dansk forfatterforening - Menneske

franske tågehorn (Derrida, Deleuze),
hos sufierne, buddhisterne. Hvor
katego-riernes fuckes, sproget knuses,
meta-forerne mules, poesien opstår.
Peter Laugesen, Dan Turèll, John
Cage, Nikolaj Rønhede, Klaus Høeck,
Niels Christiansen. Alle mulige andre
steder, og på alle mulige andre måder.
Og det omvendte, altid det omvendte
også.
At læse noget, der betyder
noget, har intet med alder eller
erfaring at gøre.
Ja. Og nej. Eller måske skal jeg omformulere
udsagnet: At læse noget, der
betyder noget man kan FORSTÅ, har
intet med alder eller erfaring at gøre.
Da jeg var lille læste jeg bøger, som
jeg var for lille til at forstå. Jeg læste
Ringenes Herre da jeg var tretten, og
der var mange passager jeg ikke gad
læse, eller ikke kunne relatere til, eller
ikke forstod. Jeg læste den alligevel,
og elskede den. Da jeg var omkring 20
læste jeg den igen, og pludselig opdagede
jeg alle de passager, hvor orkerne
taler sammen, og synes at det
var noget af det fedeste. Som
trettenårig SAGDE det mig ingenting.
Da jeg havde læst de sidste sider som
20-årig låste jeg mig inde på
lokummet og græd lidt. Det gjorde jeg
sgu ikke som 13-årig. Der findes
bøger jeg tager frem igen og igen, og
jeg kan ikke trænge ind i dem; jeg ved
de betyder alt muligt, men jeg kan ikke
forstå det. Det gælder tit poesi. Og så
lige pludselig en dag forstår jeg det,
eller det siger mig noget, og så svimler
jeg afsted på ordenes umulige broer,
Rabbe Enckel, O spång av mellanord.
Jeg kommer lige til at tænke på en
statusrapport Gerd Laugesen gav på
Facebook for nylig: “De kørte så
hurtigt gennem regnbuen, at de fik en
triumfbule”. Den næste nye genre,
efter sms-digtet, må være statusdigtet.
Men hvor tit har det noget at
gøre med alder, og hvor tit er det
noget helt andet? Det skrevne kan
også GIVE os erfaring, alder måske
endda. Det er en svingdør. Man kunne
gå videre, og det er nok med vilje du
ikke har gjort det, for det er måske det
mere banale: At SKRIVE noget, der
betyder noget, har intet med alder
eller erfaring at gøre. Igen: Både ja og
nej. Claus Høxbroe, som jeg har re-