastlægges til boligformål 

til helårsbeboelse. Der skal tages 

særligt hensyn til de kulturhistoriske 

træk i det udpegede kulturmiljø. 

1.L.09 Hjarnø by Landsbyområde 30 2,0 8,5 Landzone Landzone Nybyggeri må normalt ikke placeres 






















og sagsbehandling. Områdets 

anvendelsen fastlægges til boligformål 

til helårsbeboelse. Der skal tages 

særligt hensyn til de kulturhistoriske 

træk i det udpegede kulturmiljø. 

1.L.08 Hjarnø Havn Landsbyområde 30 2,0 8,5 Landzone Landzone Nybyggeri må normalt ikke placeres 




















bebyg 

% 

antal 

højde 

Maks. 

etage 

Maks. 

bygn. 


placering 




Mindst 10% af området anvendes til 

større samlede friarealer af forskellig 

karakter fælles for området 




1.S.02 Bjørnsknude Sommerhusområde 15 1,0 6,0 Sommerhusområde Sommerhusområde Der kan opføres bebyggelse med 

mindre værksted eller udsalg til 

betjening af området,, samt en 

mindre helårsbolig i forbindelse 

hermed 

1.S.01 Sønderstrand Sommerhusområde 15 1,0 6,0 Sommerhusområde Sommerhusområde Der kan opføres bebyggelse med 


betjening af området, samt en mindre 

helårsbolig i forbindelse hermed. 

1.R.09 Sønderby Feriecentre 10 1,0 6,0 Landzone Landzone 

Offentligheden skal sikres adgang til 

kysten 

Der skal sikres vejadgang samt tages 

hensyn til støjkortlægning 

1.R.07 Sandbjerg Vig Campingplads 25 1,0 6,5 Landzone Landzone Nye mindre bygningsanlæg til 

Der udlægges et areal til 

Camping plads 

områdets forsyning placeres i en campingplads på maks. 180 enheder. 

afstand af 300 meter eller mere fra Der skal udlægges et areal til offentlig 

stranden. 

P-plads. Arealudlæggene skal ske 

under hensyntagen til natur og 

kystlandskab. 

Offentligheden skal sikres adgang til 

kysten 

1.R.08 Hedehusvej Rekreativt område 10 1,0 7,5 Landzone Landzone Der tillades en bolig i området. Der 

kan etableres en kiosk til betjening af 

aktivitetsområdets brugere. 

1.R.06 Golfbanen Golfbaner 10 2,0 8,5 Landzone Landzone 

som rekreativt område 

1.R.02 Juelsminde Campingplads 50 2,0 8,5 Landzone Byzone 

Campingplads 

1.R.03 Svanedammen Rekreativt grønt område 0 Byzone Byzone Området må ikke bebygges, bortset 

fra mindre bygninger, der er 

nødvendige for områdets anvendelse 


1.R.04 Juelsminde Lystbådehavn 30 2,0 8,5 Byzone Byzone I området må kun opføres nødvendige 

Marinaen 

servicebygninger og bygninger til 

klubformål for den maritime sport 

1.R.05 Strandengen Feriecentre 30 2,0 8,5 Byzone Byzone 

Der skal udlægges min. 1 P-plads pr. 

2 bådpladser. 

1.R.01 Put and take 

søen 

Rekreativt område 0 Byzone Byzone Området må ikke bebygges, bortset 




bebyg 

% 

antal 

højde 

Maks. 

etage 

Maks. 

bygn. 


placering 




15 

1.T.01 Juelsminde 

renseanlæg 




Rensningsanlæg 30 1,0 8,5 Landzone Landzone Der i eksisterende bygninger kan 

indrettes 1 bolig 




1.S.05 Pilevænget Sommerhusområde 15 1,0 6,0 Sommerhusområde Sommerhusområde Der kan opføres bebyggelse med 




hermed 




1.S.04 Pøt Strandby Sommerhusområde 15 1,0 6,0 Sommerhusområde Sommerhusområde Der kan opføres bebyggelse med 




hermed 

1.S.03 As Vig Sommerhusområde 15 1,0 6,0 Sommerhusområde Sommerhusområde Der kan opføres bebyggelse med 




hermed 


bebyg 

% 

antal 

højde 

Maks. 

etage 

Maks. 

bygn. 


placering 






17 









2. Skjold - Rårup


Rårup 

2. Skjold - Rårup


19 




og sagsbehandling 

2.L.02 Klejs Mølleby Blandet bolig- og 


30 2,0 8,5 Landzone Landzone Nybyggeri må normalt ikke placeres 


































Som udgangspunkt må skilte ikke 

være fritstående og over 0,5m2 og 

ikke være direkte eller inddirekte belyst. 

Skilte må ikke udføres holografisk 

eller i signalfarver. 









2.E.01 Vester Bisholt Tungere industri 25 2,0 8,5 Landzone Landzone Parceller ikke udstykkes med mindre 

end 1000 m² grundareal 

2.L.01 Klejs Blandet bolig- og 


2.B.06 Flyvervænget Blandet boligområde 30 2,0 8,5 Landzone Byzone Lokalplanlægning forudsætter 


2.B.05 Kirkedalsvej Blandet boligområde 30 2,0 8,5 Byzone Landzone og landzone 



2.B.04 Lillebæksvej Blandet boligområde 30 2,0 8,5 Landzone Byzone 

2.B.03 Møllebakken Blandet boligområde 30 2,0 8,5 Landzone Byzone 

2.B.01 Bygaden Blandet boligområde 30 2,0 8,5 Landzone Byzone Lokalplanlægning forudsætter 


2.B.02 Bygaden- Blandet boligområde 30 2,0 8,5 Landzone Byzone Inden området lokalplanlægges skal 

Gramrodevej 

der udarbejdes et konkret regelsæt 

som tilgodeser de overordnede 

hensyn til beskyttelse af grundvandet. 




bebyg 

% 

antal 

højde 

Maks. 

etage 

Maks. 

bygn. 


placering 


2. Skjold - Rårup


2.L.06 Skjold Vest Landsbyområde 30 2,0 8,5 Landzone Landzone Nybyggeri må normalt ikke placeres 











planlægning og sagsbehandling. 

Som udgangspunkt må skilte ikke 

være fritstående og over 0,5m2 og ikke 

være direkte eller inddirekte belyst. 






muligt. Der er udarbejdet 

landsbykatalog, hvis anbefalinger skal 

tages i betragtning ved fremtidig 

Lokalplanlægning Skilte må ikke udføres forudsætter holografisk el- 

håndtering ler i signalfarver. af overfladevand. 




og sagsbehandling. Der skal tages 

særlig hensyn til de kulturhistoriske 

træk i det udpegede kulturmiljø 

2.L.05 Møgelkær Blandet bolig- og 


























og sagsbehandling. Der skal tages 

særlig hensyn til landsbyens 

kulturhistoriske miljø 

Område Navn Anvendelse Maks. Maks. Maks. Nuværende zone Fremtidig zone Bebyggelsens art, omfang og 

bebyg etage bygn. 

placering 

% antal højde 

2.L.03 Gramrode Landsbyområde Blandet bolig- og 30 2,0 8,5 Landzone Landzone Nybyggeri må normalt ikke placeres 












2.L.04 Åstrup Blandet bolig- og 30 2,0 8,5 Landzone Landzone Nybyggeri må normalt ikke placeres 





























holografisk eller i signalfarver 


2. Skjold - Rårup


21 

2.O.03 Kirkedal Sociale institutioner 50 3,0 10,5 Byzone Landzone og landzone 



2.T.07 Vindmølleområde Vindmølleanlæg 0 1,0 80,0 Landzone Landzone Der kan opstilles 3 møller 

Planlægning af området forudsætter 

ved Gramsvej 

at 3 eksisterende møller på matr. 

nrne. 4a, Gram By, Rårup 

nedtages 

2.O.02 Rårup skole Uddannelsesinstitutioner 30 3,0 10,5 Landzone Byzone 

2.L.12 Skjold Øst Landsbyområde 30 2,0 8,5 Landzone Landzone Nybyggeri må normalt ikke placeres 










bygningsns byggeskik. 

