Rejsemål: Dannelse! - Statens Museum for Kunst

http://www.eugwiss.udk-berlin.de/schmid/odahtml/odaVI.1.3.html
Hvorfor tror du HC. Andersen beskriver Titians Venus og Venus Medici
som henholdsvis den jordiske og den himmelske Venus?
I romanen Improvisatoren fra 1835 bruger han det også:
”I det lille ottekantede Kammer hænger kun udvalgte Mesterværker, men alle forsvinde de for det
levende Steenbillede her, den medicæiske Venus! Jeg har aldrig seet sligt Livsudtryk i Stenen!…der
er Gudinden selv, født af Havets Skum, der staaer for os. Paa Væggen bag Statuen hænge to
prægtige Venus-Billeder af Titian, det er skjønheds Gudinder i Liv og Farver, men kun den jordiske
Skjønheds, det rige yppige, Marmorgudinden er den himmelske!…hun staar mig, ikke som Billede,
men lys og levende, skuende mig ind i Sjælen med sit Marmor-Øie…” [Improvisatoren, 1. del, kap.
11]
En time tilbragte han foran Venus! Hvad tænkte han?
Gennem citatet får vi et lille indblik i hans tanker, men en time er
temmelig længe … Hvor tit sker det, at du bruger så lang tid på at
betragte noget?
Citatet fortæller os både noget om H.C. Andersens personlighed,
om den rolle, kunsten kunne have på hans tid, og måske også noget
om forskellene på dengang og i dag.
Venus Medici. Romersk kopi efter hellenistisk original. 2. årh. f.Kr. Marmorudgaven, som
Andersen betragtede med stor begejstring, var i 1660 blevet fundet i Hadrians Villa ved
Tivoli. I 1717 blev den flyttet til Uffizierne. Lige siden statuen blev fundet, var den blevet
beundret som oldtidens smukkeste venusfremstilling og idealet af kvindelig skønhed
Mødet med Firenzes storslåede kunstsamlinger overvældede den 28-årige Andersen - og slog ham
ud:
”Gid jeg nu var ”kun 17 Aar” og havde de samme Følelser og Ideer som nu, da skulle der nok blive
noget af mig, nu seer jeg kun at jeg intet veed, intet kan, og Livet er saa kort, hvor skal jeg dog
lære det uhyre Meget! Det er en Følelse jeg aldrig har kjendt, den gjør mig inderlig bedrøvet!”
[Brev til Henriette Wulff okt. 1834]
Hvordan skulle han som kunstner komme videre herfra? Så mange fantastiske kunstnere havde
levet før ham, havde skabt kunstværker, som han følte var så meget bedre, end han i sin vildeste
fantasi kunne drømme om at skabe …
Men som turen skred fremad, overvandt Andersen følelsen af ikke at kunne noget. Indtrykkene fra
dannelsesrejsen blev bearbejdet i dagbogen, i breve og små tegninger. Til sidst begyndte Andersens
første roman at tage form – Improvisatoren, der udkom i 1835 og blev et gennembrud for forfatteren.
I denne proces spiller mødet med de danske guldalderkunstnere også en rolle. Samlingspunktet
for de danske kunstnere var billedhuggeren Bertel Thorvaldsen 1770-1844, der havde boet
i Rom i 36 år. Thorvaldsen var den første dansker, Andersen opsøgte, da han kom til Rom.