dansk forfatterforening - Menneske
dansk forfatterforening - Menneske
dansk forfatterforening - Menneske
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
tale om? Det er fristende at tro den<br />
kraft der ligger i at skrive, eftersom jeg<br />
nu vistnok interviewes fordi jeg er<br />
forfatter. Hvilket så måske blot rykker<br />
spørgsmålet lidt mod venstre eller<br />
højre, for hvad er det så for en kraft<br />
der er i at skrive? May the force be<br />
with you. Jeg kan forandre verden ved<br />
at vade rundt i den, få folk til at flytte<br />
sig, sige noget, gøre noget og alle<br />
mennesker forandrer hele tiden hele<br />
verden en lille smule i et kaos af så<br />
fuldstændigt uoverskuelige dimensioner,<br />
at selv ikke den vildeste<br />
kaosmatematik - formodentlig - nogen<br />
sinde vil få styr på dét. Da jeg var lille<br />
forsøgte jeg i fuldt alvor at få sten til at<br />
svæve ved tankens kraft. Eller - i fuldt<br />
alvor, jeg ved ikke, det var mere sådan<br />
at jeg kunne overbevise mig selv om, i<br />
måske ca. 20 sekunder af gangen, at<br />
hvis jeg netop var helt overbevist om<br />
at det var muligt, kunne jeg faktisk få<br />
en sten til at svæve. Mere end godt og<br />
vel 20 sekunder, eller måske endnu<br />
kortere, gad jeg ikke at prøve, det<br />
virkede jo ikke. Måske er det meget<br />
godt at tro at man har en kraft, der<br />
kan forandre verden, når man skriver.<br />
Man må jo have en eller anden grund<br />
til at gøre det. Jeg spurgte en meget<br />
dygtig digter-kollega om hvad han ville<br />
med at skrive alle de bøger. Hans svar<br />
var, at han gerne ville skrive gode<br />
bøger; altså bøger som folk synes var<br />
gode. Egentlig et meget godt svar,<br />
men for mig er det ikke dækkende -<br />
jeg vil måske ikke forandre verden,<br />
men gerne noget i læseren (jeg vil da<br />
også godt skrive gode bøger). Eller<br />
forandre - - give en oplevelse, selv<br />
være en der kan give den<br />
upåagtivende læser dét dér magiske<br />
chok, som noget sprog nogen gange<br />
kan give en. Nogle gange tror jeg det<br />
har noget at gøre med den umulige<br />
overskridelse af ensomheden, som lige<br />
pludselig bliver mulig. At man gennem<br />
et hav af forskydninger pludselig opnår<br />
et mikrosekund, hvor alle forskydningerne<br />
arbejder sammen om at<br />
ophæve hinanden. Er det ikke det vi<br />
mener med "poesi"? Nogle gange er<br />
det det jeg mener, i hvert fald. Svup,<br />
siger det. Og svup igen.<br />
Der er ingen kosmisk plan.<br />
Nej, det tror jeg heller ikke. Skulle der<br />
være det måtte det kræve en instans,
Change language