2.O.01 Rårup børnehave Sociale institutioner 30 2,0 8,5 Landzone Byzone 




muligt. Der er udarbejdet 

landsbykatalog, hvis anbefalinger skal 

tages i betragtning ved fremtidig 

planlægning og sagsbehandling. 



Område Navn Anvendelse Maks. Maks. Maks. Nuværende zone Fremtidig zone Bebyggelsens art, omfang og Særlige anvendelsesbestemmelser Natur og infrastruktur 


placering 


2.L.07 Brund Blandet bolig og erhverv 30 2,0 8,5 Landzone Landzone Nybyggeri må normalt ikke placeres 

















tag er i overensstemmelse med Der er udarbejdet landsbykatalog, 





2.L.08 Bisholt Blandet bolig og erhverv 30 2,0 8,5 Landzone Landzone Nybyggeri må normalt ikke placeres 

















tag er i overensstemmelse med Der er udarbejdet landsbykatalog, 




og sagsbehandling. DEr skal tages 

særlige hensyntil det grønne strøg 

omkring Sognebækken 

2.L.09 Kirkedalsvej Blandet bolig og erhverv 30 2,0 8,5 Landzone Byzone 

2.L.10 Kirkedalsvej - 

Blandet bolig og erhverv 30 2,0 8,5 Landzone Byzone 

Sindballevej 

2.L.11 Bygaden Blandet bolig og erhverv 30 2,0 8,5 Landzone Byzone . Lokalplanlægning forudsætter 


2. Skjold - Rårup


2. Skjold - Rårup


23 









3. Hornsyld – Vejle Fjord


Stouby 

Hornsyld 

Barrit Daugård - Daugård Stationsby 



25 

- Kurvefort 

3.E.05 Ndr. Stationsvej Lettere industri 40 3,0 12,0 Byzone Byzone 

Erhverv 

3.E.06 Daugårdvej Erhv Lettere industri 40 2,0 12,0 Byzone og landzone Byzone 

3.E.03 Håndværkervej Lettere industri 50 2,0 8,5 Byzone og landzone Byzone Lokalplanlægning forudsætter 


3.E.04 Stouby Kirkevej Lettere industri 50 2,0 12,0 Byzone og landzone Byzone 

3.E.02 Stenhøj Tungere industri 50 2,0 15,0 Byzone Byzone Lokalplanlægning forudsætter 


3.E.01 Stenhøj 

Maskinfabrik 

Tungere industri 50 2,0 15,0 Byzone Byzone Lokalplanlægning forudsætter 



m². 

3.C.01 Apotekterbakken 

- Søndergade 

3.B.15 Nørregade - 

Møllevej 

Blandet boligområde 50 2,0 8,5 Byzone Byzone Bebyggelse i området sin placering og 

bygningsvolumen skal tilpasses den 

eksisterende randbebyggelse langs 

Nørregade 

Bycenter 50 2,0 8,5 Byzone Byzone Butiksstørelsen for den enkelte butik 

må ikke overstige 1000 m² Det 

samlede maksimale bruttoetageareal 

for nye butiksarealer i Hornsyld (både 

3.B.14 Skovparken Boligområde - Åben lav 30 2,0 8,5 Byzone Byzone 

3.B.13 Bækkelunden Boligområde - Åben lav 30 2,0 8,5 Byzone Byzone 

3.B.11 Søndergade - Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Byzone Byzone 

Tværvej 

3.B.12 Sønderparken Boligområde - Åben lav 30 2,0 8,5 Byzone Byzone 

3.B.10 Søndergade - 

Bråskov 

Etagebolig 40 6,0 19,0 Byzone 

Landzone Byzone Et mindre område kan anvendes til 

etageboliger, 

Der kan etableres institutioner og 

kollektive anlæg til området daglige 

forsyning 

3.B.09 Gl. Daugård Blandet boligområde 30 2,0 8,5 Byzone Byzone 

3.B.08 Nordbygårdvej Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Byzone og landzone Byzone Lokalplanlægning forudsætter 


3.B.07 Daugård Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Byzone og landzone Byzone Lokalplanlægning forudsætter 


3.B.06 Ndr. Stationsvej Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Byzone Byzone 

3.B.05 Stouby Øst Boligområde - Åben lav 40 2,0 8,5 Landzone Byzone Områdets anvendelse fastlægges til 


Udbygningen af området skal ske fra 

nord mod syd 



3.B.04 Rosenvoldvej Boligområde - Åben lav 30 2,0 8,5 Byzone Landzone Byzone 

3.B.03 Gammel Stouby Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Byzone og landzone Byzone Lokalplanlægning forudsætter 


3.B.02 Barrit Langgade 

Vest 

Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Byzone og landzone Byzone Lokalplanlægning forudsætter 


3.B.01 Barrit Langgade 

Øst 




bebyg 

% 

antal 

højde 

Maks. 

etage 

Maks. 

bygn. 


placering 








3.L.02 Hyrup Landsbyområde 30 2,0 8,5 Landzone Landzone Nybyggeri må normalt ikke placeres 

























. 

3.L.01 Staksrode Landsbyområde 30 2,0 8,5 Landzone Landzone Nybyggeri må normalt ikke placeres 





















Bjørnkærvej 

3.E.11 Hornsyld 

Købmandsgård 

Erhvervsområde 50 2,0 25,0 Byzone Byzone Der kan indenfor området etableres 






til pladskrævende varegrupper i 

Hornsyld (både nybyggeri og 


3.E.09 Industrivænget Tungere industri 50 3,0 15,0 Byzone og landzone Byzone I lokalplanlægningen skal indarbejdes 

forholdsregler til imødegåelse af 

klimaforandringerne. 

