dansk forfatterforening - Menneske

krop? Tanken der tænker at den har
en krop, som om tanken ikke blot var
en forlængelse af kroppen, eller simpelthen
bare krop. Tænk, eller lad
måske netop være, på teosofiens ide
om tanker som en art æteriske
legemer, der i forskellige farver fiser
rundt i natten, og vækker de sovende
kroppe. Så vidt jeg kan se er tankerne,
eller ens bevidste bevidst-hed, ikke
andet end en loppe på ryggen af en
løve, som Nietzsche sagde det, for så
vidt som kroppen hele tiden har gang i
sine egne agendaer, der ganske ofte
strider i mod hvad tankerne ellers har
lagt af planer. Jeg lægger især mærke
til det når det kommer til det fænomen
at man forlægger ting (jf. brillerne
oven over); altså, man går rundt i sin
lejlighed med en dims i hånden; en
bog, nogle nøgler, et buskort, og
pludselig er det sporløst forsvundet.
Og man har ingen anelse om hvor det
er blevet af. Man prøver at rekonstruere
ens færden, men det er
umuligt, man kører i den grad på
rutinerne i ens bevægelsesmønstre i
lejligheden, at tankerne begynder at
køre deres eget løb. Og det er netop
lige dér at kroppen ser sit snit til at
komme af med det møgirriterende
buskort, som den er blevet sat til at gå
rundt med i hånden. Meget snedig, er
den, kroppen. Den ser sit snit og har
hele tiden ting og sager den gerne vil;
æde, skide, sove, bolle. Vi kan også
flytte lidt rundt på citationstegnene og
lave en fordobling: "jeg" tænker ikke,
"jeg" er mine tanker, hvilket næsten
betyder det samme, men med en anden
lille forskydning; nu er jeg blevet
anfægtet som virkelig eksisterende
kategori fordi det ikke er noget der
tænker, men i stedet er det, som er
selve tankerne. Så er det jeg'et der er
på spil, i stedet for mit jeg, en forsvindende
lille forskel, men lige akkurat
stor nok til at det virker halvvejs
interessant. I hvert fald kunne det
godt, begge dele, betyde enten at
jeg'et er et tankekonstrukt, eller at der
er sket den mystiske overskridelse
mellem subjekt og objekt som
tilvejebringes gennem det Michael
Sells har kaldt "apofatisk diskurs".
Min kraft kan forandre Verden.
Hvilket selvfølgelg netop provokerer til
uddybbelse, for hvilken kraft er der