3.E.10 Industrivej - Tungere industri 50 3,0 15,0 Byzone Byzone 



3.E.08 Urlevvej - 

Erhverv 

Lettere industri 40 2,0 8,5 Landzone Byzone Parceller ikke udstykkes med mindre 

end 1000 m² grundareal 



3.E.07 Gl. Vejlevej 

Erhverv 

Lettere industri 40 2,0 12,0 Byzone og landzone Byzone Der kan indenfor området etableres 




2500m² 


bebyg 

% 

antal 

højde 

Maks. 

etage 

Maks. 

bygn. 


placering 




27 





3.L.06 Over Vrigsted Landsbyområde 30 2,0 8,5 Landzone Landzone Nybyggeri må normalt ikke placeres 

























3.L.05 Nedre Vrigsted Landsbyområde 30 2,0 8,5 Landzone Landzone Nybyggeri må normalt ikke placeres 



















Der er udarbejdet idekatalog, hvis 




3.L.04 Ørum Landsbyområde 30 2,0 8,5 Landzone Landzone Nybyggeri må normalt ikke placeres 























3.L.03 Gammelby Landsbyområde 30 2,0 8,5 Landzone Landzone Nybyggeri må normalt ikke placeres 



















. 




bebyg 

% 

antal 

højde 

Maks. 

etage 

Maks. 

bygn. 


placering 




3.O.02 Stouby skole Uddannelsesinstitutioner 50 2,0 8,5 Landzone Byzone Lokalplanlægning forudsætter 


3.O.01 Barrit skole Uddannelsesinstitutioner 50 2,0 8,5 Byzone Byzone 

3.L.11 Mikkelsvej Jordbrugsparceller 10 2,0 8,5 Landzone Landzone 

3.L.12 Aksel Nielsens Jordbrugsparceller 10 2,0 8,5 Landzone Landzone 

Vej 

3.L.13 Bråskov Blandet byområde 40 2,0 8,5 Byzone Landzone og landzone 



3.L.10 Barrit Langgade Blandet byområde 40 2,0 8,5 Byzone Byzone Lokalplanlægning forudsætter 






3.L.09 Hornum Landsbyområde 30 2,0 8,5 Landzone Landzone Nybyggeri må normalt ikke placeres 























3.L.08 Barrit Station Landsbyområde 30 2,0 8,5 Landzone Landzone Nybyggeri må normalt ikke placeres 

























. 

3.L.07 Breth Landsbyområde 30 2,0 8,5 Landzone Landzone Nybyggeri må normalt ikke placeres 




















bebyg 

% 

antal 

højde 

Maks. 

etage 

Maks. 

bygn. 


placering 




29 

3.R.02 Fakkegrav Feriecentre 10 3,0 13,0 Landzone Landzone Nye bygningsafsnit skal placeres i 

umiddelbar tilknytning til den 

eksisterende bebyggelse og bagved i 

forhold til kysten. Området er udpeget 

som bevaringsværdigt kulturmiljø, og 

bebyggelse skal udformes og placeres 

under særlig hensyntagen til 

områdets natur- landskabsinteresser, 

heruneder de særlige interesser, der 

er begrundet i den kystnære 

beliggenhed. 

3.R.03 Nordbygård Rekreativt område 0 Byzone Byzone Området må ikke bebygges, bortset 


nødvendige for områdets rekreative 

anvendelse som rekreativt område 

3.R.04 Smedebæk Rekreativt grønt område 0 Byzone Landzone og landzone 

Byzone og landzone Området må ikke bebygges, bortset 




3.R.05 Engparken Rekreativt grønt område 0 Byzone Byzone Området må ikke bebygges, bortset 




3.R.06 Elses eng Rekreativt grønt område 0 Landzone Landzone Området må ikke bebygges, bortset 




3.T.01 Barrit 

Rensningsanlæg 50 2,0 8,5 Byzone Byzone 

renseanlæg 

Offentlighedens muligheder for 

adgang til og ophold ved kysten skal 

forbedres. 

3.O.10 Vrigsted 

efterskole 

Uddannelsesinstitutioner 50 3,0 12,0 Landzone Landzone Bebyggelse i området skal i sin 

arkitektoniske hovedform tilpasses 

den eksisterende bygningsvolumen 

Der skal ved udformning og placering 

af bebyggelse, anlæg og beplatning 

tages særlige hensyn til de 

landskabelige interesser og Vrigsted 

kirkes fjernomgivelser 

3.O.09 Sønderparken Sociale institutioner 50 2,0 8,5 Byzone Byzone 

3.O.07 Kildevældet Sundhedsinstitutioner 50 2,0 8,5 Byzone Byzone Bebyggelse skal ske i den østlige del 

af området 

3.O.08 Hornsyld skole Uddannelsesinstitutioner 50 2,0 8,5 Byzone og landzone Byzone 

3.O.06 Hornsyld 

Idrætscenter 

Område til offentlig 

formål 

omkringliggende landskab 

50 2,0 17,0 Byzone og landzone Byzone Lokalplanlægning forudsætter 


3.O.03 Vejlefjord Center Sundhedsinstitutioner 30 6,0 28,0 Landzone Landzone Bygningsmæssige udvidelser skal 

placeres under særlig hensyntagen til 

bygningskompleksets bervaringsværdi 

og særlige arkitektur og under 

hensyntagen til de stedlige natur- og 

landsabsinteresser, herunder 

ejendommens havearkitektur 

3.O.04 Daugård Skole Uddannelsesinstitutioner 50 2,0 9,0 Byzone Byzone 

3.O.05 Bråskovgård Uddannelsesinstitutioner 50 3,0 12,0 Landzone Byzone Landzone 

Nybyggeri skal ske under 

efterskole 

hensyntagen til eksisterende 

landbrugsbebyggelser og det 




bebyg 

% 

antal 

højde 

Maks. 

etage 

Maks. 

bygn. 


placering 




3.T.06 Daugård 

Rensanlæg 

Rensningsanlæg 10 2,0 15,0 Landzone Landzone 

3.T.05 Vindmølleområde 

ved Hornumkær 

Vindmølleanlæg 0 1,0 80,0 Landzone Landzone Der kan opstilles 2 møller 



nrne. 3t og 3u, Hornum By, Hornum 

nedtages 


ved Blæsbjerg 



nrne. 5x og 13c, Vrigsted By, Vrigsted 

nedtages. 

antal højde 



bebyg 

% 

Maks. 

etage 

Maks. 

bygn. 


placering 




31 









4. Bjerre – Korning


Ølsted Korning 

Stenderup 



33 

4.E.03 Detailhandelsområde 

ved Hovedvejen i 

Ølsted 

Område til butiksformål 40 2,0 10,0 Landzone Byzone Indenfor området kan der indpasses 

en dagligvarebutik til lokalområdets 

forsyning med et maks. 

bruttoetageareal på maks. 1000 m² 

ekskl. personalefaciliteter. Det 


for nye butiksarealer til 

dagligvarebutikker i området (både 


m². 

4.E.02 Meringvej Lettere industri 40 2,0 12,0 Landzone Byzone 

4.E.01 Industrivej Lettere industri 50 2,0 10,0 Byzone Byzone 

4.B.09 Korning Øst Blandet bolig- og 


30 2,0 8,5 Landzone Byzone 

En del af området er beliggende inden 

for "støjfrekvenszone med vej og 

jernbane, 

4.B.08 Stenderup Blandet boligområde 30 2,0 8,5 Landzone Byzone Inden området kan lokalplanlægges 

skal der udarbejdes er konkret 

regelsæt som tilgodeser de 

overordnede hensyn til beskyttelse af 

grundvandet. Lokalplanlægning 

forudsætter håndtering af 

overfladevand. 



jernbane" 

4.B.07 Søndervangen Blandet boligområde 30 2,0 8,5 Byzone og landzone Byzone Lokalplanlægning forudsætter 


4.B.06 Midtvej Blandet boligområde 30 2,0 8,5 Byzone Byzone 

4.B.05 Korning Gammelby Blandet boligområde 30 2,0 8,5 Byzone Byzone 



jernbane", 

4.B.03 Bankagervej Blandet boligområde 30 2,0 8,5 Byzone Byzone 

4.B.04 Ølsted Nordvest Blandet boligområde 30 2,0 8,5 Byzone Landzone og landzone 

Byzone Lokalplanlægning skal ske på bag- 


grund af en helhedplan 


antal højde 

4.B.01 Neder Bjerrevej Boligområde - Åben lav 30 2,0 8,5 Landzone Landzone Ved lokalplanlægning skal Bjerre Ved lokalplanlægning skal der lægges Lokalplanlægning forudsætter 

Kirkes landskabelige beliggenhed og vægt på udformningen af overgangen håndtering af overfladevand. 

samspil med landsbyen sikres. mellem by og land. Det gælder i Der skal ved lokalplanlægning tages 

særlig grad områdets nordlige og 

særlige forholdsregler til beskyttelse 

af grundvand- og drikkevandsinte- 

østlige afgrænsning 

resser 

4.B.02 Ølsted By Blandet boligområde 30 2,0 8,5 Byzone Byzone Lokalplanlægning forudsætter 



bebyg 

% 

Maks. 

etage 

Maks. 

bygn. 


placering 




4.O.05 Ølsted Børnehave Sociale institutioner 40 2,0 8,5 Byzone Byzone 

4.O.06 Ølsted 

Område til offentlig 35 2,0 8,5 Byzone Byzone 

Forsamlingshus formål 

4.O.07 Offentligt område Område til offentlig 50 2,0 12,0 Landzone Byzone Lokalplanlægning forudsætter 

ved Hedenstedvej i formål 


Stenderup 

4.O.04 Ølsted skole Uddannelsesinstitutioner 50 2,0 8,5 Byzone og landzone Byzone Lokalplanlægning forudsætter 


4.O.03 Stenderup skole Uddannelsesinstitutioner 50 2,0 8,5 Landzone Byzone 

4.O.02 Castbjerggård Uddannelsesinstitutioner 50 2,0 Landzone Landzone 

4.O.01 BGI - Gramvej Uddannelsesinstitutioner 50 4,0 14,0 Landzone Landzone 

4.L.06 Smedevænget Blandet bolig og erhverv 40 2,0 8,5 Landzone Byzone 

4.L.05 Stationsvej Blandet byområde 40 2,0 8,5 Landzone Byzone 

4.L.04 Bråvej Blandet byområde 40 2,0 8,5 Landzone Byzone 





4.L.03 Eriknauer Landsbyområde 30 2,0 8,5 Landzone Landzone Nybyggeri må normalt ikke placeres 























antal højde 

4.L.01 Bjerre Landsbyområde 30 2,0 8,5 Landzone Landzone Nybyggeri må normalt ikke placeres 











4.L.02 Bottrup Landsbyområde 30 2,0 8,5 Landzone Landzone Nybyggeri må normalt ikke placeres 



















. 












bebyg 

% 

Maks. 

etage 

Maks. 

bygn. 


placering 




35 


ved Eriknauer 


ved Merringgård 

Vindmølleanlæg 0 1,0 100,0 Landzone Landzone 



nrne. 1a og 1h, Merringgård Hgd., 

Korning nedtages. 


til rekreativt område 

4.R.01 Korning Rekreativt grønt område 0 Landzone Landzone Området må ikke bebygges, bortset 




bebyg 

% 

antal 

højde 

Maks. 

etage 

Maks. 

bygn. 


placering 






37 









5. Hedensted - Løsning


Hedensted - Løsning - Øster Snede - Kragelund 



39 

5.B.24 Langs Hovedvejen Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Byzone Byzone 

5.B.19 Årup området Boligområde - Åben lav 30 2,0 8,5 Byzone Byzone 

5.B.20 Valenciavej - 

Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Byzone Byzone 

Moseparken 

5.B.21 Mosegade - 

Etagebolig 40 2,0 8,5 Byzone og landzone Byzone Lokalplanlægning forudsætter 

Moseparken 


5.B.22 Boligområde ved Etagebolig 30 3,0 12,0 Byzone Byzone 

Jørgensens Alle' i 

Hedensted 

5.B.23 Skovparken Boligområde - Åben lav 30 2,0 8,5 Byzone og landzone Byzone 

5.B.18 Blæsbjergvej 

Boligområde - Åben lav 30 

0 2,0 8,5 Byzone Byzone 

det eksisterende landsbymilj 

5.B.17 Remmerslund Blandet boligområde 30 2,0 8,5 Byzone Byzone Ny bebyggelse i området skal have en 

placering, udformning og 

materialevalg, der er i 

overensstemmelse med det stedlige 

byggeri, eller skal på anden måde 

vged sin udformning og indpasning 

medvirke til at bevarer karakteren af 

5.B.12 Per Rytters vej Etagebolig 55 3,0 12,0 Byzone Byzone 

5.B.13 Frederiksbergvej - Boligområde - Tæt lav 40 2,0 8,5 Byzone Byzone 

Per Rytters vej 

5.B.14 Frederiksbergvej - Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Byzone Byzone 

Jernbanegade 

5.B.15 Boligområde i Boligområde - Åben lav 30 2,0 8,5 Byzone Byzone 

Stjernevejskvarteret 

5.B.16 Neptunvej Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Byzone Byzone Der kan etableres offentlige 

institutioner i området 

5.B.11 Kingos Alle Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Byzone og landzone Byzone 

5.B.10 Stubberup Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Byzone Byzone 

5.B.08 Mellem Vandmøllevej Blandet boligområde 30 2,0 8,5 Byzone Byzone 

og Gl. 

Præstegårdsvej 

5.B.09 Sneppevej Etagebolig 60 2,0 8,5 Byzone Byzone 

5.B.07 Løsning nord Blandet boligområde 30 2,0 8,5 Byzone Byzone 

5.B.05 Boligområde nord for 

Skærven 

5.B.06 Boligområde 

nordvest for Skærven 

Boligområde - Åben lav 30 2,0 8,5 Landzone Byzone Lokalplanlægning forudsætter 


Boligområde - Åben lav 30 2,0 8,5 Byzone Byzone 

5.B.04 Kragelund og 

Mølleparken 



5.B.03 Lindvejvej vest Boligområde - Åben lav 30 2,0 8,5 Byzone Byzone 

5.B.02 Bredalvej, Lindvedvej Boligområde - Åben lav 30 2,0 8,5 Byzone og landzone Byzone 

5.B.01 Boligområde i Øster 

Snede 




bebyg 

% 

antal 

højde 

Maks. 

etage 

Maks. 

bygn. 


placering 




5.B.49 Øst for Constantiavej 

3 




2 




1 

Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Landzone Byzone 

5.B.43 Et blandet 

boligområde ved 

Constaniavej- 

Dalbyvej i Hedensted 

5.B.44 Constantiavej - 

Dalbyvej Syd 

5.B.45 Vest for 

Constantiavej 1 







Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Byzone og landzone Byzone 

Der skal i arealet ned imod Dalby bæk, 

etableres et regnvandsbassin 

5.B.42 Constantiavej 

Nordøst 

Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Landzone Byzone Der skal udlægges grønne fælles 

friarealer indenfor/mellem enkelte 

boligområder med forbindelse til det 

åbne land. 



5.B.41 Humlehaven Boligområde - Åben lav 30 2,0 8,5 Byzone Byzone 

5.B.40 Bakken og Udsigten Boligområde - Åben lav 30 1,0 7,5 Byzone Byzone 

5.B.39 Mårvej Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Byzone og landzone Byzone Lokalplanlægning forudsætter 


5.B.38 Gretbjergvej Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Landzone Byzone Lokalplanlægning forudsætter 


5.B.37 Egernvej, Rådyrvej Blandet boligområde 30 2,0 8,5 Byzone Byzone 

5.B.36 Rugmarken Blandet boligområde 30 2,0 8,5 Landzone Byzone 

5.B.31 Ved Bækken, Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Byzone og landzone Byzone 

Ranunkelvej og 

Myntevej 

5.B.32 Toruplunden Blandet boligområde 30 2,0 8,5 Byzone Byzone 

5.B.33 Bækketoften, Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Byzone Byzone 

Hvedelunden, 

Havrevænget 

5.B.34 Boligområde ved Etagebolig 30 2,0 8,5 Byzone Byzone 

Overholmvej 

5.B.35 Bygmarken Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Byzone og landzone Byzone 

5.B.30 Midtbyen Sydøst Boligområde - Åben lav 30 2,0 8,5 Byzone Byzone 

5.B.26 Apotekerhaven Etagebolig 80 4,0 12,0 Byzone Byzone 

5.B.27 Fejringhusvej - Blandet boligområde 30 2,0 8,5 Byzone Byzone 

Lysagervej 

5.B.28 Solsiden - 

Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Byzone og landzone Byzone 

Grønnevang 

5.B.29 Rørkærvej Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Byzone Byzone 

5.B.25 N C Hüttelsvej Etagebolig 50 3,0 10,0 Byzone Byzone Der kan etableres offentlige 

institutioner i området 


bebyg 

% 

antal 

højde 

Maks. 

etage 

Maks. 

bygn. 


placering 




41 

nord 

5.E.09 Sneppevej - 

Vandmøllevej 

Lettere industri 40 2,0 12,0 Byzone Byzone 


langs motorvejen i 

Tilbageførsel af areal matr nr. 1d 

Øster Snede Sogn og by til landzone. 

Godkendt den 30.01.2013 

Tungere industri 50 3,0 15,0 Byzone og landzone Byzone Lokalplanlægning forudsætter 


motorvejen (DAKA) 

5.E.06 Erhvervsområde ved 

Dakavej 


mellem Øster Snede 

og motorvejen 

Lettere industri 50 3,0 15,0 Byzone Byzone Der skal ved lokalplanlægning tages 


af grundvand 

Tungere industri 50 4,0 40,0 Byzone og landzone Byzone 

Der kan etableres et biogasanlæg. 

5.C.03 Hedensted bymidte Bycenter 260 3,0 13,0 Byzone Byzone Der kan etableres dagligvarer butikker 

på op til til 3500m² 3000m og 

detailhandelsbutikker på 1500 m² Det 


for nye butiksarealer i Hedensted 

bymidte (både nybyggeri og 


5.E.01 Bøgballe Lettere industri 40 2,0 8,5 Landzone Landzone 

5.E.02 Erhvervsområde i Lettere industri 40 2,0 15,0 Byzone Byzone 

Øster Snede 

5.E.03 Erhvervsområde i Lettere industri 40 2,0 12,0 Landzone Byzone Lokalplanlægning forudsætter 

Kragelund 


5.E.04 Herredsvej Lettere industri 40 2,0 12,0 Landzone Byzone Lokalplanlægning forudsætter 


5.E.05 Erhvervsområde ved Tungere industri 50 3,0 15,0 Byzone Byzone 

2 og detailhandelsbutikker 

på op til 1500m2 . Det samlede 


butikarealer i Hedensted-Løsning området 

(både nybyggeri og omdannelse) er 

12,500m2 5.C.02 Centerområde i 

Hedensted 

Bycenter 80 3,0 10,0 Byzone Byzone Der kan etableres dagligvarer butikker 

på op op til til 3500m² 3000m og 

detailhandelsbutikker på 1500 m² Det 


for nye butiksarealer i Hedensted 

bymidte (både nybyggeri og 







12,500m2 5.B.53 Vestlige del af 

Bakken 

5.C.01 Centerområde i 

Løsning 

Bycenter 60 3,0 10,0 Byzone Byzone Der kan etableres dagligvarer daglivarer butikker 

på op op til til 3000m² 3000m og 




i Hedensted bymidte (både nybyggeri 







12,500m2 Boligområde - Tæt lav 30 2,0 7,5 Byzone Byzone 


5 

Boligområde - Åben lav 30 1,0 7,5 Landzone Byzone 






4 




bebyg 

% 

antal 

højde 

Maks. 

etage 

Maks. 

bygn. 


placering 




5.E.23 Erhvervsområde nord 

i Hedensted 

5.E.24 Sydvest for for 

Hovedvejen 

Hedensted 

Lettere industri 50 2,0 10,0 Landzone Byzone Lokalplanlægning forudsætter 



pladskrævende varegrupper i 

Hedensted Hedensted-Løsning (både nybyggeri området og (både ny- 

omdannelse) byggeri og omdannelse) er 5000 m². er 7500m2 Lettere industri 40 2,0 10,0 Byzone Byzone Der kan etableres butikker til 


Bruttoetagarealet må for den enkelte 

butik ikke overstige 5000 meter Det 




Løsningvej i 

Hedensted 


Hecovej 

Lettere industri 50 2,0 28,0 Byzone og landzone Byzone 

5.E.20 Mosegade området Lettere industri 40 2,0 10,0 Byzone Byzone 

5.E.19 Erhvervsområdet 

Kildeparken ved 

Årupvej 



af grundvand 


Kildeparken Ved 

Motorvej E45 3.etape 



af grundvand 



Motorvej E45 midt 



af grundvand 


mellem jernbanen og 

Remmerslundvej 

5.E.15 erhvervsområde ved 

Remmerslund 


Kildeparken 2. etape 



af grundvand 

Erhvervsområde 10 1,0 8,5 Landzone Byzone 




Gesagervej 



af grundvand 

5.E.12 Nord for Gesagervej Tungere industri 50 3,0 15,0 Byzone Byzone 

5.E.10 Erhvervsområde i 

Stubberup 

5.E.11 Erhvervsområde vede 

Stjernevej 

Lettere industri 40 2,0 12,0 Byzone Byzone Lokalplanlægning forudsætter 


antal højde 

Lettere industri 40 2,0 12,0 Byzone og landzone Byzone 


bebyg 

% 

Maks. 

etage 

Maks. 

bygn. 


placering 




43 

5.L.01 Gl. Sole Landsbyområde 30 2,0 8,5 Landzone Landzone Nybyggeri må normalt ikke placeres 











Der skal tages særligt hensyn til 

landsbyens kulturhistoriske træk 

indenfor det udpegede kulturmiljø 












Enggårdsvej 


Kærvej 

Lettere industri 40 2,0 14,0 Landzone Landzone Der kan opstilles siloer med højde op 

til 20 m. 



Lettere industri 40 2,0 12,0 Landzone Byzone 

5.E.31 Erhverv, 

udvalgsvarebutik i 

Kildeparken 

Lettere industri 40 3,0 12,0 Byzone og landzone Byzone Der kan planlægges for 5.000 m² 

bruttoetageareal til 

detailhandelsformål som samlet 

ramme og som størrelsen af den 

enkelte butik. 

Særlige anvendelsesbestemmelser En 

del af området kan anvendes til 

detailhandel i form af en 

udvalgsvarebutik, der forhandler 

varegrupper inden for våben og 

ammunition, som frembyder særlige 

sikkerhedsmæssige forhold, der 

medfører, at butikken ikke kan 

indpasses i bymidten. 

Området er omfattet af gældende 

lokalplan nr. 191. 

dagligvarebutik ved 

Overholmvej i 

Hedensted 

Torupvej 

5.E.30 Område til 


Område til butiksformål 40 2,0 10,0 Byzone Byzone Indenfor området kan der indpasses 

en dagligvarebutik med et maks. 

bruttoetageareal på maks. 1000 m² 

eksl. personalefaciliteter, jf. figur 2. 

Det samlede maksimale 


til dagligvarebutikker i områdt (både 


m², jf. Planlovens 

detailhandelsbestemmelser. 

5.E.28 Skovvangen Lettere industri 50 3,0 15,0 Landzone Byzone Lokalplanlægning forudsætter 


5.E.29 Erhvervsområde ved Kontor og 


5.E.27 Ved Odinsvej Lettere industri 50 2,0 12,0 Byzone og landzone Byzone 

5.E.26 Overholmvej Tungere industri 50 2,0 12,0 Byzone Byzone 

pladskrævende varegrupper i 

Hedensted Hedensted-Løsning (både nybyggeri området og (både ny- 

omdannelse) byggeri og omdannelse) er 5000 m². er 7500m2 5.E.25 Vejlevej - 

Overholmvej 

Hedensted 

Lettere industri 40 2,0 10,0 Byzone og landzone Byzone Der kan etableres butikker til 


Bruttoetagarealet må for den enkelte 

butik ikke overstige 5000 meter Det 






bebyg 

% 

antal 

højde 

Maks. 

etage 

Maks. 

bygn. 


placering 




5.L.06 Erhvervsområde i 

Hedensted syd 

Blandet bolig og erhverv 40 2,0 8,5 Byzone og landzone Byzone 





5.L.05 St. Dalby Landsbyområde 30 2,0 8,5 Landzone Landzone Nybyggeri må normalt ikke placeres 



















Torup skal bevares som landsby med 

åbne områder omkring, således at 

landsbyens struktur bevares. Der kan 

derfor ikke ske udstykninger og 

huludfyldninger til boligformål i Torup. 

5.L.04 Torup Landsbyområde 30 2,0 8,5 Landzone Landzone Nybyggeri må normalt ikke placeres 























5.L.03 Bøgballe Landsbyområde 30 2,0 8,5 Landzone Landzone Nybyggeri må normalt ikke placeres 























5.L.02 Båstrup Landsbyområde 30 2,0 8,5 Landzone Landzone Nybyggeri må normalt ikke placeres 




















bebyg 

% 

antal 

højde 

Maks. 

etage 

Maks. 

bygn. 


placering 




45 

5.O.12 Spejderborgen Område til offentlig 30 2,0 8,5 Byzone Byzone 

formål 

5.O.13 Enghuset Område til offentlig 30 2,0 8,5 Byzone Byzone 

formål 

5.O.14 Hedensted 

Område til offentlig 30 2,0 15,0 Byzone Byzone 

Ridecenter 

formål 

5.O.15 institutionsområde Sociale institutioner 30 1,0 8,5 Byzone Byzone 

ved Dalbyvej 

5.O.16 Institutionsområde Sociale institutioner 0 2,0 8,5 Byzone Landzone 

ved Daugårdvej 

5.O.17 Institutionsområde Område til offentlig 50 2,0 8,5 Byzone Byzone 

ved Skærven i formål 

Løsning 

5.R.01 Rekreativt område i Rekreativt område 0 Landzone Landzone Området må ikke bebygges, bortset 

Øster Snede 




5.R.02 Rekreativt område Rekreativt område 0 Byzone og landzone Byzone og landzone Området må ikke bebygges, bortset 

mellem Øster Snede 


og motorvejen 



5.R.05 Rekreativt område Rekreativt grønt område 0 Byzone og landzone Byzone Området må ikke bebygges, bortset 

"Skærven" 




5.R.06 Rekreativt område i Rekreativt grønt område 0 Byzone og landzone Byzone og landzone Området må ikke bebygges, bortset 

ved Gesagervej 




En mindre del af området er fredskovbelagt 

og skal vedblive med dette. 

Fredskovområdet gennemskæres af 

en offentlig sti, som skal bevares. 

5.O.11 Bocenter Foedvænget Sociale institutioner 50 2,0 8,5 Byzone Byzone 



placering 


5.L.07 Erhvervsområde ved Blandet bolig og erhverv 30 2,0 8,5 Byzone Byzone 

Gesagervej 

5.L.08 Erhvervsområde ved Blandet bolig og erhverv 40 2,0 8,5 Byzone Byzone 

Haremarksvej i 

Løsning 

5.O.01 Øster Snede Kirke Område til offentlig 30 2,0 8,5 Byzone Byzone 

formål 

5.O.02 Øster Snede Skole Uddannelsesinstitutioner 50 2,0 8,5 Byzone og landzone Byzone 

5.O.03 Løsning Kirke og Område til offentlig 40 2,0 8,5 Byzone Byzone 

plejehjem 

formål 

5.O.04 Løsning skole m.m. Område til offentlig 40 2,0 10,0 Byzone Byzone 

formål 

5.O.05 Genbrugspladsen Område til offentlig 10 1,0 8,5 Landzone Byzone 

formål 

5.O.06 Stjernevejs skolen Område til offentlig 40 4,0 15,0 Byzone og landzone Byzone 

m.m. 

formål 

5.O.07 Offentligt område Sociale 


ved Lunave institutioner 

5.O.08 Hedensted Skole Område til offentlig 40 2,0 8,5 Byzone Byzone 

m.m. 

formål 

5.O.09 Plejehjem og Sociale institutioner 30 1,0 8,5 Byzone Byzone 

ældreboligerOffentligt 

område i Hedensted 

5.O.10 Hedensted Bocenter Sociale institutioner 30 2,0 8,5 Byzone Byzone 




5.R.22 Rekreativt område 

ved Golfbane 


ved Torup bæk 

5.R.20 Grønt område ved 

Ringvænget 

Hovedvejen 


ved Constantiavej 









Rekreativt grønt område 0 Landzone Landzone Området må ikke bebygges, bortset 




Rekreativt grønt område 0 Byzone og landzone Byzone og landzone Området må ikke bebygges, bortset 




antal højde 

5.R.07 Idrætsområde ved Idrætsanlæg 10 1,0 7,5 Landzone Byzone 


5.R.08 Rekreativt område Rekreativt grønt område 0 Byzone Byzone Området må ikke bebygges, bortset 

ved 





5.R.09 Tidligere grusgrav i Rekreativt grønt område 0 Landzone Landzone Området må ikke bebygges, bortset 

Remmerslund 




5.R.10 Skydebanen 

Støjende fritidsanlæg 10 1,0 7,5 Landzone Landzone 

Remmerslund 

5.R.11 Rekreativt område Rekreativt grønt område 0 Byzone Byzone Området må ikke bebygges, bortset 

mellem Gesagervej 


og Blæsbjerg 



5.R.12 Fiskesøen 

Rekreativt grønt område 0 Byzone Byzone Området må ikke bebygges, bortset 

Remmerslund 




5.R.13 Rekreativt område i Rekreativt område 0 Landzone Landzone Området må ikke bebygges, bortset 

Kildeparken 1 




5.R.14 Rekreativt område i Rekreativt område 0 Landzone Landzone Beplantningsbælte med sti 

Kildeparken 2 

5.R.15 Rekreativt område Rekreativt område 0 Landzone Landzone Området må ikke bebygges, bortset 

ved Årupvej 




5.R.16 Sportsplads i 

Idrætsanlæg 10 1,0 Byzone Byzone 

Hedensted 

5.R.17 Mosen i Hedensted Rekreativt grønt område 0 Landzone Byzone Området må ikke bebygges, bortset 




5.R.18 Beplantning mellem Rekreativt grønt område 0 Byzone Byzone 

Skovparken og 


bebyg 

% 

Maks. 

etage 

Maks. 

bygn. 


placering 




47 

antal højde 

5.R.23 Rekreativt område Rekreativt område 0 Landzone Landzone Området må ikke bebygges, bortset 

ved Torup 




5.R.24 Hedensted Golfbane Idrætsanlæg 10 2,0 8,5 Landzone Landzone Bygninger må kun opføres i 

tilknytning til de eksisterende 

gårdbebyggelser. Den samlede 

bygningsmasse må ikke forøges. 

5.R.25 Fremtidig golfbane Idrætsanlæg 0 Landzone Landzone 


bebyg 

% 

Maks. 

etage 

Maks. 

bygn. 


placering 






49 









6. Uldum – Rask Mølle


Uldum Rask Mølle 



51 

6.E.07 Mekuvej Tungere industri 50 3,0 12,0 Byzone Byzone Lokalplanlægning forudsætter 


6.E.08 Møllersmindevej Lettere industri 50 2,0 12,0 Byzone Byzone 

6.E.06 Industrisvinget Tungere industri 50 2,0 12,0 Byzone Byzone 

6.E.05 Haurumvej Lettere industri 40 2,0 8,5 Byzone og landzone Byzone 

6.E.04 Jydsk Uldum Lettere industri 50 3,0 45,0 Byzone og landzone Byzone Lokalplanlægning forudsætter 


6.E.03 Højskolebakken Lettere industri 50 2,0 8,5 Byzone Byzone 

imødegåelse af klimaforandringerne 

6.E.02 Uldum Hedevej Tungere industri 50 3,0 12,0 Landzone Byzone Udbygningen skal ske fra sydvest mod 

nordøst. I lokalplanlægningen skal 

indarbejdes forholdsregler som til 

Der skal i lokalplanlægningen 

redegøres for grundvans- og 

drikkevandsinteresser 



6.E.01 Heden Uldum Tungere industri 50 2,0 12,0 Byzone Byzone 

6.C.03 Rask Mølle Midtby Område til butiksformål 110 3,0 10,0 Byzone Byzone Der kan etableres daglivarer butikker 


detailhandelsbutikker på op til 700 m² 

6.C.02 Rask Mølle Midtby 

vest 

Område til butiksformål 50 2,0 8,5 Byzone Byzone Der kan etableres daglivarer butikker 



6.C.01 Uldum Midtby Område til butiksformål 110 3,0 10,0 Byzone Byzone Der kan etableres daglivarer butikker 



Det samlede maksimale 


i Uldum bymidte (både nybyggeri og 


6.B.15 Højskolebakken Blandet boligområde 80 2,0 8,5 Byzone Byzone 

6.B.14 Skovbrynet Boligområde - Åben lav 30 2,0 8,5 Byzone Byzone 

6.B.13 Honumvej Blandet boligområde 30 2,0 8,5 Byzone Byzone 

6.B.12 Bryggervej Blandet boligområde 30 2,0 8,5 Byzone Byzone 

6.B.11 Buskkvarteret Blandet boligområde 30 2,0 8,5 Byzone og landzone Byzone 

6.B.10 Blomsterkvarteret Boligområde - Åben lav 30 2,0 8,5 Byzone Byzone 

6.B.09 Lupinvej Blandet boligområde 30 2,0 8,5 Byzone Byzone Der kan etableres institutioner og 

kollektive anlæg til områdets daglige 

forsyning. 

6.B.08 Stenkærgård Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Byzone og landzone Byzone 

6.B.07 Åbrinken Boligområde - Åben lav 30 2,0 8,5 Byzone Byzone 

6.B.06 Åparken Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Byzone Byzone 

6.B.05 Kirkegade Boligområde - Åben lav 30 2,0 8,5 Byzone Byzone 

6.B.04 Vestergade Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Byzone Byzone 

6.B.03 Lillekongens Ager Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Byzone og landzone Byzone 



placering 


6.B.01 Bakkegårdsparken Boligområde - Åben lav 30 2,0 8,5 Byzone Byzone 

6.B.02 Hvilehøjgård Blandet boligområde 30 2,0 8,5 Byzone Byzone 




6.L.04 Hornborg Landsbyområde 30 2,0 8,5 Landzone Landzone Nybyggeri må normalt ikke placeres 





















Der er udarbejdet Udviklingsplan, hvis 




antal højde 

6.L.01 Hvirring Nord Landsbyområde 30 2,0 8,5 Landzone Landzone Nybyggeri må normalt ikke placeres 











6.L.02 Hvirring Landsbyområde 30 2,0 8,5 Landzone Landzone Nybyggeri må normalt ikke placeres 











6.L.03 Flemming Landsbyområde 30 2,0 8,5 Landzone Landzone Nybyggeri må normalt ikke placeres 




































bebyg 

% 

Maks. 

etage 

Maks. 

bygn. 


placering 




53 


6.O.01 Skolerne i Uldum Uddannelsesinstitutioner 30 2,0 8,5 Byzone Byzone Lokalplanlægning forudsætter 


6.O.02 Idrætsanlæg, Område til offentlig 30 3,0 12,0 Byzone Byzone 

Uldum 

formål 

6.O.03 Rask Mølle Skole Område til offentlig 30 3,0 12,0 Byzone og landzone Byzone Lokalplanlægning forudsætter 

formål 


6.L.08 Hesselballe Landsbyområde 30 2,0 8,5 Landzone Landzone Nybyggeri må normalt ikke placeres 


















6.L.07 Kalhave Landsbyområde 30 2,0 8,5 Landzone Landzone Nybyggeri må normalt ikke placeres 











Der skal tages særligt hensyn til 

landsbyens kulturhistoriske miljø. 









6.L.06 Havrum Landsbyområde 30 2,0 8,5 Landzone Landzone Nybyggeri må normalt ikke placeres 











Det gamle gård- og produktionsmiljø 

bør bevares enten ved forsat drift eller 

på sigt til boliger. 











Byggeri og eventuelle udstykninger 

langs Haurumvej og Løsningvej 

skalrespektere den eksisterende 

bebyggelsesstruktur. 

6.L.05 Havrum øst Landsbyområde 30 2,0 8,5 Landzone Landzone Nybyggeri må normalt ikke placeres 






opføre huse med laftehjørner.Der må 
















bebyg 

% 

antal 

højde 

Maks. 

etage 

Maks. 

bygn. 


placering 





ved Flemming 




nrne. 3e og 4k, Havrum By, Hornborg 

nedtages. 


ved Kalhave 




nrne. 7ad og 7 ag Kalhave By, 

Hornborg nedtages. 

Hvirring 


ved Havrum 




nrne. 3e og 4k, Havrum By, Hornborg 

nedtages. 

6.R.01 Rekreativt 

område ved 

Der kan etableres fritidsaktiviteter og 

et mindre antal overnatningsenheder. 

antal højde 

Rekreativt område 10 1,0 5,0 Landzone Landzone 


bebyg 

% 

Maks. 

etage 

Maks. 

bygn. 


placering 




55 









7. Tørring - Lindved


Ølholm 

Tørring Aale 

Lindved 



57 

7.C.03 Tørring Stationsby Bycenter 60 3,0 10,0 Byzone Byzone Der kan etableres dagligvarebutikker 





i Tørring bymidte (både nybyggeri og 


7.C.02 Ølholm Bycenter 60 2,0 8,5 Byzone Byzone Der kan etableres dagligvarebutikker 



7.C.01 Lindved Bycenter 60 2,0 8,5 Byzone Byzone Der kan etableres dagligvarebutikker 



7.B.19 Ølholm Syd Blandet boligområde 0 2,0 8,5 Landzone Byzone Lokalplanlægning forudsætter 


7.B.18 Møllevej Boligområde - Åben lav 30 2,0 8,5 Landzone Byzone 

7.B.17 Aale Midtby Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Landzone Byzone Lokalplanlægning forudsætter 


7.B.16 Sikavej vest Boligområde - Åben lav 30 2,0 8,5 Landzone Byzone Lokalplanlægning forudsætter 


7.B.15 Sikavej Boligområde - Åben lav 30 2,0 8,5 Byzone og landzone Byzone 

7.B.14 Kirkevej Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Landzone Byzone Lokalplanlægning forudsætter 


7.B.13 Grønlund Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Byzone og landzone Byzone Lokalplanlægning forudsætter 


7.B.12 Dyrekvarteret Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Byzone Byzone 

7.B.11 Mejerikvarteret Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Byzone Byzone 

7.B.10 Aalevejkvarteret Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Byzone Byzone 

7.B.09 Hans Jensensvej Boligområde - Åben lav 30 2,0 8,5 Byzone Byzone Lokalplanlægning forudsætter 


7.B.08 Vongevej Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Byzone Byzone 

7.B.07 Østergadekvarteret Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Byzone Byzone 

7.B.06 Rosavejkvarteret Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Byzone Byzone Der etableres institutioner i området. 

7.B.05 Skolevejkvarteret Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Byzone Byzone Der etableres institutioner i området. Lokalplanlægning forudsætter 


7.B.04 Lindved Skovby Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Byzone Landzone og landzone 



7.B.03 Langemakskvarteret Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Byzone Byzone 



placering 


7.B.01 Møllekvarteret Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Byzone Byzone 

7.B.02 Agersbølvej Blandet boligområde 40 2,0 8,5 Byzone Byzone 




7.O.03 Nederbylund Område til offentlig 

formål 

7.O.04 Tørring Skole Område til offentlig 

formål 



7.O.02 Langskov Skole Uddannelsesinstitutioner 40 3,0 10,0 Byzone Byzone 


7.O.01 Lindved skole Uddannelsesinstitutioner 50 3,0 10,0 Byzone Byzone Lokalplanlægning forudsætter 


7.L.01 Hjortsvang Landsbyområde 30 2,0 8,5 Landzone Landzone Nybyggeri må normalt ikke placeres 


















7.E.11 Motel Gudenåen Kontor og 



7.E.12 Møllevej Lettere industri 40 2,0 10,0 Landzone Byzone 

7.E.10 Fabriksvej Lettere industri 50 2,0 10,0 Byzone Byzone 

7.E.08 Viborg Hovedvej Kontor og 



7.E.09 Torvegade Nord Lettere industri 50 2,0 8,5 Byzone Byzone 

7.E.07 Sønderbrogade Kontor og 


50 1,0 8,5 Byzone Byzone Der kan etableres butikker til særligt 

pladskrævende varegrupper, 

bruttoetagearealet for den enkelte 

butik må ikke overstige 5000 m² Det 



pladskrævende varegrupper i Tørring 


3000 m². 

7.E.06 Torvegade øst Lettere industri 50 2,0 10,0 Byzone Byzone 

7.E.03 Erhvervsparken Øst Erhvervsområde 50 3,0 12,0 Landzone Byzone Lokalplanlægning forudsætter 


7.E.04 Erhvervsparken, Lettere industri 50 4,0 15,0 Byzone Byzone 

Ølholm 

7.E.05 Banevej Erhvervsområde 50 3,0 12,0 Byzone Byzone Lokalplanlægning forudsætter 


7.E.02 Birkevænget Lettere industri 50 2,0 8,5 Byzone Byzone 

7.E.01 Lindved Syd Lettere industri 50 2,0 12,0 Byzone Byzone 

7.C.04 Tørring Kirkeby Bycenter 60 2,0 8,5 Byzone Byzone Der kan etableres dagligvarebutikker 





i Tørring bymidte (både nybyggeri og 



bebyg 

% 

antal 

højde 

Maks. 

etage 

Maks. 

bygn. 


placering 




59 

7.T.05 Svæveflyvepladsen i 

Hammer 

7.T.06 Aale 

Rensningsanlæg 


ved Aale Østermark 




nrne. 4b, 4d og 4i, Bjerregård Hgd. 

nedtages. 

Rensningsanlæg 10 1,0 8,5 Landzone Byzone 

Støjende fritidsanlæg 10 1,0 8,5 Landzone Landzone 

7.T.04 Tørring Renseanlæg Rensningsanlæg 10 1,0 8,5 Landzone Landzone 


ved Sindbjerg 



nrne. 4e, 4f og 4g, Nyborg By, 

Langskov nedtages. 


ved Vongevej 

som rekreativt område. 

Rekreativt grønt område 0 Byzone Byzone Området må ikke bebygges, bortset 



som rektrativt område. 


7.R.06 Tingparken Rekreativt grønt område 0 Landzone Landzone Området må ikke bebygges, bortset 



7.R.01 Lindved Skovby Rekreativt grønt område 0 Landzone Landzone Området må ikke bebygges, bortset 




7.R.02 Ølholm Kilen Rekreativt område 0 Landzone Byzone Området må ikke bebygges, bortset 




7.R.03 Tuborgskoven Rekreativt grønt område 0 Byzone Byzone Området må ikke bebygges, bortset 




7.R.04 Tørring Bypark Rekreativt grønt område 0 Landzone Landzone Området må ikke bebygges, bortset 




7.R.05 Ved Viborgvej Campingplads 10 1,0 8,5 Landzone Landzone 



På en del af området skal der 

etableres skov 



placering 


7.O.05 Gudenåvej Sociale institutioner 50 2,0 8,5 Landzone Byzone 

7.O.06 Aale skole Uddannelsesinstitutioner 50 2,0 8,5 Landzone Byzone

Kommuneplan 2013

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?